Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2049783_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
353 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 310:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget de 10, 20, 30, 40, 50, 100 og 1.000 fami-
lier med ikke-vestlig baggrund, der de seneste 25 år har modtaget mest i samlede
offentlige ydelser, har modtaget i gennemsnit over den 25-årige
periode?”
Svar:
Regeringen har en ambition om, at flere skal forsørge sig selv, herunder ikke-
vestlige indvandrere, som desværre er overrepræsenteret blandt offentligt forsørge-
de.
Det er bl.a. også baggrunden for, at regeringen har indført integrationsydelsen,
kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, der har øget tilskyndelsen til at finde be-
skæftigelse.
Dertil kommer, at regeringen, sammen med arbejdsmarkedets parter, i marts 2016
lavede en aftale om arbejdsmarkedsintegration. Med aftalen blev bl.a. integrations-
grunduddannelsen (IGU) indført som en treårig forsøgsordning med opstart 1. juli
2016.
Den skal sikre, at nyankommne flygtninge har de fornødne kompetencer til at træ-
de
ind på det ordinære arbejdsmarked. IGU’en udgør et godt redskab til at gøre
fle-
re flygtninge selvforsørgende, så de på lige fod med alle andre kan bidrage til sam-
fundet. Derfor er jeg også meget glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter
i slutningen af februar i år aftalte at forlænge ordningen i yderligere tre år.
Af
tabel 1
fremgår, at de 10 personer med ikke-vestlig baggrund, der har modtaget
mest i offentlige overførsler, i gennemsnit har modtaget 4,9 mio. kr. pr. person over
en periode på 24 år, som der er data for, svarende til 204.000 kr. om året i gennem-
snit pr. person.
25. april 2019
J.nr.
2019-2674
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om, hvor meget de 10, 20, 30, 40, 50, 100 og 1.000 familier med ikke-vestlig baggrund, der de seneste 25 år har modtaget mest i samlede offentlige ydelser, har modtaget i gennemsnit over den 25-årige periode, til beskæftigelsesministeren
2049783_0002.png
Tabel 1
Overførsler til personer med ikke-vestlig baggrund i perioden 1993-
2016, opgjort i 2019-priser.
Grupperet efter over-
førslernes størrelse
10 største
20 største
30 største
40 største
50 største
100 største
1.000 største
Udbetalt over alle år pr. person (mio. kr.)
4,9
4,8
4,7
4,6
4,5
4,4
3,8
Gennemsnitlig udbetaling pr. person
(kr. pr. år)
204.000
199.000
195.000
192.000
189.000
183.000
157.000
Anm.: Udbetalinger over årene 1993-2016 er omregnet til 2019-priser med forbrugerprisindekset. Den viste gennem-
snitlige overførsel pr. person er beregnet for alle 24 år, uanset om personen har modtaget en overførsel i alle
årene.
Kilde: Opgjort på baggrund af Lovmodelbefolkningens flerårige datagrundlag (33,3 pct. stikprøve).
Overførslerne omfatter indkomster i form af dagpenge, kontanthjælp og sociale
pensioner, og der er desuden tilføjet ikke-skattepligtige ydelser i form af boligstøt-
te, børnetilskud samt børne- og ungeydelse, som de væsentligste.
De viste overførsler er opgjort ud fra Lovmodellens befolkningsgrundlag, som
dækker årene 1993 til 2016, dvs. 24 år, og indeholder en stikprøve på 33,3 procent
af befolkningen.
Der er tale om samme datagrundlag, som lægges til grund for Økonomi- og Inden-
rigsministeriets årlige publikation ”Fordeling
og incitamenter”,
der senest er of-
fentliggjort i september 2018.
Der er en række ydelser og tilskud, som ikke indgår i Lovmodelens datagrundlag.
F.eks. indgår der ikke tilskud i form af økonomisk friplads i daginstitution, særlige
ydelser og tilskud i kontanthjælpssystemet som fx særlig støtte til boligudgifter,
sygebehandling, tandtilskud, tilskud til familier med børn med funktionsnedsættel-
se og forskellige skoleydelser. Der indgår heller ikke løntilskud og refusion til ar-
bejdsgivere af sygedagpenge.
Det skal desuden understreges, at der ikke er tale om en opgørelse pr. familie, som
der spørges til, men en opgørelse pr. person. Det skyldes, at familier over årene of-
te skifter status og personsammensætning flere gange, og at familier kan bestå af
både personer med ikke-vestlig baggrund og anden baggrund.
De personer, som har fået mest i offentlige overførsler gennem årene, er kendeteg-
net ved, at de har fået en relativ stor andel af deres overførsler i form af skattefrie
ydelser som børne- og ungeydelse, børnetilskud og boligstøtte.
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om, hvor meget de 10, 20, 30, 40, 50, 100 og 1.000 familier med ikke-vestlig baggrund, der de seneste 25 år har modtaget mest i samlede offentlige ydelser, har modtaget i gennemsnit over den 25-årige periode, til beskæftigelsesministeren
Opgørelsen inkluderer som nævnt såvel skattepligtige som ikke-skattepligtige of-
fentlige overførsler, og ydelserne er opgjort uden fradrag af indkomstskatter. De
betalte indkomstskatter kan ikke uden videre opgøres specifikt for overførslerne i
de tilfælde, hvor der også har været andre skattepligtige indkomster.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3