Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2047231_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
308 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 308:
”Vil
ministeren redegøre for de offentlige merudgifter i de enkelte kommuner,
hvis kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen afskaffes?”
Svar:
Vi har med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen styrket det økonomiske inci-
tament til at vælge et aktivt arbejdsliv og har dermed skabt et rigtig godt grundlag
for, at flere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med integrationsydelsen har vi og-
så styrket incitament til at nytilkomne udlændinge kommer ud på arbejdsmarkedet.
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen vil så-
ledes svække det økonomiske incitament og medføre merudgifter til udbetaling af
boligstøtte og særlig støtte til personer, som i dag er berørt af kontanthjælpsloftet
og til øget udbetaling af kontanthjælp og uddannelseshjælp til personer, der i dag er
berørt af 225-timersreglen samt personer der modtager integrationsydelse. Hertil
kommer merudgifter som følge af negative beskæftigelsesvirkninger. Derfor vil jeg
stærkt fraråde at afskaffe de tre ordninger.
Finansministeren har i et svar til Finansudvalget af 28. februar 2019 (FIU nr. 255
Alm. del) redegjort for de samlede økonomiske konsekvenser ved at afskaffe hhv.
kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen.
Merudgifterne ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet er skønnet til 500 mio. kr. ef-
ter skat, tilbageløb og adfærd i 2020
jf. tabel 1.
Merudgifterne ved afskaffelse af
225-timersreglen er skønnet til 100 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd i 2020
mens merudgifterne ved at afskaffe integrationsydelsen er skønnet til 700 mio. kr.
efter skat, tilbageløb og adfærd i 2020. Der er ikke taget højde for eventuelt sam-
spil ved afskaffelse af alle tre elementer samtidig eller samspillet til andre refor-
mer.
9. april 2019
J.nr.
2019 - 2357
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: MFU spm. om at redegøre for den samlede årlige merudgift ved en afskaffelse af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
2047231_0002.png
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser ved afskaffelse af hhv. kontanthjælpsloft, 225-
timersregel og integrationsydelse
Mio. kr., 2019-niveau
Kontanthjælpsloft
Umiddelbar virkning (før skat, tilbageløb og
adfærd)
I alt efter skat, tilbageløb og adfærd
225-timersregel
Umiddelbar virkning (før skat, tilbageløb og
adfærd)
I alt efter skat, tilbageløb og adfærd
Integrationsydelse
Umiddelbar virkning (før skat, tilbageløb og
adfærd)
I alt efter skat, tilbageløb og adfærd
800
700
700
600
700
600
600
500
600
500
500
500
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
400
500
400
500
400
500
400
500
400
500
400
500
400
500
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Anm.: Provenuerne er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og personopgørelserne til nærmeste 100 personer. Merud-
gifterne er opgjort inkl. afdæmpet regulering af ydelserne fra 2019 til 2023. Der er ikke beregnet varigt min-
dreprovenu ved afskaffelse af integrationsydelsen, da der ikke er skønnet over antallet af integrationsydelses-
modtagere efter 2025 på grund af usikkerhed. For de øvrige initiativer afspejler det varige mindreprovenu den
fuldt indfasede virkning. Mindreprovenuet forbundet med afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel
er opgjort med udgangspunkt i beregningerne bag indbudgettringen finansloven for 2016 og finansloven for
2013, som herefter er opregnet med de seneste pris- og lønsatser fra Økonomisk Redegørelse (ØR) dec. 2018.
Kilde: FL19 og ØR decemeber 2018 fsva. afskaffelse af integrationsydelse. indbudgettering på FL16 og ØR december
2018 fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel og egne beregninger.
Udgifter i kommunerne
Der bliver i spørgsmålet spurgt til de udgiftsmæssige konsekvenser i de enkelte
kommuner ved at afskaffe ordningerne.
Reformøkonomien er ikke beregnet på kommuneniveau. Dette skal ses i lyset af, at
kommunerne via Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet) reguleres
under ét via bloktilskuddet, som følge af ændringer i den bindende statslige regule-
ring af kommunernes virksomhed.
Regulering af overførselsudgifter i regi af DUT-princippet indeholdes i det samlede
skøn for kommunernes udgifter til indkomstoverførsler, som forhandles mellem re-
geringen og KL ved de årlige økonomiforhandlinger. Det betyder, at kommunerne
under ét er sikret fuld finansiering af de skønnede udgifter til de indkomstoverførs-
ler, som ikke kompenseres via direkte statsrefusion. Dvs. at kommunerens udgifter
under ét dækkes af staten. Der kan derfor ikke siges at være en isoleret udgift for
kommunerne ved afskaffelsen af ordningerne.
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: MFU spm. om at redegøre for den samlede årlige merudgift ved en afskaffelse af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
Hertil kommer evt. merudgifter til administration af jobcentre, som er omfattet af
den kommunale serviceramme, og som ikke er omfattet af direkte statsrefusion.
Evt. merudgifter hertil vil som udgangspunkt ikke blive modsvaret af et højere
bloktilskud. Disse eventuelle merudgifter opgøres dog som udgangspunkt ikke ved
denne type beregninger. Ved udregning af de samlede offentlige merudgifter tages
der endvidere højde for skat og tilbageløb, hvilket primært tilfalder staten og der-
ved ikke vil indgå i kommunernes udgifter.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3