BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. marts 2019

Strafferetskontoret

Eva Katrine Barnholdt

2019-0035-0081

1002651

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AÆ, AØ, BB, BH og

fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 13. marts 2019

Samrådsspørgsmål AÆ:

”

Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke hidtil er lykkedes at få dømt

bagmændene for tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, og

hvad ministeren vil gøre, for at stoppe denne grove udnyttelse af udenland-

ske arbejdere? Der henvises til artiklen "Menneskehandel 74 ofre

–

men in-

gen dømte bagmænd" i Fagbladet 3F (https://fagbladet3f.dk/artikel/74-

ofre-men-ingen-doemte-bagmaend)

og indslaget i DRs Søndag den 3. fe-

bruar 2019.”

Samrådsspørgsmål AØ:

”Med henvisning til, at ekspert i menneskehandel Anders Lisborg påpeger,

at lovgivningen kan være den afgørende forklaring på, at der er så få sager

ved retten om menneskehandel til tvangsarbejde, bedes ministeren redegøre

for, hvilke initiativer, som det planlægges at iværksætte med henblik på, at

bagmænd i højere grad kan dømmes for menneskehandel? Der henvises til

artiklen "Menneskehandel 74 ofre-men ingen dømte bagmænd" i Fagbladet

3F den 3. februar 2019 (https://fagbladet3f.dk/artikel/74-ofre-men-ingen-

doemte-bagmaend).”

Samrådsspørgsmål AÆ og AØ er stillet efter ønske fra Karsten Hønge

(SF) og Finn Sørensen (EL).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål BB:

”Mener ministeren, at politiets ressourcer til efterforskning og retsforføl-

gelse af bagmænd i forbindelse med sager om menneskehandel generelt er

tilstrækkelige, herunder i forhold til sager om tvangsarbejde og prostitu-

tion?”

Samrådsspørgsmål BB er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Samrådsspørgsmål BH:

”Vil ministeren kommentere på, at det i Belgien er nemmere at få bagmænd

dømt for menneskehandel til tvangsarbejde end det er i Danmark? Der hen-

vises til artiklen ”Flertal vil have dømt flere bagmænd bag tvangsarbejde”

i Fagbladet 3F den 28. februar 2019.”

Samrådsspørgsmål BI

Hvad har ministeren gjort til dato, og hvad vil ministeren gøre fremadrettet

for at kopiere det, de gør i Belgien, hvor det er nemmere at få bagmænd

dømt for menneskehandel til tvangsarbejde end det er i Danmark? Der hen-

vises til artiklen ”Flertal vil have dømt flere bagmænd bag tvangsarbejde”

i Fagbladet 3F den 28. februar 2019.”

Samrådsspørgsmål BH og BI er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen

(S)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, at det er

dybt, dybt umoralsk og forkasteligt, at man kan få sig

selv til på det groveste at udnytte personer til at arbejde

under så dårlige vilkår, som vi hører om i de her sager.

Først og fremmest er det en helt utrolig ussel adfærd over

for de personer, som udnyttes.

Derudover kan det [som beskæftigelsesministeren også

var inde på] være konkurrenceforvridende og dermed

ødelæggende for det danske arbejdsmarked.

Det er asocialt over for de mange arbejdsgivere, som til-

byder deres ansatte ordentlige vilkår og lønforhold.

Vi skal som samfund ikke acceptere, at sådan noget

sker i Danmark.

Derfor skal de personer, som står bag, selvfølgelig også

straffes.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Og det er i den forbindelse vigtigt, at vi har de rigtige red-

skaber til at få bagmændene retsforfulgt.

Det gælder for alle de myndigheder og øvrige aktører,

som er involveret i indsatsen mod social dumping,

tvangsarbejde og menneskehandel.

[Om ændring af straffelovens bestemmelse om men-

neskehandel]

For at få de her bagmænd standset og dømt skal vi

selvfølgelig have et effektivt strafferetligt værn.

Den grove udnyttelse af arbejdskraft, som vi ser i de her

sager, vil efter omstændighederne kunne straffes efter

straffelovens bestemmelser om menneskehandel, åger –

altså grov udnyttelse – og ulovlig tvang.

Der er i den seneste tid blevet peget på, at en ændring

af straffelovens bestemmelse om menneskehandel måske

vil kunne føre til, at flere bagmænd dømmes.

Før jeg kommer ind på det, vil jeg kort ridse op, hvordan

de regler, vi har i dag, ser ud.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Straffelovens bestemmelse om menneskehandel [§ 262

a] indeholder tre betingelser, som alle skal være opfyldt,

før der er tale om menneskehandel.

For det første

skal personen være ”handlet”. Det vil sige,

at personen f.eks. skal være rekrutteret, transporteret el-

ler efterfølgende modtaget af gerningsmanden.

For det andet

skal der i forbindelse med ”handlen” være

et tvangselement. Det betyder, at der f.eks. skal være

brugt ulovlig tvang, frihedsberøvelse eller trusler, eller at

gerningspersonen har udnyttet en vildfarelse hos offeret.

Der er altså

ikke

tale om menneskehandel i straffelovens

forstand, hvis offeret frivilligt har valgt at arbejde under

kummerlige forhold.

For det tredje

skal formålet være at udnytte offeret til

f.eks. tvangsarbejde eller prostitution.

Det er tvangselementet, som har været genstand for de-

bat i medierne den seneste tid.

Det skyldes, at der har været nogle sager, hvor det har

været vanskeligt at bevise, at de personer, der har arbej-

det under kummerlige forhold, er blevet

tvunget

til det.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Det er derfor blevet foreslået, at kriteriet om tvang fjer-

nes fra bestemmelsen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg enig med

spørgerne i, at bagmændene skal stilles til ansvar og

straffes.

Men jeg er ikke overbevist om, at en ændring af straffe-

lovens bestemmelse om menneskehandel er dét, der skal

til.

Bestemmelsen om menneskehandel med henblik på ud-

nyttelse til tvangsarbejde afspejler den internationale for-

ståelse af begrebet tvangsarbejde.

Det er et begreb, som blandt andet er fastsat af FN’s in-

ternationale arbejdsorganisation, ILO.

Begrebet dækker de sager, hvor der i overensstemmelse

med den gængse internationale forståelse foreligger

tvangsarbejde. Det vil sige, hvor den forurettede udfører

arbejdet mod sin vilje eller reelt ikke har andet valg end

at udføre arbejdet.

Hvis vi ændrer på bestemmelsens indhold ved at fjerne

tvangselementet, risikerer vi at udvande begrebet tvangs-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

arbejde. Derudover vil det have den konsekvens, at det

danske begreb ikke længere vil harmonere med den in-

ternationale forståelse af tvangsarbejde.

Det tror jeg, at vi skal være varsomme med.

Det kan besværliggøre det internationale samarbejde på

området, hvis forskellige lande har forskellige opfattel-

ser af, hvad tvangsarbejde er.

[Om den belgiske model]

Der er i debatten om initiativer til bekæmpelse af men-

neskehandel til tvangsarbejde blevet henvist til den bel-

giske lovgivning på området.

Jeg kender ikke de belgiske regler i detaljer, men sådan

som jeg har forstået det, er den belgiske lovgivning ind-

rettet sådan, at tvangselementet ikke er en betingelse for,

at der er tale om menneskehandel.

Som nævnt, så tror jeg, at vi skal passe på med at ændre

på begreberne, sådan så vi risikerer at udvande den inter-

nationale forståelse heraf.

Dertil kommer, at det belgiske arbejdsmarked er indret-

tet på en anden måde end det danske.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Derfor er det ikke sikkert, at den belgiske model uden vi-

dere kan overføres til det danske samfund.

Jeg er dog selvfølgelig lydhør over for erfaringer fra an-

dre lande om indsatsen mod menneskehandel.

Derfor har jeg også bedt mine embedsmænd om at ind-

hente oplysninger fra de belgiske myndigheder.

Jeg forventer at modtage oplysningerne snart, så de

blandt andet kan indgå i behandlingen af det beslutnings-

forslag om ændring af straffeloven, som er blevet frem-

sat [B 115].

Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at de personer, som

udnytter folk til at arbejde under fuldstændig uacceptable

vilkår, jo godt kan blive straffet for andet end menneske-

handel.

De kan f.eks. blive straffet for grov udnyttelse (åger). Det

har vi set eksempler på i praksis. For eksempel i den så-

kaldte Garage-sag fra 2012, hvor landsretten idømte to

personer henholdsvis to og tre års fængsel for i en år-

række at have udnyttet flere rumænske statsborgere til

tvangsarbejde i rengøringsbranchen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Så det er altså ikke sådan, at de her personer går fri, selv

om de ikke kan dømmes for menneskehandel i strafferet-

lig forstand.

[Bevismæssige udfordringer]

Når det er sagt, så er jeg som nævnt enig med spør-

gerne i, at bagmændene skal stilles til ansvar.

Det kræver et rigtig godt samarbejde mellem de forskel-

lige myndigheder og aktører.

Vi har allerede nogle rigtig dygtige myndigheder – nogle

af dem specialiserede i menneskehandel – som efterfor-

sker og forebygger de her sager.

Samtidig skal det ikke være nogen hemmelighed, at de

her sager ikke er nemme.

10.

Noget af det, som kan være svært, er at få en god for-

klaring fra offeret.

Det kan skyldes, at ofrene er bange for bagmanden eller

måske for selv at blive straffet, f.eks. fordi de ikke har et

lovligt opholdsgrundlag i Danmark.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Hvis offeret ikke vil afgive forklaring, kan det være over-

ordentligt svært at bevise, at han eller hun har været ud-

sat for tvang.

Netop på grund af de bevismæssige udfordringer, som

der kan være i sager om menneskehandel til tvangsar-

bejde, har Rigspolitiet oplyst over for mig, at de har fo-

kus på at sikre, at politiet i de her sager er opmærksomme

på indikatorer på tvangsarbejde.

Det kan for eksempel være, at man arbejder og bor det

samme sted, at man udsættes for trusler i forbindelse med

arbejdet, eller at man har fået frataget sine identitetspa-

pirer.

[Politiet og anklagemyndighedens indsats]

11.

Politiets indsats i sager om menneskehandel er over-

ordnet forankret hos Rigspolitiet, som blandt andet er

med til at sikre, at politiet gennem undervisning har

kendskab

til

indikatorer

på

menneskehandel.

Derudover deltager Rigspolitiet også i det nationale tvær-

faglige samarbejde på området[, som beskæftigelsesmi-

nisteren også var inde på].

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Politiet deltager også i de mange regionale og nationale

aktioner mod social dumping, hvor politiet blandt andet

har til opgave at efterforske formodede strafbare forhold

– herunder menneskehandel til tvangsarbejde.

12.

Til brug for samrådet har jeg indhentet bidrag fra

Rigspolitiet og Rigsadvokaten om antallet af sager om

menneskehandel.

Oplysningerne fra bidragene er også sendt til Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg forud for samrådet i forbin-

delse med min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 287.

Jeg kan godt forstå, hvis man synes, at udviklingen i an-

tallet af især sigtelser er bekymrende.

Og jeg vil da også godt indrømme, at jeg ikke hoppede

af glæde, da jeg så tallene.

Der kan jo være flere årsager til det lave antal sigtelser.

En årsag kan være de her bevismæssige udfordringer,

som jeg skitserede tidligere. Politiet og anklagemyndig-

heden har oplyst over for mig, at de er meget opmærk-

somme på at se efter de her indikatorer på tvangsarbejde,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

som kan bidrage til at sikre beviserne og få retsforfulgt

bagmændene.

Dog kan vi konstatere, at der på trods af politiets kontro-

lindsatser, ikke er rejst mange sigtelser for menneskehan-

del i perioden fra 2016 til 2018.

Derfor har jeg bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at

drøfte mulige initiativer, som kan styrke indsatsen i poli-

tiet og anklagemyndigheden med henblik på at få stillet

bagmændene til ansvar.

Og Rigspolitiet går nu i gang med at afklare, om politiets

indsats mod menneskehandel har det rette fokus, og om

politiet kan blive bedre til at identificere mulige ger-

ningsmænd med henblik på at indlede strafferetlig for-

følgning for menneskehandel.

[Nedsættelse af en arbejdsgruppe]

13.

Som beskæftigelsesministeren også var inde på, så

skal vi i det hele taget se på, hvilke initiativer der kan ta-

ges for at sikre, at myndighederne har de rette redskaber

til at håndtere de her sager – og til at få bagmændene

dømt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til justitsministeren

Det er nemlig en fælles myndighedsopgave at få forebyg-

get og efterforsket de her sager og at få stillet bagmæn-

dene til ansvar.

Derfor er jeg også glad for, at vi får igangsat den her

tværfaglige arbejdsgruppe, som skal kigge på indsatsen

på området.

Arbejdsgruppen skal bl.a. belyse de bevismæssige udfor-

dringer, som politiet og anklagemyndigheden oplever i

sager om menneskehandel til tvangsarbejde.

I den forbindelse skal arbejdsgruppen komme med anbe-

falinger til mulige løsninger – herunder eventuelt også

lovgivningsmæssige tiltag.

[Afslutning]

14.

For vi skal selvfølgelig i fællesskab sikre, at folk i

sårbare situationer ikke udnyttes til at arbejde under så

uacceptable vilkår som i de her sager.

Tak for ordet.