Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del supplerende svar på spørgsmål 299
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. oktober 2018
J nr.
2018 - 2057
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 26. juni stillet mig følgende
spørgsmål 299 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet på
vegne af udvalget.
Spørgsmål 299
Vil ministeren estimere, hvor meget CO2 de internationale samarbejdsaftaler,
Danmark har indgået siden Folketingsvalget i 2015, forventes at fortrænge?
Svar
Som et vigtigt dansk bidrag til implementeringen af Parisaftalen fra COP21 samar-
bejder Danmark med en række lande om deres grønne omstilling af energisekto-
ren. Det drejer sig om Kina, Vietnam, Indonesien, Sydafrika, Ukraine, Etiopien,
Indien, Mexico, Tyrkiet, Storbritannien, Tyskland og USA.
Der er stor efterspørgsel efter danske kompetencer, og tilsammen udgør Danmarks
partnerlande knap 4 mia. indbyggere, der står for mere end 60 procent af de globa-
le CO
2
-udledninger. Danmark står til sammenligning for ca. 0,1 procent.
Den samlede CO
2
-effekt af de internationale samarbejdsaftaler er svær at sætte et
præcist tal på, da den danske bistand dækker over mange forskellige aktiviteter.
Indsatsen tager udgangspunkt i danske myndighedserfaringer inden for energief-
fektivitet og vedvarende energi.
Det danske samarbejde med Kina er et godt eksempel på, hvordan myndigheds-
indsatsen finder sted i praksis. Kina alene står for knap 28 procent af de globale
CO
2
-udledninger, men i 2016 gik 17 procent af landets vindenergi tabt på grund af
manglende fleksibilitet i energisystemet. Det viser, at det ikke er let at integrere
store mængder fluktuerende, vedvarende energi. Danske myndigheder hjælper
derfor kineserne med at øge fleksibiliteten i kinesiske kulkraftværker, som skal blive
bedre i stand til at give plads til vindenergien, når der produceres meget elektricitet
fra vindmøller i blæsende perioder.
Indsatsen har et stort CO
2
-potentiale. Hvis Kina i 2016 havde været i stand til at
bruge al deres vindenergi, kunne de have sparet CO
2
svarende til 75 pct. af Dan-
marks årlige udledninger.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/2