EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om kommentar til materiale fra Partnerskabet "Træ til Energi" ifm. foretræde den 13/12-18, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. januar 2019

J nr.

2018-4242

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. december 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 144 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 144

Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget fra Part-

nerskabet "Træ til Energi" i forbindelse med foretræde d. 13. december 2018, jf.

EFK alm. del - bilag 112, 119-1 og 119-2.

Svar

Ved foretræde d. 13. december præsenterede Partnerskabet "Træ til Energi" (her-

efter Partnerskabet)

et materiale for EFK-udvalget. Materialet var motiveret af en

opfattelse af, at der med energiaftalen var aftalt en umiddelbar ophævelse af pro-

jektbekendtgørelsen og de deri udmøntede krav og retningslinjer for godkendelse

af projekter for kollektiv varmeforsyning (fjernvarme).

Der er min opfattelse, at Partnerskabets henvendelse bygger på en række misfor-

ståelser omkring energiaftalen og den politiske aftale fra oktober, herunder at det

har været hensigten at ophæve projektbekendtgørelsen inkl. kravet om positiv sam-

fundsøkonomi for alle mindre fjernvarmeområder pr. 1. januar 2019. Det er ikke

det, der er blevet aftalt med energiaftalen eller den efterfølgende politiske aftale

den 25. oktober. Jeg vil derfor indledningsvist uddybe, hvad der konkret er aftalt.

Energiaftalen samt politisk aftale af 25. oktober om ophævelse af produktionsbin-

dingerne for de mindre fjernvarmeområder

Med energiaftalen var der enighed om at ophæve produktionsbindinger (kraftvar-

mekravet og brændselsbindingen til naturgas) i de

mindre fjernvarmeområder

fra 1.

januar 2019 (her afgrænset til områder under 200 TJ). Det fremgår desuden af

energiaftalen, at "parterne

undersøger, om flere værker kan komme ind under afta-

len fra 1. januar 2019"

samt "at

det sikres, at godkendelsesprocessen for omstillin-

gen af varmeproduktionen i en midlertidig periode skal understøtte, at værkerne

kun omstiller til biomasse, hvor det vurderes nødvendigt for bl.a. at understøtte

grundbeløbets ophør."

Som opfølgning på energiaftalen blev der d. 25. oktober opnået enighed i forligs-

kredsen om:



At hæve grænsen for

mindre fjernvarmeområder

fra 200 til 500 TJ leveret

varme (an net)



Der indføres en skærpet godkendelsesmodel, som betyder, at biomassepro-

jekter i en midlertidig periode på 3 år både vil skulle opfylde kravet om positiv

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2801

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om kommentar til materiale fra Partnerskabet "Træ til Energi" ifm. foretræde den 13/12-18, til energi-, forsynings- og klimaministeren



samfundsøkonomi samt give en forventet besparelse for borgeren på mindst

1500 kr. inkl. moms per år for en standardhusstand

Projekter med biomasse i kombination med eldrevne varmepumper undtages

brugerøkonomikravet, så længe varmepumpen er størst, men projektet skal

fortsat opfylde samfundsøkonomikravet.

Ovenstående udmøntes ved en revidering af Projektbekendtgørelsen, som har

været i høring fra d. 2. til d. 21. november og trådte i kraft 1. januar 2019.

Øvrige punkter

I materialet peges der desuden på særligt to forhold, som ifølge Partnerskabet vil

gøre sig gældende ved fastholdelse af Projektbekendtgørelsen:

1. Fortsat lange sagsbehandlingstider i kommunerne ved godkendelse af

varmeforsyningsprojekter.

2. Opretholdelse af samfundsøkonomikravet gør, at der ikke kan godkendes

projekter, der kombinerer biomassekedler og eldrevne varmepumper, hvil-

ket medfører en reduceret fortrængning af naturgas og stigende varmepri-

ser.

Ad 1) Kommunernes sagsbehandling

Som led i den reviderede projektbekendtgørelse, der som nævnt trådte i kraft den

1. januar 2019, blev reglerne for kommunernes sagsbehandling præciseret, hvorfor

vurderingen af samfundsøkonomi nu som udgangspunkt skal baseres på de ved

ansøgning gældende beregningsforudsætninger (som Energistyrelsen løbende

opdaterer) fremfor de (som hidtil) seneste offentliggjorte. Med ændringen skabes

der fastere rammer for behandling og godkendelse af projektforslag, således at

kommunerne fremover i mindre grad tvinges til at genberegne beslutningsgrundla-

get.

Ad 2) Samfundsøkonomikravet

Samfundsøkonomikravet medfører bl.a., at kommunalbestyrelsen alene kan god-

kende et varmeprojekt, der viser positiv samfundsøkonomi, samt at der er tale om

det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. Projektbekendtgørelsen. Den

billigste varmeforsyningsløsning for både forbrugere og samfund vurderes som

udgangspunkt at være eldrevne varmepumper. Effekten på både varmeprisen og

fortrængningen af naturgas (hvis det er det, der fortrænges) vil derfor være ca. det

samme, som ved investering i biomassekedler. Eldrevne varmepumper falder oftest

bedre ud end biomassekedler i samfundsøkonomiske beregninger. Det skyldes

bl.a., at varmepumperne har meget høj energieffektivitet. I enkelte tilfælde vil en

kombination af en eldreven varmepumpe og en biomassekedel muligvis være mere

attraktivt.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

2/2