Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
371 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 371:
”Vil
ministeren redegøre for beskæftigelsesfrekvensen for hhv. vestlige
indvandrere, vestlige efterkommere, ikke-vestlige indvandrere, ikke-vestlige
efterkommere og personer med dansk oprindelse?”
Svar:
Aldrig tidligere har lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark været så høj, og mange
har fået glæde af opsvinget i dansk økonomi og fremgangen på arbejdsmarkedet.
Det gælder både personer med dansk oprindelse og personer med vestlig og ikke-
vestlig baggrund.
Den positive udvikling er særlig tydelig for personer fra ikke-vestlige lande, der
har oplevet en betydelig fremgang i beskæftigelsesfrekvensen. På bare tre år er an-
delen med et lønmodtagerjob steget med 6,4 pct.point for ikke-vestlige indvandrere
og 4,7 pct.point for ikke-vestlige efterkommere. Til sammenligning er andelen ste-
get med 2,5 pct.point for personer med dansk oprindelse.
For mig vidner det om, at der er godt gang i arbejdsmarkedet, og at regeringens po-
litik virker. Det gælder ikke mindst trepartsaftalen om integration, kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen.
Trods fremgangen halter ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stadig bagef-
ter på det danske arbejdsmarked. Og stadig flere virksomheder melder om proble-
mer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Så vi er ikke i mål endnu.
Tabel 1 viser, at knap 73 pct. af personerne med dansk oprindelse har et lønmodta-
gerjob i 4. kvartal 2018, mod godt 50 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande
og godt 55 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande.
Opgørelsen dækker over lønmodtagere og indeholder således ikke personer, der ar-
bejder som selvstændigt erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefæller. Da op-
gørelsen er fordelt på herkomst, er der ikke korrigeret for sæsonudsving.
7. maj 2019
J.nr.
2019 - 2792