Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2046664_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
318 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 318:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i dag kan
afvise veteraners erstatningssag, selvom den pågældende veteran har en lægeerklæ-
ring fra en specialelæge, som dokumentation for, at veteranen har fået PTSD som
følge af sin udsendelse? Spørgsmålet bedes besvaret senest 3 dage inden besvarelse
af samrådsspørgsmål BL-BO
Svar:
Det er vigtigt for mig, at vi tager hånd om vores hjemvendte soldater. Veteranerne
skal have tillid til, at deres skader bliver vurderet korrekt i arbejdsskadesystemet,
og at de får den erstatning, de er berettiget til. Det var netop det, som veteranpak-
ken havde til formål at sikre. Veteranpakken ændrede således ikke på kriterierne
for anerkendelse af PTSD som en arbejdsskade.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der har
oplyst følgende:
”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) træffer som uvildig myndighed afgørel-
se i arbejdsskadesagerne. AES anvender i behandlingen af arbejdsskadesager de
kriterier for diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), som er beskre-
vet i den internationale fortegnelse over diagnosekoder, ICD-10. For at PTSD kan
blive anerkendt som arbejdsskade, er der tre overordnede krav:
Diagnosen PTSD skal stilles af en psykiatrisk speciallæge.
Symptomerne på PTSD skal være opstået i tidsmæssig sammenhæng med be-
lastningen.
Den tilskadekomne skal have været udsat for begivenheder af exceptionelt tru-
ende eller katastrofeagtig karakter.
PTSD kan anerkendes som enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
15. april 2019
J.nr.
20195200219
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan afvise veterans erstatningssag, selvom den pågældende veteran har en lægeerklæring fra en speciallæge som dokumentation for, at veteranen har fået PTSD, til beskæftigelsesministeren
PTSD som en arbejdsulykke kan anerkendes, hvis der er årsagssammenhæng mel-
lem hændelsen/påvirkningen og diagnosen PTSD, og når ulykken har medført er-
statningsberettigede følger eller kræver behandling for at gå over.
Hvis tilskadekomne har været udsat for flere ulykker eller hændelser med psykiske
gener til følge, behandler AES i stedet sagen som en erhvervssygdomssag. Ved be-
handlingen af erhvervssygdomssagen tager AES stilling til, hvorvidt de anmeldte
psykiske gener, herunder PTSD, skyldes de arbejdsmæssige belastninger, som den
tilskadekomne har været udsat for. PTSD kan anerkendes som en erhvervssygdom
på flere forskellige måder. Uanset hvilken måde skal de tre ovenstående overord-
nede krav være opfyldt.
PTSD kan
administrativt anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme,
hvis sygdommen er fuldt ud til stede inden for 6 måneder (almindelig PTSD), eller
hvis der er symptomer for sygdommen inden for 6 måneder, men sygdommen er
først fuldt ud til stede inden for få år (forsinket PTSD).
PTSD kan endvidere
anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget,
hvis tilskadekomne har symptomer på sygdommen inden for 6 måneder, og syg-
dommen skal være fuldt ud til stede inden for 3-4 år (forsinket PTSD).
Endeligt kan
tidligere udsendte soldater og statsansatte få anerkendt sent diagno-
sticeret PTSD efter særloven,
selvom der mangler dokumentation fx i form af en
journal for, at sygdommen er opstået i tidsmæssig sammenhæng med arbejdsmæs-
sige påvirkninger. Dokumentationskravet er således lempet. Det er i stedet til-
strækkeligt, at en psykiatrisk speciallæge skriver en erklæring om, at det er sand-
synligt, at sygdommen er opstået i tidsmæssig sammenhæng med og som følge af
de arbejdsmæssige påvirkninger i forbindelse med udsendelsen.
Gældende praksis betyder, at ca. 80 pct. af veteransagerne vedrørende PTSD aner-
kendes.
AES har oplyst, at de typiske årsager til, at veteraner trods en speciallægeerklæring
om, at den pågældende har PTSD, får afvist PTSD som en arbejdsskade, er, at:
Der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem udsendelsen og veteranens første
symptomer på PTSD.
De belastninger, som det oplyses, at veteranen har været udsat for under udsen-
delsen, ikke opfylder belastningskravet. Det vil sige, at der ikke er beskrevet
hændelser eller begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karak-
ter.
Den fremskaffede dokumentation ikke kan understøtte, at oplysningerne om en
exceptionel belastning er korrekte.
AES har desuden oplyst, at der også er flere tilfælde af sager, hvor veteranen har
anmeldt PTSD, men på trods af undersøgelser ved flere psykiatere, ikke får stillet
diagnosen PTSD.”
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan afvise veterans erstatningssag, selvom den pågældende veteran har en lægeerklæring fra en speciallæge som dokumentation for, at veteranen har fået PTSD, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3