EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om status på hvert enkelt af punkterne i kapitel 22 (En bæredygtig grøn omstilling) fra Regeringsgrundlaget fra november 2016, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19. december 2018

J nr.

2018-4161

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 22. november 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 100 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

Spørgsmål 100

Vil ministeren redegøre for status på hvert enkelt af punkterne i kapitel 22 (En bæ-

redygtig grøn omstilling) i Regeringsgrundlaget fra november 2016 og herunder

oversende et skema, der for hvert punkt redegør for, hvad status er på det givne

punkt?

Svar

I kapitel 22 i regeringsgrundlaget udlægges regeringens visioner og ønsker til en

ambitiøs og bæredygtig omstilling. Det primære fokus er på omstillingen af energi-

sektoren og den helstøbte klimaindsats. Som det fremgår nedenfor, har regeringen

grundlæggende leveret på regeringsgrundlaget, og der er derfor ikke opstillet et

skema for hvert punkt.

På energiområdet er regeringen kommet med oplæg til en ny energiaftale efter

2020. På baggrund af regeringens energiudspil indgik regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en energiaf-

tale den 29. juni 2018.

Med energiaftalen er parterne enige om, at Danmark skal arbejde mod netto-

nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-

nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Netto-nuludledning betyder, at der

ikke udledes mere CO

til atmosfæren, end der optages. Desuden er parterne eni-

ge om at udfase kul til elproduktion frem mod 2030. Der afsættes i energiaftalen

finansiering, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Samtidig

opnår vi med energiaftalen en VE-andel i elforbruget på over 100 pct. og, at mindst

90 pct. af fjernvarmeforbruget vil være baseret på andre energiformer end kul, olie

og gas i 2030.

Med aftalen afsættes der ca. 19 mia. kr. i alt til investeringer i grønne energikilder.

Herunder er det aftalt, at der skal etableres tre havvindmølleparker på i alt mindst

2.400 MW frem mod 2030 samt, at der gennemføres en screening af de danske

farvande i Nordsøen og Østersøen for op til 10 GW havvind. Der afsættes endvide-

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2804

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om status på hvert enkelt af punkterne i kapitel 22 (En bæredygtig grøn omstilling) fra Regeringsgrundlaget fra november 2016, til energi-, forsynings- og klimaministeren

re 4,2 mia. kr. i perioden 2020-2024 til udbud, hvor forskellige teknologier som

landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste

pris.

Regeringen lovede med regeringsgrundlaget at fremme varmepumper og nyttiggø-

re overskudsvarme. Med energiaftalen har parterne således aftalt at lempe elvar-

meafgiften, hvilket også er med til at øge tilskyndelsen til at nyttigøre overskuds-

varme. Med energiaftalen blev desuden afsat 100 mio. kr. til en omlægning af reg-

lerne for overskudsvarme. Derudover var parterne enige om at indføre en over-

skudsmulighed for varmepumper på lige fod med øvrige VE-teknologier.

Det fremgik ligeledes af regeringsgrundlaget, at regeringen ville styrke den danske

energiforskning og blandt andet styrke og videreudvikle EUDP-

forskningsordningen. Med energiaftalen vil parterne øge de statslige midler til

forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi til 580 mio. kr. i 2020 for-

delt med 500 mio. kr. til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationspro-

gram (EUDP) og 80 mio. kr. til Innovationsfonden. Aftaleparterne vil øge de statsli-

ge midler til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi og kli-

ma yderligere til 1 mia. kr. i 2024. Målet om 1 mia. kr. prioriteres inden for rammer-

ne af regeringens mål om, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i forsk-

ning. Stigningen indfases lineær mellem 2020 og 2024.

På klimaområdet har regeringen som lovet leveret et ambitiøst klima- og luftudspil

med 38 konkrete initiativer, der betyder, at Danmark kommer godt på vej mod at

opfylde sit klimamål i EU i 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer - populært sagt

biler, bønder og boliger.

Udspillet kan give et bidrag til målopfyldelsen på hele 32 mio. ton CO

med effek-

terne af regeringens mål for omstillingen af personbiler og busser. Det samlede

reduktionsbehov skønnes at være 32-37 mio. ton CO

Regeringen vil løbende følge op på reduktionsbehovet med stocktakes i 2022,

2024 og 2027. Regeringen vil også, sammen med energiaftalens parter, tilvejebrin-

ge yderligere finansiering til klimaområdet i 2026-2030.

Et stærkt EU-samarbejde og et højt ambitionsniveau er centralt, hvis målene i Pa-

risaftalen skal nås. Derfor har regeringen arbejdet for, at der i EU fastsættes ambi-

tiøse mål og politikker. Regeringen

har med succes arbejdet for at øge EU’s 2030-

mål for vedvarende energi og energieffektivitet og har været i front i forhandlinger-

ne om CO

-krav til nye biler og tunge køretøjer.

Regeringen arbejder for en ambitiøs international klimaindsats bl.a. i FN-regi, her-

under ved at arbejde for, at EU skal styrke sit bidrag til Parisaftalen i 2020. Arbejdet

sker også via de danske bilaterale energisamarbejder, hvor Danmark har samar-

bejdsaftaler på energi- og klimaområdet med 14 lande: Etiopien, Holland, Indien,

Side

2/3

Indonesien, Kina, Mexico, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyskland, Tyrkiet,

Ukraine, USA, Vietnam.

Regeringen har også med succes arbejdet for at gennemføre strukturelle reformer

EU’s kvotehandelssystem,

der kunne fjerne det store kvoteoverskud. Det er lyk-

kedes at vedtage en reform, der øger hastigheden, hvormed overskydende kvoter

fremover fjernes fra markedet. En stor andel af de kvoter, der fjernes fra markedet

vil blive annulleret fra 2023 og frem. Det vurderes, at reformen har bidraget til den

stigende kvotepris gennem 2018.

Europa-Kommissionen har november 2018 fremlagt en ny vision for et klimaneu-

tralt EU i 2050. Regeringen vil nu gå i front for at sikre, at EU vedtager en ambitiøs

langsigtet lavemissionsstrategi, der sætter retning mod et klimaneutralt EU senest i

2050.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3