Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 1577
Doknr.
27027
Dato
19-10-2018
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 7 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren med henvisning til Fordeling og Incitamenter 2018, s. 58, tabel 1, oply-
se, hvor mange af de personer, der har en økonomisk tilskyndelse (månedligt disponi-
belt forskelsbeløb) til at arbejde på mindre end 2.000 kr. om måneden i hhv. 2018 og
2025, der er i beskæftigelse?
I svaret bedes ministeren samtidig oplyse beskæftigelsesgrad i løbet af året, samt den
gennemsnitlige indkomst for de personer i gruppen, der er i arbejde i løbet af året.”
Svar:
Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse
–
frem for at modtage overfør-
selsindkomst
–
kan opgøres med udgangspunkt i forskelsbeløbet.
Forskelsbeløbet er et absolut begreb, der opgøres i kroner, og angiver forskellen i den
disponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse (beskæftigelsesal-
ternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst
(overførselsalternativet). Et relativt lavt forskelsbeløb indebærer et relativt lavt øko-
nomisk incitament til beskæftigelse.
Den disponible indkomst i de to alternativer
–
overførselsalternativet og beskæftigel-
sesalternativet
–
beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget hen-
holdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Beregningen tager blandt
andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængi-
ge ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers socia-
le pension.
Et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse svækker isoleret set tilknytningen til
arbejdsmarkedet, jf. også analyserne i
Fordeling og incitamenter 2018.
Man skal være
opmærksom på, at andre forhold end økonomiske incitamenter har betydning for, om
den enkelte er i beskæftigelse eller ej. Der kan fx ligge en stærk tilfredsstillelse i at bi-
drage aktivt på arbejdsmarkedet, ligesom samværet med kollegaer kan have stor be-
tydning. Andre kan eksempelvis opleve sociale problemer eller sygdom, som holder
dem væk fra arbejdsmarkedet i en periode.
Tabel 1 viser antal personer, gennemsnitlig beskæftigelsesgrad og gennemsnitlig brut-
toindkomst for gruppen, der har under 2.000 kr. i forskelsbeløb ved henholdsvis
2018-regler og med fuld indfasning af vedtagne regelændringer i 2025.