BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om talepapir fra samråd om underbetalte østeuropæiske arbejdere i Danmark afholdt den 9/10-18, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Tale til samråd - BEU alm. del samråds-

spørgsmål BL, BM og BN

09-10-2018

J.nr. 2018 - 4515

CAL

Anne Sophie Weiersøe Fusager

Indledning

Samrådet i dag handler om forskellen på løn- og

arbejdsvilkår mellem danske og central- og østeu-

ropæiske arbejdere på det danske arbejdsmarked.

Spørgsmålene udspringer af en ny afhandling fra

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organi-

sationsstudier

–

FAOS

–

der har set på integratio-

nen af central- og østeuropæere på det danske ar-

bejdsmarked.

Jeg vil gerne starte med at oplyse udvalget om, at

Beskæftigelsesministeriet har støttet Ph.D.-

afhandlingen gennem ministeriets forskningspulje.

Ligeså har Beskæftigelsesministeriet, sammen

med DA og LO deltaget i en følgegruppe, etableret

i relation til ph.d.-projektet.

Dernæst vil jeg gerne slå to ting fast:



For det

første

er det en helt central prioritet for

regeringen, at vi har en effektiv indsats, der bi-

drager til at sikre ordnede forhold på det danske

arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om talepapir fra samråd om underbetalte østeuropæiske arbejdere i Danmark afholdt den 9/10-18, til beskæftigelsesministeren



Vi har brug for udenlandske virksomheder og

medarbejdere. Men det står uden for diskussion,

at de skal overholde vores regler på arbejdsmar-

kedet. Og udenlandske lønmodtagere skal arbej-

de under de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i

Danmark.

Derfor er jeg også tilfreds med, at vi senest med

finanslovsaftalen for 2018 har fastholdt og styr-

ket indsatsen for ordnede forhold. Ligesom vi i

vores forslag til Finansloven for 2019 lægger op

til at fortsætte den stærke indsats.

For det

andet

viser afhandlingen ikke, at der i

gennemsnit er 27 pct. forskel i lønnen for dan-

skere og central- og østeuropæere i samme bran-

cher og med ens stillinger. Jeg er derfor ikke

enig i den fortolkning af afhandlingen, der er

lagt ned over samrådsspørgsmål BL.

Langt størstedelen af lønforskellen finder af-

handlingen derimod forklares af forskellige stil-

linger i de to undersøgte grupper samt forskellig

arbejdstid.



Lavere løn for central- og østeuropæere (spørgsmål

BL)

Det vil jeg gerne uddybe ved at starte med at be-

svare spørgsmål BL.

Konkret sammenligner afhandlingen udviklingen

for årsindkomster i perioden 2008 til 2015 for to

grupper.

Den ene gruppe er EU-borgere fra Central- og

Østeuropa, der ankom til Danmark i 2007 eller

2008 og har været aktive på arbejdsmarkedet fra

2008 til 2015.

Den anden gruppe er danske statsborgere med

dansk oprindelse, med samme køns- og aldersfor-

deling som gruppen med central- og østeuropæere,

og som ligeledes har været aktive på det danske

arbejdsmarked i hele perioden.

De to grupper afviger dog fra hinanden i forhold til

gruppernes fordeling på stilling og branche. Det

vil jeg komme tilbage til.

Afhandlingen viser, at begge grupper oplever en

jævn stigning i årsindkomst igennem perioden.

Dog stiger årsindkomsten for den danske gruppe

mere end for den øst- og centraleuropæiske grup-

pe.

Således øges forskellen mellem årsindkomsterne

for de to grupper fra 24 pct. i 2008 til 27 pct. i

2015.

Afhandlingen finder, at de 21 af de 27 pct. skyldes

forskelle i henholdsvis fordelingen på stillingska-

tegorier og på arbejdstid.

Det efterlader 6 pct., der ikke kan forklares ud fra

de data, der er inddraget i analysen.

Andre faktorer, der kan være baggrunden for for-

skellen i årsindkomster kunne fx være sprogkom-

petencer, uddannelsesbaggrund, forskelle i pro-

duktivitet, om man har skiftet job og hvor i landet

man arbejder. De inddrages ikke i analysen, så

derfor kan vi ikke her konkludere noget om det.

Det korte svar på spørgsmålet er derfor, at afhand-

lingen ikke sammenligner to grupper med ”ens

fordeling i forhold til brancher og stort set samme

stillinger”.

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet et kort

resume, der uddyber afhandlingens resultater. Jeg

oversender det gerne til Beskæftigelsesudvalgets

orientering efterfølgende.

Overenskomstdækning (spørgsmål BM)

For at svare på spørgsmål BM, vil jeg starte med at

citere hele Jonas Felbo-Koldings citat, og ikke kun

den del, der er medtaget i spørgerens spørgsmål:

”Der

er en stor gruppe østarbejdere, der er fanget

i job med dårlige løn- og arbejdsvilkår, og som ik-

ke kan få foden indenfor på de organiserede ar-

bejdspladser”.

Vi har som politikere ansvaret for at sikre et vel-

fungerende og fleksibelt arbejdsmarked i Dan-

mark.

Og det har høj prioritet for regeringen, at uden-

landske virksomheder skal overholde danske reg-

ler, så de ikke vinder på unfair konkurrence.

Når det handler om at sikre ordnede forhold, og

herunder at bekæmpe social dumping, har vi fokus

på flere indsatsområder.

Vi har fastholdt kontrolindsatsen fra myndighe-

dernes side. Vi har styrket samarbejdet med myn-

dighederne i andre lande for at sikre, at udenland-

ske virksomheder overholder de danske regler. Vi

har styrket RUT-registret, så myndighederne har et

godt og effektivt redskab for deres indsats.

Yderligere har vi indført tvangsbøder til de virk-

somheder, der vedvarende overtræder deres an-

meldelsespligten til RUT-registret.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen

ser indsatsen for ordnede forhold som helt central.

Det er netop igennem samspillet mellem de poli-

tisk satte rammer og arbejdsmarkedets parters an-

svar for at håndhæve løn-og arbejdsvilkår, at vi i

Danmark har skabt vores velfungerende og flek-

sible arbejdsmarked.

En stor del af det danske arbejdsmarked er således

i dag reguleret af overenskomster. Undersøgelser

har vist, at samlet set knap 85 pct. af arbejdsmar-

kedet er overenskomstdækket.

Hvis vi ser på de specifikke tal for gruppen af cen-

tral- og østeuropæere, der undersøges i afhandlin-

gen, stiger deres månedlige indkomst på den 7 åri-

ge periode i gennemsnit fra ca. 22.000 kr. til ca.

26.000kr. Som nævnt er der her tale om lidt under

fuldtidsarbejde.

Vi må huske på, at man her ser på de første syv år

efter lønmodtagerne er ankommet i Danmark, og

skal tilpasse sig sprog, kulturelle normer og skabe

et netværk mv.

Modsat er gruppen af danskere udelukkende etni-

ske danskere, der derfor har et andet udgangspunkt

i forhold til det danske arbejdsmarked.

Underarbejdsmarked (spørgsmål BN)

Det leder mig til det sidste spørgsmål om, hvad jeg

vil gøre ved det spørgeren kalder et

”underar-

bejdsmarked” med ”underbetalte østeuropæere”.

Lad mig først slå fast, at regeringen ikke har en

skjult plan om at underminere de løn- og arbejds-

vilkår, som er blevet opbygget gennem generatio-

ner.

Derimod vil vi have et arbejdsmarked, hvor dan-

ske og udenlandske arbejdstagere og virksomheder

konkurrerer på lige vilkår.

Samtidig vil jeg gerne minde om, at én af mine

kerneopgaver som beskæftigelsesminister er at

værne om den danske model og den arbejdsdeling,

der er mellem Folketinget, myndighederne og ar-

bejdsmarkedets parter.

De lovgivningsmæssige rammer og de overens-

komster, som arbejdsmarkedets parter indgår, gæl-

der både for danske og udenlandske lønmodtagere

på det danske arbejdsmarked.

Én af styrkerne ved modellen er, at den har bred

politisk opbakning.

Derfor er det også oplagt, at vi i fællesskab med

arbejdsmarkedets parter diskuterer, hvordan vi

sammen finder løsninger på de udfordringer, som

vi står overfor på arbejdsmarkedet. Og som bedst

understøtter både myndighedernes og parternes

rolle.

Det er en diskussion, som vi har i mange forskelli-

ge sammenhænge: både her i Folketinget, og i Re-

geringsregi har vi drøftet det i Disruptionrådet og

det er også en diskussion jeg har taget del i rundt

om i landet.

I mit perspektiv kan vi bibeholde et velfungerende

arbejdsmarked ved hele tiden at fokusere på, hvor-

dan vi indenfor rammerne af den danske model

bedst kan styrke danske virksomheders konkurren-

ceevne. Og hvordan vi bedst skaber ordnede for-

hold på arbejdsmarkedet, herunder understøtter ar-

bejdsmarkedets parter og deres mulighed for at

indgå kollektive overenskomster.

Afslutning

Jeg vil gerne slutte med at samle op.

Man kan ikke på baggrund af FAOS-afhandlingen

konkludere, at central og østeuropæere får 27 pct.

mindre i løn.

Ordentlige forhold med lige løn- og arbejdsvilkår

er helt centralt og en forudsætning for et velfunge-

rende arbejdsmarked.

Ansvaret for at sikre ordnede forhold påhviler bå-

de arbejdsmarkedets parter, når de indgår og

håndhæver overenskomster. Og det påhviler rege-

ring og Folketinget, som skal sikre at love og reg-

ler overholdes.

Det ansvar løfter vi. Det har vi bl.a. vist med de

seneste finanslovsaftaler, hvor en indsats for ord-

nede forhold er prioriteret.

Og regeringen har senest i sit udspil om en styrket

international rekruttering lagt op til, at der fortsat

skal være en stærk indsats for ordnede forhold. Det

vil indgå i de kommende forhandlinger om finans-

loven for 2019.

Tak for ordet.