BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om de efterladte til den ukrainske landbrugsarbejder Mykola Makarenko ikke får udbetalt erstatning, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

334 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-

an Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 334:

”Mener

ministeren, at det er rimeligt, at de efterladte til den ukrainske landbrugsar-

bejder Mykola Makarenko ikke får udbetalt erstatning efter ansvarserstatningslo-

ven, fordi arbejdsgiveren pludselig ændrer forklaring, så der opstår tvivl om, hvem

der var arbejdsgiver? Burde denne tvivl ikke komme de efterladte til gode? Og

hvad vil ministeren gøre fremadrettet for bedre økonomisk at sikre de efterladte til

personer, der omkommer i dødsulykker i sager, hvor der er tvivl om, hvem der var

arbejdsgiver?

Der henvises til artiklen ”Landmand går fri efter dødsulykke” i Fagbladet 3F den

11. marts2019.

”

Svar:

Jeg vil først og fremmest sige, at der er tale om en tragisk sag, som jeg tager meget

alvorligt. Én dødsulykke er én for mange, og vi skal som samfund ikke acceptere,

at der sker arbejdsrelaterede dødsulykker.

Som beskæftigelsesminister kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag eller udtale mig

om karakteren af de oplysninger, der er indgået og behandlet i en konkret sag ved

byretten.

Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at retten til erstatning efter arbejdsskadesik-

ringsloven er uafhængig af, hvorvidt arbejdsgiveren eller andre kan straffes i for-

bindelse med skadens indtræden. Frifindelsesdommen i den omtalte straffesag har

således ingen betydning for arbejdsskadesagen. Det fremgår af artiklen i Fagbladet

3F den 11. marts 2019, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2018 har truffet af-

gørelse om, at der skal betales forsørgertabserstatning til enken i den omtalte sag.

Herudover kan der være mulighed for at opnå erstatning efter erstatningsansvarslo-

vens regler.

I forhold til spørgsmålet om sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, hvor der

er tvivl om, hvem der er den ansvarlige arbejdsgiver, har jeg anmodet Arbejdstilsy-

net om en udtalelse. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

17. april 2019

J.nr.

20195200242

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om de efterladte til den ukrainske landbrugsarbejder Mykola Makarenko ikke får udbetalt erstatning, til beskæftigelsesministeren

”Normalt er der ikke problemer med

at få afklaret, hvem der er ansvarlig for en

overtrædelse af arbejdsmiljøloven. På arbejdssteder, hvor flere forskellige virk-

somheder udfører arbejde, kan det dog være vanskeligt at afgøre, hvem der som ar-

bejdsgiver har det arbejdsmiljømæssige ansvar.

Når Arbejdstilsynet skal vurdere, hvem der er arbejdsgiver i forbindelse med en

overtrædelse af arbejdsmiljøloven, kan der lægges vægt på flere forhold.

Hvis et eller flere forhold peger på forskellige virksomheder som arbejdsgivere, vil

Arbejdstilsynet normalt lægge hovedvægten på oplysninger om, hvilken virksom-

hed der planlægger, instruerer og fører tilsyn med arbejdet.

Hvis en arbejdsgiver er uenig i Arbejdstilsynets vurdering af spørgsmålet om,

hvem der er rette arbejdsgiver, kan tilsynets påbud om overtrædelse af arbejdsmil-

jøloven påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Hvis nævnet fx vurderer, at en sag

ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan sagen hjemvises til Arbejdstilsynet. Hvis nævnet

er enig i Arbejdstilsynets påbud, vil nævnet fastholde Arbejdstilsynets påbud.

Når en overtrædelse af arbejdsmiljøloven

–

som i den konkrete sag om dødsulyk-

ken

–

ud over et påbud tillige vurderes at skulle medføre bødestraf, indstiller Ar-

bejdstilsynet til politiet, at der rejses tiltale i sagen med påstand om bøde.

Det er herefter politiet, der efterforsker sagen og videre anklagemyndigheden, der

træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen om overtrædelse af ar-

bejdsmiljøloven.

Under straffesagens behandling hos politiet og eventuelt senere, når sagen behand-

les ved domstolene, kan der komme nye oplysninger, som ikke har været fremme

tidligere, og som kan få betydning for straffesagens udfald.

I straffesager påhviler det anklagemyndigheden at bevise udover enhver rimelig

tvivl, at den tiltalte har gjort sig skyldig i et strafbart forhold. Hvis ikke det fornød-

ne bevis har kunnet tilvejebringes, vil domstolene frifinde den tiltalte.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse i sagen, idet jeg noterer mig, at

anklagemyndigheden ifølge 3F’s artikel

endnu ikke har taget stilling til, om der evt.

skal rejses en ny straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med

ulykken.

I forbindelse med behandlingen af en eventuel ny straffesag vil der i visse tilfælde

være mulighed for at få retten til at tage stilling til et krav om erstatning efter er-

statningsansvarsloven. Et krav om erstatning efter erstatningsansvarsloven kan og-

så fremsættes ved et civilt søgsmål. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de ju-

ridiske betingelser for at pålæge strafansvar ikke er identisike med betingelserne

for at pålægge erstatningsansvar.

For mig er det vigtigt, at de efterladte, der har mistet en ægtefælle eller én af sine

forældre i en arbejdsulykke får den hjælp og erstatning, som de har krav på. Jeg

håber, at de pårørende til Mykola Makarenko snart får en ordentlig afslutning på

denne triste sag.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen