Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 59 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 59:
”Hvad
agter ministeren at gøre for at bringe grænseværdien for krom-6 på et ni-
veau, så medarbejdere ikke bliver syge af at gå på arbejde? Der henvises til artik-
lerne ”Danske forskere advarer om regler for farligt stof: ”Folk kan få kræft”” og
”Forskere opdagede opsigtsvækkende kræftrisiko ved et tilfælde” bragt i Berling-
ske den 19. oktober 2018.”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at ingen skal blive syge eller komme til skade af at gå på ar-
bejde.
Jeg har bedt om, at arbejdet med at komme med forslag til en ny grænseværdi for
chrom 6 færdiggøres hurtigst muligt. Jeg noterer mig, at NFA nu forventer at kun-
ne afslutte dette arbejde i februar 2019, hvor de tidligere vurderede, at det ville tage
et år.
Arbejdstilsynet har oplyst, at de derefter oversender
NFA’s vurdering til
et uvildigt
videnskabeligt kvalitetsudvalg, som mødes i marts med henblik på, at udvalget kan
komme med sin indstilling om en eventuel ny grænseværdi i april 2019.
På grundlag af kvalitetsudvalgets indstilling vil Arbejdstilsynet i foråret 2019 udar-
bejde et eventuelt beslutningsoplæg om en ny grænseværdi for chrom 6. Herefter
vil der være et forløb med høring og partsinddragelse.
Arbejdstilsynet oplyser, at en ny grænseværdi forventes at kunne træde i kraft i
sommeren 2019.
Jeg vil holde udvalget tæt orienteret om arbejdet.
Jeg kan desuden henvise til den fælles redegørelse af Arbejdstilsynet og NFA samt
vedlagt materiale, som er oversendt til Folketinget den 16. november 2018.
16. november 2018
J.nr.
2018-6530