Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
9. april 2019
Bidrag til besvarelse af BEU spg. 345
Spørgsmål 345
Vil ministeren opdatere skønnet for, hvor stor bidragssatsen vil være for den enkelte,
hvis der indføres en målrettet ordning for barselsudligning for selvstændigt
erhvervsdrivende?
Vil ministeren endvidere redegøre for, hvor mange personer målgruppen for en
målrettet ordning tæller i dag? Der henvises til bemærkningerne til lov om ophævelse
af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende (lov nr. 115 af 9. februar
2016), hvor det fremgår, at en målretning af ordningen vil medføre, at bidragssatsen
forhøjes fra 328 kr. årligt til ca. 1.600 kr. årligt.
Forespørgsel fra ministeriet
I mail af 3. april 2019 har Beskæftigelsesministeriet bedt om bidrag til besvarelse af
BEU-spørgsmål 345, jf. ovenfor.
Det skal indledningsvist bemærkes, at ATP har nedlukket den tidligere barselsudligning
for selvstændigt erhvervsdrivende, og ATP har derfor ikke tilgængelige data til at
udarbejde et opdateret skøn på så detaljeret niveau, som i den tidligere opgørelse fra
2015-2016.
Nedenfor søges redegjort for de 4 forhold, som efter ATP’s vurdering primært har
betydning for bidragets størrelse:
ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag – onsdag: 8.00-16.00
Torsdag: 8.00-18.00
Fredag: 8.00-15.30
1. Antal personer
der bidrager til ordningen:
ATP har ikke nye tal for gruppen af selvstændige og vil derfor ikke kunne foretage
opdatering af skønnet, som er gengivet neden for.
Den tidligere vurdering var følgende:
Der var i alt 45.289 personer i 2014, hvor der er indberettet et delvist eller fuldt ATP-
bidrag, som opfyldte de angivne kriterier, jf. nedenfor. Ud af disse 45.289 personer var
der indberettet et delvis ATP-bidrag for 8.910 personer.
1