EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om kommentarer til materiale fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri ifm. foretræde en 22/11-18, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

21. december 2018

J nr.

2017-2094

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 23. november 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 103 alm. del, som jeg hermed skal besvare

Spørgsmål 103

Vil ministeren kommentere det materiale, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og

Dansk Gartneri præsenterede for udvalget i forbindelse med foretræde den 22.

november 2018, jf. EFK alm. del

–

bilag 70 og 75?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg

kan henholde mig.

IKV-ordningen blev indført i forbindelse med energiaftalen 2012 med henblik på at

fastholde produktionen af energieffektiv industriel kraftvarme. Ordningen blev ind-

ført for at kompensere for den forventede stigning i omkostninger ved produktion af

elektricitet som følge af den øgede NOx-afgift og det øgede spænd mellem elprisen

og naturgasprisen. Ordningen blev statsstøttegodkendt og trådte i kraft i 2015. Den

første udbetaling af støtte fandt sted i december 2016.

Vurdering af overkompensation

Energistyrelsen gennemførte i juni 2017 en overkompensationsvurdering og kon-

staterede, at ca. 95 % af den udbetalte støtte for årene 2013-2016 udgjorde over-

kompensation. Vurderingen viste ligeledes en formodet overkompensation fremad-

rettet.

På den baggrund anbefalede Energistyrelsen efter bl.a. at have konsulteret Kam-

meradvokaten, at støtten blev suspenderet fra august 2017, indtil der var endelig

afklaring om mulige løsninger og håndtering af problemstillingen. Samlet set blev

det anbefalet af Kammeradvokaten, at Energistyrelsen iværksatte en tilbagebeta-

ling af den del af den udbetalte støtte, som udgør overkompensation.

IKV-ordningen blev lukket pr. 7. marts 2018 efter forelæggelse for Folketingets

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, og i overensstemmelse med elforsyningslo-

vens § 58 c, stk. 7 blev der fastsat regler om, at de fremadrettede tilskudsudbeta-

linger bortfaldt.

Energistyrelsen har pr. 21. november afsluttet partshøring af de berørte værker og

forventer at udmelde endelige afgørelser om overkompensation og tilbagebetaling

primo 2019.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2801

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/5

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om kommentarer til materiale fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri ifm. foretræde en 22/11-18, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 70

indeholder branchens oplæg for udvalget, som rejser en kritik af 4 separa-

te elementer af IKV-ordningen, dens implementering og kravet om tilbagebetaling

som følge af overkompensation.

Ad 1 og 3 vedr. manglende hjemmel

Spørgsmål 1 og 3 besvares sammen, idet der er sammenhæng mellem spørgsmå-

let om, hvorvidt retten til tilskud skal beregnes ud fra produktion i 2011 eller i til-

skudsåret, og hvorvidt der er hjemmel til at kræve tilbagebetaling for allerede udbe-

talt støtte.

Formålet med tilskud efter elforsyningslovens § 58 c er ifølge bestemmelsens for-

arbejder at sikre en fortsat samproduktion af el og varme på trods af de økonomi-

ske vanskeligheder for industrielle kraftvarmeværker, som man forudså fra 2012 og

frem.

Størrelsen af IKV-støtten efter elforsyningslovens § 58 c blev beregnet på bag-

grund af virksomhedens elproduktion i 2011 eller 2010, hvis virksomheden kun

havde haft en begrænset produktion i 2011, jf. bestemmelsens stk. 3. Støtten udbe-

taltes i månedlige rater og blev reguleret hver måned på baggrund af markedspri-

sen på elektricitet. Den månedlige regulering havde til formål at sikre, at støtten

blev reduceret, hvis markedsprisen var høj nok til, at de industrielle kraftvarmevær-

ker måtte antages at kunne dække deres produktionsomkostninger ved at sælge

den producerede elektricitet.

Tilskuddet udbetaltes altså forskudsvis til brug for dækning af værkets omkostnin-

ger ved elproduktion i tilskudsåret. Når IKV-støtten var fastsat ud fra elproduktionen

i 2011, betød det, at værket på forhånd kunne være sikker på at få dækket omkost-

ninger til at producere den samme mængde, som værket producerede i 2011. På

den måde sikrede man, at værkerne havde incitament til at opretholde produktio-

nen efter 2012, hvor omkostningerne forventedes at stige.

Ordningen med forudbetaling af tilskuddet betød imidlertid, at man kunne risikere,

at det udbetalte tilskud ville overstige de realiserede produktionsomkostninger

–

for

eksempel hvis prisen på naturgas udviklede sig anderledes, end man havde anta-

get. Det ville føre til overkompensation i strid med statsstøttegodkendelsen. Derfor

indsatte man en række mekanismer i bestemmelsen, som skulle forhindre dette.

I bestemmelsens stk. 8 blev det bestemt, at energi-, forsynings- og klimaministeren

efter forelæggelse for EFK-udvalget kunne fastsætte regler om nedsættelse eller

suspension af tilskuddet, og i bestemmelsens stk. 13, blev ministeren bl.a. bemyn-

diget til at fastsætte regler om, at Energinet skulle opgøre produktionsomkostnin-

gerne for elektricitet produceret af tilskudsmodtagere. Det fremgik af forarbejderne,

at der skulle være mulighed for dels at ændre selve tilskudsordningen for alle an-

læg, og dels for at nedjustere over for det enkelte anlæg for at forhindre overkom-

pensation.

Side

2/5

Det følger heraf, at vurderingen, af om værkerne blev overkompenseret, skulle

foretages ud fra de enkelte års data om produktionsomkostninger. Hvis værkerne

opretholdt den tidligere produktion i overensstemmelse med ordningens formål, og

hvis produktionsomkostningerne pr. kWh udviklede sig som forudsat, ville tilskuddet

kompensere for de ekstra realiserede produktionsomkostninger. Ordningen ville

herefter fungere efter hensigten, idet værkerne ville have incitament til at fastholde

eller fremme en produktion svarende til den i 2011. Hvis værkerne omvendt ikke

realiserede omkostninger svarende til IKV-støtten i det enkelte år

–

hvad enten

dette skyldtes, at omkostningerne udviklede sig anderledes, eller at værkerne trods

incitamentet ikke opretholdt nogen produktion

–

ville de blive overkompenseret. Det

fremgår som en klar forudsætning i lovens forarbejder, at overkompensation ikke

må finde sted, og heraf følger også, at en udbetalt overkompensation skal kræves

tilbagebetalt, hvis den ikke kan udlignes på anden vis.

Energistyrelsen finder på den baggrund, at IKV-bekendtgørelsens regler om fore-

byggelse og nedbringelse af overkompensation på baggrund af tilskudsårets pro-

duktionsomkostninger ikke alene har hjemmel i elforsyningsloven, men at ministe-

ren var forpligtet til at fastsætte regler herom.

Ad 2 vedr. forkert grundlag

I oplægget fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri fremføres

det, at politikerne havde et forkert faktuelt grundlag at træffe beslutningen på, da de

valgte at lukke ordningen. I oplægget henvises der til, at man på tidspunktet for

lukningen af ordningen havde oplyst, at 95 % af den allerede udbetalte støtte ud-

gjorde overkompensation, mens dette tal efterfølgende er faldet til 82 %. Denne

reduktion har betydning for, hvor stor en andel af den allerede udbetalte kompensa-

tion, der kunne være nedbragt ved modregning, hvis ordningen var fortsat. I forbin-

delse med lukningen af ordningen blev der orienteret om, at den endelige vurdering

af overkompensationen kunne ændre sig i forbindelse med partshøringen.

Det bemærkes, at foreningernes oplæg sammenblander vurderingen af, om mod-

regning er muligt, med vurderingen af om tilskuddet skal nedsættes eller suspende-

res.

Det afgørende for, om ordningen kan fortsætte uændret

–

uanset om man kræver

tilbagebetaling af allerede udbetalt overkompensation

–

er, om ordningen må for-

ventes også fremadrettet at føre til systematisk overkompensation. Hvis den gør

det, følger det af lovforarbejderne, at tilskuddet skal justeres, så man undgår, at de

forudbetalte støttebeløb for hvert år fremadrettet skal tilbagesøges igen, når året er

gået.

Nuværende beregninger viser, at 21 ud af 30 virksomheder på baggrund af de nu-

værende prognoser ikke forventes at kunne beholde noget af den forudbetalte støt-

te i 2017 eller 2018, fordi hele beløbet vil udgøre overkompensation. I 2019 og

2020 vil samtlige værker efter prognosen være berettiget til at beholde en større

andel af støtten som følge af bortfaldet af grundbeløb 1 og 2. Det bemærkes dog,

at en forsættelse af ordningen ville have resulteret i, at den berettiget støtte for

2019 og 2020 skulle modregnes i virksomhedernes tidligere akkumuleret overkom-

pensation for 2013-2016, før de er berettiget til nettoudbetalinger. Det bemærkes

Side

3/5

også, at størstedelen af virksomhederne forsat ville opleve en overkompensation i

støtten for 2019 og 2020 selv efter bortfaldet af grundbeløb 1 og 2. Denne over-

kompensation ville skulle modregnes eller tilbagebetales

Lovgivers forudsætning for støtteordningen var, at ordningen skulle kompensere for

strukturelle udfordringer, som den miljøvenlige elproduktion på industrielle kraft-

varmeværker stod over for. Det har imidlertid vist sig med de nuværende beregnin-

ger, at disse strukturelle udfordringer dels ikke er til stede i det forudsatte omfang,

og dels at de kunne imødegås i meget vidt omfang gennem den eksisterende støt-

teordning i elforsyningslovens § 58 (grundbeløbet). Det var på den baggrund, at det

efter forelæggelse for EFK-udvalget blev bestemt ved bekendtgørelse nr. 166 af 5.

marts 2018, at ordningen skulle bortfalde. Ændringen i opgørelsen af den historiske

overkompensation fra 95 % til 82 % har således ikke nogen betydning for, om ord-

ningen kan fortsætte eller ej.

Hvis man havde fortsat ordningen udelukkende med henblik på modregning, som

brancheforeningerne synes at forudsætte i deres oplæg, så viser de seneste be-

regninger, at kun 4 virksomheder ud af 30 ville kunne forvente at modtage netto-

støtte i 2018-2020. Den samlede modregning for 2018-2020 ville udgøre ca. 24

mio. svarende til ca. 14 % af den samlende overkompensation. Nedjusteringen fra

95 % til 82 % ændrer derfor heller ikke på, at det samlet set alligevel kun var en

ganske lille del af den udbetalte overkompensation, der kunne være udlignet, og at

der fortsat ved ordningens planlagte udløb ville have været en meget betydelig

overkompensation.

Ad 4 vedr. berettigede forventninger

Branchen fremfører endelig, at virksomhederne havde indrettet sig i god tro i for-

hold til den modtagne støtte, og at risikoen for udviklingen derfor bør tillægges

Energistyrelsen/Energinet.

Som Energistyrelsen forstår parternes notat, er det opfattelsen, at eftersom de før-

ste støtteudbetalinger fandt sted på et tidspunkt, hvor oplysninger om faktiske pro-

duktionsomkostninger og tilskud fra elforsyningslovens § 58 for 2013-2015 forelå,

så har virksomhederne kunnet indrette sig i tiltro til, at der ikke senere ville blive

rejst krav tilbagebetaling om overkompensation.

Det bemærkes hertil, at det fremgår af IKV-bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at Energi-

net ved afgørelse om tildeling af tilskud kontrollerer, om tilskuddet har tilskyndel-

sesvirkning ved at sammenholde anlæggets produktionsomkostninger og mar-

kedsprisen. Af bekendtgørelsens § 8, stk. 4, fremgår, at Energinet sender en årlig

opgørelse over nettoproduktionsomkostninger til Energistyrelsen, som vurderer, om

der sker overkompensation i forhold til de samlede tilskud efter både denne be-

kendtgørelse og § 58 i lov om elforsyning.

Det har således været forudsat fra ordningens start, at der ikke foretages en over-

kompensationsvurdering ved afgørelsen om tildeling af tilskud, men at denne vur-

dering foretages efterfølgende af Energistyrelsen.

Side

4/5

Energistyrelsen finder på den baggrund ikke, at virksomhederne kan have haft en

berettiget forventning om, at der ikke efter afgørelsen om tildeling af tilskud ville

blive foretaget en overkompensationsvurdering efter IKV-bekendtgørelsens § 8,

stk. 4. Det er i den sammenhæng uden betydning, at tildeling af tilskud for 2013-

2015 skete ved en samlet afgørelse.

Bilag 75

indeholder L 11

–

svar på spm. 1 (folketingsåret 2015-16). Af materialet

fra parternes foretræde den 22. november 2018, fremgår, at parterne særligt har

henvist til sætningen øverst på side 2 i svar på L 11

–

svar på spm. 1 (folketings-

året 2015-16), hvoraf det fremgår, at

”[d]er

vil derfor ikke finde overkompensation

sted.”

Energistyrelsen bemærker hertil, at IKV-støttemodellen blev designet, så tilskuddet

blev nedsat, når elprisen steg. Hvis der alligevel opstod en overkompensation, var

det hensigten, at overkompensation i ét år

–

som på daværende tidspunkt forven-

tedes at være ubetydelig, hvis det overhovedet ville forekomme

–

ville kunne mod-

regnes i efterfølgende perioder. Derved var det hensigten, at der over en årrække

ikke ville være overkompensation. Ligeledes var det indeholdt i ordningen, at hvis

der over en årrække alligevel var udbetalt for meget i støtte, ville ordningen kunne

suspenderes fremadrettet, ligesom Energistyrelsen kunne træffe afgørelse om til-

bagebetaling af for meget udbetalt tilskud.

Nærværende svar har været forelagt Kammeradvokaten, som er enig i svaret.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

5/5