BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, hvorfor regeringens forslag om Èt krav til ret og pligt-tilbud er ændret således, at den strukturelle beskæftigelse er gået fra at skulle reducere med 300 personer i 2017 til ikke at reducere med 300 personer i 2018, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 70 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif

Lahn Jensen (S).

Spørgsmål nr. 70:

”Hvad er forklaringen på, at da regeringen spiller ud med forslaget om ”Èt

krav til

ret og pligt-tilbud”,

som en del af regeringens udspil til en forenkling af beskæfti-

gelsesindsatsen i november 2017, da bliver forslaget vurderet til at reducere den

strukturelle beskæftigelse med ca. 300 personer (jf. svar på BEU alm. del -

spørgsmål 112 (folketingsåret 2017-18)), men da aftalen om forenkling l af beskæf-

tigelsesindsatsen lander i august 2018, bliver det selv samme forslag om ”Èt krav

til ret og pligt-tilbud”

pludselig vurderet til ikke længere at reducere den strukturel-

le beskæftigelse med ca. 300 personer (jf. svar på BEU alm. del - spørgsmål 520

(folketingsåret 2017-18))? Kan ministeren oplyse, om Beskæftigelsesministeriet

har ændret regnemetoder og i bekræftende fald på hvilken baggrund?”

27. november 2018

J.nr.

2018-6881

Svar:

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socia-

listisk Folkeparti aftalte den 23. august 2018 at foretage en gennemgribende for-

enkling af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med aftalen ændres mange proceskrav på samme tid, og kommunerne vil få større

frihedsgrader til at tilrettelægge deres beskæftigelsesindsats efter lokale forhold og

den enkelte borgers behov.

I svar på BEU 112 af 5. januar 2018 fremgår, at der rent beregningsteknisk er ind-

lagt en negativ effekt på den strukturelle beskæftigelse af forslaget

Ét krav til ret-

og pligt

på ca. 300 fuldtidspersoner

i forbindelse med regeringens udspil ”Mere

frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med.”

Skønnet over beskæftigelseseffekten af initiativet

Ét krav til ret- og pligt

er fast-

holdt i

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Som det fremgår af finansministerens svar på FIU 439 af 30. oktober 2018, er der

indregnet en negativ beskæftigelseseffekt på ca. 200 fuldtidspersoner af den samle-

de aftale.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, hvorfor regeringens forslag om Èt krav til ret og pligt-tilbud er ændret således, at den strukturelle beskæftigelse er gået fra at skulle reducere med 300 personer i 2017 til ikke at reducere med 300 personer i 2018, til beskæftigelsesministeren

Det er imidlertid regeringens forventning, at de betydelige forenklinger af beskæf-

tigelsessystemet, som aftalen indebærer, samlet vil betyde en mere effektfuld tilret-

telæggelse af indsatsen.

Jeg ved også, at Socialdemokratiet har store forventninger til resultaterne af at give

a-kasserne et større ansvar for beskæftigelsesindsatsen til deres medlemmer. Det er

ligeledes min forventning, at a-kasserne lever op til det øgede ansvar, så flere ledi-

ge kommer i job.

Men da der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for virkningen af alle aftalens

initiativer, kan der ikke sættes tal på alle de potentielt positive effekter af initiati-

verne i den samlede aftale. På den baggrund er disse forventede positive virkninger

ikke medregnet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen