BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/8-18 fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning om bedre sikkerhed og arbejdsmiljø for værditransportører, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lennart Damsbo-Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

11. december 2018

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 67 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Lennart Damsbo-Andersen (Socialdemokratiet).

Spørgsmål nr. 67:

”Hvad

mener ministeren om en landsdækkende ordning for Vagt- og Sik-

kerhedsfunktionærer der indebærer tilladelse til at parkere i umiddelbar

nærhed af steder, hvor der skal afhentes/afleveres kontanter?

2. Hvad mener ministeren om en ordning, hvor parkering kan finde sted på

samme måde som ved parkering for handicappede?

3. Er Vagt- og Sikkerhedsfunktionærer omfattet af respektpakken og i benæg-

tende fald ønsker ministeren, at de skal være det?

Finder ministeren det i orden, at Vagt- og Sikkerhedsfunktionærer arbejder

alene og ikke f.eks. 2 ad gangen?”

Svar:

Det er alene underspørgsmål nr. 4, der hører under mit ressort som beskæftigelses-

minister. Her kan jeg oplyse, at det ligger mig meget på sinde, at det skal være sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at gå på arbejde i Danmark.

Det fremgår også tydeligt af arbejdsmiljølovgivningen. Der er allerede i dag regler

i lovgivningen, som vedrører ansattes risiko for udsættelse af vold i forbindelse

med arbejdet, samt ansattes udsættelse for særlig fare i forbindelse med alenearbej-

de og arbejdsgivers forpligtigelser i denne forbindelse.

Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges, så

det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren

skal også sikre, at arbejdet i alle led faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår derudover eksplicit af arbejdsmiljølovgivningen, at hvis en ansat er

alene i en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende,

skal arbejdsgiveren planlægge arbejdet, så den særlige fare kan imødegås. Kan den

særlige fare ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Det kan som eksempel nævnes, at man i nogle situationer imødegår farligt alene-

arbejde med utilregnelige og farlige borgere inden for branchen døgninstitutioner

J.nr.

20185200482

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/8-18 fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning om bedre sikkerhed og arbejdsmiljø for værditransportører, til beskæftigelsesministeren

og hjemmepleje ved, at ansatte har direkte auditiv eller visuel kontakt med kolle-

ger, som hurtigt kan komme til undsætning i tilspidsede situationer.

Jeg har bedt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om et bidrag til besvarelsen

af underspørgsmål nr. 1 og 2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har afgivet følgende udtalelse, som jeg

henholder mig til:

”Angående

underspørgsmål nr. 1. Det følger af færdselslovens § 30, at Politiet,

Kriminalforsorgen, redningsberedskab, redningskorps ikke er omfattet af færdsels-

lovens almindelige standsning- og parkeringsforbud, hvis standsning eller parke-

ring er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes nødvendige sikkerhedsfor-

anstaltninger. Derudover har Justitsministeriet i en cirkulæreskrivelse fra 1964 hen-

stillet til, at der ikke skrides ind mod lægers parkering i strid med gældende parke-

ringsrestriktioner, når der foreligger en akut situation.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det for disse køretøjer ofte er nødvendigt at

standse eller parkere i strid med de gældende bestemmelser om parkering som led i

deres arbejde.

TBBM finder ikke, at hensynet til at sikre værditransporter parkering som led i ud-

førelsen af deres erhverv kan sammenlignes med de hensyn, som ligger bag færd-

selslovens § 30. Der er således ikke planer om at foretage en ændring af færdsels-

lovens § 30, så eksempelvis pengetransporter også omfattes af undtagelsen.

Angående underspørgsmål nr. 2. Det er uklart for Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet, hvordan henvisningen til parkering for handicappede skal forstås.

Hvis der spørges ind til, om pengetransporter og lignende skal have lov til at parke-

re på de særlige pladser reserveret til personer med et handicapparkeringsskilt, så

kan ministeriet ikke anbefale den løsning, da disse pladser netop er reserveret til

mennesker med et særligt behov, og derfor ikke bør benytte disse pladser til et an-

det formål.

Hvis der derimod med spørgsmålet menes, om man kan reservere pladser særligt til

pengetransporter, så følger det af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden

for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe færdselsmæssige bestemmel-

ser, som indvirker på udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelse

om standsning og parkering. Det vil være op til kommunerne

–

som vejmyndighed

–

at vurdere, om hensynet til pengetransporter tilsiger, at det vil være i overens-

stemmelse med færdselslovens § 92 at reservere parkeringspladser særligt til de kø-

retøjer.”

Jeg har bedt Justitsministeriet om et bidrag til besvarelsen af underspørgsmål nr. 3.

Justitsministeriet har afgivet følgende udtalelse, som jeg henholder mig til:

”Vagt-

og sikkerhedsfunktionærer, der ikke er i offentlig tjeneste, er ikke omfattet

af Respektpakken. Dette skyldes, at Respektpakkens fokusområde bl.a. er at styrke

indsatsen over for kriminalitet mod personer i offentlig tjeneste, herunder at skærpe

straffen for vold og chikane mod offentlig ansatte.

Det bemærkes dog, at vagt- og sikkerhedsfunktionærer afhængig af de nærmere

omstændigheder kan være omfattet af straffelovens § 247, stk. 2, hvorefter straffen

for vold efter straffelovens §244-246 kan forhøjes med indtil det halve. Bestem-

melsen finder anvendelse, når volden er begået over for en person, der efter karak-

teren af sit arbejde er særligt udsat for vold. Det bemærkes endvidere, at udgangs-

punktet for vold omfattet af straffelovens § 247, stk. 2, er ubetinget fængsel.”

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen