BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd AÆ om menneskehandel til tvangs-

arbejde

1. marts 2019

J.nr. 2019-1246

Center for Arbejdsliv

JHPE

Samrådsspørgsmål AÆ er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF) og Finn

Sørensen (EL):

Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke hidtil er lykkedes at få dømt

bagmændene for tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, og

hvad ministeren vil gøre, for at stoppe denne grove udnyttelse af udenland-

ske arbejdere? Der henvises til artiklen "Menneskehandel 74 ofre - men

ingen dømte bagmænd" i Fagbladet 3F (https://fagbladet3f.dk/artikel/74-

ofre-men-ingendoemte-bagmaend) og indslaget i DR’s

”21

Søndag” den 3.

februar 2019.

[Indledning]



Tak for det. Jeg vil gerne udtrykke

”taknemme-

lighed” lyder forkert, men sige tak for anlednin-

gen til at drøfte og diskutere det her meget vigti-

ge tema, som vi også med løbende mellemrum

har politisk fokus på, men nu kan man jo gøre

det i en mere koordineret sammenhæng her.



Det er nogle meget alvorlige problemer og sager,

som vi har set gengivet både i Fagbladet 3F og

for den sags skyld også i andre udsendelser på

tv.



Jeg tror, at vi alle er enige om, at de forhold som

skildres i de omtalte sager er fuldstændigt uac-

ceptable.



Jeg kan ikke tage skarpt nok afstand fra, at sår-

bare grupper på arbejdsmarkedet udnyttes af ky-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om talepapir fra samrådet den 13. marts 2019 om tvangsarbejde og menneskehandel i byggebranchen, til beskæftigelsesministeren



niske bagmænd. Hvad end det så er danske

bagmænd eller for den sags skyld også bagmænd

der er i andre lande.

Én sag om tvangsarbejde og menneskehandel er

generelt én meget. Det er ulykkelige og tragiske

og også ubærlige skæbner, som vi ser, og derfor

skal vi også sikre, at bagmændene bliver afsløret

og straffet.

Og når der så dukker sådanne sager op til over-

fladen, må vi selvfølgelig også overveje, om vi

kan gøre mere, og om vi kan tage yderligere po-

litiske tiltag.

Vi bliver også nødt til at overveje, om vi har de

rigtige værktøjer, om vi har den nødvendige

kontrol, og om reglerne i det hele taget er gode

nok, så vi ikke skal være vidne til sådanne for-

hold finder sted på det danske arbejdsmarked.

Det er en opgave, som går på tværs af myndig-

heder, og det er afgørende, at alle aktører står

sammen om at bekæmpe menneskehandel.

[Den fælles myndighedsindsats for ordnede

forhold]



Regeringen har allerede gjort meget for at sikre

ordnede forhold på arbejdsmarkedet og for også

at bekæmpe menneskehandel. Jeg vil gerne un-

derstrege her, at det er en central prioritet for re-

geringen, at myndighederne arbejder sammen

om at bekæmpe social dumping.



Derfor har regeringen også i flere finanslovsafta-

ler prioriteret den fælles myndighedsindsats for

ordnede forhold, der jo som bekendt varetages i

samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattesty-

relsen og politiet. Og Beskæftigelsesudvalget in-

viteres jo også sammen med andre Folketings-

udvalg ca. halvårligt til møde i Beskæftigelses-

ministeriet, hvor vi hele tiden gør status på

hvordan indsatsen så er.

Med finanslovsaftalen her for 2019 er regeringen

og DF jo enige om at vi skal styrke indsatsen for

ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Med afta-

len afsættes der i alt 156 millioner kr. til indsat-

ser for ordnede forhold. Det er et løft i forhold til

2018.

For mig, er det er helt afgørende, at Arbejdstil-

synet, Skattestyrelsen og politiet kommer ud og

kontrollerer, at virksomhederne lever op til de

danske regler.

Aktuelt så forhandler vi jo også, som nogle af de

tilstedeværende ordførerne ved, om en ny ar-

bejdsmiljøaftale. Og for mig, er det også afgø-

rende, at vi ser på hvordan vi kan styrke indsat-

sen for ordnede forhold i den aftale som vi for-

håbentligt politisk kan blive enige om her i løbet

af kort tid.

[Bekæmpelse af menneskehandel til tvangsar-

bejde]



Særligt i forhold til bekæmpelsen af menneske-

handel er der som led i regeringens handlings-

plan mod menneskehandel iværksat en række

initiativer på tværs af flere ministerområder.

På mit eget ministerområde indgår Arbejdstilsy-

net i et samarbejde med Center mod Menneske-

handel (CMM), Rigspolitiet, Skattestyrelsen,

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration (SIRI).

Opgaven er at sørge for, at flere ofre for menne-

skehandel identificeres og får støtte, at bagmæn-

dene retsforfølges, og at menneskehandel på

danske arbejdspladser og i private hjem fore-

bygges.

Helt lavpraktisk fungerer det sådan, at hvis Ar-

bejdstilsynet bliver opmærksom på eller får mis-

tanke om, at der kan være tale om tvangsarbejde,

kontakter Arbejdstilsynet politiet og CMM og

videregiver de oplysninger, som Arbejdstilsynet

er i besiddelse af.

På den måde hjælper myndighederne hinanden

med hurtigt at sætte ind, når de opdager tegn på

menneskehandel.

[Det fremadrettede forløb]



Som jeg startede med at sige, er vi også nødt til

at se på hvilke yderligere værktøjer som myn-

dighederne kan tage i brug på det her felt.



Værktøjer, som gør, at vi kan sætte ind overfor

bagmænd, der udnytter sårbare grupper på ar-

bejdsmarkedet.

De overvejelser skal vi naturligvis foretage på et

oplyst grundlag.

Derfor har regeringen også besluttet nu at lave

en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med henblik

på at få analyseret, hvad vi kan gøre for at be-

skytte sårbare udenlandske arbejdstagere bedre.

Arbejdsgruppen skal kortlægge og analysere

problemstillingen og på den baggrund komme

med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi

kan få sat en stopper for udnyttelsen af sårbare

udenlandske arbejdstagere.

Arbejdsgruppen skal også indhente erfaringer fra

udlandet for at se på, om der er noget vi kan lære

af eller bygge videre på. Her er det jo oplagt at

undersøge, lande som f.eks. Belgien, som særligt

er blevet fremhævet i pressen, og har værktøjer,

som man også kunne overveje at anvende her i

Danmark.

Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at ind-

drage arbejdsmarkedets parter

–

det her skal lø-

ses i fællesskab.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at der ligger et

ansvar hos de virksomheder, som måtte benytte

sig af den type arbejdskraft.

Mit håb er, at vi i løbet af kort tid kan få gode

input fra arbejdsgruppen sammen med de for-

slag, vi måtte få på mødet i dag, men for den

sags skyld også forslag, der kan komme frem

under de aktuelle forhandlinger, vi har om en ny

arbejdsmiljøindsats, sådan at vi får endnu stær-

kere og forbedret indsats for netop at modvirke

nogle af de her uhyrligheder, som vi har set.

[Afslutning]

Tak for ordet.