BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtids- og seniorførtidspension, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale om seniorførtidspension den 7.

november 2018

7. november 2018

J.nr. 2018 - 6312

Samrådsspørgsmål G:

Hvilken effekt forventer ministeren, at en oplysningskampagne om seniorførtids-

pension for kommunerne vil have i lyset af, at ministerens forgænger Jørn Neer-

gaard Larsen allerede sendte en orienteringsskrivelse til kommunerne om samme

tema i 2016, og antallet af tildelte seniorførtidspensioner stadig er langt fra de

2.700 pensioner, som man forudsatte ville være tildelt efter ordningen efter de to

første år alene?

Samrådsspørgsmål H er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF):

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte med henblik på at forbedre arbejdsmiljø

og sikre en højere grad af efteruddannelse, således at færre lønmodtagere får brug

for at ansøge om førtids- eller seniorførtidspension grundet nedslidning? Der hen-

vises til artiklen i Ugebrevet A4 af 28. august 2018: "Ministerium: Hver fjerde kom-

mer til at slutte arbejdslivet på førtidspension", jf. https://www.ugebreveta4.dk/i-

fremtiden-vil-hver-fjerde-aeldre-slutte-arbejdslive_21351.aspx

Indledning

Samrådet i dag handler om seniorførtidspension,

og hvad regeringen gør for at forebygge nedslid-

ning, så færre lønmodtagere får brug for at søge

om førtidspension eller seniorførtidspension.

Først vil jeg besvare spørgsmål G om seniorfør-

tidspension. Omdrejningspunktet er, at tilgangen

til ordningen ligger under det, man forudsatte til-

bage i 2011.

Det er der flere grunde til. Det oprindelige skøn

var behæftet med betydelig usikkerhed, og efter-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om førtids- og seniorførtidspension, til beskæftigelsesministeren

følgende reformer har fundamentalt ændret ram-

mebetingelserne for seniorførtidspensionsordnin-

gen. Mange flere med nedsat arbejdsevne arbejder

i fleksjob. Det vender jeg tilbage til.

Det er rigtigt, at min forgængers orienteringsmate-

riale til kommunerne ikke kan aflæses direkte af

det samlede antal tilkendelser.

Og jeg mener da heller ikke, at vi er i mål. Ord-

ningen om seniorførtidspension bliver mildest talt

ikke brugt ret meget. Derfor har jeg også fokus på

området. Og jeg har jo også tidligere bebudet, at

jeg vil gøre en indsats for at få kommunerne til at

bruge ordningen noget mere. Det tror jeg, at jeg

udtalte tilbage i august måned.

Min holdning er, at vi ikke kan informere for me-

get.

Seniorførtidspension må ikke være en skuffeord-

ning. Det må ikke være en ordning, man ikke ken-

der.

Her snart fem år efter, at ordningen om seniorfør-

tidspension trådte i kraft, er der 15 kommuner,

som højest har brugt ordningen én gang i løbet af

perioden. Det synes jeg nok påkalder sig en eller

anden form for undren.

Derfor har jeg også besluttet at igangsætte en

kampagne. Og jeg synes, det vil være en god idé at

oversende hele konceptet for det arbejde til Be-

skæftigelsesudvalget efterfølgende.

Og jeg vil sørge for, at Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering indhenter erfaringer fra de

kommuner, der er gode til at bruge ordningen.

Det er interessant at høre, hvordan de har tilrette-

lagt arbejdet med ordningen, og hvordan de vejle-

der borgerne om den. Og jeg er sikker på, at de

gode erfaringer kan komme andre kommuner til

gode.

Og derefter vil Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering tage fat i de kommuner, som slet ikke

bruger ordningen eller bruger den meget lidt. Net-

op for at lave en større håndholdt indsats til også at

udbrede kendskabet til ordningen og videregive

nogle af de gode erfaringer, som der er med at

bruge den.

I forlængelse af det, vil jeg gerne gøre opmærksom

på, at ni ud af ti borgere, der har ansøgt om senior-

førtidspension, rent faktisk får den tilkendt.

Der er altså ikke noget, der tyder på, at det lave an-

tal tilkendte seniorførtidspensioner skyldes en re-

striktiv eller problematisk administrativ praksis

ude i kommunerne, eller at regelsættet ikke virker.

Førtidspensionsreformen dæmper be-

hovet for seniorførtidspension

Som sagt er reformen af førtidspension og fleksjob

en væsentlig årsag til, at færre får tilkendt senior-

førtidspension, end man forudsatte med aftalen om

senere tilbagetrækning i 2011.

Med reformen er der indført ressourceforløb, og

det er nu en reel mulighed at have et fleksjob på få

timer om ugen. Sigtet er meget klart. Flest muligt

skal have mulighed for at blive eller være en del af

arbejdsmarkedet.

Det er på mange måder lykkedes. Og det bekræfter

den samlede evaluering af hele reformområdet.

Omvendt siger jeg også, at vi ikke er i mål med

hele reformen. Vi har jo en større forespørgselsde-

bat i den forbindelse omkring førtidspension og

fleksjobreformen på fredag. Men jeg siger, at det

er sket et afgørende skifte i indsatsen, så flere er

blevet en del af arbejdsmarkedet.

Lige nu arbejder ca. 29.000 mennesker i et fleks-

job på op til 10 timer om ugen. Knap 4.100 af dem

er over 60 år. Og vi kan se, at stadig flere personer

over 60 år bliver visiteret til og begynder i et fleks-

job.

I 2011 begyndte ca. 600 mennesker over 60 år i et

fleksjob. I 2017 var det næsten tredoblet til

ca. 1.700.

Er det godt eller skidt? Jeg vil klart mene, at det er

godt. Rigtigt godt.

Det er godt for de mange mennesker, der fortsat

kan være en del af arbejdsmarkedet, selvom de ik-

ke længere har kræfterne og helbredet til et fuld-

tidsjob.

Også økonomisk er det en fordel. Er man fx i

fleksjob bare fem timer om ugen til 150 kr. i ti-

men, så vil man modtage en månedlig indkomst på

godt 20.500 kr. før skat. Det er jo sådan set også

en god konsekvens.

Det er højere end den maksimale førtidspension,

som for enlige er på ca. 18.650 kr., og som for gif-

te eller samlevende er på ca. 15.850 kr. om måne-

den.

Det er også godt for de mange virksomheder, der

har en fleksjobber ansat. Rigtig mange af dem er

private virksomheder, som er med til at drive

fremgangen og væksten i hele landet.

Og det er bestemt også godt for samfundet, at så

mange som muligt bidrager til fællesskabet.

Mindre

brug af seniorførtidspension

Så det er ikke overraskende, at tilgangen til senior-

førtidspension har været mindre, end det der blev

forudsat tilbage i 2011.

Dengang kendte man jo ikke til ressourceforløb og

de nye regler om fleksjob, så man kunne tage høj-

de for det.

Der blev i 2017 tilkendt ca. 10.000 nye førtidspen-

sioner. Ca. 1.950 af dem blev tilkendt til personer

over 60 år, og det er faktisk 500 flere end før re-

formen.

Der bliver altså fortsat tilkendt mange førtidspen-

sioner. Og knap hver femte af tilkendelserne i

2017 var til personer over 60 år.

Men det ændrer ikke ved, at vi skal sikre, at de

borgere, der rent faktisk opfylder betingelserne for

seniorførtidspension, skal have gavn af ordningen.

Derfor giver det fortsat god mening at understøtte

udbredelsen af ordningen og god praksis.

Spørgsmål H: Et langt og godt ar-

bejdsliv

Jeg vil nu gå videre til spørgsmål H, og indsatsen

for at forebygge nedslidning, så færre lønmodtage-

re får brug for at søge om førtidspension eller se-

niorførtidspension.

Jeg bliver spurgt ind til to områder: Arbejdsmiljø

og efteruddannelse.

Som det er udvalget bekendt, går vi i gang med

forhåbentligt at få lavet en bred politisk aftale om-

kring en ny arbejdsmiljøplan, som der kan skaffes

politisk opbakning til i løbet af de kommende må-

neder.

Og her vil fokus jo selvfølgelig være, hvordan vi

kan styrke indsatsen for et langt bedre arbejdsmil-

jø, end det der er tilfældet i dag. Og der har vi jo

også haft nedsat et ekspertudvalg, som danner

baggrunden for det.

Der er allerede taget initiativer, som jeg har orien-

teret om før, bl.a. indenfor byggeriet, hvor vi jo

som bekendt kan se, at der desværre er ret mange,

der kommer til skade.

Der er blevet indført en ny tilsynsmetode, som fak-

tisk viser, at man godt kan lave et tilsyn på en bed-

re og mere intelligent måde.

Arbejdstilsynet finder nu materielle arbejdsmiljø-

problemer på næsten halvdelen af de besøgte byg-

gepladser. Tidligere var det kun på ca. 13 pct. af

besøgene.

Det viser sådan set, at man godt kan få mere ud af

ressourcerne, hvis man har et mere fornuftigt og

bedre indrettet tilsyn. Og det hænger jo sammen

med, at man nu kan bevæge sig over hele bygge-

pladsen, som i hvert fald nogle af udvalgsmed-

lemmerne ved for det, at den er genstand for en

større diskussion her i udvalget.

Efteruddannelse

Jeg synes også, at det er vigtigt at bruge et par ord

på efteruddannelse. Det er jo vigtigt, at flest muligt

mennesker på arbejdsmarkedet også vil have mu-

lighed for efteruddannelse og livslang læring.

Trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse

Og der er det jo værd at notere sig, at regeringen

sidste år lavede en god og også omfattende tre-

partsaftale, hvor der jo er sat 2,5 mia. kr.

Heraf er der afsat 400 mio. kr. til en fond målrettet

ufaglærte og faglærte. Målet med den fond er at få

opkvalificeret deres kompetencer eller det man og-

så kan kalde sporskifte i takt med, at arbejdsmar-

kedet og virksomhedernes efterspørgsel på ar-

bejdskraft udvikler sig.

Omstillingsfonden giver på den måde ufaglærte og

faglærte bedre mulighed for at foretage sporskifte

og uddanne sig på eget initiativ.

Flaskehalspakke I og II

Derudover har kredsen bag beskæftigelsesrefor-

men sidste år udmøntet 92 mio. kr. til at opkvalifi-

cere ledige med ingen eller meget lidt uddannelse

og modvirke mangel på arbejdskraft.

Vi afsatte 30 mio. kr. til at styrke indsatsen for le-

dige, der mangler basale læse-, skrive- og regne-

færdigheder.

Vi afsatte 42 mio. kr. til at opkvalificere ledige til

job, der blandt andet udspringer af større infra-

struktur- og anlægsprojekter.

Og vi afsatte 20 mio. kr. til at styrke jobcentrenes

service.

Seniortænketanken

Så har regeringen også sammen med DF nedsat en

seniortænketank. Seniortænketanken skal se på,

hvordan vi kan forøge kvaliteten i seniorarbejdsli-

vet og understøtte en fortsat stigning i beskæftigel-

sen.

Vi har de senere år set en markant fremgang i be-

skæftigelsen blandt personer over 60 år, og frem-

gangen skyldes særligt den gradvise forøgelse af

efterlønsalderen.

Samtidig ser vi, at flere udskyder deres folkepen-

sion og bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.

Det peger på, at vi står på et rigtig godt fundament

for det videre arbejde.

Udviklingen går i den rigtige retning, og jeg glæ-

der mig også til at se, hvad tænketanken måtte

komme med af ideer. Og det er jo sådan, at det er

den tidligere formand for LO, Harald Børsting, der

er formand for arbejdet.

Afslutning

Lad mig her til sidst kort samle op. Det er helt af-

gørende for mig, at flest muligt er en del af det ar-

bejdende fællesskab.

Men omvendt må jeg også sige, at det ligger mig

meget på sinde, at borgere, hvis arbejdsevne ikke

kan udvikles, får mulighed for at komme på før-

tidspension.

Seniorførtidspensionsordningen giver mulighed

for en enklere og mere smidig sagsbehandlings-

procedure for borgere over 60 år.

Derfor giver det ingen mening, at nogle kommuner

slet ikke bruger ordningen eller bruger den i meget

begrænset omfang. Vi skylder disse mennesker, en

værdig og hurtig afklaring. Og vi skylder også at

lære af de gode eksempler og ikke mindst sikre, at

alle kommuner er opmærksomme på den mulighed

som findes.

Og med det vil jeg så også blot igen understrege et

tilsagn om at sende udvalget beskrivelsen af det

tiltag, som nu er i gang med at blive rullet ud over

for landets kommuner.