Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1966495_0001.png
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 42
(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Vil i istere redegøre for, hvorda
a ka føre IMR´s a befali ger ”Fa ilier
på i tegratio sydelse” jf. rapporte s kapitel 8 ud i livet? Der he vises
til
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivels
er/ligebehandling_2018/integrationsydelse_2018_web.pdf
Svar:
Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten
”Fa ilier på
i tegratio sydelse” følge de:
1. at regeringen sikrer børnefamilier på integrationsydelse et eksistensminimum,
2. at der indføres et retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til
sygebehandling, medicin mv. for personer på integrationsydelse, og
3. at regeringen og kommunerne sørger for, at der er tilstrækkeligt billige
permanente boliger, som kan anvises til familier med lave indkomster, og at
udviklingen på området følges.
Vedrørende spørgsmålet om sikring af eksistensminimum for børnefamilier skal
jeg henvise til min besvarelse af UUI spørgsmål nr. 27, som er vedlagt dette svar.
Vedrørende spørgsmålet om økonomisk tilskud til sygebehandling kan jeg
bemærke, at udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, allerede i dag kan
få hjælp i særlige tilfælde efter bestemmelserne i integrationsloven. Der er her
tale om behovsbestemte ydelser, som tildeles efter en konkret vurdering af
udlændingens behov og mulighed for selv at dække udgiften. Det kan dreje sig om
hjælp til dækning af enkeltudgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling
eller lignende.
Udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan også få hjælp til udgifter, som
følger af et behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis afholdelsen af udgiften
er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Det
9. november 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18620
558638
Side
1/2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan man kan føre IMR´s anbefalinger (Familier på integrationsydelse) (jf. rapportens kapitel 8) ud i livet, til udlændinge- og integrationsministeren
betyder bl.a., at man kan modtage særlig støtte, såfremt man har høje
boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, og i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage særlig støtte.
Det er derfor regeringens opfattelse, at det gældende retsgrundlag allerede og på
tilfredsstillende vis tager højde for, at det kan være nødvendigt at supplere
integrationsydelsen med særlig støtte, dér hvor der er et særligt behov.
For så vidt angår spørgsmålet om sikring af adgang til permanente billige boliger,
har kommunerne efter integrationsloven en forpligtigelse til at anvise boliger til
de flygtninge, som visteres til den pågældende kommune. Kommunerne skal
anvise en permanent bolig, når det er muligt efter, at kommunen har overtaget
ansvaret. Det er op til den enkelte kommune, hvordan kommunen vil opfylde sin
forpligtigelse til at fremskaffe permanente boliger.
Ved anvisning af en permanent bolig skal der hver gang foretages en konkret
vurdering og prioritering af, hvem der er mest boligtrængende. Det betyder, at
kommunerne konkret må vurdere, hvilke borgere i kommunen, der har det største
behov for en ledig bolig.
I 2016 blev regeringen og KL i den såkaldte topartsaftale om integration enige om
en lang række tiltag, der har sikret bedre rammer for kommunernes
boligplacering af flygtninge. Kommunerne har i dag inden for integrationslovens
rammer god mulighed for at træffe beslutning om, hvordan de vil opfylde deres
forpligtelse til at fremskaffe boliger.
Opgaven med boligplacering er samtidig blevet mere håndterbar for
kommunerne, efterhånden som regeringen har fået styr på tilstrømningen af
asylansøgere. Det skyldes ikke mindst, at regeringen har gennemført en række
stramninger, som har virket.
Jeg mener således ikke, at der er behov for yderligere tiltag på dette punkt.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2