Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
15. april 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 332 af 19. marts
2019 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus
Prehn (S)
Spørgsmål
Vil ministeren give tjenestemænd, der har optjent tjenestemandspension, mulig-
hed for at testamentere deres pension til deres samlever ved en skriftlig procedure
uden at skulle lade sig gifte, hvis vedkommende af principielle årsager ikke ønsker
at indgå ægteskab?
Svar
Tjenestemænd kan ikke ved testamente begunstige samlevere eller andre personer
til at modtage ægtefællepension efter tjenestemandens død.
Det er således kun efterlevende ægtefæller, der er berettiget til ægtefællepension,
hvis betingelserne herfor i tjenestemandspensionsloven er opfyldt.
Det følger af tjenestemandspensionslovens § 11, stk. 1,
1
at den efterleverende æg-
tefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand er berettiget til æg-
tefællepension, hvis ægteskabet blev indgået
1. før den afdøde tjenestemand var fyldt 65 på, og
2. før den afdøde tjenestemand var afskediget med ret til egenpension efter tjene-
stemandspensionslovens kapitel 2, og
3. mindst 3 måneder før dødsfaldet.
Indførelse af ret til ægtefællepension til samlevere vil være en udvidelse af tjeneste-
mandspensionsordningen, der vil medføre merudgifter for staten.
Indførelsen af samleverpension i pensionsordninger for overenskomstansatte blev
i sin tid finansieret ved reduktion af en eller flere af ordningens øvrige ydelser.
1
Ved ret til opsat pension er betingelserne for ret til ægtefællepension angivet i tjenestemandspensionslovens § 24.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk