Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1961951_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 1637
Doknr.
27733
Dato
01-11-2018
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 48 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren oplyse, hvordan ministerens fortolkning af figur 5.12 i ”Fordeling og
Incitamenter 2018”, som lyder ”Afgangsmønstret for gruppen af ledige fra 2. halvår
2015 ligner ganske meget det, som ses blandt ledige fra 1. halvår 2014, selvom
sidstnævnte gruppe havde ret til andre midlertidige ydelser efter dagpengeudløb og
dermed reelt blev sikret forsørgelse i op
til 2¾ år” (s. 149), forholder sig til
Dagpengekommissionens rapport, hvori kommissionen konkluderer, at ”Virkningen af
de midlertidige ydelser ses også på beskæftigelsen. En analyse viser, at de midlertidige
ydelser reducerer beskæftigelsesvirkningen af dagpengeafkortningen fra 11.000 til
6.000 fuldtidspersoner” (Dagpengekommissionens rapport, s. 52) og altså finder, at
bortfaldet af de midlertidige ydelser skulle bevirke en næsten dobbelt så stor
beskæftigelseseffekt af dagpengereformen.
I sit svar bedes ministeren også oplyse, om ministerens fortolkning har givet anledning
til en revision af Dagpengekommissionens analyse og af den dagpengemodel, som
kommissionen har udarbejdet til brug for ministeriernes skøn over
beskæftigelseseffekter ved ændringer i
dagpengesystemet.”
Svar:
De økonomiske ministerier følger løbende udviklingen i den danske og internationale
forskning med henblik på, om nyere resultater giver anledning til at revurdere
beregningsforudsætninger. Analyserne i
Fordeling og incitamenter 2018
giver ny
værdifuld indsigt i, hvordan blandt andet reformer har virket, men giver ikke
anledning til at revidere Dagpengekommissionens resultater eller regnemetoderne i
Dagpengemodellen.
Først og fremmest skal man være opmærksom på, at de i spørgsmålet omtalte skøn for
beskæftigelsesvirkninger af afkortninger af dagpengeperioden fra
Dagpengekommissionens rapport ikke kan sammenlignes med opgørelsen af
afgangsrater i figur 5.12 i
Fordeling og incitamenter 2018,
Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Dagpengekommissionen skønner i
Dagpengekommissionens samlede anbefalinger,
oktober 2015, at en fuld afkortning af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år medfører en
beskæftigelsesvirkning på 11.000 fuldtidspersoner. Det fremgår også, at en afkortning
af dagpengeperioden til 2 år efterfulgt af
”midlertidige
ydelser” på
kontanthjælpsniveau i 2 år skønnes at medføre en strukturel beskæftigelsesvirkning på
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvordan ministerens fortolkning af figur 5.12 i Fordeling og Incitamenter 2018 forholder sig til Dagpengekommissionens rapport, til økonomi- og indenrigsministeren
1961951_0002.png
6.000 fuldtidspersoner. De midlertidige ydelser kan derfor siges at reducere
beskæftigelsesvirkningen med 5.000 fuldtidspersoner.
Dagpengekommissionens skøn for beskæftigelsesvirkningen af de midlertidige ydelser
er udarbejdet på baggrund af et grundigt empirisk studie, jf.
Dagpengemodellen
teknisk analyserapport,
Dagpengekommissionen, oktober 2015. I studiet kontrolleres
for en lang række faktorer, der kan have betydning for de observerede afgangsrater,
herunder de lediges karakteristika og konjunktursituationen. De estimerede
elasticiteter er således et skøn for den isolerede virkning af en reduktion i
dagpengeydelsen på afgangsraterne fra ledighed til beskæftigelse og dermed omfanget
af den samlede beskæftigelsesvirkning.
Figur 5.12 i
Fordeling og incitamenter 2018
viser faktiske afgangsrater fra ledighed til
beskæftigelse for forskellige grupper af ledige i dagpengesystemet. Der er dermed
alene tale om en deskriptiv beskrivelse af den umiddelbart observerede virkning af
afkortningen af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år for grupper af ledige med og uden
mulighed for at modtage midlertidige ydelser. Forskellene i afgangsraterne for de viste
grupper af ledige med 2 års dagpengeperiode kan således ikke alene henføres til
forskelle i ydelsesniveau efter endt dagpengeperiode, men også til forskelle i
gruppernes sammensætning, konjunkturelle forhold mv.
I figur 5.12 i
Fordeling og incitamenter 2018
vises blandt andet afgangsrater for
personer, der blev ledige i 1. halvår 2014. Denne gruppe af ledige havde alene
mulighed for at modtage midlertidige ydelser i op til ¾ år og altså i væsentligt kortere
tid end i det eksempel fra Dagpengekommissionen, som er nævnt i spørgsmålet.
Man skal desuden være opmærksom på, at afgangsraterne fra de to grupper med en 2-
årig dagpengeperiode i figur 5.12 især ligner hinanden sammenlignet med ledige, der
havde en 4-årig dagpengeperiode, idet der er en markant stigende afgang til
beskæftigelse efter 2 års ledighed (dagpengeperiodens udløb). Men afgangsraterne er
som forventet større for gruppen, der ikke havde udsigt til midlertidige ydelser.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2