EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om besvarelse af de delspørgsmål, som fremgår af L 97

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

17. januar 2019

J.nr. 2019 - 268

Til Folketinget

–

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 158 af 20. december 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Bjarne Lausten (S).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om besvarelse af de delspørgsmål, som fremgår af L 97 – svar på spm. 5, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af L 97

–

svar på spm. 5 besvare de delspørgsmål, der fremgår

af spørgsmålet?

Svar

I forbindelse med L 97, Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om

planlægning fremsat af energi-, forsynings- og klimaministeren, blev der stillet følgende

spørgsmål 5:

”I

bemærkningerne til lovforslaget introducerer ministeren et nyt begreb om såkaldt

falsk overskudsvarme.

a) Vil ministeren forklare, hvad dette nye begreb dækker over?

b) Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvilke selskaber der producerer falsk

overskudsvarme, og vurdere, hvad de konkrete selskaber har fået ud af det?

c) Mener ministeren, at problemet med falsk overskudsvarme er et generelt pro-

blem, der kræver generel lovgivning for at imødegå?

d) Vil ministeren oplyse, om datacentre er eller kan være omfattet af begrebet falsk

overskudsvarme?

e) Vil ministeren oplyse, om der kan være tale om falsk overskudsvarme i de til-

fælde, hvor leverandøren af overskudsvarme ønsker at stille overskudsvarmen til

rådighed uden betaling for modtageren af overskudsvarmen?

f) Mener ministeren, at det nuværende afgiftsniveau på el giver et for lille incita-

ment til at være energieffektiv i de tilfælde, hvor overskudsvarmeleverandøren

forærer overskudsvarmen væk?”

De enkelte spørgsmål er besvaret nedenfor.

Ad a) Vil ministeren forklare, hvad dette nye begreb dækker over?

I en produktionsvirksomhed vil der oftest være en mængde varme, som ikke kan anven-

des yderligere i processerne

–

også efter at virksomheden har gjort alt for at energieffekti-

visere sine produktionsprocesser. Denne varme går til spilde, med mindre den nyttiggøres

som overskudsvarme, enten internt i virksomheden som rumopvarmning, eller eksternt i

den lokale fjernvarmeforsyning.

Afgiften på overskudsvarme er lavere end afgiften på egentlig varmeproduktion med fos-

sile brændsler og el, hvorved der er en økonomisk tilskyndelse til at nyttiggøre overskuds-

varme. Udnyttelse af overskudsvarme kan være med til at reducere det samlede energifor-

brug.

I praksis er det imidlertid vanskeligt for myndighederne at kontrollere, om der er tale om

overskudsvarme eller egentlig varmeproduktion.

”Falsk overskudsvarme” er i afgiftsmæs-

sig sammenhæng det samme som egentlig varmeproduktion.

Sondringen mellem ægte og falsk overskudsvarme er således et analytisk begreb, der fx

benyttes i

Afgifts- og tilskudsanalysen delanalyse 5 - Nyttiggørelse af overskudsvarme.

Arbejdet med

Side 2 af 4

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om besvarelse af de delspørgsmål, som fremgår af L 97 – svar på spm. 5, til skatteministeren

at analysere afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet blev sat i gang af et bredt flertal

i Folketinget som led i Energiaftale 2012. Der er tale om en tværministeriel analyse, som

er vurderet og kommenteret af en nedsat referencegruppe af eksperter og interessenter i

energisektoren.

Ad b) Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvilke selskaber der producerer falsk overskudsvarme,

og vurdere, hvad de konkrete selskaber har fået ud af det?

Jo lavere afgiften på overskudsvarme er, jo større er det økonomiske incitament til pro-

duktion af falsk overskudsvarme. Det skyldes, at afgiften er lavere for overskudsvarme

end den er for egentlig varmeproduktion,

jf. besvarelsen af spm. a.

Produktion af falsk overskudsvarme kan give sig udslag i, at en virksomhed populært sagt

fyrer mere op i kedlerne, end det er nødvendigt for selve produktionen. Det kan fx ske

ved, at procesanlægget startes i god tid, før produktionen egentlig begynder, at dampen

holdes oppe i pauser, eller at der køres med højere temperaturer end strengt nødvendigt.

På baggrund heraf kan det måske være muligt at reducere overskudsvarmen ved varme-

genindvinding i processen, større isolering eller udskiftning til mere effektive anlæg.

Med andre ord kan der være en økonomisk fortjeneste ved ikke et energioptimere anlæg-

get.

I praksis er det meget vanskeligt at kontrollere, om der er tale om falsk overskudsvarme,

jf. Afgifts- og tilskudsanalysen delanalyse 5.

En balanceret afgift på overskudsvarme er med til

at reducere det økonomiske incitament til falsk overskudsvarme,

jf. besvarelsen af spm. c.

Ad c) Mener ministeren, at problemet med falsk overskudsvarme er et generelt problem, der kræver gene-

rel lovgivning for at imødegå?

Reglerne for overskudsvarmeafgiften tilsigter en balance mellem to overordnede hensyn.

Det ene hensyn er, at virksomheder har rimelige incitamenter til at investere i en miljø-

mæssig og økonomisk fornuftig udnyttelse af ægte overskudsvarme. Det andet hensyn er

behovet for at undgå afgiftsdrevne incitamenter til produktion af falsk overskudsvarme i

ulige konkurrence med den almindelige afgiftsbelagte fjernvarmeproduktion.

Hvis reglerne for overskudsvarme ikke er indrettet hensigtsmæssigt, vil falsk overskuds-

varme potentielt udgøre et problem.

Ad d) Vil ministeren oplyse, om datacentre er eller kan være omfattet af begrebet falsk overskudsvarme?

Problemerne med falsk overskudsvarme kan i princippet forekomme i alle brancher.

Afgiften på overskudsvarme er ens på tværs af virksomheder, og der er således ingen sær-

regler for datacentre.

Ad e) Vil ministeren oplyse, om der kan være tale om falsk overskudsvarme i de tilfælde, hvor leverandø-

ren af overskudsvarme ønsker at stille overskudsvarmen til rådighed uden betaling for modtageren af over-

skudsvarmen?

Side 3 af 4

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om besvarelse af de delspørgsmål, som fremgår af L 97 – svar på spm. 5, til skatteministeren

Foræres varmen bort, vil det være mindre sandsynligt, at der er et afgiftsdrevet incitament

til at producere falsk overskudsvarme.

I praksis kan det dog være vanskeligt at påvise, om virksomheden har fået en indirekte

betaling for varmen. Hvis varmeværket fx afholder udgifter til afkøling (dvs. bortskaffelse

af varme), som virksomheden under alle omstændigheder skulle have afholdt, har det en

værdi for virksomheden, hvis varmeværket vil stå for denne afkøling/bortledning af

varme mod at få overskudsvarmen uden direkte betaling. Ligeledes kan foræring af over-

skudsvarme fx være forbundet med en grøn branding værdi og øget popularitet i lokal-

området. Værdien af branding o.a. er i praksis meget vanskelig for skattemyndighederne

at vurdere, hvorfor det ikke kan afvises, at der også kan være et økonomisk incitament til

produktion af falsk overskudsvarme, selv når varmen foræres bort.

Ad f) Mener ministeren, at det nuværende afgiftsniveau på el giver et for lille incitament til at være energi-

effektiv i de tilfælde, hvor overskudsvarmeleverandøren forærer overskudsvarmen væk?

Grundlæggende mener jeg ikke, at afgiften på el skal være højere for erhvervene. De fle-

ste erhverv er internationalt konkurrenceudsatte, og regeringen ønsker, at der skal være

attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Afgiften på el er en væsentlig parameter herfor.

Derimod er indretningen af reglerne for overskudsvarme relevant i forhold til at sikre en

hensigtsmæssig nyttiggørelse af overskudsvarme.

I energiaftalen af 29. juni 2018 er der afsat 100 mio. kr. fra 2020, som ved en omlægning

af reglerne for overskudsvarme vil bidrage til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme.

På baggrund af et oplæg fra regeringen er der igangværende forhandlinger om regulerin-

gen af overskudsvarme.

Side 4 af 4