Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
4. januar 2019
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 10. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 117 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 117
”Mener
ministeren, at det er it-sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at Huawei er med til at op-
bygge samfundskritisk infrastruktur ved bl.a. at være leverandør til mobil- og bredbåndsnet-
værk i Danmark?”
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er anmodet om en udtalelse til brug for besvarelsen og
har i den anledning oplyst følgende:
”FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) følger den teknologiske og sikkerhedsmæssige ud-
vikling inden for telesektoren med henblik på at kunne identificere og håndtere eventuelle
risici, herunder på baggrund af indførelse af ny teknologi.
CFCS har således gennem længere tid haft fokus på de sikkerhedsmæssige problemstillin-
ger, som også udenlandske myndigheder nu peger på offentligt i forhold til Huawei. I man-
ge af de lande, der forbyder eller har udtalt betænkelighed ved Huawei, er det tillige
spørgsmålet om, hvad der skal ske fremover i forbindelse med indkøb og drift af 5G, der er i
fokus. 5G-netværket bliver særlig vigtigt og kritisk på grund af de mangeartede funktioner,
som 5G-netværket skal anvendes til.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200