BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke konkrete initiativer ministeren har taget eller planlægger at tage for at nedbringe partikelforurening i Københavns Lufthavn som opfølgning på den sundhedsfaglige vurdering fra februar 2015 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Peter Hummelgaard Thomsen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

7. december 2018

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 84 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter

Hummelgaard Thomsen (S).

Spørgsmål nr. 84:

”Hvilke

konkrete initiativer har ministeren taget eller planlægger at tage for at ned-

bringe partikelforurening i Københavns Lufthavn som opfølgning på den sund-

hedsfaglige vurdering fra februar 2015 fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø, som vurderede, at der var grund til

”skærpet bekymring” for de ansatte,

der udfører arbejde

på ”forpladsen” i Københavns Lufthavn?

Svar:

Ansatte i Københavns Lufthavn skal naturligvis sikres et sundt og sikkert arbejds-

miljø.

Arbejdstilsynet har oplyst mig følgende:

”Det

er arbejdsgiverens pligt at sørge for at tilrettelægge arbejdet, så det kan udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og således at unødig påvirk-

ning undgås. Dette følger bl.a. af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med

stoffer og materialer (kemiske agenser) § 5, stk. 2.

Der er i Københavns Lufthavn nedsat en referencegruppe, hvor en række aktører

med væsentlig interesse for luftkvalitetsprogrammet i lufthavnen deltager og bidra-

ger til at nedbringe partikelforureningen. Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er også repræsenteret i referencegruppen.

Referencegruppens deltagere arbejder med flere spor for at nedbringe partikelforu-

reningen, herunder udskiftning af dieseldrevet til gas- eller eldrevet handlingsgrej,

strenge regler for brug af flymotorer og hjælpemotorer for alle luftfartsselskaber

med planlagte operationer og ansattes adfærd i forhold til at undgå udsættelse for

partikelforurening. Hertil kommer, at der stilles krav til nye aktører i lufthavnen

bl.a. i forhold til brug af gas- og eldrevet handlingsgrej, og der gennemføres et stør-

re måleprogram, der måler antal partikler i lufthavnen.

Der er også igangsat en række undersøgelser, herunder også en undersøgelse af

bl.a. farligheden af flyemissionspartikler, som Dansk Center for Nanosikkerhed i

J.nr.

2018-7090

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke konkrete initiativer ministeren har taget eller planlægger at tage for at nedbringe partikelforurening i Københavns Lufthavn som opfølgning på den sundhedsfaglige vurdering fra februar 2015 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren

tæt samarbejde med lufthavnen udarbejder, jf. mit svar på BEU alm. del spørgsmål

83.

I en undersøgelse finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og offentliggjort i

2016 var det ikke muligt at påvise nogen sammenhæng mellem udendørs arbejde i

Københavns Lufthavn og risikoen for hjertekarsygdom, KOL og astma. Det var

heller ikke muligt at bekræfte en sammenhæng mellem udendørs arbejde i Køben-

havns Lufthavn og risikoen for hverken lunge- eller blærekræft, da der var meget få

sygdomstilfælde.

Resultaterne af denne undersøgelse omhandler imidlertid arbejdsmiljøet i Køben-

havns Lufthavn før i tiden. De igangværende forskningsprojekter, jf. svar på BEU

alm. del spørgsmål 83 vil beskrive farligheden af den nuværende udsættelse for

partikelforurening for de ansatte på forpladsen i Københavns Lufthavn.”

Jeg vil bede Arbejdstilsynet, når resultaterne fra de to igangværende forskningspro-

jekter foreligger, om at vurdere, om der er grundlag for skærpede forebyggelsestil-

tag for de ansatte på forpladsen, hvor fly lastes og losses.

I denne sammenhæng er det også relevant at være opmærksom på, at Arbejdstilsy-

net har oplyst, at de senere i december i år vil modtage et forslag fra NFA til en

grænseværdi for dieseludstødningspartikler. Dette forslag skal behandles i Det Vi-

denskabelige Kvalitetsudvalg for Fastsættelse af Grænseværdier, og hvis udvalget

finder, at der er dokumentationsgrundlag for fastsættelse af en grænseværdi skal

forslaget drøftes med parterne i Arbejdsmiljørådet. Arbejdstilsynet oplyser, at det

forventes, at en eventuel grænseværdi for dieseludstødningspartikler i givet fald vil

kunne blive fastsat i andet halvår 2019.

Den danske proces for fastsættelse af en grænseværdi for dieseludstødningspartik-

ler kører parallelt med det europæiske arbejde omkring diesel. Således er der i de

nu afsluttede såkaldte ”trilogforhandlinger”

mellem Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen om kræftdirektivets 2. pakke opnået enighed om fastsættelse af en

grænseværdi for diesel på 0,05 mg/m3.

Den danske regering støtter generelt arbejdet med de løbende opdateringer af

kræftdirektivet, da det er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, lige-

som det skaber mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU.

Hvis det viser sig, at det eventuelle danske forslag til en grænseværdi for dieselud-

stødningspartikler er skærpet i forhold til forslaget fra EU, vil min tilgang til dette

være, at de ansatte i Danmark skal beskyttes bedst muligt ved fastsættelse af en na-

tional grænseværdi på området.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen