BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvor mange modtagere af integrationsydelse har et rådighedsbeløb, som er lavere end Rockwool Fondens minimumsbudgetter, og hvor mange børn er der i de pågældende familier, til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 41

(BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 41:

Hvor mange modtagere af integrationsydelse har et rådighedsbeløb, som er lave-

re end Rockwool Fondens minimumsbudgetter, og hvor mange børn er der i de

pågældende familier?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:

”Rockwool

Fondens Forskningsenhed har senest i 2015 fastsat et såkaldt

minimumsbudget for forskellige familietyper. Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet har ikke mulighed for at afgøre, hvorvidt Rockwool Fondens Forsk-

ningsenheds beregninger giver anledning til et rimeligt minimumsbudget,

da det i høj grad er subjektivt, hvorvidt et vist rådighedsbeløb er rimeligt el-

ler ej.

Minimumsbudgettet dækker desuden ikke alle familier i befolkningen, da

der ikke er angivet budget for familier med personer over 64 år eller for fa-

milier med flere end fem børn. I 2016 var godt 20 pct. af befolkningen, sva-

rende til ca. 1,2 mio. personer, således i en familiesituation, som Rockwool

Fondens Forskningsenhed ikke har opstillet et minimumsbudget for.

Minimumsbudgettet er ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed et mål

for, hvilket forbrugsniveau,

der er ød e digt for at ku e le e et ” eske-

de t og ød e digt” li i Da ark. Mi i u s udgettet udgøres af poster

til mad og drikke, beklædning, hygiejne og sundhed, transport, kultur og fri-

tid, møbler, hårde hvidevarer, forsikring og bolig mv. Budgettet afhænger af

3. januar 2019

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18609

615649

Side

1/4

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvor mange modtagere af integrationsydelse har et rådighedsbeløb, som er lavere end Rockwool Fondens minimumsbudgetter, og hvor mange børn er der i de pågældende familier, til udlændinge- og integrationsministeren

familiens størrelse og sammensætning, dvs. køn og alder på familiemed-

lemmerne. I Rockwool Fondens Forskningsenheds minimumsbudget indgår

modsat ikke udgifter til daginstitution, dvs. det antages, at familiens børn

har økonomisk friplads. I opgørelsen af minimumsbudgettet er indregnet

stordriftsfordele ved indkøb af madvarer.

Minimumsbudgettet er tiltænkt personer med almindeligt sundhedstilstand

og tager ikke højde for ekstraordinære udgifter til medicin i forbindelse

med sygdom mv. Der indgår ligeledes ikke forbrug af cigaretter og alkohol.

Minimumsbudgettet kan opfattes som et stiliseret eksempel på et budget,

der dækker udgifter e til et eskede t og ød e digt li for e ’typisk’ fa-

milie. Der vil således være familier, som har behov for et større budget end

det angivne, ligesom der vil være familier, der kan klare sig for et mindre

budget. Rockwool Fondens Forskningsenhed skriver i

Minimumsbudget for

forbrugsudgifter

5 : ”Det

udvalg af varer og tjenester, som indgår i

budgettet, repræsenterer det, som almindeligvis indgår i danskernes for-

rug … . Der ka være spe ifikke varer ed i udgettet, so e kelte perso-

ner ikke bruger, men det antages da, at de pågældende personer bruger

pengene på noget andet i stedet.”

Fastsættelsen af boligudgifterne, som udgør en forholdsvis stor del af fami-

liernes samlede udgifter, er forbundet med stor usikkerhed. Det er ved fast-

sættelse af minimumsbudgettet beregningsteknisk antaget, at familierne er

lejere i en almennyttig bolig. Huslejeudgiften er beregnet med udgangs-

punkt i den gennemsnitlige husleje pr. kvm i almennyttige boliger i alle lan-

dets regio er. Ro k ool Fo de s Forsk i gse hed skri er: ”Det

er relativt

vanskeligt at fastsætte én pris på boliger, da variationen i boligpriser er me-

get stor, både imellem landsdele og indenfor samme by, og efter hvornår

boligen er købt eller lejemålet indgået.”

Den store variation i boligudgifterne for faktiske familier på tværs af landet

og inden for kommuner gør det vanskelligt at sammenligne minimumsbud-

gettet med faktiske familiers indkomst. Det skyldes, at familierne i befolk-

ningen typisk ikke vil have boligudgifter svarende til, hvad der er lagt til

grund i minimumsbudgettet. Familierne kan have en boligudgift, der er

større eller mindre end lagt til grund.

Det er desuden ikke muligt at korrigere minimumsbudgettet for den enkelte

families faktiske boligudgift. Det skyldes, at der ikke findes tilgængelige og

Side

2/4

dækkende oplysninger om boligudgifter for alle i befolkningen. Selv hvis det

var muligt at korrigere for faktiske boligudgifter, ville minimumsbudgetter-

ne være svære at fortolke. En familie, som har valgt at bo i en dyr bolig, vil

således få beregnet et relativt højt korrigeret minimumsbudget, på trods af

at det vil være som følge af egne valg og prioriteter.

Det vurderes ikke umiddelbart meningsfuldt at sammenligne minimums-

budgettet med faktiske familiers rådighedsbeløb. Det skyldes, at rådigheds-

beløbet typisk er opgjort som det beløb, familien har til rådighed, efter ud-

gifter til bolig er betalt. Familiens rådighedsbeløb kan således ikke direkte

sammenlignes med minimumsbudgettet, der er opgjort inklusive udgifter til

betaling af husleje mv. Det kan være mere meningsfuldt at sammenligne

minimumsbudgettet med faktiske familiers disponible indkomst, som svarer

til familiens forbrugsmuligheder før betaling af boligudgift, men inklusive

eventuel boligstøtte. Denne fremgangsmåde er dog heller ikke lige til.

Det skyldes blandt andet, at der ikke tages højde for boligstøtte ved fast-

sættelsen af minimumsbudgettet. Boligstøtte kan have væsentlig betydning

for familiens disponible indkomst. Det skal ses i lyset af, at boligstøtte kan

udgøre helt op til 60 pct. af boligudgiften for børnefamilier. For at kunne

sammenligne minimumsbudgettet med den disponible indkomst i familien

vil det derfor være nødvendigt at beregne familiens boligstøtte med ud-

gangspunkt i en bolig med den boligudgift, som er angivet i minimumsbud-

gettet. Der findes imidlertid ikke oplysninger om beregningsgrundlaget ved-

rørende den fiktive bolig i minimumsbudgettet, familiens formueforhold

mv., som gør det muligt at beregne familiens potentielle boligstøtte med

stor præcision.

Hertil kommer, at opgørelsen af familiernes disponible indkomster foreta-

ges på baggrund af oplysninger om indkomstforhold mv. for hele året og

oplysninger om familiens størrelse og sammensætning ved udgangen af

året. En sammenligning af Rockwool Fondens Forskningsenheds mini-

mumsbudget med familiernes disponible indkomster vil dermed bygge på

en beregningsteknisk antagelse om, at familiens størrelse og sammensæt-

ning har været uændret gennem hele året. For mange familier ændres

sammensætningen imidlertid i løbet af året, som følge af familieforøgelse,

pardannelse, unge der flytter hjemmefra mv.

Det betyder eksempelvis, at Rockwool Fondens Forskningsenheds mini-

mumsbudget vil være overvurderet for personer, der bliver forældre i løbet

Side

3/4

af året, idet disse personer vil have haft et mindre forbrugsbehov en del af

året, end der er lagt til grund i minimumsbudgettet. Samtidig er en række

offentlige ydelser, herunder boligstøtte, højere for forsørgere end for ikke-

forsørgere. Begge dele vil bidrage til at overvurdere det målte antal perso-

ner, og særligt børn, i familier med en disponibel indkomst under mini-

mumsbudgettet. Tilsvarende vil den disponible indkomst være undervurde-

ret for personer, der har været i familie med andre i løbet af året, som fx

personer der er flyttet hjemmefra i løbet af året, blevet skilt, er indvandret

eller lignende. Eksempelvis er ca. 7.ooo integrationsydelsesmodtagere i be-

folkningen indvandret i løbet af 2016.

Det vurderes på denne baggrund ikke at være meningsfuldt at opgøre antal-

let af personer med en indkomst under Rockwool Fondens Forskningsen-

heds opgjorte minimumsbudget.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

4/4