Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Martin Henriksen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
359 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 359:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange jobansøgninger landets omkring 100.000
arbejdsløse skønnes at have afsendt i jagten på en ledig stilling i 2018?”
Svar:
Det går godt i dansk økonomi og på det danske arbejdsmarked. Der er rekordhøj
beskæftigelse og lav ledighed. I perioden fra april 2016 til december 2018 har der
fx været et fald på 32.700 fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Det er meget
positivt, at flere kommer væk fra kontanthjælp, og jeg mener, at regeringens politik
har haft en betydning herfor, selvfølgelig sammen med de gode konjunkturer.
Flere virksomheder melder dog samtidig om rekrutteringsudfordringer. Det er af-
gørende, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de efterspørger.
Ellers må de sige nej til ordrer, og det vil koste arbejdspladser og gå ud over vækst
og velstand i Danmark. Den seneste rekrutteringsanalyse fra februar 2019 viser, at
der i perioden september 2018-februar 2019 var 70.300 forgæves rekrutteringer.
Det svarer til, at virksomhederne i 22 procent af de opslåede stillinger ikke kunne
få medarbejdere med de ønskede kvalifikationer.
Vi skal bruge opsvinget til at få så mange danske ledige i arbejde som muligt. Re-
geringen har med en række politiske udspil og aftaler med blandt andet Dansk Fol-
keparti gjort en stor indsats for netop at sikre, at jobcentre og a-kasser har de bedst
mulige rammer for at hjælpe ledige i job og yde en bedre virksomhedsrettet indsats,
som kan hjælpe de danske ledige i beskæftigelse.
Senest har regeringen i november 2018 indgået en
Delaftale om at sikre kvalificeret
arbejdskraft til virksomheder.
I aftalen afsætter regeringen, sammen med de øvrige
partier bag beskæftigelsesreformen, i alt ca. 100 mio. kr. til bl.a. at give jobparate
kontanthjælpsmodtagere en tidlig og jobrettet indsats, at udbrede kendskabet til de
ufaglærte lediges muligheder for at tage en faglært uddannelse på dagpenge og til
at løfte indsatsen for ledige, der mangler basale læse-, skrive og regnefærdigheder.
25. april 2019
J.nr.
19/055555 / 2019 - 2540