Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2020039_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. februar 2019
J nr.
2018-3933
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i
brev af 29. november stillet følgende spørgsmål 105 alm. del til energi-, forsynings-
og klimaministeren og miljø- og fødevareministeren, som jeg hermed besvarer på
begges vegne.
Spørgsmål 105
"Ministrene bedes kommentere det materiale, som Quantafuel Skive præsenterede
for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 29. november 2018, jf. EFK alm. del
bilag 85."
Svar
Quantafuel er et norsk selskab, der er ved at etablere et produktionsanlæg i Jyl-
land, der skal producere brændstof til transportsektoren baseret på affaldsplast, der
efter det oplyste ikke kan genanvendes direkte.
Regeringen er enig i, at vi skal bruge vores ressourcer optimalt og sikre, at materia-
ler genanvendes. Der er en række plastikaffaldsfraktioner, som i dag er svære at
genanvende af bl.a. økonomiske og miljømæssige årsager. En løsning på dette
kan være ny teknologi, og det er derfor spændende med innovative virksomheder,
som arbejder med netop dette.
For så vidt angår spørgsmålet om genanvendelse har jeg indhentet følgende bidrag
fra Miljø- og Fødevareministeriet:
”Quantafuel
oplyser, at de i en pyrolyseproces omdanner plastikaffald til
’recycled
carbon fuels’
og Quantafuel definerer dette som en genanvendelsesproces. Dette
er ikke umiddelbart i overensstemmelse med definitionen på genanvendelse, som
er fastlagt i affaldsbekendtgørelsen på baggrund af affaldsdirektivets definition (di-
rektiv 2008/98 om affald). I affaldsdirektivet defineres genanvendelse som:
’enhver
nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materia-
ler eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål.
Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og
omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldnings-
operationer’.
Genanvendelse er således, når affald bearbejdes til at kunne anvendes som nyt
materiale til at producere nye produkter, men det er ikke genanvendelse, når affald
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/3
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til materiale fra Quantafuel Skive ifm. foretræde den 29/11-18, til energi-, forsynings- og klimaministeren og miljø- og fødevareministeren
2020039_0002.png
forbrændes eller omdannes til f.eks. brændsel. Eksempler på genanvendelse er,
når glasaffald omsmeltes til nye glasprodukter eller smeltning af engangsbatterier til
nyt rustfrit stål.
Quantafuel henviser til, at den danske dækbekendtgørelse anerkender pyrolyse
som en genanvendelsesproces for brugte bildæk. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I
forbindelse med affaldsbehandling af dæk med pyrolyseproces, er det sådan, at de
produkter fra den pyrolytiske proces som udnyttes til energiformål eller omdannes
til materialer, der kan anvendes til brændsel, falder udenfor affaldsbekendtgørel-
sens definition af genanvendelse.”
VE-direktivet - transportmål
Det brændstof, der skal produceres på anlægget vil i sagens natur ikke være et
biobrændstof, da det ikke er baseret på biomasse. Det kan således heller ikke an-
ses for at være et avanceret biobrændstof.
Brændstoffet kan derfor ikke umiddelbart benyttes til opfyldelse af VE-målet for
transportsektoren, der følger af det eksisterende VE-direktiv, gældende for 2020.
I forhold til det kommende VE-direktiv, for årene 2021-2030, stiller sagen sig lidt
anderledes. Quantafuels brændstof vil fortsat ikke kunne betragtes som et bio-
brændstof, da det ikke er biologisk baseret, hvilket er parallelt til det nuværende
direktiv.
I det nye direktiv gives medlemsstaterne dog mulighed for at beslutte, at såkaldte
”genanvendte kulstofbrændsler"
eller "recycled
carbon fuels”
kan medvirke til at
opfylde direktivets mål.
I direktivet forstås genanvendt kulstofbrændsel bl.a. som:
”flydende og gasformigt
brændsel, der er produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikke-
vedvarende oprindelse, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstem-
melse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF".
Ud fra ovenstående vil Quantafuels brændstof umiddelbart kunne bidrage til opfyl-
delse af det kommende VE-direktivs mål, såfremt man fra dansk side beslutter, at
dette skal være muligt. Dette vil dog afhænge af, hvorvidt den anvendte råvare
den indsamlede plastik
ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstemmel-
se med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF (affaldshierarkiet i affaldsdirektivet).
I fald man fra dansk side ønsker at lade denne type brændstof indgå, vil biobrænd-
stofloven skulle ændres, før genanvendt kulstofbrændsel vil kunne tælle med ved
opfyldelse af VE-direktivet.
Side
2/3
EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til materiale fra Quantafuel Skive ifm. foretræde den 29/11-18, til energi-, forsynings- og klimaministeren og miljø- og fødevareministeren
2020039_0003.png
CO
2
-effekter
I forhold til Quantafuels beregninger af CO
2
-effekter, skal det pointeres, at disse
ikke følger samme beregningsmetoder, som anvendes i forhold til Danmarks inter-
nationale forpligtelser. Det er først ved anvendelsen, at der kan opgøres en reduk-
tion. Hvis de brændstoffer, der produceres af Quantafuels eksporteres, vil der såle-
des ikke være en effekt i Danmark.
Den nuværende anvendelse af VE-brændstoffer (nu biobrændstoffer) i den danske
transportsektor følger af et iblandingskrav. Såfremt Quantafuels brændstoffer tilla-
des anvendt til opfyldelse af det danske iblandingskrav, vil det derfor fortrænge
biobrændstoffer (importerede eller produceret i Danmark). Dette vil derfor ikke lede
til reduceret udledning af CO
2
. Det er alene, hvis det kan godtgøres, at brændstof-
fet anvendes ud over iblandingskravet og dermed erstatter fossile brændstoffer, at
der kan være tale om en yderligere CO
2
-reduktion i transportsektoren.
Før der evt. træffes beslutning om at lade dette brændstof indgå i opfyldelsen af
VE-direktivets krav, vil der være behov for en nærmere analyse af, hvordan det
konkret kan medregnes, samt hvilke CO
2
-effekter der vil være forbundet hermed.
Dette omfattende både effekter i transportsektoren og afledte effekter i øvrige sek-
torer.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
3/3