EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-18 om EFK alm. del - samrådsspm. F og G, til ministeren for udviklingssamarbejde

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

BUDSKABER til brug for ministeren for udviklingssamarbejde

Tak for ordet og tak for spørgsmålene.

Enhed:

MKL

Sagsbehandler:

Henrik Silkjær Nielsen og

Jens Fugl

Dato:

28-11-2018

Sagsnummer:

2018-43888

I forlængelse af energi-, forsynings- og klimaministerens besva-

relse, vil jeg redegøre for Danmarks klimafinansiering og den dan-

ske indsats, som følger af de internationale klimaforhandlinger og

Rio-topmødet.

De udviklede landes løfte om at støtte udviklingslandene med kli-

mafinansiering går tilbage til Klimakonventionen, som blev vedta-

get i Rio i 1992. Men det var først i forbindelse med COP15 i Kø-

benhavn, at man opnåede enighed om en målsætning om at mobi-

lisere 100 mia. amerikanske dollars om året i klimafinansiering fra

2020. Midlerne skulle komme fra flere kilder

–

det vil sige både

offentlige og private.

Med Parisaftalen bekræftes målsætningen om de 100 mia. dollars

årligt, samt at dette niveau skal holdes til 2025. Det blev samtidig

besluttet, at parterne inden 2025 skal fastsætte et nyt fælles mål for

mobiliseringen af midler efter 2025.

Danmark har overordnet arbejdet for at bidrage til målet gennem

to instrumenter:

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/11-18 om EFK alm. del - samrådsspm. F og G, til ministeren for udviklingssamarbejde

For det første i form af offentlig klimarelevant udviklingsbistand

og for det andet gennem mobilisering af private midler.

Lad mig starte med den offentlige udviklingsbistand. Udbetalings-

niveauet har været forholdsvis stabilt på ca. 1,3 mia. kr. siden 2013.

Den offentlige klimarelevante udviklingsbistand består blandt an-

det af ’klimapuljen’, klimarelevante aktiviteter integreret i vores

programmer i partnerlande, samt støtte til særlige klimarelevante

programmer i FN-systemet, udviklingsbankerne og andre interna-

tionale organisationer.

Regeringen foreslår i Finanslovsforslaget for 2019 at hæve klima-

puljen til 540 mio. kr. Det er det højeste niveau nogensinde. Jeg vil

ikke her gennemgå alle projekter, men lad mig dog alligevel frem-

hæve to projekter, der viser bredden i Klimapuljens anvendelse.

Regeringen ønsker at give 150 mio. kr. til fonden for de mindst

udviklede lande. Fonden hjælper de mest sårbare grupper med at

tilpasse sig klimaforandringerne. Med den nuværende finansiering

er målsætningen at hjælpe mere end 20 mio. mennesker.

Et andet eksempel er et projekt i Kenya, hvor klimforandringerne

har gået ud over græsarealer med kvæg. Her støtter Danmark ind-

satser, hvor der sås nyt græs samt tiltag der gør kvægbruget mere

effektivt. Projektet hjælper med at opretholde og forbedre kvæg-

bøndernes og deres familiers livsgrundlag, så de kan se en fremtid

i deres lokalområde.

Samlet set har regeringen lagt op til gennem Klimapuljen for 2019

at tilføre flere offentlige midler til bekæmpelse af klimaforandrin-

gerne

–

både i de mindst udviklede lande, men også i vækst- og

transitionsøkonomierne, hvor reduktionerne i CO2-udledningen

bl.a. sker gennem omstilling til mere bæredygtig energi.

Og nu til anden del af klimafinansieringen, som er mobilisering af

private midler. Gennem det globale initiativ Partnering for Green

Growth and the Global Goals 2030 (P4G), fremmer Danmark -

sammen med bl.a. Vietnam og Etiopien - markedsdrevne offentlig-

private partnerskaber, der bidrager til at skabe bæredygtig udvik-

ling i udviklingslande. Og netop i forhold til at mobilisere private

midler er Danmark et foregangsland, som andre lande skeler til.

Verdensmålsfonden og klimainvesteringsfonden er eksempler på,

at privat finansiering kan gå hånd-i-hånd med langsigtet udvik-

lingssamarbejde.

P4G har i 2018 bl.a. givet finansiel støtte på sammenlagt 25 mio.

kr. til 19 offentlig-private partnerskaber. Heriblandt er et partner-

skab i Sydamerika, der arbejder med at udvikle finansieringsmo-

deller for offentlige indkøb af CO2-neutrale elbusser. Busfabrikan-

terne Daimler og BYD samt lokale bystyrer og myndigheder, sam-

arbejder om et projekt, der skal sikre en samlet investering på 1

mia. amerikanske dollars i elbusser i Latinamerika inden 2021.

I juni lancerede vi Verdensmålsfonden. Indtil videre er der mobi-

liseret 4,1 mia. kr. Heraf bidrager private investorer med 60 pct.

Målsætningen er en fond på 5 mia. kr. I alt vil det bidrage til inve-

steringer for op mod 30 mia. kr. Vi forventer, at en stor del af disse

investeringer sker inden for klimakategorien.

Det er således regeringens opfattelse, at Danmark yder et solidt

bidrag til målsætningen om at nå 100 mia. amerikanske dollars

årligt fra 2020.

***

Det leder mig videre til Rio-deklarationen.

Rio-deklarationen udstikker 27 ikke-bindende principper for det

internationale samarbejde om miljø og udvikling. Det fremgår

blandt andet, at alle stater og alle mennesker skal samarbejde for

at udrydde fattigdom som en forudsætning for at opnå en bære-

dygtig udvikling, og at miljøbeskyttelse skal udgøre en integreret

del af udviklingsprocessen.

Danmark deltog i Rio-topmødet og tilsluttede sig sammen med

177 stater Rio-deklarationens 27 principper.

Blandt andet har Danmark været en konsekvent bidragyder til

Den Globale Miljøfacilitet, der er den formelle finansieringsme-

kanisme for Rio-konventionerne, herunder klima-, biodiversitets-

og ørkenkonventionerne, samt globale kemikaliekonventioner

m.m. Siden etableringen har Danmark samlet ydet et bidrag på 2

mia. kr. og regeringen planlægger i år at give yderligere et bidrag

på 450 mio. kr. til Den Globale Miljøfacilitet over de næste fire

år.

20 år efter Rio-konferencen

i 2012 blev FN’s konference om bæ-

redygtig udvikling (Rio +20) afholdt. Under konferencen blev det

bl.a. besluttet at igangsætte processen, der

ledte til FN’s verdens-

mål. Verdensmålene blev siden vedtaget i 2015.

Verdensmålene har siden de blev vedtaget været rammen for det

danske udviklingssamarbejde og er omdrejningspunktet for Dan-

marks udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030,

som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Danmark tilsluttede sig under Rio-topmødet i 1992 ligeledes

Agenda 21 handlingsprogrammet. Agenda 21 indeholder en

række ikke-juridisk bindende retningslinjer og målsætninger for

det videre arbejde for en bæredygtig udvikling.

Som en del af Agenda 21 bekræftede de udviklede lande deres in-

tentioner om at opnå FN's målsætning om, at verdens rige lande

skal give mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Danmark

er blandt de meget få lande, der lever op til

FN’s målsætning og

giver 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

Jeg synes bestemt, at Danmark påtager sig sin del af ansvaret

–

både i forhold til fattigdomsbekæmpelse og støtte til bekæmpelse

af klimaforandringer.

Tak for ordet.