Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1953896_0001.png
NOTAT
Resume af
ny afhandling fra Forskningscenter for
Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)
27. september 2018
J.nr. 2018-4515
Center for Analyse og International
TMJ
I afhandlingen
1
sammenlignes årsindkomsterne for en gruppe EU-borgere fra Central- og
Østeuropa, der ankom til Danmark i 2007/2008, med de tilsvarende årsindkomster for en
gruppe danskere med samme køns- og aldersfordeling. Sammenligningerne foretages for
hvert år i perioden 2008-2015, således at det er indkomsterne for de to grupper, man følger.
Dernæst undersøges betydningen af forskellige forhold, der kunne forklare indkomstfor-
skellene, herunder i timelønnen. Der inddrages her personernes stilling og branche, om man
er medlem af en fagforening, evt. partners arbejdsmarkedssituation, og om man har børn.
Hovedresultaterne vedrørende sammenligninger af de to grupper i deres helhed, kan sam-
menfattes til følgende:
Årsindkomsterne stiger jævnt igennem perioden for undersøgelsesgruppen (EU-
borgere fra Central- og Østeuropa), men endnu mere for sammenligningsgruppen
(danskere).
Det er baggrunden for, at forskellen mellem årsindkomsterne for de to grupper
øges fra omkring 24 pct. i starten af perioden til 27 pct. det 7. år.
Den ugentlige arbejdstid og andel måneder i beskæftigelse er lavere for undersø-
gelsesgruppen alle årene. Dette forklarer 6 pct. ud af de i alt 27 pct. efter 7 år. Re-
sten forklares af forskelle i timeløn.
I undersøgelsen af betydningen af forskellige forhold, der kunne forklare forskel-
len i
timelønnen,
finder man, at 15 ud af de 27 pct. kan forklares ved forskellene i
fordelingen på stillingsgrupper mellem de to grupper.
De resterende omkring 6 ud af de 27 pct. kan ikke forklares ud fra de registerdata,
der indgår i analysen. Det kan fx være forskelle i sprogkompetencer eller uddan-
nelsesbaggrund, eller lønmodtagernes eller arbejdsgivernes præferencer.
I tabel 1 nedenfor er vist de nævnte hovedresultater af artiklens analyser, for så vidt angår
forklaringerne på forskellene i indkomster mellem de to grupper efter 7 år.
1
Article 4:
Decomposing the native-immigrant earnings gap
–
Long-term Central and Easter Euro-
pean immigrant in Denmark,
i
Labour Market Integration. On the multible dimensions of immigrant
labour market integration.
Ph.d- afhandling af Jonas Felbo-Kolding, forsvaret d. 29. maj 2018.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om talepapir fra samråd om underbetalte østeuropæiske arbejdere i Danmark afholdt den 9/10-18, til beskæftigelsesministeren
1953896_0002.png
Tabel 1. Sammenfatning af resultater fra analysen
Forskel
Årsløn
Forskellen skyldes forskelle i:
- Arbejdstid om ugen og pr.
måned
- Timelønnen
7.100
24.300
6 pct.
21 pct.
115.800
I pct. af DK-årsindkomst
27 pct.
Forskellen i timeløn (kr. pr
time)
- Forskel i gruppernes arbejds-
stillinger
- Alle andre forhold
44
32
12
21 pct.
15 pct.
6 pct.
Nedenfor er i boks 1 er vist, hvordan de to grupper nærmere er afgrænsede og blev dannet.
I den efterfølgende tabel er angivet fordelingen på de variable, der indgår i undersøgelsen af
betydningen af forhold, der kunne forklare årsindkomstforskellene mellem de to grupper.
Boks 1. Om den empiriske undersøgelse
Undersøgelsesgruppen
Statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slo-
venien, Tjekkiet og Ungarn. Indrejst til Danmark i 2007/2008 og blevet i landet, samt har
været aktive på arbejdsmarkedet i alle årene 2008-2015. Ikke været studerende på noget
tidspunkt i periode. Gruppen udgør 3.988 personer.
Sammenligningsgruppen
Der tages udgangspunkt i danske statsborgere med dansk oprindelse (dvs. ikke indvan-
drere eller efterkommere), der boede i landet og var aktive på arbejdsmarkedet hvert år i
perioden 2008-2015, samt ikke været studerende på noget tidspunkt i perioden. Her ud
fra er udtaget en sammenligningsgruppe, hvor køns- og aldersfordelingen nøje svarer til
undersøgelsesgruppens. Gruppen udgør 125.000 personer.
Karakteristikken af de to grupper med hensyn til stilling, branche mv. er vist i tabel 2.
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om talepapir fra samråd om underbetalte østeuropæiske arbejdere i Danmark afholdt den 9/10-18, til beskæftigelsesministeren
1953896_0003.png
Tabel 2. Karakteristika ved undersøgelsesgruppen og sammenligningsgrup-
pen
Undersøgelsesgruppen
2008
Kvinder
Børn i husholdningen
Partner der er beskæftiget
Medlem af traditionel fagforening
Andel fagfor. medl. på arbejdsplads
Gennems. årsindkomst, årets priser
Stillingsfordeling:
Arbejde, der forudsætter viden på højeste
niveau
Arbejde, der forudsætter viden på mel-
lemniveau
Operatør- og monteringsarbejde samt
transportarbejde
Andet manuelt arbejde
Andre grupper
Branchefordeling:
Fremstillingsvirksomhed og forsyning
34 pct.
37 pct.
22 pct.
19 pct.
7 pct.
15 pct.
17 pct.
26 pct.
9 pct.
24 pct.
24 pct.
16 pct.
24 pct.
10 pct.
26 pct.
24 pct.
4 pct.
4 pct.
27 pct.
46 pct.
19 pct.
7 pct.
2 pct.
26 pct.
40 pct.
25 pct.
16 pct.
25 pct.
8 pct.
8 pct.
43 pct.
27 pct.
14 pct.
7 pct.
8 pct.
46 pct.
32 pct.
4 pct.
29 pct.
32 pct.
41 pct.
228.735 kr.
2015
32 pct.
39 pct.
46 pct.
39 pct.
47 pct.
310.514 kr.
Sammenligningsgruppen
2008
32 pct.
42 pct.
60 pct.
82 pct.
55 pct.
347.546 kr.
2015
32 pct.
55 pct.
64 pct.
81 pct.
57 pct.
426.264 kr.
Handel, transport samt hotel og restaurant
20 pct.
Erhvervsservice, videnskab teknik og
administration
24 pct.
Offentlig adm ., social-, sundhed og uddan-
nelse
5 pct.
Andre brancher
17 pct.
Anm: Den gennemsnitlige årsindkomst i år 2008 er for hele undersøgelsesgruppen, dvs. både dem, der ankom i 2007 og
dem der ankom i 2009. Analyserne i artiklen forholder sig til, hvor længe personerne har været i landet. Der sker dermed
en forskydning, således at sammenligningen i figurer og analyser refererer til henholdsvis år 2008 for dem som ankom i
2007 og år 2009 for dem som ankom i år 2008. Den gennemsnitlige årsindkomst for undersøgelsesgruppen i år 1 var
således 265.498 kr.
Kilde:
Labour Market Integration. On the multible dimensions of immigrant labour market integration, s.
141
3