BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, hvorfor regeringens forslag om Èt krav til ret og pligt-tilbud er ændret således, at den strukturelle beskæftigelse er gået fra at skulle reducere med 300 personer i 2017 til ikke at reducere med 300 personer i 2018, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2017-18

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

5. januar 2018

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. november 2017 stillet følgende spørgsmål

nr. 112 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif

Lahn Jensen (S).

Spørgsmål nr. 112:

J.nr. 2017 - 8236

”Ministeren

bedes oplyse effekten på den strukturelle beskæftigelse (arbejdsud-

budseffekten)

af udspillet ”Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med.”?

Effekten på den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbudseffekten) ønskes desuden

opdelt på følgende forslag fra udspillet ”Mere frihed. Mindre bureaukrati.

Alle skal

med.” i en tabel:

•Færre proceskrav til samtaleforløbet

•Èt

krav til ret og pligt-tilbud

•Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen

•Udvidelse af regel om mindre intensiv indsats

•A-kasser

kan deltage i videosamtaler

•Registreringskrav til ledige lempes

•Systematiske henvisningsforløb afskaffes

•Særskilt mentorkontrakt

afskaffes

•Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntilskud

•Mulighed for at fortsætte i løntilskud ved målgruppeskift

•Forenkling af voksenlærlingeordningen

•Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik

•Ens regler for tilbud

til unge under 18 år uden ydelse

•Udsatte skal have mulighed for praktik på seneste ansættelsessted

•Klarere jobsigte med virksomhedspraktik

•Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering

•Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisiterede

•Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år

•Ens regler for læse-,

skrive- og regnekursus og test

•Kun én varslingspulje

•De øvrige forslag”

Regeringens udspil

”Mere

frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med.” indebærer

en betydelig afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen, der forventes at kunne

frigøre ressourcer i kommunerne, der er beregnet til at udgøre i omegnen af �½ mia.

kr.

Svar:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, hvorfor regeringens forslag om Èt krav til ret og pligt-tilbud er ændret således, at den strukturelle beskæftigelse er gået fra at skulle reducere med 300 personer i 2017 til ikke at reducere med 300 personer i 2018, til beskæftigelsesministeren

Regeringen lægger op til, at de frigjorte ressourcer indgår

i regeringens og KL’s

målsætning om at frigøre 1 mia. kr. årligt som led i det fælles moderniserings- og

effektiviseringsprogram.

Med udspillet ændres mange proceskrav på samme tid, og kommunerne vil få stør-

re frihedsgrader til at tilrettelægge deres beskæftigelsesindsats efter lokale forhold

og den enkelte borgers behov. Udspillet er samlet set en meget omfattende forenk-

ling.

De betydelige forenklinger af beskæftigelsessystemet kan i sig selv være forbundet

med en mere effektfuld tilrettelæggelse af indsatsen. Der kan således være positive

og potentielt væsentlige virkninger af udspillet, som det ikke er muligt at opgøre.

Det er således regeringens klare ambition, at når kommunerne nu får friere rammer,

så skal de gribe den mulighed til at skabe en mere effektiv indsats og få flere i be-

skæftigelse.

Regeringen og KL blev i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for

2018 enige om, at ændringer i beskæftigelsesindsatsen ikke må medføre højere

strukturel ledighed eller lavere strukturel beskæftigelse.

Beskæftigelsesvirkningen af tiltagene i udspillet er imidlertid vurderet ud fra de

gængse regneprincipper. Opgørelsen af beskæftigelsesvirkningen følger således

principperne, som også blev anvendt i forbindelse med Beskæftigelsesreformen fra

2014.

Der er rent beregningsteknisk opgjort en negativ effekt på den strukturelle beskæf-

tigelse på ca. 300 fuldtidspersoner af forslaget Ét krav til ret- og pligt. Beskæftigel-

sesvirkningen følger af, at regelforenklingerne i forslaget om et krav til ret- og

pligttilbud medfører, at nogle grupper af ledige vil have udsigt til en senere aktive-

ring. Det kan potentielt øge varigheden af deres ledighedsforløb. Beregningerne er

behæftet med betydelig usikkerhed.

Forslaget vedrørende Forenklingen af voksenlærlingeordningen indebærer, at ord-

ningen udvides for ledige, der erfaringsmæssigt opnår en bedre tilknytning til ar-

bejdsmarkedet efter gennemførelse af voksenlærlingeforløbet. Effekten på den

strukturelle beskæftigelse skønnes at være ca. 50 fuldtidspersoner i 2025 og forven-

tes at stige i takt med, at flere årgange gennemfører et voksenlærlingeforløb.

Samlet set skønnes udspillet således at have en mindre negativ effekt på beskæfti-

gelsen på ca. 250 personer i 2025.

Det er dog som nævnt regeringens klare ambition, at der i praksis ikke kommer en

nedgang i arbejdsudbuddet.

Regeringen vil derfor løbende følge op på, hvordan kommunerne forvalter deres

frihed. Gennem styrket benchmarking og opfølgning vil regeringen sikre, at kom-

munerne lever op til deres ansvar i forhold til at give de ledige en indsats, som gi-

ver resultater i forhold til beskæftigelsen.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen