BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvad det vil koste i årlige offentlige merudgifter at hæve kontanthjælpen med hhv. 1.000, 2.000, 3.000, 4.000, 5.000, 6.000, 7.000, 8.000, 9.000 og 10.000 kr. pr. kontanthjælpsmodtager pr. måned, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

306 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 306:

”Vil

ministeren - i en situation hvor kontanthjælpsloftet og 225-timesreglen afskaf-

fes - redegøre for, hvad det vil koste i årlige offentlige merudgifter at hæve kon-

tanthjælpen med hhv. 1.000, 2.000, 3.000, 4.000, 5.000, 6.000, 7.000, 8.000, 9.000

og 10.000 kr. pr. kontanthjælpsmodtager pr. måned? I svaret bedes ministeren sam-

tidig opgøre de samlede offentlige merudgifter for de enkelte kommuner.”

Svar:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen giver

et klart økonomisk incitament til at vælge arbejde frem for offentlig forsørgelse.

Det er efter min opfattelse ikke en farbar vej at afskaffe de to ordninger og oveni

købet hæve kontanthjælpssatsen yderligere. Det vil medføre betydelige merudgifter

og en svækkelse af den strukturelle beskæftigelse. Det vil jeg derfor stærkt fraråde.

Direkte ydelsesvirkning i kontanthjælpssystemet

En situation hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen afskaffes vil isoleret set

medføre merudgifter på ca. 600 mio. kr. i 2020 efter skat, tilbageløb og efter ad-

færd, jf. mit svar på udvalgets spørgsmål 308 af 9. april 2019. Ca. 500 mio. kr. ved-

rører afskaffelse af kontanthjælpsloftet og ca. 100 mio. kr. vedrører afskaffelse af

225-timersreglen. Der udestår en vurdering af evt. samspilseffekter mellem ordnin-

gerne.

En forhøjelse af ydelsen til kontanthjælpsmodtagere med 1.000 kr. pr. måned, i en

situation hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen afskaffes, skønnes at med-

føre

yderligere

direkte merudgifter på ca. 800 mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb

og adfærd.

Såfremt det beregningsteknisk antages, at kontanthjælpen forhøjes yderligere, uden

at det vil have betydning for antallet af kontanthjælpsmodtagere, vil de direkte

merudgifter øges proportionalt med forhøjelsen af kontanthjælpssatsen,

jf. tabel 1.

9. april 2019

J.nr.

2019 - 2357

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvad det vil koste i årlige offentlige merudgifter at hæve kontanthjælpen med hhv. 1.000, 2.000, 3.000, 4.000, 5.000, 6.000, 7.000, 8.000, 9.000 og 10.000 kr. pr. kontanthjælpsmodtager pr. måned, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Direkte offentlige merudgifter i 2020 ved, i en situation uden kon-

tanthjælpsloft og 225-timersregel, at forhøje kontanthjælpssatsen.

Udgifterne er eksklusiv afledte virkninger på individuel boligstøtte,

særlig støtte mv. samt eksklusiv adfærdsvirkninger.

Forhøjelse af kontanthjælp (kr. pr

måned)

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

10.000

Direkte merudgifter før skat og Direkte merudgifter efter skat og

tilbageløb (mio. kr. 19-pl)

800

1.700

2.500

3.300

4.200

5.000

5.800

6.700

7.500

8.300

400

800

1.200

1.600

2.000

2.400

2.700

3.100

3.500

3.900

Anm.: Skøn på baggrund af Udbetaling Danmarks oplysninger om kontanthjælp september 2018 fremregnet til 2020-

niveau. Der er indregnet tilbageløb på 24,5 pct. og en marginalskatteprocent på 37,8 pct.

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked & rekruttering og egne beregninger.

Skønnet er opgjort som en isoleret beregning af, at der i 2020 skønnes at være om-

kring 69.500 kontanthjælpsmodtagere, der vil få udbetalt hhv. 1.000 kr., 2.000 kr.

osv. mere om måneden. Den direkte virkning af at forhøje kontanthjælpen med

1.000 kr. om måneden for de enkelte kommuner fremgår af

bilag 1,

opgjort før og

efter skat og tilbageløb.

Det bemærkes dog, at der er tale om en beregningsteknisk opgørelse. Der vil såle-

des være betydelige usikkerheder ved at beregne adfærdsvirkninger af en større

ydelsesændring på op til 10.000 kr. pr. måned. Der vil i disse tilfælde være tale om

et niveau for kontanthjælp, som i mange tilfælde vil ligge langt over dagpengeni-

veauet. I en sådan situation ville der være behov for en omlægning af hele ydelses-

systemets struktur. Dette er ikke afspejlet i

tabel 1.

Yderligere adfærdsvirkninger og afledte virkninger

En forhøjelse af kontanthjælpsydelsen vil have en række afledte virkninger. Der er

udarbejdet en vurdering af disse virkninger på en forhøjelse af kontanthjælpsydel-

sen med 1.000 kr. pr. måned, idet dette vurderes at liggende inden for rammerne af

ydelsessystemets nuværende struktur,

jf. ovenfor.

Såfremt kontanthjælpen forhøjes med 1.000 kr. pr. måned skønnes det at medføre

en adfærdsvirkning i form af negative beskæftigelseseffekter, der svækker den

strukturelle beskæftigelse med ca. 700 personer i 2020. Adfærdsvirkningen skøn-

nes på den baggrund at svække den offentlige saldo med 200 mio. kr. i 2020.

De samlede merudgifter ved en forhøjelse af kontanthjælpen med 1.000 kr. pr. må-

ned kan således opgøres til 600 mio. kr. efter skat og tilbageløb og efter adfærd

Det bemærkes, at der ikke er taget højde for evt. afledte udgifter. Det vurderes dog

med usikkerhed, at en generel forhøjelse af kontanthjælpen med 1.000 kr. om må-

neden vil medføre en mindre reduktion i udgifterne til boligstøtte, særlig støtte og

økonomisk friplads i daginstitutioner.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Den direkte virkning af at forhøje kontanthjælpen med 1.000 kr. om måneden i 2020 kan

opgøres til ca. 400 mio. kr. efter skat og tilbageløb og

før

adfærd, jf. tabel 1. Hertil lægges

adfærdsvirkningen på 200 mio. kr. i 2020.