Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2042111_0001.png
Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 11. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 295
(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 295:
Vil ministeren i forlængelse af BEU alm. del
–
svar på spørgsmål 263 redegøre for,
hvordan man er kommet frem til, at 1.300 flere helårspersoner vil modtage inte-
grationsydelse i 2019 som følge af den indførte lov, herunder fremsende et notat
med de bagvedliggende beregninger? I svaret bedes ministeren redegøre for de
antagelser og forudsætninger, der er lagt til grund for antallet af helårspersoner,
oplyse antallet af personer, der direkte berøres af lovforslaget (ikke helårsperso-
ner) og oplyse antallet af personer, der i 2019 ikke længere vil have ret til kon-
tanthjælp som følge af det skærpede opholdskrav?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse fra den 8. marts 2019 af spørgsmål 263 (BEU
alm. del), er der med virkning fra den 1. januar 2019 gennemført en stramning af
opholdskravet for ret til kontanthjælp eller uddannelseshjælp fra sammenlagt 7
års lovligt ophold i riget inden for de seneste 8 år til sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år. Samtidig er der indført et krav om beskæftigelse svarende til 2�½ års
fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år.
I forhold til forlængelse af opholdskravet til 9 ud af 10 år pr. 1. januar 2019 blev
der i forbindelse med lovforslagets økonomiske beregninger taget udgangspunkt i,
hvor mange fuldtidspersoner, der ville modtage integrationsydelse pr. 31. decem-
ber 2018, som fik opholdskravet på 7 år forlænget med to år.
Dermed omfatter beregningen som udgangspunkt integrationsydelsesmodtagere,
som kommunen har overtaget ansvaret for fra 1. januar 2012. Herudover er der
medregnet en mindre gruppe ydelsesmodtagere, der ikke modtog integrations-
ydelse pr. 31. december 2018, men som ansøger om ydelse i løbet af 2019, og
ikke opfylder kravet om en opholdstid på 9 ud af 10 år.
Det nye opholdskrav omfatter ikke personer, som har opnået ret til kontanthjælp
eller uddannelseshjælp inden den 1. januar 2019. Der er således som udgangs-
8. april 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Web
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
uim.dk
2019 - 4744
697462
Side
1/2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om, hvordan man i svar på spm. 263 er kommet frem til, at 1.300 flere helårspersoner vil modtage integrationsydelse i 2019 som følge af den indførte lov, til udlændinge- og integrationsministeren
punkt ingen modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som har fået
ydelsen nedsat pr. 1. januar, fordi de ikke opfylder det skærpede opholdskrav.
Det blev i forbindelse med lovforslaget beregnet, at der i 2019 ville være omkring
1.300 flere helårspersoner, som ville modtage integrationsydelse. Beregningerne
på 1.300 helårspersoner blev foretaget på baggrund af den på daværende tids-
punkt registrerede gruppe af modtagere af integrationsydelse fordelt på opholds-
tid og Udlændinge- og Integrationsministeriets antagelser om gennemsnitlig va-
righed på integrationsydelse. Disse antagelser byggede på registeroplysninger om,
hvor mange ydelsesmodtagere, der i 2016, forlod ydelsessystemet efter en given
opholdsperiode. På baggrund af oplysninger fra DREAM-registret blev det i 2018
skønnet, at omkring 40 pct. fortsat vil være på ydelsen i år 7. Dette skøn indgik i
de økonomiske forhandlinger med KL. Det blev på den baggrund beregnet, at der i
2019 ville være omkring 1.000 fuldpersoner, der fortsatte på integrationsydelse i
stedet for at overgå til kontanthjælp.
Det blev endvidere forudsat, at der ville være yderligere 300 personer, som hidti-
digt har været selvforsørgede i mere end 7 år uden at have opnået 2 �½ års be-
skæftigelse, og som vil blive omfattet af integrationsydelse som følge af forslaget.
Det gælder fx personer, der har været beskæftiget eller selvforsørget, men som i
løbet af 2019 ansøger om ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Det bemærkes, at beskæftigelseskravet ikke indgår i beregningen, da det i praksis
først ventes at få konsekvenser for målgruppens ydelsesniveau i løbet af 2021.
Det anførte skøn på 1.300 helårspersoner er således baseret på de kendte forud-
sætninger primo 2018, og det vil først senere på året være muligt at opgøre, hvor
mange helårspersoner, der rent faktisk er blevet berørt af forlængelsen af optje-
ningsperioden fra 7 til 9 år.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2