Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1973237_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Marlene Harpsøe
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 69 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-
lene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 69:
”Af
§ 23 i Lov om en aktiv socialpolitik (LAS) fremgår, at man modtager en højere
sats af uddannelseshjælp, hvis man ikke bor hos en eller begge forældre. Det sam-
me gør sig gældende for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, jf. § 25 i LAS. Gæl-
der dette også, hvis en borger flytter hjemmefra, men ikke flytter ind et nyt sted,
men i stedet registrerer sig med ukendt adresse?”
Svar:
Det er korrekt, at man modtager en højere sats, hvis man ikke bor hos en eller beg-
ge forældre, idet der er højere leveomkostninger ved at være udeboende.
Der er i den nuværende lovgivning ikke fastsat noget krav om fast adresse for at
modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, idet ydelsen er
det underste økonomiske sikkerhedsnet, og det også skal være muligt for hjemløse
at modtage hjælp. Det er derfor op til kommunen at foretage den konkrete vurde-
ring af, om den unge er hjemmeboende eller udeboende for at modtage den korrek-
te ydelsessats. Kommunerne skal ved denne vurdering tage udgangspunkt i SU-
reglernes bestemmelser om, hvornår en person anses for hjemme- eller udeboende.
Af bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte
fremgår det blandt andet i forhold til at vurdere, om en person er udeboende eller
hjemmeboende, at når den uddannelsessøgende har faktisk og reel udgift til egen
bolig, skal den uddannelsessøgende kunne fremvise skøde, lejekontrakt el.lign.
samt dokumentation for afholdelse af en faktisk og reel udgift til boligen i form af
kvittering for bankoverførsel eller anden digital pengeoverførsel, og når den ud-
dannelsessøgende ikke har en faktisk og reel udgift til boligen, foretages en samlet
vurdering af den uddannelsessøgendes dokumentation for boligforholdet, herunder
om den uddannelsessøgende har adgang til eget værelse, antallet af personer, der er
tilmeldt adressen, og boligens afstand fra forældrenes bopæl. Kommunerne vil i
forhold til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som udeboende
kunne foretage den samme vurdering.
21. november 2018
J.nr.
2018-6778
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om personer under 30 år modtager en højere sats af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis personen flytter hjemmefra, og lader sig registrerer med ukendt adresse, til beskæftigelsesministeren
Når det er sagt, har man pligt til at bopælsregistrere sig i CPR der, hvor man faktisk
bor eller opholder sig– så hvis kommunen vurderer, at en person ikke har foretaget
en korrekt bopælsregistrering, skal kommunen indlede en bopælssag efter CPR-
lovgivningen med henblik på at få borgeren registreret korrekt. I tilfælde, hvor en
person registreres som værende uden fast bopæl, skal kommunen med jævne mel-
lemrum tage sagen op for at vurdere, om der er nye muligheder for at få fastlagt en
egentlig adresse for den pågældende.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2