Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
350 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 350:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange ikke-vestlige personer og efterkommere,
der har været på kontanthjælp i henholdsvis 1-10 år fordelt på mænd og kvinder og
oprindelsesland?”
Svar:
Regeringen har en ambition om, at flere skal forsørge sig selv, herunder ikke-
vestlige indvandrere, som desværre er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet.
Det er også baggrunden for indførelsen af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet
og 225-timers-reglen, der har øget tilskyndelsen til at finde beskæftigelse.
Hertil kommer, at regeringen, sammen med arbejdsmarkedets parter, i marts 2016
lavede en aftale om arbejdsmarkedsintegration. Med aftalen blev bl.a. integrations-
grunduddannelsen (IGU) indført som en treårig forsøgsordning med opstart 1. juli
2016.
Den skal sikre, at nyankommne flygtninge har de fornødne kompetencer til at træ-
de ind på det ordinære arbejdsmarked. IGU’en udgør et godt redskab til at gøre fle-
re flygtninge selvforsørgende, så de på lige fod med alle andre kan bidrage til sam-
fundet. Derfor er jeg også meget glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter
i slutningen af februar i år aftalte at forlænge ordningen i yderligere tre år.
I tabel 1 fremgår antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontant-
hjælp, fordelt på køn og anciennitet i kontanthjælpssystemet.
I tabel 2 er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp fordelt på
oprindelsesland og anciennitet i kontanthjælpssystemet.
Opgørelserne tager udgangspunkt i alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
i kontanthjælpssystemet, dvs. personer, der enten modtager kontanthjælp, uddan-
nelseshjælp eller integrationsydelse.
25. april 2019
J.nr.
2019-2674