Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
355 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 355:
Vil ministeren opdatere svaret på BEU alm. del
–
spørgsmål 92 (folketingsåret
2017-18) om antallet af aktiverede i større koncerner og virksomheder med de se-
neste tal for 2018 og 2019?
Svar:
Som det også fremgik af min besvarelse af BEU spørgsmål 92 (2017-18), er det
vigtigt for mig, at alle får del i det økonomiske opsving, der stadig præger dansk
økonomi. Her er der evidens for, at virksomhedsrettede indsatser på private virk-
somheder har positiv effekt og bringer ledige tættere på arbejdsmarkedet.
Jf. mit svar på BEU 354 så skærper vi nu dels formålsbestemmelsen for virksom-
hedspraktik og dels opfølgningen på indsatsen med lovforslaget om en ny og for-
enklet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I svaret på spørgsmål 92 (folketingsår 2017-2018) blev det opgjort, hvor mange ak-
tiverede der er i større koncerner og virksomheder på baggrund af oplysningerne i
de regionale arbejdsmarkedsråd.
Den ønskede opdatering af opgørelsen af personer i løntilskud og virksomheds-
praktik fremgår af vedlagte bilag. Opgørelsen tager udgangspunkt i virksomheder
på CVR-niveau, der i 4. kvartal 2018 havde over 50 personer aktiveret på lands-
plan.
Opgørelsen i
bilag 1
viser, hvor mange der var aktiveret i virksomhedspraktik eller
løntilskud i de pågældende virksomheder i hvert kvartal i perioden 1. til 4. kvartal
2018 på landsplan (se tabellerne 1.A til 1.D i vedhæftede bilag 1). Opgørelsen er
fordelt på ydelser, aktiveringsordning, gennemsnitlig varighed af tilbuddet opgjort i
dage samt antallet af personer omregnet til fuldtidspersoner i kvartalet.
24. april 2019
J.nr.
19/05435/2019-2589