BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvor mange modtagere af integrationsydelse der ligger under Danmarks Statistiks fattigdomsindikator, og hvor mange børn er der i de pågældende familier, til udlændinge- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 40

(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 40:

Hvor mange modtagere af integrationsydelse ligger under Danmarks Statistiks

fattigdomsindikator, og hvor mange børn er der i de pågældende familier?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:

”Da ark tilsluttede sig FN’s verde s ål for æredygtig udvikli g i sep-

te er

. FN’s verde s ål

omfatter samlet set 169 delmål fordelt på 17

overordnede mål, som økonomi, sundhed, uddannelse, ligestilling og miljø,

jf.

www.verdensmaalene.dk.

Med verdensmålene er der tale om en global

dagsorden, der skal oversættes til den nationale kontekst, og som skal op-

nås på globalt niveau. Verdensmålene er universelle i den forstand, at de

gælder for alle FN’s edle sla de –

både udviklede lande og ikke-

udviklede lande. Opfyldelsen af de 17 verdensmål skal ske i overensstem-

melse med hvert enkelt medlemslands nationale tilgang og prioriteter, her-

under med udgangspunkt i de nationale omstændigheder, der er gældende

i hvert land.

Danmark ligger i front i forhold til at realisere mange af verdensmålene. Det

betyder, at nogle målsætninger er mindre relevante end andre, og at arbej-

det med fattigdom og ulighed ikke kan forventes at være det samme i

Danmark som i mange andre lande.

Den konkrete målsætning om at afskaffe fattigdom i alle dens former skal

ses i lyset af, at Danmark er et af de mest lige lande i verden. Danmark er

således det land blandt OECD-landene, hvor andelen af befolkningen i lav-

indkomstgruppen er mindst, jf.

Fordeling og incitamenter 2018,

Økonomi-

3. januar 2019

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18606

603540

Side

1/4

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvor mange modtagere af integrationsydelse der ligger under Danmarks Statistiks fattigdomsindikator, og hvor mange børn er der i de pågældende familier, til udlændinge- og integrationsministeren

og I de rigs i isteriet. Det fre går af FN’s verde s ål

nr. 1: Afskaf fattig-

dom, delmål 1.2:

”I de 0 0 skal a dele af æ d, kvi der og ør i alle aldre, so

fattigdo i alle de s di e sio er, halveres”.

lever i

FN lægger op til, at delmål 1.2 monitoreres med udgangspunkt i to indikato-

rer:



1.2.1. Andel af befolkningen, som lever under den nationale fattigdoms-

grænse, opdelt på køn og aldersgruppe.



1.2.2. Andel af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i

alle dens dimensioner, i henhold til nationale definitioner.

Danmark har imidlertid ikke en national fattigdomsgrænse og opererer hel-

ler ikke med nationale definitioner af fattigdom. Regeringen afskaffede i

de tidligere regeri gs defi itio af ’øko o isk fattige’ so et o jek-

tivt mål for fattigdom i Danmark. Det er regeringens opfattelse, at fattig-

dom ikke kun måles i kroner og øre. Der vil således være sårbare borgere,

so ikke er ’øko o isk fattige’ ifølge e tek isk afgræ s i g, e so ikke

desto mindre er socialt udsatte. Tilsvarende vil der være borgere, der ikke

er socialt udsatte, men som vil være omfattet af en teknisk afgrænsning af

’øko o isk fattige’.

VIVE (tidligere SFI) finder i afsavnsundersøgelsen

Fattigdom og afsavn

fra

2016 store forskelle i oplevede afsavn blandt personer omfattet af den tid-

ligere regerings afgræ

s i g af ”øko o isk fattige”. Ligeledes rapporterer

børn omfattet af afgrænsningen kun i mindre grad flere afsavn end andre

børn. Børn omfattet af afgrænsningen melder desuden, at de er lige så til-

fredse med livet som andre børn.

Det blev også påpeget af

Ekspertudvalget om fattigdom,

som i

En dansk fat-

tigdomsgrænse

–

analyser og opgørelsesmetoder, 2012

skrev:

”E svaghed

ved en grænse, som udelukkende er økonomisk, er, at den alene er resultat-

eller outputorienteret, hvilket vil sige, at indkomsten vurderes uden hensyn

til, hvorledes denne er fremkommet. En sådan grænse tager ikke hensyn til

proces, årsager (frivillig vs. ufrivillig) eller konsekvenser og kan derfor ikke

stå ale e so i dikator for fattigdo spro le er.”

Det er regeringens opfattelse, at det socialpolitiske fokus bør ligge et andet

sted end ved en økonomisk bundlinje. Det handler i større grad om at sikre

mennesker lige muligheder i livet og at give dem det nødvendige rygstød til

at gribe mulighederne

–

til glæde for dem selv og deres børn. Det handler fx

om øget tilskyndelse til at uddanne sig og til at komme i arbejde, og det

hjælper en økonomisk fattigdomsgrænse ikke på.

Side

2/4

Det er baggrunden for, at lande, vi normalt sammenligner os med, ikke har

en fattigdomsgrænse, men gør brug af en mere nuanceret tilgang. Ekspert-

udvalget om fattigdom skrev således i sin rapport:

”I høji dko stla de ed

veludbyggede velfærdssamfund opereres der normalt ikke med officielle fat-

tigdomsgrænser. I stedet laver landene typisk årlige opgørelser, der monito-

rerer udviklingen ud fra en række indikatorer. Indikatorerne kan være defi-

neret ved økonomiske forhold, ved materielle forhold, eller ved forhold, der

har etyd i g for so ial i klusio /eksklusio .”

Regeringen følger udviklingen i antallet af personer med relativt lav ind-

komst (lavindkomstgruppen) og har i 2016 præsenteret 10 socialpolitiske

mål. Udviklingen i lavindkomstgruppen belyses i Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriets årlige publikation

Fordeling og incitamenter,

mens udviklingen i

regeringens 10 socialpolitiske mål belyses i Børne- og Socialministeriet årli-

ge publikation

Socialpolitisk Redegørelse.

Da arks Statistik DST o itorerer udvikli ge i alle FN’s verde s ål for

bæredygtig udvikling, jf.

www.dst.dk/da/Statistik/Sdg.

I fravær af en natio-

nal fattigdomsgrænse og andre nationale definitioner af fattigdom har DST

la dt a det udar ejdet e i dikator for ”relativ fattigdo ” til at o itore-

re udvikli ge i del ål . . DST’s defi itio o fatter perso er,

der opfyl-

der, at:



Den familieækvivalerede disponible indkomst udgør under 50 pct. af

medianindkomsten i befolkningen



Den familieækvivalerede nettoformue eksklusive pensionsopsparing ud-

gør under 50 pct. af medianindkomsten i befolkning ved årets start



Hovedforsøgeren i familien ikke er studerende



Personer under 25 år ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året

Der er en relativt stor mobilitet ud af

gruppe afgræ set af DST’s i dikator.

Således var kun halvdelen af gruppen, der er omfattet af indikatoren i 2017,

også omfattet i 2016, mens under en tredjedel var omfattet i både 2015 og

2016, jf. tabel 1.

Tabel 1

DST’s indikator, 2017

År omfattet af indikator

2017

2016 og 2017

2015, 2016 og 2017

Antal

254.000

131.200

73.700

Andel i befolkningen

4,5 pct.

2,3 pct.

1,3 pct.

Anm.: Populationen i opgørelsen udgør personer bosiddende i Danmark pr. 1. januar 2018, som er i en E-familie med mindst

en person over 14 år, der har haft bopæl i landet hele 2017.

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Den forholdsvis store mobilitet ud af gruppen kan skyldes, at mange perso-

er o fattet af DST’s i dikator har lav i dko st i e kortere periode so

Side

3/4

følge af fx midlertidig ledighed, udlandsophold, højskoleophold eller opstart

af egen virksomhed. For en del vil der derfor være tale om perioder med

frivillig lav indkomst. DST skriver i metodenotatet

Bag om relativ fattigdom

(2018)

om fortolkningen af indikatoren:

”Fattigdo si dikatore skal ikke

tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser antallet af fattige

personer i Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattig-

dom. En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser, idet mange

valg skal træffes, når man skal måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger

således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke at tolke for hårdt på selve an-

tallet af fattige, so fattigdo si dikatore viser.”

Kun personer, der selv har, eller er i familie med en person, der har haft bo-

pæl i Danmark hele året, optræder i opgørelsen. Omkring 1.100 integrati-

onsydelsesmodtagere i opgørelsen er indvandret i løbet af 2017.

Omkring 75 pct. af de personer, der modtog integrationsydelse i løbet af

7, er o fattet af DST’s i dikator, svare de til a. .

perso er, jf. ta-

bel 2. 18.400 børn under 18 år var i 2017 i familie med en modtager af inte-

grationsydelse, der var omfattet af indikatoren.

Tabel 2

DST’s indikator, 2017

Alle

1.000 personer

Befolkning

Kontanthjælpsmodtagere

Integrationsydelsesmodtagere

Børn i familie med integrationsydelsesmod-

tagere omfattet af indikator

5.702,0

165,2

28,4

DST’s indikator

1.000 personer

254,0

62,7

21,4

18,4

Andel af gruppe

Pct.

4,5

38,0

75,2

Anm.: Integrationsydelsesmodtagere eller kontanthjælpsmodtagere udgør alle, der har modtaget integrationsydelse eller kon-

tanthjælp i mindst to uger i 2017 ifølge DREAM-databasen. Børn er defineret som personer under 18 år i en familie med

en integrationsydelsesmodtager, der er omfattet af indikatoren. Familierne til identifikation af børn er baseret på befolk-

ningen 1. januar 2018, mens familiebegrebet benyttet af DST til at opgøre indikatoren er baseret på befolkningen 31.

december 2017. Populationen i opgørelsen udgør personer bosiddende i Danmark pr. 1. januar 2018, som er i en E-

familie med mindst en person over 14 år, der har haft bopæl i landet hele 2017. Ca. 2.400 integrationsydelsesmodtagere

var ikke fuldt skattepligtige i 2017, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen.

Til sammenligning er 38 pct. af de personer, der modtog kontanthjælp i

7 o fattet af DST’s i dikator. Det er ikke uligt på aggru d af ove -

stående oplysninger at sige noget håndfast om, hvor mange integrations-

ydelsesmodtagere, der også ville have været

o fattet af DST’s i dikator,

hvis de i stedet havde odtaget ko ta thjælp i

7.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

4/4