BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale om adgang til fødevarer

J.nr. 2019 - 407

Samrådsspørgsmål AV

Hvad agter ministeren at gøre på baggrund af rapporten ”Food in Turbulent Ti-

mes". Der henvises til omtale i Netavisen Pio:

https://piopio.dk/fattigdom-rammer-

folks-adgang-til-ordentlig-mad.

Samrådsspørgsmål AW

Vil ministeren kommentere rapporten ”Food in Turbulent Times” omtalt i Netavisen

Pio d.11. januar 2019 (https://piopio.dk/fattigdom-rammer-folks-adgang-til-

ordentlig-mad) og i den forbindelse svare på, om ministeren mener, at kontant-

hjælpsloft, 225 timers regel og integrations-(hjemsendelsesydelse) fører til at flere

eller færre familier vil opleve ”usikker eller meget usikker” adgang til fødevarer?

Samrådet i dag handler om, hvorvidt borgere i

Danmark

–

særligt den gruppe af borgere, som

modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp

–

har råd til at købe ordentlig mad.

Mere konkret refererer dagens samrådsspørgsmål

til en undersøgelse omtalt i en artikel fra netavisen

Pio.

Undersøgelsen, der er fra Københavns Universitet,

består af en spørgeskemaundersøgelse fra 2015,

hvor man har spurgt borgere, om de har råd til or-

dentlig mad. Så det er jo en lidt ældre undersøgel-

se, vi taler om her.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Hovedkonklusionen er ifølge undersøgelsen, at et

betydeligt antal danskere oplever, at de er så hårdt

presset på budgettet, at de ikke har råd til nok mad.

Man anslår, at 8 procent af befolkningen er ramt af

fødevareusikkerhed og ofte ikke har penge til at

købe nok mad. Sådan som vi regner det ud, svarer

det til cirka 200.000 husstande.

Det gælder særligt enlige forældre og folk på over-

førselsindkomst, som samtidig har mere usunde

kostvaner, dårligere psykisk velvære og lavere

livskvalitet end den øvrige del af befolkningen.

Der er tidligere gennemført en række forskellige

undersøgelser, som tager udgangspunkt i at belyse,

hvilke afsavn borgerne oplever, fx fordi de er i en

vanskelig økonomisk situation.

Den slags undersøgelser lider efter min opfattelse

af en række svagheder

–

blandt andet fordi ople-

velsen af afsavn jo nødvendigvis vil være meget

subjektiv og i høj grad et udtryk for de prioriterin-

ger, som vi hver især foretager i vores liv.

Det er også vigtigt at hæfte sig ved, at undersøgel-

sen er foretaget på ét enkelt tidspunkt tilbage i

2015. Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan un-

dersøgelsen derfor ikke bruges til at sige noget en-

tydigt om hverken

årsagssammenhænge

eller

ud-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

viklingstendenser.

Det synes jeg også er værd at

notere sig.

Lad mig nu knytte et par kommentarer til undersø-

gelsens resultater.

Undersøgelsen viser, at mellem 31 og 48 procent

af modtagerne af overførselsindkomst oplever, at

de har det, der ifølge undersøgelsen hedder en

usikker eller meget usikker adgang til fødevarer.

Og når vi taler om overførselsindkomst her, så er

det kontanthjælp, førtidspension og arbejdsløs-

hedsdagpenge.

Omvendt oplever mellem 38 og 55 procent i selv

samme gruppe, at de har en sikker adgang til føde-

varer. Det er altså de samme grupper af modtagere

af overførselsindkomst, vi taler om, der oplever

adgangen til fødevarer helt forskelligt.

Og indenfor gruppen af overførselsindkomster

hænger resultaterne heller ikke helt sammen. Fx

oplever 33 procent af kontanthjælpsmodtagerne at

have en usikker adgang til fødevarer. Hvorimod

det blandt dagpengemodtagerne er hele 48 procent.

Betyder det, at kontanthjælpsmodtagere har en me-

re sikker adgang til fødevarer end dagpengemod-

tagere?

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Vi ved ikke hvorfor, men én ting er sikkert: Un-

dersøgelsen kan på ingen måde bruges til at sige

noget entydigt om årsagen til, at folk oplever at

have en forskellig adgang til fødevarer.

Selvom samrådet i dag tager sit udgangspunkt i

denne undersøgelse, så er samrådet jo i virkelighe-

den endnu ét i rækken af samråd om påstået fattig-

dom, som ikke mindst Finn Sørensen ved flere lej-

ligheder har ønsket at diskutere. Og det er jo kun

dejligt, at vi har den diskussion.

Jeg vil derfor bruge lejligheden til at gentage et par

synspunkter.

Regeringens fokus er på at få flere mennesker i ar-

bejde. Det er den bedst mulige vej til at sikre, at

man kommer ud af en situation med lav indkomst.

Det at få et arbejde er fuldstændig afgørende; at

blive en del af det arbejdende fællesskab med alle

de fordele, som det indebærer.

Det er ikke bare godt for virksomhederne og sam-

fundet i det hele taget. Det er afgørende for den

enkeltes livssituation, for at have noget at stå op til

og opleve, at man bidrager med noget, som andre

har brug for. Og ikke mindst er det godt for børne-

ne, når forældrene har et arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Regeringens politik handler grundlæggende om, at

der skal være et stærkt, økonomisk incitament til at

tage et arbejde

–

samtidig med, at der skal være et

rimeligt forsørgelsesgrundlag for dem, der måtte

stå uden for arbejdsmarkedet.

Det har vi understøttet i denne regeringsperiode

med integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen, der giver en klar økonomisk ge-

vinst ved at tage et job med selv et lavt timeantal.

Samtidig har et typisk ægtepar over 30 år på kon-

tanthjælp med to børn cirka 15.000 kr. til rådighed

om måneden, når blandt andet skat og boligudgif-

ter er betalt. Det, synes jeg, er et rimeligt beløb,

som man godt kan leve for. Også når det kommer

til en diskussion om at have råd til sund mad.

Men det er klart, at det ikke er et liv i sus og dus

–

og det kræver, at der foretages fornuftige priorite-

ringer i den enkelte husholdning. Det gælder i øv-

rigt også for de familier, som hver dag går på ar-

bejde til en løn i den lavere ende af lønskalaen.

Heldigvis er der flere, som er blevet en del af ar-

bejdsfællesskabet de seneste år.

I november kom der 3.200 flere private job. Ser

man tilbage til sommeren 2015, er der i alt kom-

met næsten 160.000 flere private job.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er

samtidig faldet kraftigt. Alene siden april 2016 og

frem til november 2018 er antallet af kontant-

hjælpsmodtagere faldet med 32.400 fuldtidsperso-

ner.

Og flere er begyndt at arbejde ved siden af deres

ydelse.

Ser vi nærmere på tallene om børn med forældre i

kontanthjælpssystemet, er der også her gode nyhe-

der.

Fra april 2016 til august 2018 er der godt 62.700

børn, som lever i familier, hvor én eller begge for-

ældre har forladt kontanthjælpssystemet, og som

ikke er vendt tilbage til systemet i august 2018. Af

de børn har 31 procent forældre, som er afgået til

job, mens 28 procent har forældre, som er afgået

til uddannelse.

I samme periode er der godt 23.500 børn, som le-

ver i familier, hvor én eller begge forældre er til-

gået kontanthjælpssystemet uden at være afgået

igen august 2018.

Altså er der heldigvis langt flere børn, som nu le-

ver i familier, der har forladt kontanthjælpssyste-

met, end der er kommet til. Det er jo en helt fanta-

stisk, god begivenhed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Som jeg også har slået fast ved tidligere lejlighe-

der,

skal

kontanthjælp være et midlertidigt forsør-

gelsesgrundlag.

Derfor er det også vigtigt, at vi understøtter, at

borgere på kontanthjælp får den hjælp, der skal til

for at komme videre med deres liv og forhåbentlig

også sikre, at de kan få et arbejde og dermed også

en højere indkomst.

Derfor har jeg også gentagne gange understreget,

at vi skal udnytte de gode økonomiske tider til, at

alle kan blive en del af det arbejdende fællesskab.

Det har vi en unik mulighed for, nemlig at flere

afgår fra offentlig forsørgelse og kommer i be-

skæftigelse. Og det har haft min fulde opmærk-

somhed og vil også fortsat have det.

Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen

sammen med satspuljepartierne har afsat omkring

250 millioner kroner til at gennemføre en særlig

indsats for borgere, der har været mere end fem år

i kontanthjælpssystemet. Projektet hedder ”Flere

skal med”.

Det er også baggrunden for, at vi har afsat en sam-

let ramme på 165 millioner kroner til det initiativ,

som hedder ”Flere skal med II”, hvor hovedformå-

let er at udbrede de gode erfaringer til, at flere ud-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

satte og syge borgere får den hjælp, de skal have i

kontanthjælpssystemet.

Som jeg også har slået fast flere gange, så er det

kommunernes manglende indsats overfor blandt

andre kontanthjælpsmodtagere, som har efterladt

nogle mennesker i en uacceptabel situation. Og

derfor kommer vi også til at have større fokus på

kommunernes indsats.

Der er sat mange initiativer i gang for at sikre, at

kommunerne bliver holdt mere til ilden. Senest

med benchmarking

–

opgørelsen

–

kommer vi til

at gå meget mere i dybden i forhold til kommuner-

nes resultater.

Det er klart, at jeg er ekstra opmærksom på områ-

det nu, hvor vi har indgået en aftale om at forenkle

den aktive beskæftigelsesindsats. Med aftalen gi-

ver vi kommunerne mere frihed til at give borgere

den bedst mulige indsats.

Det gælder ikke kun indsatsen, men også jobsøg-

ningen, som desværre har vist sig at være alt for

lav blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det

–

for at sige det meget klart

–

helt uacceptabelt,

at knap 30 procent af de jobparate kontanthjælps-

modtagere ikke har registreret nogen jobsøgning i

september sidste år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Større frihed skal på ingen måder være en fribillet

for kommunerne til at lade mennesker i stikken.

Jeg vil også gerne fremhæve den aftale, vi har til-

bage fra november om klare og konsekvente sank-

tioner.

Modtager man kontanthjælp, og kan man arbejde,

så skal man også stå til rådighed for det danske ar-

bejdsmarked.

Med aftalen gør vi det nemmere for kommunerne

at administrere reglerne og nemmere for borgerne

at forstå dem.

Vi giver også mulighed for, at kommunerne hurti-

gere og mere konsekvent kan sætte ind overfor le-

dige, der kan

–

men som ikke vil.

I aftalen har vi selvfølgelig også lagt vægt på, at

kommunerne fortsat skal tage de nødvendige hen-

syn til udsatte borgere. Vi har faktisk klargjort reg-

lerne på en god og konstruktiv måde.

Lad mig samle op. Regeringen har sat en række

initiativer i værk for at gøre det mere attraktivt at

arbejde. Vi har fuldt fokus på, at flest muligt skal

flyttes fra kontanthjælpssystemet og ind på ar-

bejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om oversendelse af talepapiret fra den 13. marts 2019 om "Food in Turbulent Times", til beskæftigelsesministeren

Og jeg kommer også til at følge udviklingen i lan-

dets kommuner, så vi sikrer, at de borgere, der

måtte være i vores kontanthjælpssystem, får en

indsats.

Det bedste, som man kan gøre, det er at sikre, at

flest mulige mennesker får et job.

Tak for ordet.