Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. januar 2019
J nr.
2018 - 4128
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 10. december stillet mig
følgende spørgsmål 125 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 125
Vil ministeren opgøre, hvor meget henholdsvis danske borgere og danske virksom-
heder vil spare på grund af PSO-udfasningen, når PSO-afgiften er fuldt udfaset
2022? Tallene bedes opgjort på regions- og kommuneniveau.
Svar
Det vurderes, at danske husholdninger alene i 2022 tilsammen vil spare knap 1,9
mia. kr. (opgjort i 2019-priser) på deres elregning som følge af PSO-udfasningen.
Siden PSO-udgifterne begyndte at blive overført til finansloven i 2015 og frem til og
med 2022, forventes husholdningernes akkumulerede besparelse at være på 8,7
mia. kr.
Samtidig vurderes de danske virksomheder at ville opnå en samlet besparelse på
knap 3,2 mia. kr. i 2022, samt en akkumuleret besparelse på 14,8 mia. kr. i perio-
den 2015-2022.
Nedenstående tabel 1 viser besparelsen i 2022 samt den akkumulerede besparel-
se fra 2015 til 2022 for en typisk husholdning med et årligt elforbrug på 4.000 kWh
samt besparelser for typiske danske erhverv af forskellig forbrugsstørrelse som
følge af både lempelser fra
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften
fra november
2016 og fra de erhvervsrettede lempelser af PSO’en fra Vækstpakke 2014.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/6