Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
358 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 358:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan bekendtgørelsesændringen af merbeskæfti-
gelseskravet vil påvirke antallet af aktiverede på virksomhederne? I svaret bedes
ministeren endvidere oplyse om aktiverede i virksomhedspraktik skal opgøres efter
samme opgørelsesmetode, som beskrevet i bekendtgørelsesændringen i BEU alm.
del
–
bilag 281.
”
Svar:
Merbeskæftigelseskravet gælder ved etablering af løntilskud. Ændringen af merbe-
skæftigelseskravet, som følge af EU-Kommissionens krav om at tilpasse reglerne,
betyder, at antallet af ordinært beskæftigede opgøres på CVR-nummer i stedet for
på p-nummer (produktionsenhed), ligesom opgørelsen skal ske i fuldtidspersoner
fremfor i hoveder.
Beskæftigelsesministeriet kan på baggrund af eksisterende data ikke opgøre konse-
kvenserne af ændringen af merbeskæftigelseskravet på det samlede antal personer,
der kan komme i løntilskud.
For virksomheder, der kun har ét p-nummer tilknyttet CVR-nummeret, vil regel-
ændringen ikke have nogen betydning. Af de virksomheder, der i 2018 har udbetalt
løn, har 96 pct. ét p-nummer tilknyttet. Regelændringen vil derfor ikke have betyd-
ning for langt de fleste virksomheder.
For virksomheder, der har flere p-numre per CVR-nummer, vil betydningen af re-
gelændringerne afhænge af den samlede udvikling i antallet af ansatte både på
CVR-nummeret og på p-nummeret.
For nogle virksomheder vil opgørelsen på CVR-nummer kunne betyde, at der vil
kunne ansættes ledige i løntilskud på et p-nummer, hvor det hidtil ikke har været
muligt. For andre virksomheder vil ændringen betyde, at de ikke længere vil kunne
ansætte personer i løntilskud på p-nummer, hvor det hidtil har været muligt.
24. april 2019
J.nr.
2019 - 2590