Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2049777_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts stillet følgende spørgsmål nr. 349
(alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 349:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange fattige børn, der er i Danmark, hvis
man anvender den tidligere S-R-SF-regering og S-R-regerings
fattigdomsgrænse?
Svar:
Regeringen mener ikke, at der kan opstilles en objektiv definition af fattigdom, og
anerkender ikke den tidligere SR(SF)-regerings relative grænse for økonomisk fat-
tigdom.
Det er for snævert og firkantet at se på, om en families indkomst ligger over eller
under en bestemt teknisk defineret grænse. Derfor har regeringen heller ikke et kri-
terium for, hvornår personer er fattige.
Regeringen er optaget af at sikre, at flere får fodfæste på det danske arbejdsmarked
frem for at måle, hvor mange personer der opfylder en teknisk defineret grænse for
fattigdom. Indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen sikrer, at perso-
ner i kontanthjælpssystemet løbende har et incitament til at få eller fastholde en til-
knytning til arbejdsmarkedet.
Jeg glæder mig over, at det går den rigtige vej på det danske arbejdsmarked. Siden
indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i april 2016 og frem til de-
cember 2018 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 32.700 fuldtidsper-
soner.
Færre børn oplever desuden, at deres forældre er på kontanthjælp mv. Fra april
2016 til september 2018 har 61.700 børn oplevet en eller begge forældre afgå fra
kontanthjælpssystemet uden at komme tilbage igen, mens 22.300 børn har oplevet
en eller begge forældre tilgå kontanthjælpssystemet.
25. april 2019
J.nr.
2019-2672
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om, hvor mange fattige børn, der er i Danmark, hvis man anvender den tidligere S-R-SF-regering og S-R-regerings fattigdomsgrænse, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2