BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om forebyggelsesværktøjet Styr på støvet bliver anvendt i almindeligt byggeri og om værktøjet vil indgå i Arbejdstilsynets tilsyn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Styr på Støvet

Udvikling og implementering af en forebyggelseskultur

i nedrivningsbranchen

Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr. 50-2015-03

Udarbejdet af: Hans Jørgen Limborg, Pete Kines, Anders Kabel og Sisse Grøn

Oktober 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om forebyggelsesværktøjet Styr på støvet bliver anvendt i almindeligt byggeri og om værktøjet vil indgå i Arbejdstilsynets tilsyn, til beskæftigelsesministeren

Titel: STYR PÅ STØVET -

Udvikling og implementering af en forebyggelseskultur i

nedrivningsbranchen

Forfattere:

•

Hans Jørgen Limborg: TeamArbejdsliv

•

Pete Kines: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

•

Anders Kabel: TeamArbejdsliv

•

Sisse Grøn: Royal Melbourne Institute of Technology,

Australien

Bedes citeret som:

Limborg HJ, Kines P, Kabel A & Grøn S (2018). Styr på støvet - Udvikling og imple-

mentering af en forebyggelseskultur i nedrivningsbranchen. Afslutningsrapport til

Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr.50-2015-03. TeamArbejdsliv, København,

Danmark.

Lektørbedømt af:

•

Lilli Kirkeskov, Forskningsansvarlig og overlæge, Socialmedicinsk Enhed,

Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

•

Janne Ravensholt, Kvalitet- Miljø & Arbejdsmiljøchef, Tscherning

Finansiel støtte: Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr. 50-2015-03

Udgiver: TeamArbejdsliv

Illustrationer: Jens Voxtrup

Medtagne billeder er godkendt af de personer, der optræder på billederne

Oktober 2018

Side 2 af 97

STYR PÅ STØVET

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

DANSK RESUMÉ

ENGLISH SUMMARY

1.1

1.2

1.2.1

1.2.2

1.3

1.3.1

1.3.2

1.3.3

1 Forskningsspørgsmål og udgangspunkt 14

Forskningsspørgsmål 14

1.1.1

Virkning, men ikke effekt!

Arbejdsmedicinsk forskning

Sundhedsrisikoen ved udsættelse for silikaholdigt støv

International forskning om silikaholdigt støv 22

Udvikling af projektets rammer - nedrivningsbranchens vilkår

Nedrivningsarbejdets karakter og organisering28

Sikkerhedskulturforskningen

Nedrivningsbranchen

–

netværket og nedriveruddannelsen 24

2 Projektets ide og programteori

3 Projektets design og metode

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

4.2

4.2.1

Justeringer af designet

Det overordnede design

Forstudiet

Testcasene

Udviklingscasene

Interventionsdesignet

Opstartsmødet 48

Runderingsøvelse

Afslutningsmødet

Forstudiet

Information om sundhedsfarer 49

4 Resultater 50

Byggeriets sikkerhedsmåling

Udenlandske vejledninger

Bam-bus-ordningens

kampagne: Bekæmpelse af støv i byggeriet

Nedbrydningsbranchens forhold til støvproblemet

Udviklingscasene 57

Planlægning og rundering

Nedbrydningsarbejde, nedbrydningsarbejdere og nedbrydningsfirmaer

STYR PÅ STØVET

Side 3 af 97

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.3

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.3.4

Skema og app

De konstaterede problemer

Testcasene

Aktørernes holdning til at forebygge støv

Det tilpassede værktøj

App og sikkerhedsrunderinger 63

Hyppigt konstaterede problemer

Aktørernes holdning til forebyggelse af støv

4.4

Resultater fra første spørgeskemarunde

–

medarbejdernes oplevelse af

støvproblemet

4.5

4.6

5.1

5.2

5.2.1

Interview med KMA er efter interventionen

Støvmåling

5 KONKLUSION

Kan der udvikles et værktøj i samarbejde med virksomhederne?

Kan værktøjet anvendes i praksis og opleves det brugbart?

Opleves det brugbart på alle niveauer?

5.3

Hvilke faktorer (mekanismer) fremmer og hæmmer mulighederne for at det kan

bruges i praksis?

6 ERFARINGER OG PERSPEKTIVER

6.1

Det kræver koordinerede initiativer at skabe holdbar forebyggelse

6.2

Der skal udvikles forebyggelsestiltag, som er praksisnære, og som opleves

brugbare

6.3

6.4

7.1.1

7.1.2

7.1.3

7.1.4

7.1.5

9 Bilag:

Implementering af forebyggelse i det daglige arbejde

Vidensmobilisering som forskningsstrategi

Værktøjer

7 Projektets Formidling

Videnskabelige artikler

Videnskabelige oplæg og poster

Samarbejde og formidling med myndigheder og nedrivningsbranchen

Formidling til parter og arbejdsmiljøprofessionelle

8 Referencer 86

Bilag A: Vejledning i udvikling af STYR PÅ STØVET.

Bilag B: Støv

–

Planen Trin for Trin.

Bilag C: sikkerhedsrunderingsskemaet

Bilag D: Styr på Støvet app skabelon til Safety Observer

Side 4 af 97

STYR PÅ STØVET

Side 5 af 97

FORORD

Denne rapport markerer afslutningen på den formelle del af et langt og spændende udvik-

lingsforskningsforløb. Udgangspunktet var

–

og er

–

at arbejdsmedicinsk forskning har vist,

at udsættelse for byggestøv øger risikoen for at få KOL betydeligt, og nedrivningsarbejdere

er særligt udsat for store mængder silikaholdigt støv. KOL eller andre lungelidelser forårsa-

get- eller forværret af byggestøv er stærkt invaliderende, og behandlingen (lindringen) inde-

bærer en stor omkostning for samfundet. Men de optræder sent i livet, ofte først efter man

er fyldt 50 eller har forladt arbejdsmarkedet. Måske er det derfor opmærksomheden på pro-

blemet er så overraskende lille i forhold de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, der er

tale om.

Ideen til projektet opstod gennem et møde med flere forskellige inspirationskilder. Den ene

var den danske og internationale forskning i de sundhedsmæssige konsekvenser, der kan

følge af at blive udsat for silikaholdigt støv under arbejdet. Det ledte til et løbende samarbej-

de med den gruppe af arbejdsmedicinere i Danmark, som har fokus på denne problematik.

Internationalt har vi været i kontakt med flere forskergrupper i USA, Holland og UK, som

synes at have et langt større fokus på dette problem, end vi aktuelt har i Danmark. Det har

været til stor inspiration. F.eks. var det en øjenåbner, at problemstillingens karakter og frem-

trædende forebyggelsesstrategier allerede i

optræder i filmen Stop Silicosis , udgivet af

US Department of Labor i 1938.

En anden inspiration var mødet med nedbrydningsbranchen, repræsenteret ved de virksom-

heder der indgår i Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen under Dansk Byggeri og ved un-

derviserne fra Nedriveruddannelsen ved Learnmark i Horsens. Det er en branche, der på kort

tid har udviklet sig fra

næsten Klondyke lignende forhold til en langt mere velorganiseret

branche med generelt veldrevne virksomheder og en interesse i at skabe fælles rammer for

håndtering af miljø- og arbejdsmiljøproblemer, for dermed at undgå at konkurrere gennem

dårligt arbejdsmiljø, men tværtimod styrke det fælles indtjeningsgrundlag. Allerede i idefa-

sen havde vi et samarbejde med repræsentanter for branchen, og vi har løbende gennem

hele projektet været i dialog med såvel ledelser som virksomhedernes kvalitets-, miljø- og

arbejdsmiljøkoordinatorer (KMA). En særlig tak skal rettes til Richard Kristensen fra Kingo,

som har hjulpet og støttet hele vejen igennem, og til Janne Ravensholdt fra Tscherning for

aktiv medvirken og for i sidste ende at læse rapporten igennem. Uden den positive modta-

gelse og samarbejdet med alle Lederne, KMA erne, formændene og ikke mindst de menige

nedrivere ude på pladserne, havde det ikke været muligt at gennemføre projektet.

En tredje inspiration kom fra ulykkesforskningsmiljøet i Danmark, som også på internationalt

plan har markeret sig gennem udvikling af forskning i sikkerhedskultur. Denne forskning har

bibragt med en forståelse af, hvordan normer, værdier og sociale relationer på en arbejds-

plads er afgørende for, hvordan sikkerhed bliver prioriteret ikke bare i planerne med i den

praktiske hverdag. Denne tankegang har vi overført til forebyggelse af udsættelse for støv,

og vi har kopieret metoder fra sikkerhedsforskningen som fx sikkerhedsaudit, den løbende

samtale (Toolbox-talks), Byggeriets sikkerhedsmålinger

og App en Safety Observer, for at

anvende dem i støvforebyggelsen. Projektet har draget stor nytte af at Pete Kines (NFA),

som projektmedarbejder har kunnet drage disse forskningserfaringer med sikkerhedskultur,

spørgeskemaer og metoder direkte ind i dette arbejde.

Endelig har vi søgt viden om vilkårene ved nedrivningsarbejdet og viden om de nyeste fore-

byggelsesstrategier fra praktikere i feltet, primært konsulenterne i Byggeriets Arbejdsmiljø-

bus (Bam-bus), som især i starten var meget hjælpsomme med at udpege de særlige pro-

blemer og berette om fordele og ulemper ved forskellige forebyggelses tiltag.

https://archive.org/details/StopSilicosis

Side 6 af 97

STYR PÅ STØVET

I Teamarbejdsliv har projektet haft flere medvirkende forskere, hvoraf flere desværre under-

vejs ufrivilligt forlod projektet, hvilket har givet os nogle uønskede ophold og tilbageslag

undervejs, der i sidste ende forsinkede projektets afslutning. Sisse Grøn var med fra starten,

men valgte tidligt i forløbet en ny karriere i Australien, dog har hun i slutspurten bidraget til

denne rapport og artiklen

–

long distance. Anja Uglebjerg forlod os som resultat af persona-

leindskrænkninger og Kaia Nielsen bukkede under for kræften midt i arbejdet i foråret 2017.

De ydede begge vigtige bidrag i felten og til analysearbejdet. At rapporten nu endelig fore-

ligger, er for os alle et vigtigt led i at ære mindet om Kaia.

Det sidste to år indgik Anders Kabel, der tidligere var direktør for Bam-bus, som projektmed-

arbejder, og gav et uvurderligt bidrag gennem sin arbejdskraft og ikke mindst med sin store

erfaring.

Rapporten samler erfaringerne fra de tre års arbejde med at udvikle og teste forebyggelses-

værktøjet: Styr på støvet . En forebyggelsesstrategi, der omfatter et planlægningsværktøj,

en guide til at udvikle en pladsspecifik auditmetode, en app der rummer auditmetoden, in-

formationsmateriale og vejledninger i brugen af metoden. I denne rapport gennemgås den

videnskabelige og praksisorienterede baggrund for projektets ide, teorigrundlag, forsknings-

spørgsmål, metodevalg og organisering. Efter en gennemgang af design og metoder beskri-

ves resultaterne. Først redegøres der for, hvordan vi gennem et for-projekt nåede frem til

den metode, der blev afprøvet i praksis. Afprøvningen af forløbet i to runder, først gennem

fem udviklingscases, hvor metoden justeredes og tilpassedes, dernæst gennem seks testca-

ses, hvor metoden blev afprøvet i praksis. Herefter følger de kvalitative og begrænsede

kvantitative resultatopgørelser, før rapporten afrundes med en samlet konklusion og per-

spektivering.

Resultaterne har allerede været formidlet bredt i mange sammenhænge, og sidst i rapporten

findes en oversigt over de sammenhænge, hvor projektet er blevet præsenteret.

Der har medvirket mange forskellige parter og interessenter i projektet, såvel i koncept og

design, som i udførsel, fortolkning af resultater, udformning af konklusioner og anbefalinger

og i den videre formidling. Først og fremmest de forskellige aktører fra nedrivningsbranchen,

der har indgået i partnerskabet om projektets gennemførelse. Det har været en grund ide

gennem hele projektet at arbejde i et tæt partnerskab med alle relevante aktører, og vi fort-

sætter med at inddrage disse i den videre formidling og anvendelse af projektet. Samtidigt

med at projektet forløb er vi blevet opmærksomme på

–

og del af

–

den aktuelle diskussion i

den danske arbejdsmiljøforskning om større inddragelse af brugerfeltet, som den kommer til

udtryk i begreberne Forskning til Praksis, Knowledge

–

Transfer

–

Exchange, Triple Helix

partnerskaber og Vidensmobilisering. Forskning, hvor målet er at gøre resultaterne direkte

relevante for praksis, og forankre resultaterne i de relevante brancher gennem deres aktive

inddragelse.

I november måned 2018, når denne rapport er afleveret, har vi inviteret KMAer fra de med-

virkende virksomheder til en drøftelse af projektets resultater. Det er vores håb, at de

–

branchen

–

vil tage imod vores tilbud om fortsat at facilitere dialogen om, hvordan der i

praksis sikres en bedre forebyggelse af at nedriverne skal forlade arbejdslivet for tidligt og

pådrager sig lungelidelser senere i livet. Kan vi yde et begrænset bidrag til dette er målet

nået.

Oktober 2018

Hans Jørgen Limborg

projektleder

STYR PÅ STØVET

Side 7 af 97

DANSK RESUMÉ

Projektet Styr på Støvet blev til ud fra en erkendelse af, at de sundhedsproblemer der

knyt-

ter sig indånding af silikaholdigt støv (kvartsstøv) på arbejdet ikke har fået den samme op-

mærksomhed i dansk arbejdsmiljøregulering, som alvorligheden berettiger til. Måske er det

et problem, der ikke fremtræder særligt tydeligt for arbejdsmarkedets parter, fordi sympto-

merne ofte først bliver invaliderende, når medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Måske

har man i branchen vænnet sig til at støvudsættelse er en naturlig del af byggeplads-arbejde

og især af nedrivningsarbejde. Projektets mål er derfor at bidrage til at udvikle praktiske

løsninger og forslag til en arbejdspladsrettet forebyggelse af støvudsættelse.

Projektet sammenkæder resultater og erfaringer fra fire forskellige forskningsmæssige om-

råder:

Dansk arbejdsmedicinsk forskning har dokumenteret, at udsættelse for silikaholdigt

støv kan være en medvirkende årsag til lungekræft, silikose, KOL, andre lungelidelser

og nyresygdomme. Det anslås at ca. 60.000 personer i Danmark er udsat for indån-

ding af silikaholdigt støv i arbejdet. I den arbejdsmedicinske forsknings støttes en

antagelse om, at op til 250 dødsfald om året kan relateres til udsættelse for sili-

kaholdigt støv på arbejdet og at en halvering af den gældende grænseværdi vil kun-

ne forebygge 10 dødsfald om året. Latenstiden for at udvikle disse sygdomme og

især KOL er dog lang, og sygdommene opstår ofte først sent i arbejdslivet. De få un-

dersøgelser der i en dansk sammenhæng har undersøgt eksponeringen for kvarts-

støv, peger samtidigt på at støvudsættelsens omfang varierer meget alt efter, hvilke

arbejdsopgaver der udføres.

2. I international forskning er der en meget stor bevågenhed omkring problemet, og

fremtrædende arbejdsmiljøorienterede forskningsmiljøer i EU, USA og Canada har

udviklet en række anbefalinger til forebyggelse. Såvel i forhold til tekniske beskyttel-

sesforanstaltninger, som i forhold til at skabe viden om de mulige risici og at påvirke

daglig praksis.

3. Dansk og udenlandsk forskning i sikkerhedskultur har bidraget med viden om, hvor-

dan man kan forstå og påvirke den daglige praksis gennem et fokus på den kultur,

der er herskende på den enkelte arbejdsplads. Vi ved, at tekniske løsninger ikke er

nok, hvis de ikke bliver brugt i praksis. Målet i dette projekt var at sætte fokus på den

kultur, der fremmer eller begrænser støvforebyggelse i praksis.

4. Vi havde selv mødt nedrivningsbranchen i et tidligere forskningsprojekt om netvær-

ker blandt små virksomheder. Det er dokumenteret, at nedrivning er en opgave, som

indebærer en meget stor risiko for udsættelse for silika støv. Branchen er en ung

branche, som bl.a. lever af at kunne håndtere miljøfarlige stoffer. Branchen er re-

præsenteret ved Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen under Dansk Byggeri, og

denne gruppe af organiserede virksomheder udviste tidligt i projektet en positiv

holdning til at medvirke og til at anvende resultaterne til at skabe nye fælles stan-

darder for forebyggelsesniveauet.

På denne baggrund opstillede Vi følgende forskningsspørgsmål:

Er det muligt at udvikle et praktisk og anvendeligt værktøj , der kan styrke forebyg-

gelse af støvudsættelse ved nedrivningsopgaver?

B. Vil det være muligt at anvende det i praksis under nedrivningsarbejdet, et arbejde

som er karakteriseret af, at alle opgaver er forskellige og foregår på skiftende ar-

bejdspladser?

C. Vil det være muligt at implementere et

sådant værktøj bredt i branchen?

Side 8 af 97

STYR PÅ STØVET

Projektets første aktivitet var at udvikle en prototype af forebyggelsesværktøjet , som i den

første udgave bestod af en syv-trins gennemgang af en konkret nedrivningsopgave. Denne

gennemgang blev udført inden arbejdets start. Ud fra planen blev der udarbejdet en støv-

plan i samarbejde med formanden på pladsen og den arbejdsmiljøansvarlige (samt ofte kvali-

tet- og miljøansvalige) i firmaet

–

herefter betegner som KMAer. Den omfattede planer for,

hvornår der skulle tages særlige hensyn til forebyggelse, hvilke tekniske hjælpemidler, der

skulle være tilgængelige og hvornår, hvordan pladsen skulle indrettes ift. affaldshåndtering,

hvilken træning og information mandskabet skulle have mm. Derefter blev der udarbejdet et

auditskema, som kunne anvendes af en formand eller KMA, til at følge processen og sikre at

planen blev fulgt eller justeret. Audit blev gennemført typisk ugentligt. Heri indgik også an-

befalinger til daglige eller hyppige samtaler om støv, hvornår det støvende arbejde forekom,

sundhedsrisici, forebyggelse mm.

Denne prototypemodel blev afprøvet og videreudviklet på 3 case virksomheder, hvoraf den

ene indgik med tre forskellige opgaver. Udviklingscasene blev brugt til at udarbejde en ny og

mere sammenhængende udgave af værktøjet.

Først og fremmest blev Støvforebyggelsesplanen nu overført til en skabelon i en smartpho-

ne/tablet App

– NFAs Safety Observer , hvor skabelonen til sikkerhedsrunderinger fik navnet

Styr på støvet . En anden vigtig erfaring var, at det havde

vist sig vigtigt at instruere nedri-

verne på pladserne om, hvad kvarts/silika støv er, hvilke sygdomme det kan medføre, og

hvordan de udvikler sig. Det viste sig, at det ikke er almen viden, at indånding af kvarts/silika

støv har sådanne sundhedseffekter, modsat f.eks. kendskabet til de sundhedsrisici der knyt-

ter sig til særligt farlige eksponeringer som fx asbest, bly, PCB, visse eksotiske træsorter mv.

Sikkerhedsrunderingsskemaet Styr på støvet og de justerede materialer, herunder plancher

til information om sundhedsrisici til brug på pladsen, blev herefter anvendt og testet i praksis

på i alt 6 nedrivningsopgaver fordelt på fire virksomheder, der var dog to cases, som ikke

kunne gennemføres fuldt ud. På baggrund af disse tests udarbejdede vi den endelig udgave

af værktøjer Styr på Støvet , der som en endelig afprøvning blev anvendt på en enkelt ned-

rivningsopgave udført af et af de firmaer, der indgik med testcases.

Den praktiske anvendelse af Styr på støvet og resultaterne af denne blev evalueret gennem

et indledende spørgeskema til formænd og nedrivere, samt indledende og afsluttende inter-

view med formænd, nedrivere og KMAer.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kunne beklageligvis ikke anvendes til vurdering

af ændringer i forebyggelseskulturen, da vi måtte konstatere, at virksomhederne flyttede

deres medarbejdere til andre opgaver, før opgaverne var afsluttet, eller at medarbejderne

var indlejet fra udenlandske virksomheder. Der var således i nogle virksomheder store sprog-

og kulturvanskeligheder til trods for, at skemaet blev udarbejdet på polsk, rumænsk og en-

gelsk. Evalueringen bygger således primært på interview med formænd, en mindre gruppe

faste medarbejdere og vores observationer på pladserne.

Resultatet af projektet er, at vi har vist, at det er muligt at udvikle et redskab, som er brug-

bart, og som omfatter en væsentlig del af de forhold, som er væsentlige for at sikre god fo-

rebyggelse, herunder planlægning af pladsindretning, udpegning af de mest støvbelastende

arbejdsopgaver, tilstedeværelse og vedligeholdelse af teknisk forebyggelsesudstyr, træning

og instruktion samt daglige samtaler og øget fokus på støvproblemet.

Vi har også vist, at værktøjet Styr på støvet kan anvendes af formænd og KMAer. Det har

ikke voldt vanskeligheder for målgruppen at anvende app en på en tablet eller mobiltelefon.

Nogle af de grundlæggende principper som Styr på støvet bygger på har

vist sig værdifulde.

STYR PÅ STØVET

Side 9 af 97

Det drejer sig bl.a. om den positive tilgang, der udspringer af, at værktøjets mål er at skabe

en støvfri arbejdsdag og ikke blot at overholde regler. Fokus er især på en løbende audit og

dialog, om hvilke processer der støver, hvordan støvudbredelsen begrænses og skabelse af

en konstant opmærksomhed på at vælge den mindst støvende praksis.

Det har dog ikke været muligt at opnå en bredere implementering af Styr på støvet i bran-

chen. I forhold til at opnå dette mål, er der en række faktorer, som stiller sig hindrende i ve-

jen. Vi har først og fremmest konstateret, at motivationen til at fremme brugen af Styr på

støvet varierer meget efter, hvilken gruppe af aktører der er i fokus. På ledelsesniveau i virk-

somhederne er man positive overfor et redskab, som alle i branchen kan og vil bruge, men

det forudsætter, at omkostningerne kan dokumenteres og pålægges bygherren, som det

f.eks. er tilfældet med omkostninger til bortskaffelse af miljøfarligt affald. KMAer har været

tæt involveret i udviklingen af værktøjet, og er positive overfor muligheden for at få et sy-

stem, der kan fastholde fokus på forebyggelse, så de kan pålægge pladserne at følge god

forebyggelsespraksis, men de ser gerne redskabet integreret med de systemer, de allerede

selv

anvender. Formændene opfatter primært Styr på støvet som nyttigt, i det omfang de

kan anvende det til at dokumentere, at de har levet op til de krav, som de skal leve op til jf.

arbejdsmiljøloven. Men det opleves ofte for tidskrævende i en travl hverdag. De ønsker der-

for generelt også at integrere metoden i de andre audit- og runderingsmetoder, de anvender

og pålægges at anvende.

Den sværeste målgruppe at motivere er dog nedriverne selv. Vi lærte undervejs, at grund-

læggende viden om kvarts/silika og sundhedsrisici er mangelfuld, og at instruktioner om støv

og sundhed er virkningsfulde. Men der er store vanskeligheder i at skabe en forebyggelses-

kultur, da nedriverne sjældent arbejder sammen i mere end kort tid ad gangen. Mange er

indlejet fra andre firmaer og mange taler ikke dansk og er ofte ukendt med den danske ar-

bejdspladskultur. En anden forhindring er, at selvom der findes tekniske forebyggelsestiltag,

er de ikke altid optimale at bruge. Udsugning er vanskelig at etablere, åndedrætsværn er

ubehagelige at bære og må kun anvendes i begrænset tid, vejrforhold har stor betydning,

støvsammensætningen og mængden er ofte ukendt, og planlægning kan vanskeliggøres af,

at der ofte er mange andre aktører (andre håndværkere, beboere mm.) med modsatrettede

interesser.

Det er således vanskeligt at opbygge en samlet støv-forebyggelseskultur i en nedrivnings-

virksomhed. Den skal skabes forfra på hver enkelt arbejdsplads med de folk, som nu i en kort

periode arbejder der. Det peger på, at en værdi ved Styr på støvet netop

er, at det tager

udgangspunkt i den konkrete opgave. Men det er fortsat en meget stor udfordring, for at de

enkelte virksomheder - med eller uden ekstern støtte

–

at kunne skabe og fastholde en fore-

byggelseskultur.

I perspektiveringen vender vi tilbage til, hvordan dette projekt har involveret mange forskel-

lige parter og interessenter i alle faser. Det spiller ind i en række nutidige trends i interaktiv

forskning og vidensmobilisering. Det bygger på, at projektet er udført i et tæt samarbejde

med det praksisfelt, den retter sig mod, og gennem denne udveksling sikrer, at den viden der

skabes kan omsættes til en konkret praksisnær anvendelse af resultaterne. Projektet har

formået at fastholde virksomhedernes interesse, ikke mindst har KMAerne været inddraget,

og det er hensigten at fortsætte samarbejdet mellem virksomhederne, bl.a. i kraft af, at det-

te projekt nogle år endnu vil skabe en ramme for, at de mødes og sætter fokus på støvfore-

byggelse.

Side 10 af 97

STYR PÅ STØVET

ENGLISH SUMMARY

Projektet Styr på Støvet blev til ud fra

en erkendelse af, at de sundhedsproblemer der knyt-

ter sig indånding af silikaholdigt støv (kvartsstøv) på arbejdet ikke har fået den samme op-

mærksomhed i dansk arbejdsmiljøregulering, som alvorligheden berettiger til. Måske er det

et problem, der ikke fremtræder særligt tydeligt for arbejdsmarkedets parter, fordi sympto-

merne ofte først bliver invaliderende, når medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Måske

har man i branchen vænnet sig til at støvudsættelse er en naturlig del af byggeplads-arbejde

og især af nedrivningsarbejde. Projektets mål er derfor at bidrage til at udvikle praktiske

løsninger og forslag til en arbejdspladsrettet forebyggelse af støvudsættelse.

The project 'Dust Control' was based on the recognition that health problems associated

with inhalation of silica dust (quartz dust) at work have not received the same attention in

Danish occupational safety and health (OSH) regulation as their seriousness justifies. The

problem may not be particularly clear to the labor market parties, as the symptoms often

first become disabling when employees leave the labor market. Industry may also have be-

come accustomed to the fact that dust exposure is a natural part of construction site work,

particularly with demolition work. The project's goal is therefore to help develop practical

solutions and proposals for a workplace-based prevention tool for reducing exposure to dust

in the demolition sector.

The project links results and experiences from four different research areas:

1. Danish occupational medical clinics have documented that exposure to silica dust can

be a contributing factor to chronic obstructive pulmonary disease (COPD) and other

lung disorders. It is estimated that up to 250 deaths per year can be related to expo-

sure to silica dust at work. Studies also indicate that the extent of dust removal varies

greatly depending on which tasks are performed. However, the time for developing

COPD is long, and diseases often occur only late in working life.

2. In international research, there is great awareness of the problem, and prominent

OSH research communities in the EU, US and Canada have developed a number of

recommendations for prevention in relation to both technical safeguards, as well as

raising awareness about the potential risks and to influence daily practice.

3. Danish and foreign research into safety culture has contributed knowledge of how to

understand and influence daily practice through a focus on the culture that prevails in

the individual workplace. We know that technical solutions are not enough if they are

not used in practice. The aim of this project was to focus on the culture that pro-

motes or inhibits dust prevention in practice.

4. We met with the demolition industry in a previous research project on networks

among small businesses. Demolition work is a task that involves a very high risk of

exposure to silica dust. The demolition industry in Denmark is a young industry that

exists, among things, due to its ability to handle environmentally hazardous sub-

stances. The branch

is represented by the Demolition and Environmental Remedia-

tion Section of the Danish Construction Association, and this group of organized

companies showed early in the project a positive attitude towards contributing to

and utilizing the results to create new common standards for prevention.

Based on this we set up the following three research questions for this project:

A. Is it possible to develop a practical and useful 'tool' that can strengthen the preven-

tion of dust exposure in demolition work?

B. Will

it be possible to apply the tool in practice during demolition work, a work char-

acterized by the fact that all tasks are different and take place at changing worksites?

C. Will it be possible to implement such a 'tool' widely in the industry?

STYR PÅ STØVET

Side 11 af 97

The first activity

of the project was to develop a prototype of the prevention tool', which at

the start consisted of a seven-step review of a concrete demolition task. This review was

carried out before the start of work. Based on the plan, a dust prevention plan was

pre-

pared in cooperation with the task foreman and the company s OSH coordinator –

who of-

ten also had responsibility for quality and environmental issues (hereafter denoted as QHSE).

It included plans for when special attention should be paid to prevention, which technical

aids should be available, and how the site should be organized in terms of waste manage-

ment, and what training and information the crew should have. An audit list, which could be

used by the foreman or QHSE, was then developed to follow the process, and ensure that

the plan was followed or adjusted. An audit was conducted typically on a weekly basis. This

also included recommendations for daily or frequent conversations about dust, when dusty

work occurred, health hazards, prevention, etc.

This prototype model was tested and further developed with 3 case companies, one of

which had three different sites. The development cases were used to compile a new and

more coherent version of the tool.

In the next stage the dust prevention plan was

transferred to a template in a

smartphone/tablet App - NFAs 'Safety Observer', where the dust safety observation tem-

plate was named 'Dust Control'. Another important experience was that it proved important

to instruct the demolition crews at the sites about what silica dust is, what diseases it can

cause and how they develop. It turned out that it is not common knowledge that inhalation

of silica dust has such health effects, as opposed to e.g. knowledge of the health hazards

associated with particularly hazardous exposures to asbestos, lead, PCB, certain exotic

woods, etc.

The 'Dust Control' app template and the adjusted materials, including plans for information

on health hazards for use on the site, were then used and tested in practice at a total of 6

demolition sites involving four companies, however, two cases did now results in the full

implementation of the plans. Based on these tests, we prepared the final version of the 'Dust

Control' tools, which were used in a final test on a single demolition site performed by one of

the companies that were included in the test cases.

The practical use of 'Dust Control' and the results of this were evaluated through an initial

questionnaire given to foremen and their crews, as well as preliminary and final interviews

with foremen, crew members and QHSEs.

Unfortunately, the results of the questionnaire survey could not be used to assess changes in

prevention culture, the companies often moved their employees to other sites before the

tasks were completed, or that the employees were hired from foreign companies. Thus, in

some companies there were major language and cultural challenges, despite the fact that

the questionnaire was also prepared in Polish, Romanian and English. The evaluation is thus

based primarily on interviews with foremen, a small group of crew members and the re-

search team s own on-site

observations.

The results of the project are that we have shown that it is possible to develop a tool that is

useful, and which includes essential factors for ensuring good prevention, including planning

of the site setup, identification of the most dusty work tasks, presence and maintenance of

technical prevention equipment, training and instruction, as well as daily conversations and

increased focus on dust problems.

We have also shown that the 'Dust Control' tool can be used by foremen and QHSEs. It was

not difficult for them to use the app on a tablet or mobile phone. Some of the basic princi-

ples that 'Dust Control' are based on have proven valuable. These include the positive ap-

Side 12 af 97

STYR PÅ STØVET

proach that comes from the fact that the tool's goal is to create a dust-free working day, and

not just to comply with rules. The focus is particularly on ongoing auditing and dialogue

about which processes are dusty, how the spread of dust is limited, and in creating a con-

stant focus on choosing the least dusty practices.

However, it was not possible to achieve a broader implementation of 'Dust Control' in the

industry. In terms of achieving this goal, there were a number of factors that stood in the

way. We found first and foremost that the motivation to promote the use of 'Dust Control'

varied greatly, depending on which organizational level was in focus. At the management

level of the companies, they were positive about a tool that everyone in the industry could

and would use, but it would require that the costs can be documented and imposed on the

client, e.g. costs for the disposal of hazardous waste. The QHSEs have been closely involved

in the development of the tool and were positive about the opportunity to have a system

that maintains focus on prevention so that they can encourage sites to follow good preven-

tion practices, but they would like to see the tool integrated with the systems already in use.

The foremen primarily regarded 'Dust Control' as useful to the extent that they can use it to

prove that they have lived up to the requirements they must comply with, e.g. OSH regula-

tions. However, it was often seen as too time consuming in a busy work day. In general, they

also wanted to integrate the method into other audit and observation rounds that they al-

ready are required to use.

The most difficult group to motivate was the demolition crews. We learned along the way

that basic knowledge about silica and health risks are inadequate in this group, and that in-

structions on dust and health are effective. However, there are major difficulties in creating a

culture of prevention, as crew members rarely work together for long periods of time. Many

are hired out to other companies, do not speak Danish, and/or are often unfamiliar with Dan-

ish workplace culture. Another obstacle is that although there are technical preventive

measures, they are not always used optimally. Dust extraction equipment are difficult to set

up, respiratory equipment is uncomfortable to wear and may only be used for a limited time,

weather conditions play a crucial role, dust composition and volume are often unknown, and

planning can be hampered by the fact that many other actors (other craftsmen, residents

etc.) have conflicting interests.

Thus, it is difficult to build an overall dust prevention culture in a demolition company. It

needs to be created at the beginning of each project, with the people who work there, even

for a short period of time. The results show that a value of 'Dust Control' allows precisely

this, to focus on the specific task. However, it is still a great challenge for the individual com-

panies - with or without external support - to create and maintain a culture of prevention.

The

perspectives section of the report

deals with how the many different parties and

stakeholders were involved in all phases of the project. This reflects current trends in inter-

active research that is carried out in close collaboration with the targeted field of practice, to

ensure that knowledge transfer and exchange strengthens the creation of knowledge as

well as practical use of the results. The project has managed to maintain the interests of the

companies, not least the QHSEs who were involved, and it is the intention to continue the

cooperation between companies, as this project will for some years still create a framework

for meeting and focusing on dust prevention.

STYR PÅ STØVET

Side 13 af 97

FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG UDGANGSPUNKT

Målet med dette projekt har været at udvikle og afprøve et virkemiddel, som nedrivnings-

branchen vil kunne anvende til at forebygge, at medarbejderne udsættes for indånding af

sundhedsskadeligt støv med indhold af kvarts og dermed forebygge KOL og andre støvrela-

terede lungesygdomme blandt nedrivere. Projektet har haft et særligt fokus på, hvad der

fremmer og hæmmer, at virkemidler kan finde anvendelse og kan motivere nedrivningsvirk-

somhederne til at prioritere at forebygge udsættelsen for indånding af støv i endnu højere

grad end i dag.

Ideen til projektet opstod som en integration af fire forskellige forskningsbaserede erfarin-

ger med fokus på udsættelse for støv og forebyggelsesstrategier.

•

Dansk arbejdsmedicinsk forskning i sammenhængen mellem udsættelsen for sili-

kaholdigt støv og risikoen for KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) (Hanskov et

al. 2015, Kirkeskov et al., 2010)

Internationalt forskningssamarbejde om arbejdsmiljø i bl.a. små og mellemstore

virksomheder med særligt fokus på udsættelse for silikaholdigt støv og forebyggelse

(NEPSI, 2014)

Erfaringer med forebyggelsesstrategier baseret på at skabe en bedre sikkerheds-

kultur på danske byggepladser, herunder anvendelse af Toolbox-møder (Jeschke et

al., 2017; Kines et al., 2016)

Kendskab til nedrivningsbranchen fra et forskningsprojekt om udvikling af netvær-

ker blandt små og mellemstore virksomheder (Limborg et al., 2014)

•

De to første kilder er udgangspunktet for projektets arbejdsmiljømæssige og sundhedsmæs-

sige formål. De to næste er udgangspunkt for de rammer, projektet har etableret for at ud-

vikle et virkemiddel, der kan udgøre en praksisrelateret forebyggelsesstrategi.

Udviklingen af virkemidlet tager det udgangspunkt, at relevante tekniske hjælpemidler er

udviklet og allerede i et vist omfang kendes og anvendes i branchen, samt at der er et vist

generelt kendskab til sundhedsfaren ved at indånde støv i branchen, men at det samtidigt

har vist sig at være vanskeligt at implementere forebyggelsestiltag i praksis. Virkemidlet in-

deholder et værktøj til at lave en forebyggelsesplan for hver enkelt nedrivningsopgave. Vir-

kemidlet, der er baseret på de ovenfor nævnte erfaringer, består grundlæggende set af en

planlægningsdel, der anvendes ved den enkelte nedrivningsopgave, en runderingsdel, der

anvendes når arbejdet udføres og anvisninger til de aktører, der skal anvende virkemidlet

samt støtte til ledere og medarbejdere i at gennemføre audit af arbejdspladsen og føre sam-

taler om støv og sundhedsrisici.

1.1

•

Forskningsspørgsmål

Er det muligt at udvikle et brugbart virkemiddel?

Kan et virkemiddel baseret på de positive erfaringer med at begrænse omfanget af

ulykker gennem udvikling af en god sikkerhedskultur anvendes til at styrke danske ned-

rivningsvirksomheders evne til at udvikle og fastholde en god forebyggelseskultur over

for udsættelse for sundhedsskadeligt støv?

Kan det anvendes i praksis?

Kan et sådant virkemiddel med fokus på arbejdspladskulturen anvendes af de forskelli-

ge aktører i branchen, såvel i branchen, i den enkelte virksomhed og på den enkelte

nedrivningsplads? Hvilke forhold kan hindre eller fremme, at virkemidlet tages i anven-

delse?

Projektets forskningsspørgsmål er på denne baggrund formuleret således:

•

Side 14 af 97

STYR PÅ STØVET

•

Vil virkemidlet blive brugt af branchens aktører?

Vil branchens aktører fastholde brugen af virkemidlet eller tilpasninger heraf efter pro-

jektets ophør?

1.1.1 Virkning, men ikke effekt!

Det fremgår af disse forskningsspørgsmål, at vi afstår fra at måle en effekt af brugen af vir-

kemidlet, men alene vurderer resultatet som brugen af virkemidlet.

Den ønskede effekt af dette virkemiddel er i sidste ende en reduceret forekomst af KOL og

andre lungesygdomme blandt nedrivningsarbejdere. Denne konsekvens vil først kunne kon-

stateres om mange år, og sammenhængen til anvendelsen af virkemidlet vil ikke være do-

kumenterbar, da mange andre forhold spiller ind. En mellemeffekt er eksponeringen af

kvartsholdigt støv under arbejdets udførelse. Dette ville have været et relevant effektmål,

men vi har afstået fra det allerede i ansøgningen. Det ville enten have forudsat et undersø-

gelsesdesign, hvor vi kunne sammenligne eksponeringen ved forskellige sammenlignelige

nedrivningsopgaver, hvilket næppe havde været muligt. Alternativt kunne vi have målt ek-

sponeringen på vores case-arbejdspladser og vurderet denne ift. et benchmark fx grænse-

værdien for kvartsholdigt støv. Denne mulighed har vi undersøgt, men har måttet afstå fra,

da det ikke har været økonomisk muligt at gennemføre valide målprogrammer. Vi har til sidst

i projektet anvendt et direkte visende måleudstyr , som har angivet det aktuelle ekspone-

ringsniveau. Disse resultater viser sig at have stor pædagogisk betydning, men kan ikke an-

vendes til effektmål.

1.2

Sundhedsrisikoen ved udsættelse for silikaholdigt støv

I dette afsnit redegør vi for projektets raison d etre, håbet om at yde blot et lille bidrag til at

reducere udsættelsen for silikaholdigt støv i branchen samt øge opmærksomheden på den-

ne problemstilling i den danske regulering af arbejdsmiljøet. Her gennemgås nyere arbejds-

medicinske undersøgelser mhp. at fremdrage viden om sundhedsrisici ved udsættelse for

støv samt viden om, hvilke aspekter af nedrivningsarbejdet som især er relevante for en fo-

rebyggelsesindsats.

Det er dokumenteret (Brüske et al., 2013), at udsættelse for støv med indhold af silika udgør

en sundhedsrisiko for et stort antal medarbejdere indenfor byggeriet og med nedriverne

som en særligt udsat gruppe. Det er et sundhedsproblem, som vi mener har været underpri-

oriteret i den danske arbejdsmiljøindsats, i såvel regulering, tilsyns- og rådgivningspraksis

som i udviklingen af fokuserede forebyggelsesstrategier. Vores antagelse finder vi under-

bygget af, at der i udlandet gennem de senere år har været stor og voksende opmærksom-

hed på problemet

Det er især silikaindholdet i byggestøv, som gør, at det er sundhedsskadeligt. Når vi bruger

ordet silika, mener vi respirabelt krystallinsk silika,

i daglig tale kvarts. Respirabelt

støv har

Se fx:

https://www.cdc.gov/niosh/npg/npgd0684.html;

https://www.osha.gov/dsg/topics/silicacrystalline/;

http://www.hse.gov.uk/construction/healthrisks/cancer-and-construction/silica-dust.htm;

https://www.nepsi.eu/,

STYR PÅ STØVET

Side 15 af 97

partikelstørrelse på <5 µm, og endda helt ned i nanodimensioner (mellem 1-100 nm). Silika

kan være i amorf eller krystallinsk form. Det er den krystallinske form, som er sundhedsska-

delig. Respirabelt støv er i sig selv usynligt og indåndes gennem næse og mund ved udsæt-

telse for støv fra cement, grus og andre byggematerialer. Det kan forårsage irreversible ska-

der på lungerne, før andre symptomer er synlige, og sygdomme forårsaget af silikaholdigt

støv udvikler sig også efter, eksponeringen ophører.

En lang række byggematerialer er fremstillet af sand, ler, granit, flint, kvartsmel (silika)

m.v. og indeholder kvarts (krystallinsk siliciumdioxid). Det samme gælder for nogle typer

af maling, spartelmasse, lim og lignende. Kvartsstøv bliver dannet, når man fx bearbejder

flint, sandsten, granit og beton eller arbejder med sandblæser. En del af støvet består af

små partikler, som ved indånding bliver ført helt ned i de mindste dele af lungerne. Dette

respirable støv irriterer slimhinderne og bliver ophobet i lungerne på den person, som

indånder det. Silikapartikler bliver ligesom asbest ikke udskilt igen. Det giver risiko for

udvikling af silikose (stenlunge), kronisk obstruktiv lungesygdom og lungekræft. Syg-

dommene viser sig ved hoste og tiltagende åndenød. Sygdommene kan påvises ved ned-

sat lungefunktion og røntgenundersøgelse af lungerne. (Arbejdsmiljø fra A til Ø).

Faktaboks 1: Silika

Forebyggelse af udsættelse for støv møder imidlertid en række udfordringer:

•

For det første

er den sundhedsmæssige konsekvens en række forskellige lungekom-

plikationer, der har andre og ofte mere markant fremtrædende årsager som fx ryg-

ning. Støvudsættelse kan således være en medvirkende faktor. Dette er dokumente-

ret i forhold til lungesygdommen KOL (Borup et al., 2017). Der er således ikke en en-

tydig sammenhæng mellem eksponering og sygdom, som det fx optræder i sam-

menhængen mellem udsættelse for asbest og mesotheliom (X).

For det andet

er der en lang latenstid fra udsættelsen til, at sygdommene slår igen-

nem. Der optræder således sjældent blandt medarbejdere og ledere nogen egen er-

faring med, hvad indånding af støv kan få af konsekvenser. Dog kender mange til

ubehag, hoste og træthed efter en arbejdsdag med stor udsættelse for støv. Vi mød-

te dog flere ældre nedrivere, som tydeligt havde nedsat lungekapacitet, men selv i

disse tilfælde har de ikke selv en oplevelse af den direkte sammenhæng til støvud-

sættelsen. Selvom de har symptomer på nedsat lungekapacitet, vil en diagnose ofte

ikke medtage erhvervsmæssig udsættelse for støv, hvis de er rygere. Risikoerken-

delsen må derfor bygge på viden og accept af, at denne sammenhæng eksisterer og

kan få betydning for eget og kollegers helbred.

For det tredje

optræder eksponeringen meget ujævnt: Nogle processer støver me-

get, andre meget mindre, og det er desuden som regel ukendt, hvor stort indholdet

af silika er i støvet. Man må således beskytte sig generelt mod indånding af støv.

For det fjerde

er de beskyttelsesforanstaltninger og hjælpemidler, der er til rådighed,

næsten altid en ekstra foranstaltning, der skal foretages, og opleves som et besvær-

ligt element. Brug af åndedrætsværn, opsætning af ventilation, vanding af pladsen

er strategier, der kræver ekstra tid og tager tid fra selve arbejdet. Det forudsætter

derfor, at der er motivation til at prioritere forebyggelsen fra ledere, kolleger og

medarbejderen selv.

•

Side 16 af 97

STYR PÅ STØVET

1.2.1 Arbejdsmedicinsk forskning

Indånding af støv er en arbejdsmiljøbelastning, som er en veldokumenteret årsag til støvlun-

ge (silikose) og lungecancer (Vestbo J. et al., 1990). Dannelse og spredning af støv sker især

ved produktionsprocesser som sandblæsning, cementproduktion, ved bygge- og anlægsop-

gaver, herunder fejning og ikke mindst ved nedrivningsopgaver (Sauvé, 2013). Følgevirknin-

gerne af støv i lungerne har været kendt og dokumenteret

siden

erne, og

tidligt blev en

lang række tekniske forebyggelsesmuligheder udviklet, de er fortsat blevet udviklet og er

almindeligt kendte og tilgængelige (BAR Byg, 2014, NEPSI, 2014). I den nyere arbejdsmedicin-

ske forskning har der været fokus på sammenhæng mellem KOL og arbejdsbetinget støvud-

sættelse (Aasen et al., 2009, Ulrik et al., 2013), men KOL diagnosticeres oftest som forårsaget

af rygning. Det er dog påvist, at ikke-rygere i byggebranchen har en større risiko (odds ratio

på 2) for at udvikle KOL i forhold til ikke-rygere i brancher uden støveksponering (Bergdahl et

al., 2004, Omland, 2013). I et nyt registerstudie vises en forøget risiko for at blive hospitals-

indlagt pga. KOL blandt arbejdere i cement- og betonproduktion og blandt nedrivere, sam-

menlignet med alle i arbejde. (Mølgaard et al., 2013).

KOL er en kronisk lungesygdom, som medfører en vedvarende irritationstilstand i lunger-

ne, slimhinden hæver op i luftvejene, og man danner slim i lungerne. Herudover får man

forsnævring af luftvejene, så det bliver sværere at tømme lungerne for luft. Ofte vil der

også være øget hyppighed af lungebetændelser. Tidligere blev KOL kaldt for "rygerlun-

ger", fordi rygning er den hyppigste årsag til sygdommen; men det er ikke kun rygere, der

kan få KOL, og idet betegnelsen er negativt ladet, bruges den ikke længere. Selve navnet

"obstruktiv lungesygdom hentyder til, at luftvejene er forsnævrede –

eller obstruerede -

og det besværliggør transporten af luft ind og ud af lungerne, når man trækker vejret. KOL

udvikles typisk over 20-30 år. Symptomerne opstår således meget langsomt og omfatter

hoste, opspyt og åndenød. I begyndelsen, i de tidlige sygdomsstadier, er åndenød kun til

stede ved fysisk anstrengelse, men som sygdommen bliver mere fremskreden, kan ånde-

nøden komme selv i hvile. KOL ledsages ofte af andre sygdomme såsom knogleafkalkning,

hjertesygdom og depression.

Ud fra befolkningsundersøgelser skønner man, at der i Danmark findes cirka 400.000

mennesker med KOL; men kun cirka 100.000 får medicin for KOL. En af årsagerne til, at

der ikke er flere, der er i behandling for KOL, er, at sygdommen tit opdages sent, fordi

symptomerne udvikler sig langsomt og snigende. I starten af sygdommen føler man kun

lette eller svage symptomer, som eksempelvis morgenhoste eller let besværet vejrtræk-

ning og mild grad af forpustethed, når man anstrenger sig. Personer med KOL kan lade sig

snyde af symptomerne og tro, at de blot bliver forpustede på grund af dårlig kondition, at

de ryger/har røget, eller at de bliver ældre, ligesom lægen kan blive snydt af den lang-

somme udvikling. Jo før sygdommen opdages

–

jo bedre. Man kan nemlig ikke reparere de

skader, der er sket på lungerne. (Patienthåndbogen, www.sundhed.dk)

Faktaboks 2: KOL

KOL forværres generelt ved indånding af støv og partikler. Der er en højere forekomst af

rygning i branchen, men sammenhængen mellem KOL og støveksponering er dokumenteret,

og kombinationen forøger risikoen markant (Omland, 2013). Fra et samfundsperspektiv er

omkostningerne til behandling af KOL-patienter omfattende, men den samfundsmæssigt

prioriterede forebyggelse har primært fokus på at begrænse rygning, mens der savnes erfa-

ringer med forebyggelsesstrategier, der forankres på arbejdspladsen (Omland, 2013). Om-

fanget af erhvervsbetingede støvrelaterede sygdomme er væsentligt, det anslås at ca.

STYR PÅ STØVET

Side 17 af 97

65.000 tilfælde af KOL i DK kan relateres til arbejdsbetinget støveksponering (Hanskov et al.

2015, Kirkeskov et al., 2010, Omland, 2013). Vi har ikke fundet undersøgelser af, hvad de sam-

fundsmæssige økonomiske konsekvenser af dette er. Men generelt ved vi, at omkostninger

til behandling af KOL er meget store. Dagens Medicin 15.05.2012 anslår, at omkostninger er

på 6,3 milliarder kroner årligt, men her tillægges årsagen alene rygning

I Danmark har flere nyere forskningsprojekter fokus på sundhedsskadeligt støv i bygge- og

anlægssektoren og særligt i nedrivningsvirksomheder. En større samlet afdækning af udbre-

delse af KOL blandt bygningsarbejdere herunder nedrivningsarbejdere udført af Arbejds- og

Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital (Kirkeskov et al., 2010, Hanskov et al., 2015)

viste, at der er flere byggeanlægsarbejdere i forhold til resten af den mandlige befolkning,

der bliver indlagt med kronisk nedre luftvejslidelse. Det er dog et mindre antal af erhvervsak-

tive nedrivere, isolatører og tømrere, der havde en regulær KOL. Den sidste iagttagelse til-

lægges det forbehold, at folk med sværere lungelidelser, herunder KOL, ofte vil være ophørt

i arbejdet. Der skal mange års støvudsættelse til, før man udvikler KOL, og samtidigt er det

relativt få, der har arbejdet mange år i branchen. Det skyldes såvel, at nedrivning er en relativ

ny branche, som det forhold, at der blandt nedrivere er en udbredt tradition for hyppigt job-

skifte. Resultaterne viste, at flere af de, der havde været mere end 20 år i støvende arbejde

inden for bygge- og anlægsområdet havde en lungefunktion, der kunne tyde på KOL end

blandt de, der havde arbejdet mindre end 10 år (Hanskov et al., 2015).

En anden undersøgelse udført af Mølgård et al. (2012) tager udgangspunkt i indlæggelser

(Standardised hospitalisation ratio) for kronisk obstruktiv lungelidelse blandt nedrivnings- og

cementarbejdere i Danmark i perioden 1995-2009. Undersøgelsen bygger på en sammenlig-

ning mellem 895 nedrivere og 5.633 jord- og betonarbejdere (såvel jord- og betonarbejdere

som arbejdere fra cementindustrien) og alle erhvervsaktive mænd. Resultatet af undersøgel-

sen er, at der er signifikant højere risiko for at blive ramt af en kronisk luftvejssygdom som

jord- og betonarbejder. Den tilsvarende sammenhæng viser sig for nedrivningsarbejdere,

dog er resultatet ikke statistisk signifikant. Dette tilskrives populationens begrænsede stør-

relse. Resultaterne viser, at risikoen er særlig høj blandt 45-59-årige.

Et dansk review fra 2017 (Borup et al., 2017) baseret på en søgning i PubMed og Embase i

perioden 1990 til 2016 resulterende i 12 epidemiologiske studier. Ni af studierne finder en

statistisk signifikant øget risiko for at få KOL eller andre luftvejs-obstruktive sygdomme

blandt bygningsarbejdere. Dog i et studie kun blandt ikke-rygere. Det konkluderes, at KOL

optræder hyppigere blandt bygningsarbejdere udsat for byggestøv end blandt andre er-

hvervsaktive, der ikke er udsat for støv.

I den arbejdsmedicinske forsknings støttes en antagelse om, at op til 250 dødsfald om året

kan relateres til udsættelse for silikaholdigt støv på arbejdet (Hanskov et al. 2015). Det er

desuden for nyligt på baggrund af amerikansk forskning blevet fremført i en dansk kontekst,

at en halvering af grænseværdien for respirabelt kvartsstøv fra den gældende på 0,1 mg/m3

til 0,05 mg/m3 vil kunne forebygge 10 dødsfald om året (Petersen et al 2018, Hanskov et al.

2015).

Disse danske undersøgelser underbygges af en mere omfattende international forskning

(Dement et al., 2015, Brüske, 2014, Rushton, 2007a, Rushton, 2007b, Deurssen, 2014).

https://dagensmedicin.dk/kol-eksperter-finder-problemer/

Side 18 af 97

STYR PÅ STØVET

Fx finder Brüske et al. (2014) i et systematisk review af undersøgelser af sammenhængen

mellem respirabelt kvartsstøv og kroniske lungelidelser, at udsættelse for støv på arbejds-

pladsen øger risikoen for at blive ramt af en kronisk obstruktiv lungelidelse med 15-20 %.

Sammenfattende er der således en viden om, at udsættelse for byggestøv øger risikoen for

at få KOL betydeligt. KOL eller andre lungelidelser forårsaget eller forværret af byggestøv

optræder som nævnt sent i livet ofte først efter, man er fyldt 50. I denne aldersgruppe har

mange forladt de fag, der ser ud til at have den største risiko for støvudsættelse. Vi har ikke

kendskab til undersøgelser, der viser, om nedsat lungefunktion er en medvirkende årsag til,

at man søger over i andre fag eller forlader arbejdsmarkedet. Undersøgelser i reviewet peger

på, at de jobgrupper, hvor udsættelsen for støv er stor, også er udsat for nedslidning gene-

relt på grund hårdt fysisk arbejde. Endeligt er det i alle undersøgelser et udgangspunkt, at

rygning er en større risikofaktor ift. KOL end udsættelse for støv. Det er dog dokumenteret,

at kombinationen af rygning og støvudsættelse forøger risikoen væsentligt, og at udsættelse

for støv blandt ikke-rygere kan lede til KOL (Brüske et al., 2014). Torben Sigsgaard og Lilli

Kirkeskov er enige om at estimere, at der årligt dør 300-600 pensionister, som følge af ud-

sættelse for silikaholdigt støv i deres tidligere arbejdsliv, og at B/A-arbejdere formentlig ud-

gør en fjerdedel af disse (Omland, 2013).

Det var særligt et studie, som er udført af gruppen fra Arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg

(Hanskov et al. 2015), som bl.a. omfattede målinger af støvudsættelsen, der ledte os til for-

ståelsen af behovet for praksisrettede forebyggelsesstrategier. Dette studie, som vi fulgte,

samarbejdede med og inddrog allerede i udarbejdelse af projektideen, bidrog med en meget

vigtig iagttagelse af den store forskel, der er på støvudsættelse alt efter, hvilke opgaver der

udføres. Generelt er omfanget af arbejdshygiejniske målinger i Danmark i dag meget be-

grænset, især målinger der er udført i et design, der gør det muligt at anvende data ud over

den kontekst, de er foretaget i. Dermed opbygges der ikke en generel og dokumenteret

viden om eksponeringsniveauer ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Kirkeskov/Hanskov-

gruppens undersøgelse sammenlignede støvudsættelsen blandt tømrer/snedkere og nedriv-

ningsarbejdere. Gennem interview med nøglepersoner udvalgtes en række af de mest ud-

bredte arbejdsopgaver indenfor de to fag. Gennem personbårne støvmålinger foretaget

over en arbejdsdag kortlagde projektet udsættelsen for totalstøv, respirabelt støv og for

støv med indhold af silika ved en række forskellige funktioner. Omfanget af målinger var ikke

stort (38 målinger ved tømrerarbejde og 20 målinger ved nedrivningsopgaver), men det er

vores vurdering, at udførelsen af målinger lever op til videnskabelig standard, der giver dem

en generel værdi. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Occupational Medicine and Toxi-

cology, og resultaterne blev testet for variation med lineær regression, t-test og ANOVA.

De overordnede resultater viste, at tømrer/snedkere i gennemsnit var udsat for 1,26 mg/m3

total støv, hvor nedrivningsarbejdere var udsat for 22,3 mg/m3. Grænseværdien for total støv

er i Danmark 10 mg/m3. Tilsvarende var respirabelt støv henholdsvis 0,27 mg/m3 og 1.06

mg/m3. Her er grænseværdien for almindeligt respirabelt støv 5 mg/m3. Gennemsnittet for

indhold af silika fandtes at være 0,8 mg/m3 blandt nedrivere, i 45 % af målingerne var græn-

seværdien for silika, som er på 0,1 mg/m3, overskredet.

Undersøgelsen kunne også konkludere, at det ud fra interview og observationer under må-

lingerne fremgik, at kun meget få af nedrivningsarbejderne brugte åndedrætsværn eller

anden beskyttelse. Det resultat, som vi særligt finder interessant, er den forskel, der er mel-

lem de forskellige opgaver, som nedrivere udfører. I den følgende tabel er nogle resultater

fra undersøgelsen gengivet:

STYR PÅ STØVET

Side 19 af 97

Antal

målin-

ger

Gennem-

snitlig

prøve-

tagnings-

tid

Prøvetag-

ningstid

(min - max)

GM (geo-

metrisk

gennem-

snit)

mg/m

GSD

mg/m

min-max

Total støv (grænseværdi 10 mg/m3)

Manuel

nedrivning

119

90–264

138

2.42

227

31.0–46.0

Mekanisk

nedrivning

207

117–287

4.42

7.41

17.5

0.92–61.0

Affalds-

håndtering

163

123–257

22.9

3.24

23.0

21.0–26.0

Andet

181

108–255

0.39

1.44

0.40

0.30–0.50

Total

158

90–287

22.3

11.6

108

0.92–> 460

Respirabelt støv (grænseværdi 5 mg/m3)

Manual

nedrivning

118

117–118

3.40

1.03

3.40

3.30–3.50

Mekanisk

nedrivning

207

117–287

0.43

6.18

1.40

0.05–3.30

Affaldshånd-

tering

131

123–257

5.06

1.62

5.73

3.50–10.0

Andet

116

108–124

0.20

1.00

0.20

Total

143

108–287

1.06

5.64

2.71

0.05–10.0

Respirabelt silika støv (grænseværdi 0,1 mg/m3)

Manuel

nedrivning

118

117–118

0.69

1.03

0.69

0.67–0.71

Mekanisk

nedrivning

207

117–287

0.09

6.04

0.23

0.02–0.45

Affaldshånd-

tering

131

123–257

0.15

4.77

0.35

0.06–0.92

Tabel 1: Støvmålinger for nedrivningsarbejdere (Hanskov et al. 2015). De fremhævede resultater

(fed) viser de arbejdsfunktioner ved nedrivning, som viser særligt høje eksponeringsniveauer.

Det fremgår af disse målinger, at der er nogle opgaver ved nedrivning, som er langt mere

støvudsættende end andre. I forhold til totalstøv fremgår dette tydeligt, at manual nedriv-

ning og affaldshåndtering indebærer en markant større risiko for støvudsættelse. Billedet er

det samme, når der ses på resultaterne for respirabelt støv, hvor affaldshåndtering endda

overskrider grænseværdien, hvilket også er tilfældet, når der ses på indholdet af silika. Den-

ne iagttagelse er vigtig, da affaldshåndtering er blandt de funktioner, der ofte ikke bliver

medtaget i planlægning og dermed i fokus for, hvornår der skal forebygges.

Side 20 af 97

STYR PÅ STØVET

Sammenfattende dokumenterer dette studie, at nedrivningsarbejdere har en væsentlig stør-

re risiko for at indånde silikaholdigt støv ved arbejdet end tømrere. Den viser desuden, at det

er ved særlige opgaver, at denne risiko især optræder, det drejer sig bl.a. om manuelle ned-

rivningsopgaver og håndtering af affald, men antageligt også om andre opgaver, hvor der

arbejdes med håndtering af støvende materialer. Det antages derfor, at en række opgaver,

hvor støvdannelsen er stor, vil bidrage til eksponeringen, hvorimod opgaver der udføres

med maskiner, og hvor nedriveren opholder sig i et lukket førerrum, vil være mindre bela-

stende. Disse erfaringer peger på, at der er muligheder for reduktion af støvniveauet bl.a.

ved adskillelse af støvende og ikke-støvende arbejdsopgaver, brug af vanding, udsugning og

i sidste ende personlig beskyttelse med relevante masker. Det er derfor væsentligt, at der på

arbejdspladserne er fokus på at begrænse støvudsættelsen, der hvor den opstår, men også

at have særligt fokus på beskyttelse, der hvor støvudsættelsen er værst.

To andre forskningsprojekter har været et afgørende udgangspunkt for projektet.

Toolbox

projektet

- et interventionsprojekt om planlægning og kommunikation for formænd i byg-

gebranchen, der ledes af NFA (Jeschke et al., 2017, Kines et al., 2016), og et mindre praksisre-

lateret projekt udført af Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) om forebyggelse af ekspone-

ring for støv i byggebranchen (Kabel, 2014).

Disse projekter har alle involveret arbejdspladser og medvirket til at øge bevidstheden om

problemet. Dette projekt bygger direkte videre på - og inddrager - de erfaringer, som er op-

nået gennem disse projekter.

STYR PÅ STØVET

Side 21 af 97

1.2.2 International forskning om silikaholdigt støv

Det var gennem samarbejdet om forskning i små og mellemstore virksomheders arbejdsmil-

jøarbejde med forskere i USA, Canada og Holland, at vi blev opmærksomme på, at der i ud-

landet er meget stor opmærksomhed på de problemer, der knytter sig til indånding af sili-

kaholdigt støv. En opmærksomhed, der synes at overstige den aktuelle prioritering af dette

problem i såvel regulering som udvikling af forebyggelsestiltag i en dansk arbejdsmiljøsam-

menhæng. Den store bevågenhed i udlandet såvel blandt forskere som blandt politiske aktø-

rer bekræftes bl.a. gennem det EU-initierede NEPSI-program (NEPSI), en partsaftale om hel-

bredsovervågning af arbejdere, der udsættes for sundhedsskadeligt støv.

NEPSI

Brancheorganisationer og fagforeningssammenslutninger forhandlede en bred branche-

aftale om social dialog mellem den 1. september 2005 og den 2. februar 2006.

Europa-Kommissionen støttede projektet og kvalificerede det som innovativt: hvor euro-

pæiske aftaler om social dialog normalt er branchespecifikke eller tværfaglige, er dette

den første af sin art. EU havde fastsat et budget til dækning af omkostningerne til for-

handling af overenskomsten, og de europæiske brancheorganisationer, der endnu ikke

var medlemmer af Komitéen for social dialog på EU-niveau, blev anerkendt som beretti-

gede til at deltage i forhandlingerne efter en grundig undersøgelse af Kommissionen.

Der blev oprettet to arbejdsgrupper til forhandlingen: en styregruppe til udarbejdelse af

et udkast til aftalen og til diskussion af de politiske aspekter og en teknisk arbejdsgruppe

(bestående af producenter og forbrugere af produkter og materialer, der indeholder kry-

stallinsk siliciumdioxid) til udarbejdelse af de tekniske bilag til aftalen og i særdeleshed

Vejledningen til bedste praksis. Eksperter fra nationale sundhedsinstitutter - HSE (UK),

BerufGenossenschaften (D) og Instituto Nacional de Silicosis (ES) - støttede med bidrag til

den tekniske arbejdsgruppe.

Den endelige tekst blev enstemmigt godkendt af alle de forhandlende parter, og forhand-

lingerne sluttede den 25. april 2006 med underskrivelse af aftalen. Der er 15 europæiske

brancheorganisationer, som udfører arbejde med risiko for silikaeksponering, der har un-

derskrevet aftalen samt den europæiske lønmodtagerorganisation.

Faktaboks 3: NEPSI

Som led i NEPSI-aftalen indsamles hvert andet år rapporter om silikaeksponering fra ca.

6.000 virksomheder omfattende omkring 435.000 ansatte. Rapporterne viser, at der i 2016

var 40 % af de ansatte, der er udsat for silikastøv. Blandt disse virksomheder er 95 % omfattet

af en risikovurdering, 90 % er omfattet af en generel helbredsovervågning, 40 % er omfattet

af helbredsovervågning med særligt fokus på lungesygdomme forårsaget af silikastøv, 76 %

udfører arbejde, hvor der gennemføres eksponeringsmålinger, og op mod 90 % modtager

instruktion og træning ift. at forebygge indånding af støv.

I regi af NEPSI er der desuden udviklet en lang række oplysningsmaterialer og værktøjer ret-

tet mod den virksomhedsnære forebyggelse. Disse findes på alle EU-sprog (NEPSI: Vejled-

ning: God Praksis for sundhedsmæssig beskyttelse af medarbejdere gennem god håndtering

og brug af krystallinsk silika og produkter, der indeholder silika). Denne vejledning er omfat-

tende og meget konkret ift. at foreslå forebyggelsestiltag. Det er dog tankevækkende, at

den danske version findes i en tilsyneladende maskinoversat meget lidt læsevenlig udgave.

Side 22 af 97

STYR PÅ STØVET

I USA og Canada, hvor støv forekommer i mineindustri, byggeri og nedrivning har myndig-

hederne varslet en halvering af grænseværdien for respirabelt silika til 0,05 mg/m3 (Seixas

2014).

The United States Department of Labor's Occupational Safety and Health Administration

(OSHA) announced a final rule to improve protections for workers exposed to respirable

silica dust.

The rule will curb lung cancer, silicosis, chronic obstructive pulmonary disease and kidney

disease in workers by limiting their exposure to respirable crystalline silica.

"More than 80 years ago, labor secretary Frances Perkins identified silica dust as a deadly

hazard and called on employers to fully protect workers," said U.S. secretary of labor

Thomas E. Perez. "This rule will save lives. It will enable workers to earn a living without

sacrificing their health. It builds upon decades of research and a lengthy stakeholder en-

gagement process

—

including the consideration of thousands of public comments

—

finally give workers the kind of protection they deserve and that Frances Perkins had

hoped for them."

OSHA estimates that when the final rule on Occupational Exposure to Respirable Crystal-

line Silica becomes fully effective, it will save more than 600 lives annually and prevent

more than 900 new cases of silicosis

—

an incurable and progressive disease

—

each year.

The agency also estimates the final rule will provide net benefits of about $7.7 billion per

year.

"The previous exposure limits were outdated and did not adequately protect workers,"

said assistant secretary of Labor for Occupational Safety and Health David Michaels. "Lim-

iting exposure to silica dust is essential. Every year, many exposed workers not only lose

their ability to work, but also to breathe. Today, we are taking action to bring worker pro-

tections into the 21st century in ways that are feasible and economical for employers to

implement." About 2.3 million men and women face exposure to respirable crystalline

silica in their workplaces in the U.S., including two million construction workers who drill

and cut silica-containing materials such as concrete and stone, and 300,000 workers in

operations such as brick manufacturing, foundries and hydraulic fracturing. Most employ-

ers can limit harmful dust exposure by using equipment that is widely available

—

general-

ly using water to keep dust from getting into the air or a ventilation system to capture

dust where it is created.

The final rule will improve worker protection by:

•Reducing the permissible exposure limit for crystalline

silica to 50 micrograms per cubic

meter of air, averaged over an eight-hour shift.

•Requiring employers to use engineering controls such as water or ventilation and work

practices to limit worker exposure; provide respiratory protection when controls are not

able to limit exposures to the permissible level; limit access to high exposure areas; train

workers; and provide medical exams to highly exposed workers.

•Providing

greater certainty and ease of compliance to construction employers, including

many small employers, by including a table of specified controls they can follow to be in

compliance, without having to monitor exposures.

•Staggering compliance dates to ensure

employers have sufficient time to meet the re-

quirements, such as extra time for the hydraulic fracturing (fracking) industry to install

STYR PÅ STØVET

Side 23 af 97

new engineering controls and for all general industry employers to offer medical surveil-

lance to employees exposed between the PEL and 50 micrograms per cubic meter and the

action level of 25 micrograms per cubic meter.

Faktaboks : OSHA s Silica

politik

Den relativt omfattende forskning om sundhedsskadeligt støv på arbejdet omhandler ek-

sponeringsomfang, helbredskonsekvenser og udvikling af tekniske hjælpemidler: Udsugning,

vanding og indkapsling og procedurer som fx at undlade tørfejning, bruge skærende værktøj

hensigtsmæssigt og brug af åndedrætsværn (NEPSI; Sakundoo, 2012, Ellenbecker, 1996,

Lunt, 2011). Der findes en del vejledningsmateriale om problemet og mulighederne for at

forebygge (OSHA, NEPSI). Men problemet er fortsat til stede, og kun lidt forskning har haft

fokus på forebyggelse i real life situationer og integration i arbejdets daglige praksis

(Saku-

nkoo et al., 2012, Deurssen et al., 2014).

Det synes dog at være et markant større fokus på problemet gennem såvel forskning, udvik-

ling af god praksisvejledninger og guidelines og reguleringsinitiativer i EU, USA og Canada

end det er tilfældet i Danmark. Navnlig har de tyske Berufgenossenschaften gennemført

målinger inden for en lang række erhverv og funder høje kvartsmængder i luften (BGIA-

Report 8/2006).

1.3

Udvikling af projektets rammer - nedrivningsbranchens vilkår

Udgangspunktet for det problem, som dette udviklingsprojekt retter sig mod, skal således

findes i omfanget og udbredelsen af de arbejdsmiljøproblemer, der knytter sig til udsættelse

for silikaholdigt støv, men inspirationen til designet kommer fra andre kilder. På den ene side

kendskab til nedrivningsbranchen fra et tidligere forskningsprojekt om netværker (Limborg

og Grøn, 2015) og hermed ideen om, at hvis en branche kan bringes til samlet at ønske en ny

standard for arbejdsmiljøet, er det en stærkere drivkraft end lovgivning, kontrol og formid-

ling. På den anden side erfaring med at arbejde med arbejdspladskultur, som rammen for at

implementere en ny og mere forebyggende praksis. En erfaring der hidrører fra ulykkes-

forskningen, som bl.a. i regi af NFA og arbejdsmedicinske klinikker har udviklet en række

metoder til at fremme en arbejdspladskultur, der i højere grad prioriterer og integrerer sik-

kerhed i den daglige forretning

–

frem for at være en sidevogn til forretningen (Dyreborg J.,

2011).

1.3.1 Nedrivningsbranchen

–

netværket og nedriveruddannelsen

Nedrivningsbranchen er en naturlig ramme for udvikling og intervention af forebyggelses-

strategier, fordi støvproblemet her har et stort omfang (Arbejdstilsynet, 2005, BAR-Byg,

2014, Hanskov et al. 2015), og fordi branchen rummer flere af de vanskeligheder, implemen-

teringen af en sådan indsats vil møde. Branchen er kendetegnet ved, at brancheorganisation

(Nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri) har et formuleret ønske om at fremme ar-

bejdsmiljøet i branchen, som i denne sammenhæng opfattes som sektionens medlemmer.

Nedbrydningssektionen har selv rejst problemet med støvudsættelse i branchen, uden at der

har været et særligt myndighedspres på branchen. I Sektionen politik indgår en underliggen-

de forventning om, at den ikke-organiserede del af branchen bliver grundigt kontrolleret af

Arbejdstilsynet.

Nedrivningsopgaven er ikke ny, men nedrivningsbranchen er en forholdsvis ny branche, i det

omfang vi karakteriserer en branche som et antal virksomheder, der udfører tilnærmelsesvis

Side 24 af 97

STYR PÅ STØVET

samme opgave, for det samme marked og har en organisation til at repræsentere sine inte-

resser over for myndigheder, kunder og lønmodtagerorganisationer. Genbrug af materialer

blev en nødvendighed efter 2. verdenskrig, og udbyttet af nedrivningsopgaven var bygge-

materialerne, senere, med efterkrigstidens byggeboom blev selve nedrivningen hovedydel-

sen. I dag er håndtering af sundhedsskadelige materialer, sortering og bortskaffelse eller

genanvendelse af materialer hovedfokus og den primære grund til, at branchen har været i

vækst og udviklet lønsomme virksomheder. Det anslås af Dansk Byggeri, at mellem 85 og 90

% af alle materialer fra nedrivning genanvendes.

Mange af virksomhederne er startet som familieforetagender og gået i arv, og virksomhe-

derne sælger sig bl.a. på tradition og erfaring. Da nedrivning endnu ikke er et fag , er gene-

rationernes opbyggede erfaring vigtig. De ansatte er derimod en broget (mangfoldig) flok.

Nedrivere karakteriseredes tidligere som opsamling for dem, som glemte at få en uddannel-

se, og som måske har haft nederlag på arbejdsmarkedet tidligere. Denne tilgang er dog ved

at ændre sig markant. Nedrivningsarbejdet har i dag en række underfunktioner. Rollen som

formand, maskinfører m.v. kræver oplæring og erfaring med værktøjer og maskiner. En del

manuelt arbejde kan dog fortsat udføres af ufaglært arbejdskraft, der blot skal instrueres i,

hvordan opgaven udføres. Flere af virksomhederne har ansat udenlandsk arbejdskraft pri-

mært fra Polen, Litauen og Rumænien, mens andre primært fastansætter dansk arbejdskraft,

men entrerer med firmaer med udenlandsk arbejdskraft ved større opgaver. Der optræder

såvel udenlandske firmaer, der udfører

nedrivningsopgaver, som firmaer der alene udlejer

arbejdskraft.

Disse folk optræder så i nedrivningsbranchen som indlejede .

Der er tydeligt

forskel på de enkelte nedrivningsvirksomheders strategier i forhold til at skaffe ufaglærte

nedrivere.

Der er generelt stor spredning af niveauet i branchen. Blandt aktørerne i branchen beskrives,

at der er tre typer virksomheder, der udfører nedrivning: landmænd, som ejer en traktor, kan

udføre små nedrivningsopgaver på landejendomme, og det samme kan håndværkere, hvis

det er en lille opgave. Niveauet over er maskinstationer og entreprenørfirmaer, som også

udfører nedrivningsopgaver ved siden af deres kerneopgaver. Endelig er der de egentlige

nedrivningsentreprenører med speciale i nedrivning, som udover nedrivning kan påtage sig

at miljøsanere og fjerne giftige materialer. Det er denne type virksomheder, der er medlem-

mer af Dansk Byggeris Nedbrydnings-sektion, og også blandt disse er der forskelle, men en

mindre gruppe af virksomhederne har markeret sig som de førende og toneangivende.

Da vi etablerede den første kontakt til Nedbrydningssektionen ved etablering af netværks-

projektet i 2011 havde sektionen ca. 25 medlemmer. I foråret 2016 fusionerede Nedbryd-

ningssektionen med Dansk Asbestforening og

formede

Nedrivnings- og Miljøsaneringssek-

tionen under Dansk Byggeri . Sektionen viderefører arbejdet fra de to stiftende organisatio-

ner. Det indebærer ikke mindst samarbejdet om at fastholde den standard for ordentlighed

og lovoverholdelse i forbindelse med nedrivninger og miljøsaneringer, som man er enedes

om. Branchen har selv etableret kontrolordningen NMK 96 , som dansk Asbestforenings

medlemmer etablerede i 1996. Ordningen giver en tredjepart (for tiden er det COWI Consult)

ansvaret for at kontrollere overholdelse af alle regler og gælder nu alle medlemmer i Nedriv-

nings- og Miljøsaneringssektion.

De mange virksomheder, og den store underskov af andre virksomheder, der udfører ned-

rivning, betyder, at der er hård konkurrence, og at det kun er få virksomheder, som formår at

konkurrere på kvalitet i stedet for på pris. Kvalitet i denne sammenhæng er primært, at virk-

somheden magter at opfylde de mange krav til håndtering af miljøfarligt affald, dvs. at have

systemer og metoder til at adskille og sortere alle typer materialer samt sikre den foreskrev-

ne miljørigtige håndtering og dermed også sikre den billigste bortskaffelse. Blandet byggeaf-

STYR PÅ STØVET

Side 25 af 97

fald er dyrt at aflevere, hvorimod velsorteret affald i nogle tilfælde kan repræsentere en

værdi i sig selv. De store nedrivningsopgaver, der ofte har en offentlig bygherre, kommer i

udbud. I disse er miljøkrav, der foreskriver sanering, håndtering og bortskaffelse af miljøfar-

ligt affald, oftest specificeret i kraft af den meget detaljerede lovgivning på feltet. Arbejds-

miljøkrav er sjældent udspecificerede i udbudsmaterialet, men fremgår indirekte ved, at

AB92

foreskriver, at arbejdet udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

Nedbrydningssektionen

Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri startede i forbindelse med saneringen af Nørrebro i

København i starten af

erne, ifølge den tidligere formand (Limborg og Grøn, 2013). Sa-

neringsselskabet havde stor magt til at presse prisen på de mange store nedrivningsopgaver,

da der ikke var noget fællesskab mellem nedrivningsvirksomhederne. Den tidligere formand

tog derfor initiativ til et møde, som var en succes, og Dansk Byggeri kunne levere rammen

for de organiserede virksomheder. De fik derefter oprettet bestyrelse, skrevet vedtægter

osv., og Nedbrydningssektionen var en realitet.

Sektionen er på en og samme tid inkluderende og ekskluderende. De toneangivende virk-

somheder er bevidste om, at bunden skal løftes med op, og at branchens samlede image er

vigtigt for alle medlemmer. Samtidig er det en forudsætning for at løfte overliggeren i bran-

chen, at de, der ikke lever op til de fælles standarder, sanktioneres eller ekskluderes. Sektio-

nen arbejder således

–

modsat den gængse forestilling om arbejdsgiverinteresser - aktivt for

flere regler uden bagatelgrænser og for mere kontrol. Formålet er at skabe klarhed over de

krav, der kan videreføres til bygherren, samt at sikre at virksomheder, som ikke overholder

miljøreglerne, eller er mangelfulde i deres overholdelse, anvender dette til at presse priser-

ne.

Sektionens fokusområder har været miljøreguleringen, herunder certificering af virksomhe-

derne, kontrolordningen og etablering af uddannelsen. Bl.a. er det lykkedes at få en tidligere

certificeringsordning gjort til grundlag for en bekendtgørelse, og det er målet at få flere mil-

jøkrav med i udbudsmaterialerne.

Udviklingen i branchen har været kendetegnet af en øget professionalisering, en udvikling,

der dog især kendetegner de virksomheder, der er medlem af sektionen og er i stand til at

byde på de store opgaver. Der er derfor også en øget polarisering af branchen, som stadig

omfatter en underskov af mindre virksomheder, hvor det er meget vanskeligt at vurdere

kvaliteten af opfyldelsen af miljø- og arbejdsmiljøkrav.

Alle virksomheder i sektionen har ansat en eller flere medarbejdere med særligt ansvar for

Kvalitet, Miljø og Sikkerhed. De omtales i mange af virksomhederne som

KMA er

(Kvalitet,

Miljø og Sikkerhed), dog ikke i alle. Disse medarbejdere har forskellig faglig baggrund, men

har i virksomhederne ansvaret for, at regler og krav til miljø og arbejdsmiljø medtages i tilbud

og opfyldes på pladserne. En del af virksomhederne er desuden arbejdsmiljø og miljøcertifi-

ceret, og udvikling og vedligeholdelse af sådanne ledelsessystemer vil også ofte være

KMA ens ansvar.

Branchen ser det fortsat som en udfordring at definere, hvad nedrivningsopgaver er, og

hvilke krav der bør være til deres udførelse. Branchens aktive indflydelse på udformning af

miljøkrav har været en vej til dette. Der har dog ikke været en tilsvarende interesse for at

http://www.byggerietsregler.dk/regler/ab-92/

Side 26 af 97

STYR PÅ STØVET

rette fokus på arbejdsmiljøkrav. Sektionens medvirken til dette projekt bygger på en interes-

se for, om også arbejdsmiljøet ved nedrivning kan reguleres, så det kan omsættes til krav,

der skal opfyldes og dokumenteres og dermed kan prissættes som led i opgaven. De ar-

bejdsmiljøproblemer, der er mest fremtrædende i nedrivningsarbejdet, er arbejdsulykker og

eksponering for giftige materialer og støv. Problemer, der hører under generelle arbejdsmil-

jøregler, og derfor ikke på samme måde som miljøkravene, lader sig udforme som specifikke

krav til dem, der skal varetage nedrivningen. Nedbrydningssektionen er medlem af European

Demolition Association

–

EDA.

Nedriveruddannelsen

En anden vigtig forudsætning for, at branchen kan øge professionaliseringen, er, at det er

lykkedes sektionen i fællesskab at etablere en nedrivningsuddannelse . En uddannelse, hvor

aftagerne enedes om indholdet og dermed om at fastlægge en faglig profil for en nedriver,

som et centralt element i at blive et fag.

Det er en gammel idé at lave en nedriveruddannelse, men de første forsøg for ca. 20 år siden

kuldsejlede. Ideen blev genoplivet af ejeren af en af de førende virksomheder, da han havde

overtaget efter et generationsskifte i virksomheden. Han foreslog det nogle gange på sekti-

onens møder, og endelig på Nedbrydningssektionens generalforsamling i 2003 vandt ideen

gehør, og der blev nedsat en arbejdsgruppe. De fik konsulenthjælp og støtte fra 3F og Byg-

geriets Uddannelser

. Med inspiration fra brolæggeruddannelsen valgtes en voksenlærlin-

gemodel. Arbejdsgruppens arbejde endte med et forslag til en model for et kursus sammen-

sat af 39 allerede eksisterende AMU-kurser. Flere af kurserne har i deres curricula allerede et

stort fokus på arbejdsmiljøforhold, som ofte bliver koblet med et par specifikke elementer,

som fx bygningsstabilitet. Uddannelsen varer 1�½ år og veksler mellem 2 uger i skole og 6

ugers praktik.

Det er ikke særligt dyrt for virksomhederne, da der er tilskud, men de skal undvære folkene,

når der er undervisning. Uddannelsen blev sat i udbud til erhvervsskolerne og udbydes i dag

af Learnmark i Horsens. I dag har mere end 100 nedrivere gennemført uddannelsen. Disse

folk er populære i branchen og skifter ofte mellem firmaerne. De fleste varetager efter ud-

dannelsen formandsopgaver eller tilsvarende.

Certificerings- og kontrolordningen

Det er en udfordring at etablere normer for godt arbejdsmiljø i en ung branche uden profes-

sionsnormer og fælles accepterede kvalitetsstandarder. Gennem den frivillige nedriverud-

dannelse og certificeringsordningen (SBI-Anvisning 171, DK byg 2003) søger branchen at fast-

lægge normer for håndtering af sundhedsskadelige materialer. Fælles procedurer for hånd-

tering af asbest, bly, PCB og skimmelsvamp sikrer, at krav defineret i udbud af nedrivnings-

opgaver kan mødes, og at konkurrence om at spare på miljø og arbejdsmiljø undgås. Denne

mekanisme understøttes af, at medlemmer af Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen har

forpligtet sig på at overholde love og regler for nedrivning og miljøsanering. De har desuden

indgået en gensidig brancheaftale NMK 96 om kvaliteten af nedrivningsarbejdet.

www.europeandemolition.org

https://www.bygud.dk/

STYR PÅ STØVET

Side 27 af 97

. Den er udarbejdet af

NMK

står for Nedbrydningsbranchens MiljøKontrolordning

en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra bygge- og anlægsbranchen og har været

forhandlet mellem Miljøstyrelsen og Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion som led i

opfølgning på Miljøstyrelsens "Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97". Aftalen

forpligter medlemmer af Nedbrydningssektionen til at foretage selektiv nedbrydning til

fremme af øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Endvidere er der i NMK96 opstil-

let regler for bl.a. styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under nedbrydningsprocessen,

ligesom der er indført en uvildig kontrol, som foretages af COWI Consult, som også kontrol-

lerer, om aftalens krav til genanvendelse m.m. overholdes. NMK96 skal i øvrigt ses i sam-

menhæng med bl.a. Miljøministeriets bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af

bygge- og anlægsaffald, der trådte i kraft den 15. januar 2010 (Nedbrydningsbranchens Mil-

jøKontrolordning). Denne strategi gør sig ikke gældende for støv endnu, bl.a. fordi det ikke

er reguleret i samme omfang som de nævnte miljøskadelige stoffer.

1.3.2 Nedrivningsarbejdets karakter og organisering

Nedrivningsarbejde er en kompleks opgave, der spænder fra hårdt fysisk manuelt arbejde,

over maskinbetjening til en kompleks planlægningsopgave, der forudsætter erfaring, meto-

dekendskab og en stor indsigt i regler og love på området. En af case-virksomhederne be-

skriver opgaven på egen hjemmeside således:

En virksomheds egen præsentation af arbejdet:

Nedbrydning er specialistarbejde

Der er en lang række forhold før, under og efter nedbrydningen, som du skal være op-

mærksom på. De miljøfarlige stoffer skal lokaliseres, og nedbrydningsmaterialerne skal

sorteres og genanvendes i størst muligt omfang. Efterfølgende skal der foreligge doku-

mentationer for bortskaffelse af de farlige stoffer samt, hvor de rene materialer er genan-

vendt. Der skal således være fuld sporbarhed af den gennemførte nedbrydning.

Således forløber arbejdet:

Før nedbrydning

•

Bygherren indhenter nedbrydningstilladelse ved kommunen.

Bygherren sørger for, at bygningerne bliver screenet og kortlagt for miljøfarlige

stoffer (PCB, asbest, tungmetaller mv.) Dette er et af vilkårene i nedbrydningstil-

ladelsen og udføres typisk af rådgivere med specialviden i kortlægninger.

Bygherren skal sikre, at affald bliver anmeldt til de lokale affaldsmyndigheder.

Bygherren skal sørge for, at der bliver udpeget en arbejdsmiljøkoordinator.

Bygherren skal sørge for, at der bliver udarbejdet en plan for sikkerhed og sund-

hed, hvor bl.a. risikomomenter ved nedbrydningen bliver vurderet.

Med baggrund i screeningen og undersøgelsen anmoder bygherren om pristilbud

fra en nedbrydningsentreprenør.

Nedbrydningsvirksomheden besigtiger, afklarer omfang og beregner et tilbud

som sendes til bygherren.

Bygherren afgiver ordre, og der indgås en aftale (kontrakt) om nedbrydningen.

•

https://www.nedbrydningssektionen.dk/kontrolordning/nmk96/

Side 28 af 97

STYR PÅ STØVET

•

Nedbrydningsentreprenøren udpeger en entrepriseleder, som er kundens faste

kontaktperson i hele forløbet. Entrepriselederen planlægger ressourcer og udar-

bejder en detailplan for forløbet.

Nedbrydningsentreprenøren udarbejder en kvalitets-, sikkerheds- og miljøplan

(KSM-plan), som følger nedbrydningen.

Der udarbejdes et sæt køresedler, som bruges til at registrere alle transporter af

affald og genbrug på entreprisen (sporbarhed).

Før nedbrydningsentreprenøren kan nedrive, skal affaldet være anmeldt til myn-

dighederne (kommunen), som anviser transportørerne i udarbejdelse af deklara-

tioner til de forskellige modtagesteder. Uden deklarationer kan nedbrydningsen-

treprenøren ikke komme af med affaldet.

Nedbrydningsentreprenøren anmelder nedbrydningsaktiviteten til de lokale miljø-

myndigheder, som giver en midlertidig tilladelse med vilkår for arbejdet. Vilkårene

omhandler typisk begrænsninger i miljøgener såsom støj, vibrationer, støv mv.

Hvis nedbrydningsentreprenøren skal grave i jorden, indhentes der oplysninger

om ledninger i jorden fra LER-registeret. Ledningsplaner modtages fra lednings-

ejerne og udskrives. De udleveres til maskinføreren, som skal udføre nedbrydning

og gravearbejde.

Bygherren indkalder til et opstartsmøde, hvor planen for sikkerhed og sundhed

(PSS) gennemgås af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator.

Under nedbrydningen

•

Inden man kan påbegynde nedbrydningsarbejdet af en bygning, skal alle de miljø-

farlige stoffer fjernes.

Området ryddes for inventar og materialer, som forhindrer en effektiv fjernelse af

miljøfarlige stoffer.

Saneringsområdet etableres med undertryksudsugning således, at de miljøfarlige

stoffer ikke spredes til omgivelserne under saneringsarbejdet.

De miljøfarlige stoffer fjernes med de mest optimale metoder, som indebærer at

affaldet begrænses, og medarbejdernes sikkerhed og sundhed sikres.

Det miljøfarlige affald bortskaffes til en godkendt modtageplads, som er anvist af

den kommunale affaldsmyndighed.

Saneringsområdet rengøres, og udstyr afrigges.

Herefter kan den selektive nedbrydning udføres. De rene materialer sorteres til

genanvendelse, brændbare materialer til forbrænding og restaffald til deponi. Det

sker ofte ved manuelt demonteringsarbejde efterfulgt af nedbrydning med gra-

vemaskiner med sortergrab og andre hydrauliske værktøjer.

Beton, tegl og asfalt knuses til genbrug som erstatning for naturlige råstoffer. Ved

mindre projekter bortkøres materialerne til knusepladser. Ved større projekter

kan knusningen foregå på pladsen.

Nedbrydningen afsluttes og afleveres som aftalt.

•

Efter nedbrydningen

•

Nedbrydningsentreprenøren udarbejder en KSM-rapport med dokumentation for

nedbrydningsprocesserne, herunder korrekt bortskaffelse af affaldsmængderne.

Rapporten sendes til bygherren.

Al dokumentation fra nedbrydningsentreprisen opbevares i 5 år i nedbrydningsen-

treprenørens arkiv.

•

Faktaboks 5: Nedrivningsarbejdet (Kilde: www.Kingo.dk)

STYR PÅ STØVET

Side 29 af 97

Det fremgår af beskrivelsen af nedbrydningsarbejdet, at miljøregulering og særligt

§ i

Af-

faldsbekendtgørelsen om udsortering af miljøfarlige stoffer, i stort omfang definerer arbej-

dets indhold og tilrettelæggelse. I alle nedbrydningsopgaver vil der således være et stort

fokus på forekomst, omfang, udbredelse og håndtering af asbest, PCB, klorerede paraffiner

og tungmetallerne: cadmium, bly, kviksølv, zink, kobber, nikkel og chrom.

Men ikke på forekomsten af silikaholdigt støv.

Man kan selv vælge at betragte alt andet støv

som sundhedsskadeligt eller blot at betragte det som byggestøv og dermed som almindeligt

byggeaffald.

Nedrivernes fokus

er på at identificere miljøfarlige stoffer for at kunne opnå rene genanven-

delige materialer. Ved enhver mistanke om eventuel forekomst af miljøfarlige stoffer, ind-

sendes materialeprøver til analyse på laboratorier. Når der er positiv dokumentation for mil-

jøfarlighed, skal stofferne fjernes, før nedrivningen foretages.

I den enkelte nedrivningsvirksomhed har arbejdsgiveren ansvaret for at planlægge, tilrette-

lægge og føre tilsyn med arbejdets udførelse. Dette gøres bl.a. ved at udarbejde en plan for

sikkerhed og sundhed (PSS). En PSS skal bl.a. indeholde specifikke foranstaltninger vedrø-

rende særligt farligt arbejde, herunder arbejde som udsætter arbejdstagerne for kemiske

stoffer, der enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller inde-

bærer lovkrav om sundhedskontrol. Virksomhederne vil som udgangspunkt prioritere de

stoffer, der er omtalt i udbuddet, men vil også selv foranstalte undersøgelser af forekomsten

af miljøfarlige stoffer. Der er dog primært fokus på stoffer, som udpeges i miljøforskrifterne,

og derfor ikke i samme grad på den mulige udsættelse for silikaholdigt støv.

Bygherren har ansvaret for, at der sker en koordinering af arbejdet på pladser med flere

byggevirksomheder på en gang, og skal derfor sikre, at alle håndværkere har kendskab til,

hvilke risici for indånding af sundhedsfarligt støv, der kan forekomme, jvf. § 10 i "bekendtgø-

relsen om bygherrens pligter".

Bygherren skal dog efter bekendtgørelsen sikre, at byggevirksomhederne ikke støder på

andre skjulte farer end dem, de har forudsat ved deres tilbudsgivning. Derfor skal eventuelle

særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges, vurderes og i nødvendigt omfang

imødegås og tydeligt afmærkes inden, arbejdet iværksættes. PSS skal for at være fyldestgø-

rende identificere forekomster af stoffer, der kan give anledning til, at nedbrydningsarbejdet

kan karakteriseres som særligt farligt arbejde eller karakteriseres som en særlig risiko. Sili-

kaholdigt støv falder normalt ikke inden for denne definition. Bygherrens pligter kan overla-

des til en bygherrerådgiver eller en arbejdsmiljøkoordinator, men det er stadig bygherren,

som har ansvaret.

Arkitekter og ingeniører, som tegner og beregner fx ændringer i bygninger, betegnes som

projekterende og rådgivende. Deres ansvar er at sikre, at

bygningen er

nedbrydningsbar

eller renoverbar

. Dette overlades dog ofte til nedriverne, der af de projekterende betragtes

som specialister. Ansvaret, der påhviler de projekterende, er at sikre, at nedriveren kan væl-

ge metoder, der sikrer, at arbejdet kan foretages i overensstemmelse med reglerne, som

også overholder arbejdsmiljøstandarderne. I forhold til at skabe et grundlag for, at støvpro-

blemet prioriteres på linje med håndtering af miljøskadelige stoffer, er det, der fortsat er et

problem, at der kun er relativt generelle krav til arbejdsmiljøet, og ikke er mere specifikke

krav til fx, hvordan forebyggelse af støvudsættelse ved nedrivning skal praktiseres, som de

projekterende kan henholde sig til.

Når der udføres nedbrydningsarbejde, skal de projekterende/rådgiverne i øvrigt være op-

mærksomme på, at § 36 i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde fastlægger, at der

ved udførelse af nedbrydningsarbejde ikke må planlægges andet arbejde udført, hvor med-

Side 30 af 97

STYR PÅ STØVET

arbejdere kan blive udsat for skader og påvirkninger fra det farlige arbejde. Konflikter med

andre håndværkere er hyppigt forekommende ved nedrivningsopgaver og kan være medvir-

kende til, at hensyn til arbejdsmiljøet nedprioriteres. Det ville delvist kunne imødegås, hvis

arbejdsmiljøkoordinatorerne fik et større incitament til at prioritere støvforebyggelse.

Nedbrydningsvirksomheden har arbejdsgiveransvaret for medarbejderne

–

såvel egne som

indlejede. Han har dermed pligt til at undersøge forhold, der kan have betydning for medar-

bejdernes sikkerhed og sundhed. Dette gøres typisk gennem tekniske forespørgsler til byg-

herren eller dennes rådgivere/projekterende. Det kan også være nødvendigt, at nedbryde-

ren selv foretager undersøgelser. Det er fx nedbryderen, der kender arbejdsgangen og har

erfaring med, hvilke opgaver der fx er særligt støvende.

Sammenfattende kan vi sige om nedbrydningsbranchen, at den er kendetegnet ved at være

en ny branche, men med en god organisering i Nedbrydning og Miljøsanering, som er en

sektion under Dansk Byggeri blandt de større og veletablerede firmaer. Hermed afgrænser

de sig fra andre virksomheder, der tilbyder nedbrydningsopgaver. Branchens hovedfokus er

på miljøsanering, og mange opgaver er defineret af de meget omfattende regler, der er på

dette område. Sektionen er selv meget aktiv i udformning af regler og i kontrol af, at regler-

ne følges. Desuden har branchen etableret en uddannelse i fællesskab. Der er også en inte-

resse for arbejdsmiljøet, men den er ikke omsat i regler og kontrol på samme måde. Alle

virksomheder har ansat en eller flere KMA er,

som varetager organisering og kontrol med

miljø og arbejdsmiljø. Der er en omfattende brug af udenlandsk arbejdskraft, som ofte er

indlejet eller ansat i firmaer, der fungerer som underleverandører.

1.3.3 Sikkerhedskulturforskningen

Grundideen i projektet er at overføre erfaringer om forebyggelsesstrategier fra sikkerheds-

forskningen til forebyggelse af udsættelse for støv. I sikkerhedsforskningen er der en øget

forståelse af, at tekniske hjælpemidler ikke i sig selv forebygger ulykker, skader og sygdom-

me. Måden hjælpemidler anvendes på, de fælles normer for, hvad man gør og ikke gør, en

fælles vilje til at prioritere forebyggelse, der måske forsinker arbejdet, har alle betydning for

den reelle forebyggelse. Der er derfor en voksende opmærksomhed på at forebygge ulykker

gennem udvikling af en bedre sikkerhedskultur Kines et al.,

2013). Vi ønsker at teste mulig-

heder og begrænsninger i om denne tilgang kan anvendes til at forebygge andre problemer,

i dette tilfælde udsættelse for støv.

Ulykker og lungelidelser

Erfaringer fra ulykkesforskningen viser, at

hændelsen –

en ulykke for de fleste arbejdere er

en abstrakt og usandsynlig mulighed

–

derfor er en forståelse af sammenhængen mellem en

ulykke og den daglige adfærd ofte svær at etablere (Dyreborg et al., 2013). På samme måde

er forståelse af den sundhedsrisiko, der er forbundet med indånding af silikaholdigt støv

abstrakt, da de kropslige symptomer først vil indtræde efter 20-30 år, hvilket for mange af de

yngre medarbejdere i branchen synes en evighed. I bestræbelserne på at forebygge ulykker

har det vist sig gavnligt at fokusere på og måle de positive og proaktive hændelser

–

altså

tilstedeværelse af sikkerhed, i tilgift til reaktive og negative mål som at reducere antallet af

arbejdsulykker (Hopkins & Hale, 2009). Denne tankegang mener vi også kan overføres ved at

gøre målet med indsatsen at skabe en støvfri arbejdsgang. Sikkerhedsforskningen har vist, at

det ikke er nok at kende risici og have viden om tekniske hjælpemidler og personlige værne-

midler for at forebygge arbejdsulykker. Forudsætningen for, at eksisterende virkemidler og

viden bliver omsat til praksis er, at arbejdspladsen (ledere og medarbejdere) prioriterer en

STYR PÅ STØVET

Side 31 af 97

forebyggende adfærd i dagligdagen, mens arbejdet pågår (Hale & Hovden, 1998). Denne

erkendelse mener vi også kan overføres til støvforebyggelse. Det vi skal søge er, hvad der

kan motivere til at prioritere en

støvforebyggende adfærd blandt alle aktører:

Nedrivere,

formænd, KMA er og ledelsen.

Antagelsen i projektet er således, at de samme mekanismer, som sikkerhedsforskningen har

identificeret i forhold til at forebygge ulykker, også gælder i forhold til at forebygge udsæt-

telse for støv. Herved kan arbejdsbetingede lungesygdomme begrænses med inspiration fra

metoder, der er udviklet til forebyggelse af arbejdsulykker.

Risikoforståelser.

Der er naturligvis også en række forskelle, og vi vil undersøge om, de udgør

hindringer eller muligheder for at overføre kulturtankegangen. Risikoforståelsen i forhold til

ulykker må antages at være anderledes end risikoforståelsen i forhold til støvudsættelse.

Forestillingen om konsekvenserne vil være forskellig, da ulykker indtræder her og nu, hvor-

imod konsekvenserne af støvudsættelsen først mærkes efter mange år. Der er dog det fæl-

lestræk, at de fleste hverken har erfaring med alvorlige ulykker eller lungesygdomme. Dog

kender de fleste til nærved-situationer, der kunne være blevet en ulykke, ligesom de kender

til at indånde støv og opleve umiddelbart ubehag som hoste, kløen i øjne, irritation i næsen

og hosten mv. I begge tilfælde skal man altså have viden om risikoen, anerkende denne og

handle i henhold til denne viden. Der er dog den forskel, at viden om ulykkesrisici jævnligt

aktiveres gennem egne eller kollegers hændelser, og forestillingen om, hvordan det kunne

være gået galt, bidrager til en øget forståelse og dermed forebyggende praksis. Det er næp-

pe det samme ift. støvudsættelse, der i højere grad kan opfattes som et alment accepteret

vilkår ved arbejdet, som

man må leve med

, og derfor ikke løbende lærer at revurdere sin

risikoforståelse og dermed viljen til at forebygge.

For såvel ulykker som for støvudsættelse gælder, at både risiko og forebyggelse udspringer

af den kollektive ageren på arbejdspladsen: Det er ikke kun, hvad den enkelte gør, men hvad

gruppen fastlægger af normer for,

hvordan vi gør tingene her

, der har den største betyd-

ning for den praksis, der følges. Flere studier har peget på, at der kan være store forskelle på

sikkerhedskulturen på ellers relativ ens byggepladser, også selvom det er de samme firmaer,

der udfører opgaven (Dyrborg et al., 2013). I et systematisk review om ulykkesforebyggelse

gengiver Dyrborg et al. forebyggelsestrappen (hierarchy of controls), som viser, at den mest

effektive forebyggelse er at fjerne risici gennem tekniske eller organisatoriske foranstaltnin-

ger. På næste niveau optræder tilpasning af arbejdet

–

ud fra den gældende viden

–

til dem

der skal udføre det, og nederst optræder de personrettede strategier i form af instruktion og

personlig beskyttelse. Pointen er, at de tekniske løsninger skal være til stede, tilgængelige,

funktionsduelige og være lige til at anvende. Hvis dette ikke er tilfældet, vil informations-

kampagner, organisatoriske tiltag og kulturtiltag alene kun have begrænset effekt. Denne

erkendelse kan også overføres til støvproblemet: Hvis det ikke er teknisk muligt at begrænse

støvudbredelsen, er det vanskeligt at skabe en fælles vilje til at forebygge, og det vil ikke i sig

selv ændre betingelserne.

Et særligt vilkår ved at forebygge udsættelsen for almindeligt byggestøv i nedbrydnings-

branchen er, at der gælder en meget særlig praksis omkring arbejdet med asbestholdige

materialer. Når der arbejdes med asbest, skal de særlige regler fastlagt i asbestbekendtgø-

relsen følges (Bekendtgørelse om Asbest 2015). De foreskriver indkapsling af arbejdsområ-

det, etablering af undertryk, personlige værnemidler og tæt arbejdstøj samt indpakning af

materialer og affald. Det er vores opfattelse, at de nedrivningsvirksomheder, der er medlem

af Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen, er bekendt med reglerne. Kravene vil oftest

indgå i kontakten, og da udgifterne påhviler bygherren, udføres arbejdet derfor oftest efter

reglerne. Der er også gode sundhedsmæssige argumenter for, at arbejdet udføres således.

Asbesten kan ikke lugtes og har ikke umiddelbare virkninger på medarbejderne, selvom de

Side 32 af 97

STYR PÅ STØVET

kommer til at overtræde reglerne. Risikoforståelsen bygger således på viden om risikoen ved

asbest og på at kende reglerne for arbejdet.

Silikaholdigt støv, hvis sundhedsrisiko godt kan sammenlignes med asbest (Vestbo et al.,

1990, Omland, 2013), dog med en mindre direkte årsagssammenhæng til en specifik sygdom,

er ikke genstand for den samme forebyggelse. Denne forskel kan have en betydning for, at

risikoen knyttet til silika, af nedrivningsarbejderne opfattes som mindre. Den kan dog også

betyde, at beskyttelsesniveauet ved asbestsanering opfattes som overdrevet.

Det store omfang af udenlandske medarbejdere vil givetvis også have en betydning for risi-

koprofilen på pladsen. Vi fik dog ikke mulighed for at undersøge dette nærmere. Det er

kendt fra anden forskning, at jo flere lag arbejdsgiveransvaret er fordelt på (pyramid

subcontracting), jo mere udsatte er arbejderne (Hedwards et al., 2017), og at prekært ansat-

te har en anden sikkerhedsprioritering end deres anderledes ansatte kolleger som følge af

deres udsatte situation (Gron & Richter, 2013). Vi vil derfor antage, at der på de virksomhe-

der, der vælger at ansætte

deres medarbejdere fremfor at indleje dem, er større sandsyn-

lighed for, at den forventede sikkerhedskultur i virksomheden også opretholdes på pladser-

ne. På en case-virksomhed (testcase virksomhed 1) mødte vi et tydeligt eksempel på

pyra-

mid subcontracting , da en gruppe udenlandske

nedrivere godt nok var ansat i firmaet, men

optrådte som en subgruppe med egen formand m.m. Da virksomheden ophørte og udgik

som case, fik vi ikke lejlighed til at gennemføre interview om risikoforståelsen. Vi kunne imid-

lertid konstatere, at alle spørgeskemaer fra denne gruppe var udfyldt identisk. Gron og Rich-

ter har påpeget, at viljen til at følge regler og anvisninger i sådanne subgrupper afhænger af

sanktioner i højere grad end af viden om risikoen (Gron & Richter 2013).

Sikkerhedskultur

–

forebyggelseskultur

Forskning i sikkerhedskultur har gennem de senere år ydet et væsentligt bidrag til vores for-

ståelse af, hvordan sikkerhed og dermed såvel usikker praksis som forebyggelse i praksis

indgår som et led i udførelsen af det daglige arbejde. I Danmark er udviklet et forskningsmiljø

og en forståelse af arbejdskultur, der trækker på mange tilgange (Dyrborg et al., 2008). Vi-

den om risikoforståelse og risikoerkendelse, kombineres med viden om læring, gruppepro-

cesser og tillid. Målet er at nå en bedre forståelse af, hvad det er, der gør, at en arbejdsgrup-

pe vælger en risikobaseret adfærd eller en forebyggende. Der er også udviklet en del red-

skaber til såvel at måle sikkerhedskultur (sikkerhedsklima) samt til at fremme og udbrede en

god sikkerhedskultur.

Kines et al. (2011) udviklede på baggrund af et grundigt studie af sikkerhedskulturforsknin-

gens mange tilgange, et sikkerhedsklimaspørgeskema (NOSACQ-50), som giver en

tempera-

turmåling eller

øjebliksbillede af sikkerhedskulturen.

I grundlaget for skemaet opregnes

7 parametre, som er centrale for at afdække og forstå sikkerhedskultur. Vi har taget ud-

gangspunkt i disse syv parametre og anvender dem som elementer i en støvforebyggelses-

kultur

•

Ledelsens prioritering af sikkerhed, engagement til at fastholde og udbrede politik-

ker og procedurer samt viden og indsigt i arbejdsmiljøforhold og forebyggelsesstra-

tegier. Vi inddrager dette som topledelsens prioritering gennem politikker, normer

og allokering af ressourcer til forebyggelse.

Den daglige ledelses evne, vilje og muligheder for at prioritere, udbrede og fastholde

procedurer og god praksis i forhold til forebyggelse. Vi anser den daglige leder som

en afgørende aktør i forebyggelsesindsatsen og som afgørende i forhold til, hvilken

•

STYR PÅ STØVET

Side 33 af 97

•

risikoforståelse og/eller risikoaccept i forhold til udsættelse for støv, der bliver gæl-

dende i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppens prioritering af forebyggelse eller accept af risici, udmøntet i prak-

sis, procedurer og normer. Vi anser arbejdsgruppens fælles prioritering af forebyg-

gelsen som afgørende. Det betyder betingelser for arbejdsgruppens muligheder for

at udvikle og fastholde normer og god praksis.

Læring og kommunikation om risici og forebyggelse samt gensidig tillid til evne og

vilje til at prioritere forebyggelse. Vi anser en fælles viden om, hvorfor og hvordan

forebyggelse af støvudsættelsen kan inddrages i praksis, som afgørende.

Tillid til, at sikkerhedssystemer

og beskyttelsesforanstaltninger reelt er virknings-

fulde. Vi anser viden om og positiv erfaring med de forebyggelsestiltag, der anven-

des for at reducere støvudbredelse og til at beskytte den enkelte er afgørende for,

at de bliver brugt og vedligeholdt.

Oplevelsen af retfærdighed i forhold til fastlæggelse af sikkerhedspraksis, der omfat-

ter procedurer, arbejdsgange og anvisninger, der opleves retfærdige, og som er for-

klarede og gennemskuelige. Vi anser den procedurelle retfærdighed som et vigtigt

element i, at regler og procedurer i forhold til forebyggelse, bliver fulgt, selvom de

opleves hindrende eller besværlige.

Tillid til ledelsen og mellem kolleger som element i at skabe handleevne og vilje

blandt medarbejderne (empowerment) til at påpege problemer og dermed bidrage

til at forebygge. Vi anser tilliden som afgørende for at udvikle en fælles forebyggel-

seskultur, der kan medvirke til, at uforudsete problemer bringes op og vurderes i

forhold til at prioritere forebyggelse.

Disse syv parametre vil vi på tilsvarende vis inddrage i vores vurdering af mulighederne for at

udvikle og implementere virkemidler, der kan styrke forebyggelsen på de enkelte arbejds-

pladser. Vi anvender dem direkte som udgangspunkt for analysen af, hvilke mekanismer der

har betydning for, om et værktøj som Styr på støvet bliver anvendt og fastholdt.

Sikkerhedsforskningen har også ledt til udvikling af konkrete metoder. Blandt disse har vi

især inddraget erfaringer fra Toolbox-metoden (Jeschke et al., 2016), udviklingen af Byggeri-

ets sikkerhedsmålinger (BAR BYG, 2007) og i meget høj grad fra udviklingen af NFAs app

Safety Observer .

Fra Toolbox-projektet inddrager vi indsigten i, hvordan formænd kan støttes og anvises i

brug af virkemidler til at prioritere forebyggelse. Virkemidlet i nuværende projekt om støv er

udviklet gennem en længere udviklingsproces, der netop inddrog erfaringer om, hvad der

virker og motiverer formænd, samt hvad der ikke gør.

Det resulterende virkemiddel: Styr på

støvet

, hvis udformning og tilblivelse beskrives i de følgende afsnit, bygger videre på udvik-

lingen af og erfaringerne med byggeriets sikkerhedsmålinger og App en Safety

Observer.

Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-målinger; BAR-BA 2007) stammer fra den finske TR-

metode (Laitinen et al., 1999, 2010), som er en observationsmetode og et værktøj til at måle

og arbejde med sikkerhedsniveauet på danske byggepladser. BS-måling kan sammenlignes

med "Mønsterarbejdsplads", som også anvendes af bygherrer og virksomheder i bygge-

branchen. Resultatet af BS-målingen er dog mere entydig og fortæller samlet, hvor GOD

pladsen er, og ikke hvor DÅRLIG pladsen er. BS-målinger gør arbejdsmiljøet synligt ved hjælp

af et enkelt tal - det såkaldte BS-indeks (% observerede korrekte sikkerhedsadfærd og -

forhold ift. ikke korrekte). Ved jævnlige målinger (fx ugentligt) kan indekset vise udviklingen

på den enkelte byggeplads og kan sammenlignes med andre pladser.

Se: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/safetyobserver

Side 34 af 97

STYR PÅ STØVET

BS-målemetoden blev udarbejdet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

(tidligere Brancharbejdsmiljøråd) (2007) i samarbejde med sikkerhedsledere fra en række

byggefirmaer, der har afprøvet metoden i praksis med positive erfaringer. NFA har senere

tilpasset metoden ved udviklingen af

App en Safety Observer

til smartphones og tablets.

Safety Observer er en metode til at undersøge sikkerhedsforhold og sikkerhedsadfærd på

arbejdspladsen. Den kan bruges på mange typer af arbejdspladser lige fra byggepladser og

kontormiljøer til industrivirksomheder, hospitaler, skibe og offshore platforme. Safety Ob-

server giver et billede af sikkerhedsniveauet på arbejdspladsen, og resultaterne udtrykkes i

et tal, som udregnes på baggrund af de udførte registreringer. Tallet kan understøttes af

noter, fotos og smileys. Resultaterne vises med det samme på skærmen (tablet eller smart-

phone) og bliver sendt i en PDF-rapport pr. mail direkte til observatøren.

Safety Observer består af to dele. Et webbaseret administratormodul, hvor virksomheder

kan oprette deres egne skemaer og administrere resultaterne og en app til at registrere sik-

kerhedsforhold og -adfærd direkte på arbejdspladsen.

I udviklingen af Styr på støvet fulgte vi de tre grundprincipper, der ligger bag Safety Obser-

ver:

•

Fokuser på den positive oplevelse af forebyggelse og dermed fravær af udsættelse

for støv (Kines et al., 2011, Laitinen et al., 2010)

Skab virkemidler, kompetencer og rammer til at gennemføre løbende audits af fore-

byggelsespraksis (Kines et al., 2013, Mikkelsen et al., 2010, Dansk byggeri, 2009)

Tilbyd støtte og viden til de aktører, der skal anvende virkemidlet (Kines et al., 2010)

I forhold til den praktiske udvikling af app

en,

der indgår i

Styr

på støvet , udnyttede vi den

eksisterende opbygning af administrationsmodul og udformning af app

en.

Et andet vigtigt

element i brugen af app og andre auditværktøjer er, at de kombineres med dialog ofte om-

talt som den daglige samtale , et element vi

også har inddraget i dette projekt (Dyreborg et

al., 2008; Kines et al., 2010).

www.nfa.dk/safetyobserver

STYR PÅ STØVET

Side 35 af 97

PROJEKTETS IDE OG PROGRAMTEORI

Projektets programteori er udviklet på baggrund af de oven for beskrevne forudsætninger

og baggrunde. Motivationen til projektet udspringer som nævnt af den opmærksomhed, der

gives problemet med udsættelse for indånding af silikaholdigt støv i udlandet, såvel politisk i

EU som i forskningen, som vi ikke genfinder i dansk arbejdsmiljøregulering. Det forekommer

som en overset problemstilling i den danske arbejdsmiljøindsats, på trods af, at der forelig-

ger solid dansk arbejdsmedicinsk forskning og dokumentation af problemets alvorlighed,

omfang og særlige karakter. Der synes ikke på trods af denne viden at være en prioritering af

problemet i form af regelarbejde, tilsyn, vejledninger og støtte til de berørte brancher, der

modsvarer problemets karakter. Det, der især savnes, er viden, prioritering og metoder til at

håndtere problemet. Projektets grundlæggende idé udspringer af det tidligere samarbejde

med nedrivningsbranchen, en branche der har udviklet sin professionalisme bl.a. på bag-

grund af regulering af håndteringen af miljøskadelige stoffer, og som selv udtrykker et ønske

om bedre virkemidler til at forebygge udsættelse for støv. Projektet er fra starten udviklet

inden for rammerne af dette samarbejde. Tilsagn og opbakning fra Nedbrydningssektionens

bestyrelse og et indholdsmæssigt samarbejde med nogle KMA er i forbindelse

med udform-

ning af ansøgning var afgørende for at den blev til.

Figur 1: Projektets programteori

Selve interventionen bygger direkte på sikkerhedskulturforskningen og på metodeudviklin-

gen omkring Byggeriets sikkerhedsmålinger og App

en Safety Observer.

Med dette udgangspunkt formuleredes programteorien, som er illustreret i figur 1. I det føl-

gende beskrives programteoriens elementer, og der redegøres for, hvor de er blevet opfyldt

i praksis, samt hvilke ændringer vi har måttet foretage.

Målgruppen

i projektet er afgrænset til virksomheder i nedbrydningssektoren, som direkte

medvirkende målgruppe, endda kun de virksomheder, som ved projektets start indgik i Ned-

rivnings- og Miljøsaneringssektionen. Ved projektets start i 2015 var der 15 virksomheder

med, der er også 15 i dag i 2018, men nogle af de tidligere er enten trådt ud eller nedlagt, og

en række nye er kommet til, bl.a. i kraft af fusionen med asbestsanitørerne. Aftalen om at

medvirke aktivt i projektet omfattede ved projektets start otte virksomheder, der blev ud-

peget af sektionens bestyrelse efter forespørgsel fra denne. Af disse er de syv fortsat med-

Side 36 af 97

STYR PÅ STØVET

lemmer af sektionen, den ottende er gået i betalingsstandsning og ophørt. En af de otte

medvirkende valgte dog tidligt at trække sig fra aktiv deltagelse i projektet. Der har således

medvirket seks virksomheder gennem hele forløbet, og en der var med i opstarten, men

siden lukkede. Alle virksomheder i sektionen har to gange modtaget information om projek-

tet og dets resultater. Ligeledes er udlærte nedrivere blevet undervist i projektets metode på

et seminar arrangeret af nedriveruddannelsen ved Learnmark i Horsens. Målgruppen kan

således opdeles i en aktiv målgruppe og en passiv målgruppe.

I forhold til den enkelte virksomhed har vi haft kontakter på flere niveauer. Topledelserne

har vi mødtes med flere gange, når de var samlet i regi af Nedbrydningssektionen. Her har vi

drøftet projektet og dets fremdrift,

KMA erne har været

den direkte samarbejdspart, og vi

har løbende holdt møder med og for denne gruppe, ligesom vi i de enkelte cases har haft et

tæt samarbejde med

KMA en,

der også er blevet interviewet før og efter interventionerne.

Formænd og nedrivere har været involveret i case-arbejdet og har bidraget til udvikling og

afprøvning, ligesom de har bidraget gennem interview og spørgeskema. Dette har afspejlet

nogle af de vigtige komponenter for en større sammenhæng mellem forskning og praksis jf.

principperne ved

Knowledge, transfer and exchange Van Erd og Saunders,

2017, Lavis et

al., 2003, Graham et al., 2006)

–

som nævnes senere i afsnit 3.

Interventionen

har bestået i udvikling og afprøvning af virkemidlet

Styr

på støvet . I næste

afsnit går vi mere i detaljer med designet og udførelsen. Forløbet foregik i to runder: I første

runde udvikledes først en række redskaber på baggrund af en lang række tilgængelige for-

skellige metoder og redskaber, som blev afprøvet og løbende tilpasset på fire af de medvir-

kende virksomheder. Blandt disse virksomheder var den, som alligevel ikke ønskede at med-

virke, og den, der efter at have været med i opstarten, måtte lukke. På en af de øvrige virk-

somheder deltog vi i tre nedrivningsopgaver, så der samlet blev udført 4�½ forløb.

Prototypen var en samling af en række forskellige vurderingsprincipper og modeller for at

planlægge nedbrydningsopgaver og identificere de mest støvende opgaver for på denne

baggrund at planlægge den relevante og nødvendige støvforebyggelse ved den enkelte

opgave. Metodeudviklingen beskrives mere indgående i afsnit 4. Interventionen på arbejds-

pladserne var således meget dialogpræget, og der var mange justeringer. Medarbejderne på

de deltagende virksomheder blev interviewet og udfyldte spørgeskemaet. Målet var at etab-

lere en baseline. Det lykkedes dog ikke at gennemføre eftermåling vha. spørgeskemaet, her-

om mere i afsnit 4.

Fra prototypen udvikledes den første udgave af App-skemaet Styr på støvet . Denne var

således projektets første

output

og udgangspunktet for anden interventionsrunde. Denne

runde havde i langt højere grad karakter af afprøvning. KMA og formænd blev instrueret i

app

en,

og de anvendte den ved en konkret udvalgt opgave. Projektet fulgte ligeledes arbej-

det. Medarbejdere og formænd blev interviewet og udfyldte spørgeskema. Vi blev i denne

fase opmærksomme på, at mange af nedriverne manglede grundlæggende viden om risici

ved indånding af byggestøv, om silika og de sundhedsskader, der kan blive konsekvensen af

længere tids udsættelse for silikaholdigt støv. Vi udviklede derfor et instruktionsmateriale,

der anvendtes på pladserne. Alle fire virksomheder deltog, og vi gennemførte sammen med

to af virksomhederne to forløb, så vi i alt gennemførte seks forløb, heraf var der et forløb,

som kun blev delvist gennemført. Vi har siden valgt at tilføje en tredje runde, hvor vi på en

case tester den endelige udgave af app og vejledning.

Projektets outcome

opgør vi i forhold til, om de optræder på kort, mellemlangt eller langt

sigt. På kort sigt vurderer vi resultatet af samarbejdet med virksomhederne. Resultatet i

første runde er således, om vi blev i stand til at udforme en prototype, der kunne testes.

STYR PÅ STØVET

Side 37 af 97

Output efter anden runde baseres på virksomhedernes oplevelse af at teste prototypen. Vi

registrerede således såvel, hvordan

KMA er, formænd og nedrivere

oplevede at anvende

app

en, samt om den

kan dokumenteres at have haft betydning for den viden, medarbejder-

ne på pladsen havde om støv, for de forebyggelsestiltag der blev bragt i anvendelse, og om

de oplevede metoden som brugbar og anvendelig andre steder.

Outcome på mellemlangt

sigt handler om, hvorvidt virkemidlet Styr på støvet finder anven-

delse eller på anden måde inspirerer til den praksis, der er i branchen i forhold til at forebyg-

ge. Styr på støvet omfatter app

en, vejledningen i

opsætning og brug af denne, instruktion i

sundhedsskader ved udsættelse for silikaholdigt støv samt et katalog over de praktiske ide-

er, der er iagttaget og beskrevet under projektet. Det er tanken at etablere en dynamisk

dialog om brugen og eventuelle muligheder for at integrere dele af metoden i fx andre alle-

rede brugte runderingsværktøjer. Dette gøres i første omgang ved at fastholde to årlige

møder med KMA–kredsen efter projektets officielle afslutning.

Outcome på langt

sigt handler om, at der på landsplan skabes større opmærksomhed om

problemet med silikaholdigt støv, samt at der såvel gennem regulering, kontrol, undervis-

ning, information, professionel vejledning og gennem branchernes og virksomhedernes

egen indsats prioriteres at forebygge udsættelse for byggestøv. Samt at dette naturligvis på

et endnu længere sigt reducerer omfanget af mennesker, der efter et arbejdsliv i nedrivning,

byggeri eller andre støvende arbejdsområder, må forlade arbejdsmarkedet i utide og får

dårlige leveår belastet af KOL eller andre lungelidelser. Det står dog uden for dette projekts

rammer at dokumentere, om dette sker.

Side 38 af 97

STYR PÅ STØVET

PROJEKTETS DESIGN OG METODE

Vi har i projektet stillet spørgsmålet om et virkemiddel, baseret på de positive erfaringer med

at begrænse omfanget af ulykker gennem udvikling af en god sikkerhedskultur, kan tilpasses

og anvendes til at styrke danske nedrivningsvirksomheders evne til at udvikle og fastholde

en god forebyggelseskultur over for udsættelse for sundhedsskadeligt støv. Vi vil søge at

svare på dette spørgsmål ved at udvikle og teste

et værktøj

, der kan anvendes i nedriv-

ningsbranchen til at styrke forebyggelsen af udsættelse for støv. Det gøres i et tæt samar-

bejde med otte ud af 15 virksomheder, der ved projektets start var medlemmer af Nedbryd-

ningssektionen under Dansk Byggeri.

Projektets design er derfor opbygget omkring denne udvikling og test. For at svare på det

overordnede spørgsmål er testen designet til at svare på følgende delspørgsmål:

•

Kan der udvikles et

’sikkerhedskultur’-værktøj

på baggrund af andre erfaringer med fo-

rebyggelse primært fra sikkerhedsforskningen i samarbejde med virksomhederne?

Kan værktøjet anvendes i praksis og opleves det brugbart, relevant og holdbart af ak-

tørerne i virksomhederne?

Hvilke faktorer (mekanismer) fremmer og hæmmer mulighederne for, at det kan bru-

ges i praksis?

Forudsætningen for et sådant design var, at virksomhederne som udgangspunkt var positive

over for at bidrage, men der har været forskel på vilje, tid og evne til at implementere nye

tiltag og medvirke aktivt i projektet. Projektets udgangspunkt var et samarbejde med centra-

le aktører i nedrivningsbranchen. Vi ønskede at udvikle projektet efter principperne for

Knowledge Transfer Exchange (Van Erd og Saunders, 2017, Lavis et al., 2003, Graham et al.,

2006). Udvekslingsperspektivet (knowledge exchange) bygger på, at udveksling af informa-

tion, ideer og erfaringer mellem dem, der producerer forskning, og dem, der er brugere af

forskning, prioriteres. Det forudsætter opbygning af relationer og gensidig identifikation af

de processer, der bringer viden i spil og skaber feedback. Grundlaget for udveksling af ideer

og erfaringer er, at forskere bistår brugerne i at opbygge kapacitet til at anvende forsknings-

viden, og brugerne hjælper forskere med at gøre deres forskningsresultater mere relevante

for praktikere. Sådanne forskningsprocesser er ressourcekrævende, og der foreligger få

anvisninger på, hvordan det kan gøres. Det har i dette projekt medført, at vi foretog en æn-

dring af det oprindelige design i forhold til det, vi lærte gennem udviklingen af værktøjet

3.1

Justeringer af designet

I det oprindelige design forestillede vi os en mere færdig udvikling af værktøjet, før vi indled-

te testen gennem interventioner på nedrivningspladser. Vi delte de otte cases i to grupper

og planlagde at gennemføre

et cluster-crossover interventionsstudie Reich & Milstone,

2014). Det viste sig hurtigt bl.a. gennem samarbejdet med

KMA erne, at det var vanskeligt

for os at udvikle et værktøj, der kunne anvendes i branchen uden en meget tættere, løbende

dialog med aktørerne. Vi ændrede derfor designet til et to faset udviklingstest-

interventionsstudie . Således blev den første runde brugt til at justere og tilpasse vores

grundidé til et værktøj, og den anden runde blev brugt til at teste den prototype, der udvik-

ledes på baggrund af resultaterne i første runde.

Det oprindelige design omfattede også en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige ansat-

te før og efter første fase og før og efter anden fase. Denne undersøgelse viste det sig ikke

muligt at gennemføre. Vi har i stedet gennemført en tværsnitsundersøgelse blandt de ansat-

STYR PÅ STØVET

Side 39 af 97

te, der har været med på case-opgaverne. Den første forhindring var virksomhedernes mang-

lende evne til at give kontaktmuligheder til medarbejderne. Det skyldes primært, at mange

ud over en mindre fast stab, er i kortvarig ansættelse, samt at meget arbejde udføres af ind-

lejet arbejdskraft, og vi havde ingen kontakt med de firmaer, der leverede denne arbejds-

kraft. Derfor reducerede vi målgruppen for spørgeskemaet til de medarbejdere, der medvir-

kede på de opgaver, vi fulgte. Skemaet er lavet i en dansk, rumænsk, polsk og engelsk udga-

ve og er nærmere beskrevet i afsnit 4.4. Vi ønskede dog fortsat at gennemføre undersøgel-

sen før og efter interventionerne. Det viste sig imidlertid, at på alle - bortset fra to

–

de plad-

ser, vi foretog interventionen, var mandskabet skiftet ud eller flyttet til andre opgaver, inden

vi havde afsluttet interventionen. Endelig erfarede vi i nogle tilfælde, at de udenlandske

medarbejdere afleverede skemaer, som var identisk udfyldt. Vi valgte på denne baggrund at

udelade før- og eftermålingen, men anvende før-målingerne som en tværsnitsundersøgelse

af medarbejdere og formænds oplevelse af forebyggelseskulturen.

3.2 Det overordnede design

Projektet kom således til at forløbe i fem faser:

Udviklings-

cases:

Udvikling i 3

+ 2 halve

cases

Forstudie:

Udvikling af

grundide til

værktøj

Testcases:

Afprøvning i

6 cases

Endelig

udformning

af værktøj

(en case)

Analyse og

Formidling

Figur 2: Projektets faser

3.2.1 Forstudiet

Forstudiet omfattede et mindre litteraturstudie af forskningen og praksis inden for interven-

tioner med henblik på at påvirke sikkerhedskulturen og interventioner gennem at reducere

udsættelsen for støv. I forhold til sikkerhedskultur anvendte vi primært vidensgrundlaget fra

udvikling af Toolbox-metoden (Jeschke et al., 2017, Kines et al. 2016) og reviewstudiet (Dyre-

borg et al., 2013), der samlede tilgængelig viden om forebyggelse. Vi hentede megen inspira-

tion fra eksisterende vejledninger og værktøjer og det grundlag, disse var udviklet på. Det

drejede sig blandt andet om:

•

Planlægningsguide

–

Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde, Dansk Byg-

geri

–

Nedbrydningssektionen 2003

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning

–

Drejebog. Forebyggelsespakke

fra Fonden for Forebyggelse og fastholdelse

Sikkerhedsrunderinger

–

forebyggelse af arbejdsulykker. Industriens Branchear-

bejdsmiljøråd 2006

Mønsterarbejdspladsen –

metode til intern sikkerhedsdokumentation. Thomas Fløe

–

Nul arbejdsulykker

Byggeriets sikkerhedsmålinger

–

et værktøj til at overvåge og forbedre arbejdsmiljø-

et på byggepladsen. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg 2007 (samt fak-

tablad om BS--måling på mindre byggepladser)

Side 40 af 97

STYR PÅ STØVET

Ikke mindst den sidstnævnte Byggeriets Sikkerhedsmålinger og materialet bag ToolBox-

træningsprogrammet blev kilde til flere af de analysemetoder, der indgik i den første udgave

af vores værktøj

Desuden hentede vi inspiration og metoder fra en række værktøjer udviklet specifikt med

fokus på at begrænse udsættelsen for støv:

•

Branchevejledning om støv på byggepladsen , BAR bygge og anlæg, 2001 revideret i

2017 (blandt andet på baggrund af input fra dette projekt)

Vejledning for god praksis for sundhedsmæssig beskyttelse for medarbejdere gen-

nem god håndtering og brug af krystallinsk silika og produkter

som indeholder det .

Udgivet af NEPSI, 25.10.2006. www.nepsi.eu (den danske udgave er maskinoversat,

vi anvendte derfor den engelske)

Guidance for National Labour Inspectors on addressing risks from worker exposure

to respirable crystalline silica (RCS) on construction sites

. Senior Labour Inspectors

Committee (SLIC). October 2016

Create a plan –

to control the dust

SILICA SAFE - CPWR

—

The Center for Construc-

tion Research and Training (International leader in applied research and training for

the construction industry, and serves as the National Construction Center for the Na-

tional Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH).

•

En vigtig kilde var også notater fra Byggeriets arbejdsmiljøbus (Bam-bus, 2014), der i 2014

gennemførte projektet: Bekæmpelse af støv i byggeriet

. Projektet er afrapporteret i nota-

terne:

Bekæmpelse af støv i byggeriet fra

og i Forsøg med støvfrit byggeri i forbindel-

se med ombygning af Slagelse Sygehus.

I forhold til udformning og indhold, samt overvejelser over anvendelse og fokus foretog vi en

række interview efter princippet om

nøglepersonsinterview key informant

interview)

(Marshall, 1996). Nøglepersonsinterview udnytter 2. håndserfaringer fra personer med bredt

kendskab til gældende praksis i branchen. Interviewene omfattede to udvalgte konsulenter

fra Bam-bus og tre centrale personer fra Nedrivningssektionen og Dansk Byggeri, to undervi-

sere ved nedrivningsuddannelsen på Learnmark Horsens samt et gruppeinterview med de

øvrige Bam-bus-konsulenter, der har erfaring fra besøg i bygge- og anlægsvirksomheder med

opmærksomhed på støvproblemet.

Litteraturstudiet og data fra de kvalitative interview var grundlaget

for udformning af

den

første

prototype for intervention

med tilhørende hjælpeværktøjer, auditskema, vejledning

m.m.

Desuden blev der udviklet interviewguides til interview med henholdsvis formænd og nedri-

vere, en drejebog for interventionsforløbet samt et observationsskema til observation ved

pladsbesøg. Spørgeskema til nedrivere blev udviklet på baggrund af Nordic Safety Climate

Questionnaire (NOSACQ-50; Kines et al., 2011). Spørgsmålene blev tilpasset nedrivningsbran-

chens vilkår og det forhold, at der er tale om støveksponering og ikke ulykkesrisiko. Sikker-

hedsklima i de oprindelige skemaer

er defineret som arbejdsgruppens

delte opfattelse af

ledelsens og gruppens politikker, procedure og praksis . Det opsamler medarbejdere og le-

deres opfattelse af værdien af sikkerhed i organisationen som en afgørende faktor i at fore-

bygge ulykker

–

også når der arbejdes under tidspres. Vi erstattede sikkerhed med det at

undgå at indånde sundhedsskadeligt støv, og vi opfatter organisationen som den aktuelle

nedrivningsopgave. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål inden for seks af de syv dimensi-

oner, som går igen fra NOSACQ-50: 1) Prioritering af forebyggelse af støveksponering og

viden herom, 2) ledelsens vilje og evne, 3) medarbejdernes inddragelse og engagement, 4)

medarbejdernes prioritering af forebyggelse og accept af risici for støveksponering, 5)

STYR PÅ STØVET

Side 41 af 97

kommunikation om forebyggelse og gensidig tillid ift. fælles strategi og

begrænsning af by-

standers exposure og tillid til regler, procedurer og hjælpemidler til forebyggelse af støv-

eksponering.

3.2.2 Udviklingscasene

Den udviklede prototype

blev drøftet i flere omgange med KMA erne fra de medvirkende

virksomheder. Den bestod af:

•

En oversigtsfigur, der udpegede syv trin, som skal indgå i den plan, der skal laves for

den konkrete nedbrydningsopgave

Fem hjælpeskemaer til udbygning af de syv trin

En plan for gennemførelse af audits

Inspiration til den fokuserede samtale om støv

Et grundskema til brug ved audits

En drejebog for

hele interventionen

Materialet var printet på papir og i farver. De fem hjælpeskemaer omfattede: a) oversigt

over pladsen

–

udpegning af transportveje og placering af de mest støvende opgaver, b)

forløbet af opgaven

–

udpegning af de forskellige faser i opgaven og beskrivelse af de stø-

vende processer og situationer, herunder fokus på manuelle opgaver, affaldshåndtering,

nødvendige hjælpemidler og deres tilgængelighed, c) hjælpeskema til vurdering af risiko

vurderet efter forekomst og omfang af støvudsættelse d) plan for gennemførelse af audit og

e) bruttospørgsmål til auditskema

–

udgangspunkt for at udvikle et skema tilpasset den kon-

krete opgave (se bilag 1 for skemaerne i detaljer).

I samarbejde med de fire virksomheder i første cluster udvalgtes opgaver, der skulle indgå

som cases. Vores ønske til opgaverne

beskrev vi således:

Opgaven(erne) skal helst være af

et vist omfang, dvs. være af mindst to ugers varighed og beskæftige mindst fem mand, dog

gerne flere. Det første, der sker, er, at vi mødes med dig og evt. den formand, der bliver an-

svarlig for opgaven, for at tilpasse værktøjet til jeres virksomhed og til den konkrete opgave

citat fra mail sendt til KMA er i virksomhederne

Tanken er, at planen laves, før opgaven går i gang, men når pladsen, skurvogne osv. netop er

etableret. Planen laves af KMA, evt. projektleder og formand. Vi bistod processen i alle cases.

Figuren med de syv trin er vist i figur 2, tanken er, at man med fokus på den konkrete opga-

ve, der skal til at starte, gennemgår hvert af de syv temaer. Figuren placeres på bordet i en

A3-udgave. Derefter drøfter man tema for tema, hvilke problemer der kan opstå, hvad der

skal gøres for at imødekomme dem, fx ved at sikre, at hjælpemidler, der ellers ikke er på

pladsen, bliver tilgængelige. Der inddrages de medvirkendes erfaringer fra andre tilsvarende

opgaver, og man går evt. en runde på sitet. Det afgørende er at udpege de særligt støvende

opgaver og områder og planlægge den nødvendige forebyggelse her.

Side 42 af 97

STYR PÅ STØVET

Figur 3: Støvplanen trin for trin

Detaljerne og logistikken i gennemførelsen af de fire udviklingsforløb i de fire virksomheder

inden for seks måneder blev fastlagt i en workshop

med KMA erne,

inden interventionerne

gik i gang. Virksomhedernes bidrag var, ud over at åbne for interventionen, at deltage i at

udarbejde forebyggelsesplanerne og, styret af arbejdsgruppen (forsker, KMA og formand),

sikre gennemførelsen i form af løbende audit med det tilpassede skema, arrangere gennem-

førelsen af interview med formand og udvalgte medarbejdere. Forskergruppen stod for

gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen, men det var nødvendigt med støtte fra virk-

somheden til uddeling af spørgeskemaerne. I flere tilfælde udførtes spørgeskemaundersø-

gelsen som et struktureret interview, eller der blev givet sproglig støtte under udfyldelsen af

skemaerne på pladsen. Tilsvarende var det ofte også nødvendigt, at forskerne bidrog til

gennemførelse af audits, når nedrivningsopgaverne udførtes. Forskergruppen udarbejdede

en case-rapport for hver opgave, der beskrev, hvordan planen blev gennemført i praksis.

En af virksomhederne meldte tidligt ud, at de alligevel ikke ønskede at deltage. Der blev der-

for først kun gennemført tre testcases på tre forskellige virksomheder. To af disse blev dog

ikke afsluttet, og derfor blev der gennemførte endnu to cases på en af de medvirkende virk-

somheder. Således blev der gennemført to halve og tre fulde case-forløb.

3.2.3 Testcasene

På baggrund af udviklingscasene udarbejdede vi

–

igen med støtte fra KMA-gruppen - en

prototype af værktøjet. Den blev bygget op omkring 7-trins-skemaet og udviklingen af audit-

skemaet. Hjælpeskemaerne udgik og blev integreret i vejledningen til 7-trins-skemaet, der

omtaltes som Støvplanen – trin for trin .

Auditskemaet blev indarbejdet i et skema til

APP en

Safety Observer og

fik navnet Styr på støvet .

Processen var beskrevet som følgende: På det indledende møde foretages drøftelsen af den

nye nedbrydningsopgave og udfordringerne ift. at forebygge støv. Der laves en oversigt over

udfordringerne ift. 7-trins-skemaet. Derefter sammenholdes denne oversigt med et udarbej-

det bruttoskema til Styr på støvet , som findes på app

ens

hjemmeside. Forskerne kunne

åbne dette via adgang til en virksomheds app-administrationsmodule allerede på opstarts-

mødet på pladsen. KMA, formand, evt. projektleder og forsker enes om at fjerne og tilføje

STYR PÅ STØVET

Side 43 af 97

punkter i auditskemaet. Når dette er færdigt gemmes det på hjemmesiden, navngivet med

virksomheden og den aktuelle plads. Skemaet gøres tilgængeligt for formand og KMA gen-

nem app en på deres smartphone/tablet.

Derefter foretages en rundering, hvor formanden

tester og instrueres i at gennemføre audit. Der laves endelig en plan for, hvor mange audits

der gennemføres, fx vælges typisk en gang om ugen.

Tilsvarende udviklingscasene blev der gennemført interview med formand og udvalgte ned-

rivere, ligesom spørgeskemaet blev uddelt, udfyldt og indsamlet. Forskerne fulgte casene

gennem løbende kontakt til såvel KMA som formand og ved jævnlige besøg.

Der blev opstartet seks cases, heraf blev en afbrudt, da opgaven blev stoppet fra bygherre,

og en fik et andet forløb end forventet, da den kom til at handle om fjernelse af gammelt

støv på et loft. Her anvendtes app

en ikke.

Fire cases

–

hvoraf de to var valgt af samme virk-

somhed

–

blev gennemført.

Standard observationsskema for støv i nedrivningsbranchen

Indretning af arbejdsområder - der hvor man arbejder

•

Der foretages en registrering pr. objekt eller område (maks. 50m2).

Vær opmærksom på:

Afdækning, afskærmning, indpakning, forsegling, osv.

Luftrensning og udsugning - er de til stede og filterskift overholdt

Vanding

1.1. Afdækning, afskærmning, indpakning, forsegling, osv.

1.2. Luftrensning og udsugning

1.3. Vanding

2. Orden og ryddelighed

•

En registrering pr. objekt eller område (maks. 50m2), fx arbejdsområder, adgangsveje, trans-

portveje, trapper, stilladser, lifte, platforme, containere, osv.

Vær opmærksom på:

Holdes rent for støv, fx støvsuget eller vådsvabet

Undgå fejning

Støvende affald fjernes

Andet affald fjernes, sorteres og/eller samles i bunker, spande, poser, osv.

Støvdæmpning ved fx containerfyldning

Faremærkning af affald

Farligt affald håndteres og bortskaffes forsvarligt

Relevant afmærkning af særlige støvende arbejdsområder

Relevant skiltning fx værnemidler, førstehjælp, osv.

Tilstedeværelse af førstehjælpsudstyr fx øjenskyller

2.1. Oprydning

2.2. Rengøring - med støvsugning eller vådsvabning

2.3. Skiltning, afmærkning og faremærkning

2.4. Førstehjælpsudstyr

3. Tekniske hjælpemidler, maskiner og værktøj

•

En registrering pr. teknisk hjælpemiddel - herunder maskiner og værktøj

Vær opmærksom på:

Aftalte tekniske hjælpemidler inkl. støvreducerende udstyr er til stede jf. arbejdsplanen

Tekniske hjælpemidler bruges korrekt ift. støvreduktion

Side 44 af 97

STYR PÅ STØVET

3.1. Tekniske hjælpemidler er til stede

3.2. Tekniske hjælpemidler bruges korrekt ift. støvreduktion

3.3. Tekniske hjælpemidler er vedligeholdt og funktionsduelige

4. Velfærdsforanstaltninger

•

En registrering pr. objekt eller område, fx skurby, skurvogn, miljøvogn, omklædningsfaciliteter,

toilet, badfaciliteter, opholds-/spiserum, osv.

Vær opmærksom på:

Ordentlige og rene skurforhold

Separate omklædningsrum for gangtøj og arbejdstøj fx i forbindelse med arbejde med støvende

processer, epoxy, PU-skum, asbest, forurenet jord osv.

Skift/rensning af arbejdstøj inden spisepause

Skift af arbejdstøj/rensning af støvet arbejdstøj inden spisepause

Toilet- og badefaciliteterne udstyres med varmt og koldt vand

4.1. Skurplads

4.2. Miljøvogn - hvis påkrævet

4.3. Omklædningsrum

4.4. Toiletter

4.5. Badfaciliteter

4.6. Benyttes bad generelt (Ja/nej)

4.7. Opholds-/spiserum

4.8. Skift/rensning af arbejdstøj inden spisepause

5. Personlige værnemidler

•

En registrering på hver person

Vær opmærksom på:

Aftalte personlige værnemidler er til stede jf. arbejdsplanen, fx åndedrætsværn, handsker,

dragt, briller, osv.

Personlige værnemidler bruges korrekt

5.1. Værnemiddel er til stede - som aftalt

5.2. Værnemiddel anvendes korrekt

5.3. Er valget af værnemidler korrekt

Faktaboks 6: Standardskema til udvikling af app, der bruges ved audit. På planlægningsmø-

det fjernes irrelevante spørgsmål, og der tilføjes andre. Som udgangspunkt fastholdes de

fem hovedgrupper (Se også bilag 10)

Resultaterne fra testcasene

blev anvendt til en yderligere tilpasning af værktøjet

Styr på

støvet

. Det drejede sig om udarbejdelse af det endelige bruttoskema til audit, der nu er til-

gængeligt på hjemmesiden (se fig. 3). Desuden er der udarbejdet: en vejledning til udarbej-

delse af støvplan ved opstart af opgaver og løbende gennemførelse af audit, en vejledning i

opsætning af app

en,

et materiale til at orientere om sundhedsrisici ved indånding af støv til

brug på pladsen samt et katalog med en samling af de problemer og løsninger, der har været

fokus på i de forskellige cases.

Den færdige udgave af Styr på støvet er afslutningsvis blevet testet endnu en gang i en

ekstra case.

STYR PÅ STØVET

Side 45 af 97

3.3 Interventionsdesignet

På baggrund af forundersøgelsen blev der udviklet en drejebog for interventionsforløbene i

udviklingscasene. Den blev løbende justeret og tilpasset i anden runde til testcasene. Den

grundlæggende model blev dog fastholdt. De opgaver, der blev udvalgt, var naturligt meget

forskellige, virksomhederne varierer i organisering, bemanding m.m. Hver case fik derfor sit

eget særpræg, og den tværgående analyse baserer sig på den overordnede programteori og

ikke på interventionsdesignet. I figur 4 er den tidlige udgave af den generelle drejebog vist.

Drejebogen blev løbende justeret, bl.a. indgik i senere udgaver information om sundhedsrisi-

ci ved udsættelse for silika og støtte til afholdelse af daglige samtaler om støvforebyggelse.

Forløbet var bygget op omkring de tre centrale aktiviteter på pladsen:

Opstartsmødet, run-

deringsøvelsen og afslutningsmødet.

Forud for opstartsmødet aftaltes med virksomheden, hvilken opgave de fandt velegnet til

projektet (min. 5 mand i sjak, løber over et par uger, helst ikke for mange andre entreprenø-

rer på pladsen). Virksomheden blev bedt om at informere de personer, der skulle involveres,

og planlægge det første møde, herunder muligheden for at interviewe et udvalgt antal med-

arbejdere og uddele spørgeskemaer (i flere tilfælde var det alle, da der ofte kun medvirker et

eller to sjak ved opgaverne ved opstart.) Vi sendte gerne en mail med papirerne inden mø-

det, men medbragte modeller og figurer på A3-ark. Erfaringen var, at man ikke læste papirer

på forhånd.

Side 46 af 97

STYR PÅ STØVET

Tids-

punkt

Tid

timer

Medbring

Aktivitet

Indhold

Deltagere

Udover for-

skere

Produkt

1.uge

Støvplanlægnings-

skemaer

Spørgeskemaer

Hjelm

Sikkerhedssko

Evt. wienerbrød

Opstartsmøde

(på pladsen ved

den valgte opga-

ve)

Drøfte støvplan

Uddele spørgeskemaer

Træffe aftaler om videre

forløb

KMA,

formand

Logbog

Støvplan eller

referat

2. uge

iPad eller

runderingsskema-

Hjelm, sikkerheds-

sko

Runderings-

øvelse

Foretage 1. rundering

sammen med formand

eller KMA

Evt. justere skemaet

efterfølgende

Formand eller

KMA

Spørgeske-

maer

Runderings-

rapport

Begge sendes

til NFA

Runderings-

rapporter el.

udfyldte

skemaer

Sendes til

NFA

Jævn-

ligt

Opfølgning

Download runderings-

rapporter eller hent

runderingsskemaer

Send til NFA

Midt-

vejs

Inden

opga-

ven

slutter

Opfølgnings-

møde

Diktafon

Spørgeguides

Evalueringsinter-

view

Tjekke fremdrift

Evt. justere

Formand

KMA

Virksomheds-

ejer/direktør

KMA

Sjakmed-

lemmer

Evt. tolk

Logbog

Interviewre-

ferater el.

udskrifter

Ved

afslut-

ning

Spørgeskemaer

Afslutningsmøde

Uddele spørgeskemaer

Drøfte erfaringer

Formand eller

KMA

Logbog

Spørgeske-

maer

Runderings-

rapport

Begge sendes

til NFA

Faktaboks 7: Drejebog for støvinterventionen

STYR PÅ STØVET

Side 47 af 97

3.3.1 Opstartsmødet

Her var inviteret virksomhedens KMA, formand på den valgte opgave, arbejdsmiljørepræ-

sentanten (AMR) på pladsen og den case-ansvarlige fra forskergruppen. Kun i et enkelt til-

fælde var der en AMR på pladsen, da, selv i relativt kortvarige processer, bemandingen æn-

drer sig i løbet af projektet. I to tilfælde deltog projektlederen også. Formålet var at lave en

støvforebyggelsesplan for den konkrete opgave, der nu skulle i gang. Først orienterede for-

skerne om projektet, og man drøftede deres erfaringen med støv og forebyggelse. I flere af

virksomhederne var der allerede meget opmærksomhed på problemet, og man havde pro-

cedurer og hjælpemidler, sådan at vi tog udgangspunkt i den planlægning, som virksomhe-

den allerede havde foretaget. Herefter gik man en runde på nedrivningspladsen, derefter

gennemgik formanden den planlagte afvikling af opgaven, hvorefter 7-trins-modellen blev

brugt som udgangspunkt for at gå pladsen og opgaven igennem og udpege de særligt stø-

vende situationer. På baggrund af standardskemaet enedes man herefter om indholdet i

runderingsskemaet.

Efter dette møde gennemførtes interview af formand og udvalgte medarbejdere. Enten

deltes spørgeskemaerne ud til de øvrige eller det aftaltes, hvordan de blev uddelt og indsam-

let.

Forskerne beskrev mødet i en logbog. Efterfølgende udarbejdes runderingsskemaet (audit-

skemaet) efter aftalen på mødet. I udviklingscasene blev de første lavet i en papirudgave, og

derefter kunne de vælge mellem en iPad-udgave eller papir. I testcasene blev alle skemaer

udformet efter standardskemaet i Styr

på støvet

App en,

og anvendt af formændene vha.

en iPad

–

enten firmaets egen eller en udlånt af projektet. Skemaet sendtes til formand og

KMA og justeredes evt. efter deres kommentarer. Ifm. opstartsmødet skal det også nævnes,

at der skulle indgås aftaler

med formændene om daglige samtaler , at sætte skilte op, og om

Side 48 af 97

STYR PÅ STØVET

at pladsen er med i projektet (med henblik på at bidrage til korpsånd og begejstring blandt

medarbejderne for at gå aktivt ind i projektet).

3.3.2 Runderingsøvelse

Den første rundering gennemførte forskerne sammen med formand eller KMA. Det var især

vigtigt at lære dem princippet om, at der skal foretages så mange observationer som muligt -

og efter samme princip som i byggeriets sikkerhedsmålinger. Vi uddelte i nogle tilfælde BAR

BAs branchevejledning om byggeriets sikkerhedsmålinger, hvis denne ikke var kendt.

Der aftaltes evt. opfølgningsbesøg på pladsen. Omfanget varierede mellem casene. I testca-

sene, hvor app

en blev anvendt,

kunne vi følge runderingen, idet runderingsrapporterne blev

uploaded på hjemmesiden via

app ens

administrationsmodul. Rapporterne blev downloaded

og sendt til NFA.

3.3.3 Information om sundhedsfarer

I testcasene blev vi opmærksomme på det problem, at nedriverne på pladserne ofte havde

meget begrænset viden om de sundhedsfarer, der knytter sig til indånding af støv og særligt

betydningen af indholdet af silika. Der var en generel viden om, at støv skal man undgå, men

viden om hvorfor var begrænset til, at det er irriterende, og man hoster meget. Vi udviklede

derfor en lille peptalk tilknyttet fem plakater om sundhedsrisici ved indånding af støv. Pep-

talken blev afholdt på pladsen, og plakaterne blev hængende i skurvognen.

3.3.4 Afslutningsmødet

Her deltog igen formand og KMA. Først drøftedes erfaringerne med runderingen, vurderin-

ger af brugbarhed og muligheder for at integrere med andre runderinger, og man gennem-

gik planen ift., hvilke udfordringer der havde været ved at opfylde den.

Planen var, at vi på dette møde skulle gentage spørgeskemaundersøgelse på samme måde

som ved opstart. Realiteten var imidlertid, at de folk, der havde været på opgaven, var flyttet

til en anden plads, før opgaven sluttede, og en mindre gruppe

–

undertiden helt andre folk

–

stod for afslutningen. Det galt såvel, når det var firmaets egne folk, som når der var tale om

indlejet arbejdskraft.

STYR PÅ STØVET

Side 49 af 97

RESULTATER

Resultaterne fra projektet hidrører fra de forskellige dele af aktiviteterne, som vi i det føl-

gende vil opgøre særskilt, da der er tale om meget forskellige typer af data med forskellig

udsagnskraft. I det følgende afsnit vil vi på baggrund af alle resultater lave en tværgående

analyse med henblik på at besvare vores overordnede spørgsmål: Kan et virkemiddel som

Styr på støvet

styrke branchens evne og vilje til at udvikle og fastholde en forebyggelses-

kultur over for støv?

Resultaterne opdeler vi i:

•

Resultaterne af forstudiet. Her fik vi fra litteratur og nøglepersonsinterview etable-

ret en forståelse af det gældende grundlag ift. til regulering, viden og anvisninger på

god praksis over for støvudsættelse, nedbrydningsbranchens forhold til problemstil-

lingen, nedrivningsarbejdets vilkår samt omfanget og karakteren af eksponeringen

for støv og eksisterende forebyggelsespraksis. En slags baseline ift. branchens til-

gang til støvproblemet.

Resultater af udviklingscasene. Ud fra disse fik vi udviklet prototypen på værktøjet:

Styr på støvet

. Data udgøres af case-rapporter, interview og runderingsresultater.

Resultater af testcasene. Her fik vi afprøvet

Styr

på støvet og vurderet værktøjets

brugbarhed og branchens aktørers motivation til at udvikle og fastholde en proaktiv

forebyggelsesindsats over for støvudsættelse. Data udgøres af case-rapporter, in-

terview og runderingsresultater.

Spørgeskemaundersøgelsen. Som omtalt måtte vi afstå fra at gennemføre før- og

eftermålinger. Spørgeskemaresultaterne udgør i stedet en tværsnitundersøgelse af

medarbejderes og formænds vurdering af støvproblemet og forebyggelsespraksis.

Afsluttende interview med KMA er samt referater fra møderne med KMA erne. Disse

data omfatter

KMA ernes

holdning til branchens udfordringer, støvproblemet og

muligheder og begrænsninger i at udvikle en proaktiv forebyggelsesstrategi.

•

4.1

Forstudiet

Formålet med forstudiet var først og fremmest at gøre ideen bag projektet mere konkret.

Der var tre temaer, vi ønskede at få en dybere forståelse af: i) Brugen af metoder til identifi-

kation og kontrol af eksponeringer, ii) udfordringerne i forhold til at forebygge udsættelse

for støv, og iii) nedrivningsbranchens forudsætninger og vilkår for at finde

denne type værk-

tøj relevant.

4.1.1 Byggeriets sikkerhedsmåling

meget væsentlig inspiration for udviklingen af

Styr

på støvet

var Byggeriets Sikkerheds-

målinger (BAR BA 2007). Det omtales som et værktøj til at overvåge og forbedre arbejdsmil-

jøet på byggepladsen. Det omfatter således også som et enkelt delelement fokus på støv,

men er rettet mod arbejdsmiljøet samlet set.

Der er en række elementer i BS

–

målinger som vi har kopieret til udviklingen af

Styr

på stø-

vet . Først og fremmest grundideen: at man laver en plan over, hvordan man ønsker, det skal

være, den positive beskrivelse af arbejdsmiljø, og derefter tjekker om den overholdes, og

hvis ikke prioriterer at justere. Tilsvarende omfatter

Styr

på støvet både en planlægningsdel

med udpegning af, hvordan arbejdet skal udføres, og en kontroldel, der undersøger om pla-

nen følges.

Der er dog også en række udfordringer ved metoden. Det kræver instruktion og læring at

bruge metoden systematisk. Det er ikke nok at kunne det tekniske, man skal sættes grundigt

ind i og acceptere præmissen om, at forudsætninger er en god og detaljeret plan, hvor man

Side 50 af 97

STYR PÅ STØVET

har anvendt eksisterende viden om, hvad der kan gå galt, og hvor man let overser forebyg-

gelsen. Det forudsætter igen, at alle parter dvs. bygherre, projekterende, AM-professionel,

arbejdsmiljørepræsentant, formand og medarbejderne er bekendt med, at metoden bliver

anvendt og bidrager til udbyttet eller i hvert fald undgår at nedprioritere eller begrænse, at

den bruges på pladserne. Endelig er metoden, selvom den er enkel, tidskrævende, og det er

derfor afgørende, at de, der skal anvende den, accepterer at bruge den fornødne tid. Den

kan derfor komme i karambolage med andre runderingsmetoder, som også anvendes, som

fx runderinger, der indgår i kvalitetsprocedurer. Der er dog gode muligheder for at integrere

metoden i andre audits og runderinger.

4.1.2 Udenlandske vejledninger

Vi hentede også inspiration fra en række udenlandske metoder, der har et direkte fokus på

støv og navnlig på silikaholdigt støv. EU-organisationen NEPSI (European Network for Silika)

er dannet af the Employee and Employer European sectoral association

og fungerer på

grundlag af aftalen: Agreement on Workers Health Protection through the Good Handling

and Use of Crystalline Silica and Products containing it

, som blev

indgået i april 2006. I regi

af NEPSI har en forskergruppe udarbejdet vejledningen:

Vejledning for god praksis for

sundhedsmæssig beskyttelse for medarbejdere gennem god håndtering og brug af krystal-

linsk silika og produkter, som indeholder det

. Udgivet af NEPSI, . .

www.nepsi.eu.

Der er tale om en meget ambitiøs vejledning, der søger at samle tilgængelig viden om sund-

hedsrisici ved og forebyggelse af udsættelse for silikaholdigt støv. Gennemgangen af fore-

komsten af silika og forebyggelsesmetoder er derfor meget grundig. Vejledningen i sig selv

er meget klassisk i sin opbygning og bygger på at overbevise læseren gennem tung doku-

mentation. Målgruppen er således professionelle.

Vi har dog ladet os inspirere af afsnittet om sundhedsrisici til den vejledning, vi lavede til brug

som information på pladserne. I forhold til forebyggelsesstrategier har vi brugt den tanke-

gang, vejledningsdelen er opbygget efter: Vurdering, Kontrol, Overvågning og Uddannelse.

Fire principper og en rækkefølge-logik, vi også har inddraget i

Styr

på støvet . Som et bilag til

denne vejledning er der lavet tre logikmodeller til risikostyring, der kan anvendes til at un-

dersøge henholdsvis: a) hvordan afgøres, hvilke personer der er eksponeret for silika på en

byggeplads? b) hvordan gennemføres en vurdering af personlig eksponering for silika? og c)

hvordan fortolker man vurderinger og erkender behovet for yderligere indsigt og viden? Vi

har ikke anvendt disse modeller direkte, da vi opfatter dem som relativt komplicerede at

anvende, men lades os inspirere af de spørgsmål, der stilles til overvågningen.

En anden udenlandsk

inspirationskilde er The Create-A-Plan

værktøjet, som er udviklet af

Silica

–

Safe

, som

hører under OSHA-USA, det amerikanske arbejdstilsyn. Denne vejledning

er også meget grundig og systematisk opbygget. Den er opbygget af nogle tjeklister, der

bringer brugeren fra at undersøge om

–

og hvor

–

der dannes silikastøv ved arbejdet, og

derefter at undersøge og fastlægge, hvordan man vil kontrollere støvudbredelse og risiko

for at medarbejdere udsættes for det. Værktøjet er IT-baseret og fungerer som en selvforkla-

rende tjekliste, der bringer brugeren fra spørgsmål til spørgsmål.

En tredje kilde er udarbejdet af SLIC (The

Senior Labour Inspectors Committee

2016) under

EU-Kommissionen: Guidance for National Labour Inspectors on addressing risks from work-

er exposure to respirable crystalline silica (RCS) on construction sites . Der er også her tale

om en meget klassisk opbygget guideline med store mængder information. Den udmærker

sig ved

–

igen på klassisk vis

–

at indeholde et bilag med en lang række konkrete beskrivelser

af praktiske forebyggelsestiltag. Herunder forskellige udsugningssystemer og typer anven-

delse og opmærksomhedspunkter i forhold til åndedrætsværn. Derudover er der en række

STYR PÅ STØVET

Side 51 af 97

detaljerede beskrivelser af udbredte arbejdsprocesser med anbefalinger til kontrol og fore-

byggelsestiltag, risikoidentifikation og vedligeholdelsesanbefalinger. Meget grundigt og en

inspiration for vores mål om at samle gode erfaringer fra de konkrete cases, vi har besøgt.

Dette materiale supplerede vores udgangspunkt for med BS-målingen som skabelon at ud-

forme den første prototype af værktøjet. Den beskrives nærmere i afsnit 4.2 om udviklings-

casene.

4.1.3 Bam-bus-ordningens kampagne:

Bekæmpelse af støv i byggeriet

Bam-bus-konsulenterne

gennemførte i

en kampagne Bekæmpelse af støv i byggeriet .

I kampagnen var der et særligt fokus på kvartsholdigt støv fx beton- og cementstøv samt på

træstøv, medens nanopartikler og støv med indhold af asbestfibre, bly, skimmelsvamp mv.

ikke indgik i den særlige kampagne, men blev behandlet som sædvanligt.

Målgruppen var bygherrer og rådgivere, byggeledere og arbejdsmiljøkoordinatorer, mestre

og medarbejdere. Kampagnen havde fokus på udvalgte arbejdsopgaver, herunder nedriv-

ning, renovering og affaldshåndtering. Sigtet med indsatsen var at skabe forståelse for faren

ved (almindeligt) støv, at skærpe opmærksomheden om, at man kan blive udsat for farligt

støv samt at udbrede viden om praktisk anvendelige løsninger.

De foranstaltninger, som kampagnen forsøgte at få implementeret, var blandt andet af-

skærmning af støvende processer, udsugning, frisklufttilførsel og luftrensning, støvsugning

herunder centralsugsanlæg,

rengøring og affaldsordninger så det bliver lettere at holde

rent , udsug og vandtåge på maskiner og værktøj, substitution til mindre støvende metoder

og materialer, valg af mindst støvende tekniske hjælpemidler eller anvendelse af robotter

samt rigtigt valg og anvendelse af personlige værnemidler.

Kampagnen benyttede en bred orkestrering af forskellige virkemidler primært følgende:

•

Fokus på problemområderne ved Bam-bus-konsulenternes byggepladsbesøg

•

Forsøg med gennemførelse af støvfrit byggeri på byggepladser med interesserede

bygherrer i samarbejde typisk med den lokale arbejdsmedicinske klinik

•

Støv som emne ifm. med virksomhedernes årlige arbejdsmiljødrøftelse og APV

•

Opfordring til virksomhederne om afholdelse af fredagsmøder

, hvor støv sættes på

dagsordenen

•

Støv som emne på sikkerhedsmøder og andre møder på byggepladsen

•

Støv som eksempel på Bam-bus-konsulenternes undervisning på erhvervsskolerne

•

Opfordring til organisationerne om at drøfte støv fx i arbejdsmiljøudvalg, medlemsmøder

og lignende

Erfaringen fra kampagnen var, at det godt kunne lade sig gøre at skabe (næsten) støvfri

byggepladser, hvor flere af de nævnte virkemidler blev aktiveret på en koordineret måde, så

der til stadighed var opmærksomhed omkring støvbegrænsning, oprydning og renholdelse.

Til gengæld viste det sig vanskeligt at fastholde opmærksomheden på støvproblematikken,

når støvfrit byggeri

projekterne var afsluttet.

En anden erfaring var, at det for mange både mestre og medarbejdere var overraskende, at

almindeligt byggepladsstøv med indhold af kvarts eller træ er så farligt

–

de var typisk kun

opmærksomme på særligt farligt støv fra fx asbest eller eksotiske, hårde træsorter.

Side 52 af 97

STYR PÅ STØVET

4.1.4 Nedbrydningsbranchens forhold til støvproblemet

Som vi beskrev i afsnit 1.2.1, har nedbrydningsbranchen opbygget en væsentlig del af dens

forretningsgrundlag på at kunne håndtere de omfattende miljøkrav til byggeaffald. Tanke-

gangen om systematisk afdækning, kontrol og god praksis er derfor ikke fremmed for bran-

chen. Vi undersøgte om noget tilsvarende kunne komme til at gælde for støvproblemet.

Nedbrydningssektionen fik i 2003 i et samarbejde med DTU - BYG, Arbejdstilsynet og Golder

Associates (Nedbrydningssektionen 2003) udarbejdet

Planlægsguiden –

Forebyggelse af

ulykker

ved nedbrydningsarbejde

. Guiden lægger sig tæt op ad andre vejledninger lavet af

Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljøråd. Den følger især opbygning og principperne i:

Byggeriets sikkerhedsmålinger

–

et værktøj til at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet på

byggepladser

BAR bygge og anlæg .

Efter indledende møder med ledergruppen samlet i Nedbrydningssektionens bestyrelse og

nogle KMA er,

som vi havde et forhåndskendskab til, gennemførte vi interview med Bam-

bus-konsulenterne, en leder, en KMA og med to undervisere på nedriveruddannelsen.

Herudfra sammensatte vi et billede af branchen og dens forståelse af støvproblemet, som

for os udgjorde en hypotese om, hvordan branchens aktører ville møde projektet.

https://www.nedbrydningssektionen.dk/media/3782/planlaegningsguide.pdf

https://www.bfa-ba.dk/media/2331201/byggeriets-sikkerhedsmaalinger.pdf

STYR PÅ STØVET

Side 53 af 97

4.1.5 Nedbrydningsarbejde, nedbrydningsarbejdere og nedbrydningsfir-

maer

Nedbrydningsarbejde er et relativt komplekst område. Man opdeler arbejdsopgaverne i ho-

vedgrupper:

•

Sanering,

det drejer sig om at nedtage og bortskaffe miljøskadelige stoffer, primært

asbest, PCB og tungmetaller i fx maling. Disse opgaver er underlagt strenge krav, og

der er fastsat specifikke procedurer for beskyttelse (inddækning, mekanisk under-

tryk sluser m.m.) og for nedtagning og bortskaffelse af affaldet. Sanering udføres

ofte af særlige sjak, der kender arbejdsgangen, og under nøje overvågning af en

kvalificeret formand og KMA. Asbestarbejde kræver fx en særlig uddannelse.

Stripning,

fjernelse af øvrige materialer og genstande, der ikke er miljøskadelige, fx

ikke-asbestholdige loftplader, ledninger, lamper, træbeklædning m.m. Efter strip-

ningen er der næsten udelukkende sten og beton og træ tilbage. En del af stripnin-

gen kan bestå af at rense maling eller fliseklæber af vægge, hvor der anvendes for-

skellige værktøjer fx vinkelsliber. Der hugges, skæres og slibes, og affaldet skal

bortskaffes. Stripning er meget støvende, og til denne type opgave findes der ofte

flere tekniske løsninger, som kan støve meget forskelligt, fx kan en vinkelsliber er-

stattes af en hydraulisk saks til overskæring af rør, eller om der anvendes værktøj

med direkte udsugning på. Det er derfor afgørende, hvilke værktøjer der er til rådig-

hed.

Det har stor betydning for støvdannelsen, hvor godt affaldshåndteringen er organi-

seret, fx i form af adgangsveje, transportsystemer, indpakning og placering af con-

tainere. Stripning udføres af nedrivere uden specielle kompetencer.

Nedbrydning,

er knusning af de strippede bygningsdele, lofter, vægge gulve m.m.,

som brydes i stykker og bortskaffes. Arbejdet udføres med forskellige gravemaski-

ner, fjernbetjente borehamre m.m. Maskinoperatørerne er oftest fast på denne

funktion. Opgaven er meget støvende, men hvor meget, maskinførerne udsættes

for støv, afhænger af maskinens kvalitet og konstruktion. De fleste nyere maskiner

er forsynet med overtrykssystem, således at støvbelastningen er begrænset. Der

deltager også håndmænd ved dette arbejde, dvs. folk der arbejder ved siden af ma-

skiner med sortering og lign. Dette arbejde er meget støvbelastet. I Danmark kræ-

ves ikke særligt certifikat for at betjene en gravemaskine eller lignende, så maskin-

førernes kompetencer baseres således på deres erfaring. Håndmænd er ufaglærte.

•

De opgaver, som virksomhederne påtager sig, varierer også meget. En type opgave, som er

meget udbredt, er renovering af boligblokke. Her udføres sanering og stripning, men kun

nedbrydning i meget begrænset omfang. En anden udbredt opgave er den enkle nedbryd-

ning af regulære bygninger - typisk industribygninger, der omfatter alle de tre typer nedriv-

ningsopgaver. Endelig er der de meget komplekse nedbrydningsopgaver som fx meget høje

bygninger, komplekse industrianlæg med store tanke osv. Her tilrettelægges arbejdet efter

de særlige vilkår.

Medarbejderne

Nedrivning er som udgangspunkt ufaglært arbejde. Nogle funktioner som fx asbestsanering

kræver en særlig uddannelse. Ud fra vores observationer er størstedelen af nedriverne mel-

lem 20 og 40 år. Blandt de ældre medarbejdere er der ifølge Bam-bus-konsulenter mange,

der har lungebesvær og KOL. Omkring 140 personer har gennemført nedriveruddannelsen.

Firmaerne i sektionen har givet håndslag på at sikre uddannelsen ved løbende at sende med-

Side 54 af 97

STYR PÅ STØVET

arbejdere af sted. De skifter dog ofte arbejdsplads, da det ser ud til at være en måde at for-

bedre sine vilkår på. De uddannede nedrivere bliver ofte hurtigt formænd. På denne måde

tilføres branchen som helhed kompetencer vedr. arbejdsmiljø og forebyggelse, men de en-

kelte nedrivningsarbejder er fortsat ufaglærte.

Der synes at være et hierarki blandt nedrivningsarbejder, efter hvilke opgave de udfører:

•

Sanering (fjerner miljøskadeligt affald, PCB, asbest, m.m.)

Stripning

– fjerner alt andet end beton

Maskinbetjening

Håndmænd, laver alt det øvrige, håndterer affald m.m.

Et andet hierarki er det mellem de fastansatte og de indlejede , der ofte er udenlandske

arbejdere, men kan dog også være etnisk danske. Der er meget forskellige strategier i virk-

somhederne ift. brugen af udenlandsk arbejdskraft. Vi har ikke haft mulighed for at undersø-

ge, om der er markante forskelle i aflønningsformer og andre arbejdsvilkår. Nogle virksom-

heder bruger primært fastansatte, andre ansætter udlændinge i kortere perioder, og andre

bruger primært indlejede, der så ofte er ansat i et udenlandsk ledet og ejet firma. Der synes

at være forskelle på, hvordan regler og procedurer fastlægges og efterleves blandt de fast-

ansatte og de indlejede. En forklaring foreslået af en KMA er, at de udenlandske medarbej-

dere har erfaring fra lande med andre regler, og ikke kender

–

eller er gjort bekendt med - de

danske regler, og i øvrigt kun gør hvad de får besked på (fra interview med KMA fra virk 6).

Virksomhederne

De 15 medlemmer af Nedbrydningssektionen udgør den organiserede elite

inden

for bran-

chen. De har alle gennemgået udviklingen fra tidligere, hvor branchen var langt mindre regu-

leret til i dag, hvor de må betegnes som mellemstore veldrevne virksomheder. Det fremgår

af deres hjemmesider, at der lægges stor vægt på kvalitet, miljøsikkerhed og arbejdsmiljø.

Ud over disse virksomheder findes der en del andre små og mellemstore virksomheder, der

også varetager nedbrydning. Antagelsen blandt medlemmerne er, at det blandt disse nok er

muligt at få billigere tilbud, da de ikke efterlever miljøregler fuldt ud. Derfor bliver regelkend-

skab og arbejde efter reglerne en del af deres markedsføring. Nedbrydningssektionen ser

således sig selv som en vigtig måde at afgrænse sig fra den øvrige gruppe. Større bygherrer

er opmærksomme på reglerne og ved, at de også bærer et ansvar for, at miljøreglerne føl-

ges, og vil derfor typisk vælge blandt sektionens medlemmer, når de har opgaver i licitation.

En mekanisme der bl.a. understøttes af sektionens egen kontrolordning NMK 96.

Det er kendetegnende for virksomhederne, at de kender reglerne på miljø- og arbejdsmiljø-

området, og gør meget ud af at gøre opmærksom på dette i deres markedsføring. De har alle

projektledere, entrepriseledere og ingeniører, som udarbejder tilbud og projektplaner. Her

medtages opfyldelse af de gældende regler i et vist omfang. Vi har ikke undersøgt praksis for

inddragelse af arbejdsmiljø i udbud og i tilbud. Det er dog

blandt KMA

erne en almindelig

opfattelse, at det er et element, der kan skrues på, når prisen skal ned fx i forhold til stillad-

ser, hjælpemidler til løft og transport osv. Der er derfor særligt fokus på asbest, PCB og

tungmetaller samt sikkerhed. Ifølge både Bam-bus-konsulenterne

og KMA erne

gives det

almindelige støv

–

og dermed det silikaholdige

–

ikke særlig opmærksomhed i PSS, APV og

arbejdsplaner. Krav til forebyggelse reduceres ofte til personlig beskyttelse gennem brug af

åndedrætsværn.

Ifølge KMA erne kan

det være svært at prioritere støvforebyggelsen, da der

mangler klare regler for, hvad man skal, og hvad man ikke må. Der er fx meget begrænset

kendskab til indholdet af silika i forskelligt støv. Det skal naturligvis ses i lyset af de meget

detaljerede regler for fx asbestsanering.

STYR PÅ STØVET

Side 55 af 97

Det viste sig,

at formændene havde let ved at gennemføre audits ofte kaldet runderinger

og de fleste havde erfaring med sikkerhedsrunder eller brugte rundering som led i opgave-

styringen. Ideen om at inddrage et fokus på støv og lave runderingsplaner ud fra den samle-

de projektplan faldt derfor naturligt. Flere af virksomhederne

har også erfaring med Møn-

sterarbejdsplads

metoden, og de fleste virksomheder har selv udviklet skemaer og tjeklister

til at gennemføre disse audits.

Arbejdsorganiseringen ligner den, der er udbredt i byggeriet. Nedriverne arbejder typisk i

mindre sjak, ofte med særlige opgaver. Derfor flyttes de en del rundt fra plads til plads. De

overordnede planer varetages af byggeleder i samarbejde med entrepriseleder og evt. pro-

jekterende. I det daglige arbejde er formanden afgørende for at tilrettelægge, lede og forde-

le opgaverne og /sjakbajs, som modtager opgaverne fra nedrivningsfirmaets formand.

Forebyggelse

Oprydning og rengøring er en del af sanerings- og nedrivningsarbejdet. Nedriverne mener da

også selv, at de gør langt bedre rent end andre håndværkere, når de går på samme plads,

som det fx er tilfældet ved renoveringsarbejde. God rengøring er med til at reducere støvni-

veauet, dog har det stor betydning, at rengøring og affaldshåndtering er medtænkt i ar-

bejdsplanen og prioriteres af formanden.

Tekniske metoder til at nedbringe støv, som vanding og udsugning, er ofte tilgængelige,

men anvendes ifølge Bam-bus-konsulenterne kun i begrænset omfang, da det ofte medfører

andre problemer. Vanding medfører, at affaldet bliver væsentligt tungere og dermed dyrere

at aflevere. Vanding anvendes derfor primært for at reducere støvgener for andre uden for

pladsen. Ventilation kan være vanskelig at etablere, da det kræver indkapsling, men de fleste

firmaer råder dog over udstyr, der anvendes ved særlige opgaver. Punktudsugning på værk-

tøj anvendes også med god effekt for både nedrivernes sundhed samt maskinernes levetid,

dog forudsætter det, at virksomheden arbejder med forebyggende vedligeholdelse af udsty-

ret, da det ellers ofte bryder ned.

Personlige værnemidler er ofte til rådighed, vanskeligheden er at få dem brugt, når det er

nødvendigt. Der er regler for begrænsninger i brugen, fx filtermasker kun i tre timer og luft-

forsynet åndedrætsværn kun i seks timer. Ifølge KMA erne er der imidlertid meget uklare

anvisninger på, hvornår de skal anvendes.

Ingen af de KMA er,

vi samarbejdede med, havde

overværet eller deltaget i målinger af støvniveauet. Der er derfor et meget usikkert erfa-

ringsgrundlag for at vurdere omfanget og alvorligheden af en konkret støvbelastning. Flere

KMA er gav udtryk for et ønske om at kunne foretage støvmålinger for at lære om støvni-

veauer .

Det overlades derfor ofte til nedriverne selv at vurdere, hvor slemt det er. Ved sær-

ligt støvende opgaver er det meningsfuldt at anvende luftforsynet åndedrætsværn. Tidsbe-

grænsningen på seks timer opfattes vanskelig at imødekomme og i øvrigt lidt uforståelig.

Det forudsætter en bedre organisering af arbejdet i turnus, hvilket der tilsyneladende ikke er

traditioner for.

Kvaliteten af åndedrætsværn er meget svingende, og alle efterlyser fortsat et effektivt værn,

der ikke er ubehageligt at arbejde med, og som er robust nok til det hårdhændede miljø på

pladser med nedrivning.

På alle større pladser er det påkrævet, at der opstilles en miljøvogn, der indeholder omklæd-

ningsfaciliteter og bad. Vi kunne ved de besøg, vi havde på pladserne, konstatere, at badefa-

ciliteterne meget sjældent blev benyttet. Ved spørgsmål om dette var reaktionerne ofte, at

det tager tid , det er nemmere at bade hjemme eller jeg

har travlt og skal hente børn i

institutionen . Det forebyggelsespotentiale,

der ligger i at skifte til rent tøj og ikke bære støv

Side 56 af 97

STYR PÅ STØVET

med hjem - eller i børneinstitutionen - ser således ud til at være vanskeligt at få integreret i

daglig praksis.

4.2 Udviklingscasene

4.2.1 Planlægning og rundering

Prototypen blev anvendt og justeret på fem cases, to af disse blev dog ikke afsluttet inden

for projektets rammer. I den følgende tabel er en oversigt over casene.

Alle casene fulgte drejebogen, hvor der indledtes med et møde, hvor opgaven blev gennem-

gået, og der blev udviklet et runderingsskema tilpasset opgaven. Forskergruppen udarbej-

dede derefter skemaer. Som udgangspunkt var de i papirform, og sidst i forløbet nåede vi at

afprøve skemaet i en første udgave af App en Safety Observer

De fleste formænd foretrak dog papirskemaet, da det lignede det, de kendte. Der var dog

flere som angav, at det tog noget tid og kunne være noget bøvl.

KMA erne

og en entreprise-

leder foretrak app-udgaven. Bortset fra den første case fungerede app

en,

og vi konstatere-

de ingen problemer med at kunne bruge den. Alle, også formændene, synes fortrolige med

tablets og smartphones.

STYR PÅ STØVET

Side 57 af 97

Udviklingscases

Virksomhed 1

Efterår 2016

Boligblok

Sanering og

stripning

Virksomhed 2

Efterår 2016

Boligblok

Sanering og stripning

Virksomhed 3

–

1. case

Efterår 2016

Stripning af fa-

brikshal herefter

nedbrydning

Virksomhed 3

–

case

Efterår 2016

Sanering, stripning og

nedbrydning af byg-

ninger

Virksomhed 3 -

3. case

Forår 2017

Miljøsanering

Herunder sand-

blæsning, strip-

ning og ned-

brydning

Nyt sjak

Indlejede folk

udlændinge

Afsluttet

Opgavetype

Arbejdskraft

Egne folk -

rumænere

Egne folk

2-3 egne folk

Polsk underentre-

prenør

Egne folk (danske og

polske) og underleve-

randørfirma

Afsluttet

STATUS

Afbrudt, firma

lukket

Afsluttet

Afbrudt, opgave

udskudt

Brug af værktøj/

App

3 runderinger af

KMA

2 på papir og 1

med app

Tekniske pro-

blemer med

brug af app

Der blev lavet to

papirskemaer

–

et til

normalboliger og et til

tilgængelighedsboliger

to typer opgaver

Tre runderinger af

formand

KMA peger på app,

formand bruger papir.

En gang med

papirskema

Opleves irrelevant

ved stripning

7 runderinger med

papirskema af for-

mand

KMA og entreprisele-

der gennemførte en

rundering med app

3 runderinger af

formand

Skema forkortes

efter første

runde. For kom-

pliceret

Konstaterede

problemer

Container place-

ring

Affald håndteres

flere gange

Forsinkelser øger

risiko for konflikt med

andre håndværkere

Beboere til stede på

pladsen

Ydre forhold vejr m.m.

har stor betydning for

støvmængde

Stripning af vægge er

meget støvende

Ved stripning

lægges affald i

bunker. Pga. dårlig

organisering

hindres transport

på pladsen

Støjbafler tages

ned manuelt,

meget gammelt

støv

Rørskæring støver

Der støvsuges

ikke, før sane-

ringsteam starter

efter stripning.

Fuger nedtages

med elhammer.

De vandrette dog

med kapsav med

vand

Vanskeligt at inddra-

ge det indlejede sjak

Udfordringer ved

oprydning

Adgangsveje ufrem-

kommelige affald

ophobes

Afmærkning og

skiltning ringe

Værnemidler ikke

vedligeholdte

Rod

Manglende

oprydning

Manglende

skiltning

Svært at fjerne

affald

–

dårligt

organiseret

Tabel 2 Oversigt over udviklingscases

Side 58 af 97

STYR PÅ STØVET

4.2.2 Skema og app

Alle virksomhederne anvendte andre typer runderingsskemaer, hvoraf flere indeholdt ar-

bejdsmiljøemner, dog medtog ingen støv. Tankegangen bag rundering og kontrol med tjekli-

ste var således ikke fremmed. Nogle formænd gav dog udtryk for, at det er uhensigtsmæs-

sigt at skulle rundt flere gange og talte for en integration af skemaerne.

Skemaet blev som nævnt udformet og tilpasset til hver opgave på baggrund af standard-

skemaet, vi medbragte. Der blev to gange ændret i skemaerne, fordi de blev oplevet som for

komplicerede og indeholdt emner, der var irrelevante. Vi lærte, at udformningen bør inddra-

ge KMA og formand ad to gange, da

vi formåede ikke at lave det rigtige skema efter

delta-

gelse i det første møde. Desuden blev vi klar over, at standardskemaet ikke må være for om-

fattende og kompliceret. Det er lettere at tilføre relevante spørgsmål end at fjerne alle irre-

levante.

4.2.3 De konstaterede problemer

I alle cases

blev der fundet

støvproblemer, som efterfølgende blev rettet. Den problemstil-

ling, der hyppigst blev sat fokus på, handlede om håndtering af affald. Det begrundedes

med, at affaldshåndteringen, udover det miljøfarlige affald, ikke levnes meget opmærksom-

hed i planer. Det organiseres lidt tilfældigt, når pladsen etableres og ofte inddrages andre

håndværkere, så det ikke er nedrivernes opgave alene, der tages hensyn til. Problemerne

handler om placering af containere

–

og dermed transportvejen med affaldet, proceduren

for opsamling og indpakning af støv og støvende genstande (fx loftplader med gammelt

støv), oprydning, støvsugning og slutrengøring. Et problem, der giver anledning til unødven-

dig spredning af støvet, er, når affald

placeres i mellemstationer

, og dermed skal flyttes to

eller flere gange.

I en case pegede man på at planlægge opgaverne ift. vejret, da blæst og tørvejr kan forøge

støvbelastningen væsentligt, hvorimod regn kan reducere spredningen.

Der blev udpeget en række opgaver som særligt støvbelastende, hvor forebyggelsen ikke var

hensigtsmæssig, bl.a. rørskæring med vinkelsliber (her valgtes andet værktøj), nedtagning af

støjbafler med gammelt støv (her udvikledes en indpakningsmetode) og nedtagning af fuger

med el-hammer (her tilføjedes en metode til vanding, der reducerede støvudbredelsen).

Rod og manglende korrekt skiltning gik igen i flere af casene. Endelig blev der i to af casene

sat fokus på de problemer, der kan opstå, når andre arbejder eller opholder sig på pladsen.

Ved renovering kan der være problemer med beboere, som ikke er genhuset. Det kan fx

være svært at tage hensyn, og der var tilfælde af krænkende bemærkninger. Andre hånd-

værkere er også et issue ved renoveringsopgaverne. Ofte betyder en for stram eller forsinket

tidsplan konflikter, da alle grupper arbejder under tidspres og

kommer for tæt på hinanden.

Nedriverne giver også ofte udtryk for, at bygningshåndværkerne ikke tager de samme hen-

syn til støv, som de selv skal og gør, ligesom de fremhæver deres egen rengøring ift. de an-

dre grupper.

Blandt de forebyggelsestiltag, som blev prioriteret bl.a. på baggrund af runderingen, var:

opsætning af støvvægge mellem boliger på forskelligt sted i renoveringsprocessen, anden

placering af containere, anskaffelse af borehamre med udsug og anvendelse af vådskæring,

påbud om brug af heldragt, opstramning af krav til brug af luftforsynet åndedrætsværn i

lukkede rum og afskærmning og undertryk ved sandblæsning.

I et interview med en formand understreger han, at planlægning af pladsen før opstarten

øger sikkerheden og indtjeninger, der er færre stop . Der var desuden flere, som gav udtryk

STYR PÅ STØVET

Side 59 af 97

for en øget opmærksomhed på, at de rette værktøj er tilgængelige, forkert værktøj støver

meget .

4.2.4 Aktørernes holdning til at forebygge støv

Vi var ikke i kontakt med topledelsen i case-forløbene. I nogle tilfælde entrepriseledere, men

primært KMA er,

formænd og nedrivere.

KMA’ernes

holdning til projektet og målsætningen var meget positiv. De så en god mulighed

i, at værktøjet

Styr på støvet

kunne udvikles til for det første at øge opmærksomheden på

støv, og for det andet at være en mulighed for at kunne kontrollere, at det også blev priori-

teret. Tankegangen med skema og rundering er i tråd med de metoder, de ellers bruger. De

har typisk udviklet deres egne skemaer, som er en tilpasset udgave af andres, eller standard-

skemaer som byggeplads APV er eller BS-målingen.

De ser derfor muligheden for at anvende

den del af værktøjet, som de selv finder relevant. De er generelt store fortalere for apps eller

andre elektroniske løsninger.

Vi oplevede allerede i denne første runde to KMA

er,

der skiftede job. Vi skulle senere erken-

de,

at KMA en er en meget flygtig størrelse.

Formændene

var i udgangspunktet positive for ideen, dog var det vanskeligere for dem at få

tid i hverdagen, da de generelt har meget travlt og er vant til hele tiden at agere på opståede

problemer. De tænker ikke så meget i langsigtede planer. At det lykkedes at få gennemført

runderingerne, hænger nok sammen med, at det indgik i et projekt,

hvor såvel KMA en som

forskerne løbende spurgte til, hvordan det gik.

De pegede på, at det vil være bedst, om skemaet integreres i de andre skemaer, de allerede

bruger. De ønskede ikke flere runderinger.

Blandt de positive erfaringer var en ny formand, der oplevede runderingen og det konkrete

indhold som en god måde at få en dialog med medarbejderne om vilkårene på pladsen, hvad

han ellers kun havde oplevet i begrænset omfang.

Nedriverne

ville gerne tale om støv og kunne næsten alle berette om situationer med meget

støv. Der var en generel viden om, at støv er skadeligt, men kun meget begrænset viden om

betydning af silikaindholdet og om de sygdomme, det kan lede til. Det opfattes generelt

mere som et ubehag end som en sundhedsrisiko.

På en af pladserne var det en fast kutyme at afholde morgenmøde om dagens opgaver. Lige-

som der var intromøder, når nye folk kom på pladsen. Vi snakker ikke meget om støv, det er

jo det samme, vi laver hver dag . Der var forslag om bedre intro med fokus på sikkerhed og

støv samt et certifikat til de forskellige arbejdsopgaver.

Det var kun i meget begrænset omfang muligt for os at drøfte emnet med de udenlandske

arbejdere og da kun med deres formand/sjakbajs.

Side 60 af 97

STYR PÅ STØVET

4.3 Testcasene

Testcasene indledtes med

møder med KMA erne.

to virksomheder var der nye KMA er,

der

ikke havde forhåndskendskab til projektet og derfor skulle sættes ind i det hele. Der udvalg-

tes en arbejdsplads, som fandtes velegnet.

På opstartsmøderne medvirkede

KMA en og formanden

og i et tilfælde entrepriselederen,

der i det tilfælde blev den drivende person. Casene fulgte den reviderede drejebog, som

indledtes med, at nedrivningsopgaven blev gennemgået, mulige problemer ift. støv blev

udpeget ved hjælp af skemaet Planen trin for trin

og der blev udviklet et runderingsskema

tilpasset opgaven. Dette skema blev efterfølgende oprettet i administrationsmodulet og

gjort tilgængeligt for formand og KMA via deres iPad eller smartphone. Vi konstaterede in-

gen problemer med at kunne bruge værktøjet, når vi instruerede.

4.3.1 Det tilpassede værktøj

Da testcasene startes op, er prototypen således ændret til en mere fast model. Den består

nu af: A) Planen trin for trin (i en let justeret udgave), som medtages til møde i A3-papir og

danner udgangspunkt for gennemgangen af pladsen og opgaven. Planen laves ud fra denne,

og de arbejdsplaner, der foreligger på pladsen

–

i nogle tilfælde var de eksisterende planer

tilstrækkeligt udgangspunkt. De øvrige hjælpeskemaer bruges ikke. B) Basisobservations-

skemaet, som findes i administrationsmodulet, medtages også til mødet i papirform. C) En

instruktion til formanden i at gennemføre audit efter BS-metoden og sikre løbende samtale

med nedriverne om støv gerne i form af Toolbox-møder, morgenmøder eller ugentlige med-

arbejdermøder. Instruktionen foretages dog typisk mundtligt ved at følge med formand på

første runde. I flere tilfælde fulgt op af besøg ved anden runde.

Alle anvendte nu app til støvobservationsrunder. Flere på egne iPad andre lånte. Først sene-

re kom skemaet i Androidudgave. De seks cases er vist i skema 3.

STYR PÅ STØVET

Side 61 af 97

Testcases

Opgavetype

Virksomhed 5

case 1

Forår 2017

’Opbryd i g’

fjernelse af

svømmebas-

sin

Sanering af

asbest og PCB

3-6 i alt. Sani-

tører polak-

ker.

Maskinførere

danske

Virksomhed

5 case 2

Forår 2017

Renovering

af service-

bygning

Virksomhed 6

Efterår/forår 2017

Ombygning og reno-

vering.

Sanering, stripning og

nedbrydning.

Vanskelige adgangs-

forhold

3-6 mand

Samt asbestsjak i

korte perioder.

Egne folk, erfarne

Virksomhed 7

Forår 2017

Renovering på

loft og i kælder.

Nedrivning af

gamle udluft-

ningsrør

Virksomhed 8

case 1

Forår 2017

Nedbrydning af otte

etagersbygning.

Sanering (PSB), strip-

ning og nedbrydning.

En del slibning af

maling på vægge.

12 mand i stripnings-

sjak, en formand.

Egne folk.

Arbejder i to grupper,

den ene gruppe flyt-

tes, før opgaven er

afsluttet.

To på holdet har

nedriveruddannelse

Afsluttet

Virksomhed 8

case 2

Efterår 2017

Nedrivning af skole.

Nedbrydning, sane-

ring og stripning

foretaget af andet

firma

Arbejdskraft

Et fast sjak.

Indlejet

firma

Egne sanitører og

nedrivere

Maskinfører og to

håndmænd.

Formand forlod

plads halvvejs

–

maskinfører blev

formand

STATUS

Afbrudt

Afsluttet

Brug af værk-

tøj/app

6 målinger

foretaget af

formanden

med støtte fra

To runder

foretaget af

formand

med støtte

fra forsker.

Afviste at

gøre det

selv

Gennemført 7 runde-

ringer/målinger

Svært at finde tid.

App udformet på

baggrund af eksiste-

rende skema og

støvplan. Justeredes

af KMA og koordina-

tor

Laver også: Daglig

dialog og ugentlige

BS-målinger.

App på egen iPad.

Målinger udført af

Koordinator

Ikke muligt at bruge

udsugning pga. na-

boer.

Nedtagning af tag

–

indeholdt uventet

asbest.

Brug af luftrensere

med nedsat effekt.

Friholdelse af trans-

portveje (flere folk og

andre håndværkere

på lidt plads) og

affaldshåndtering

Forbedringer sås ift.

støvafskærmning,

brug af masker og

øjenværn, støvsug-

ning, individuel in-

struktion

Afbrudt.

Opgaven stoppet

flere gange pga.

asbest

Brug af skema og

app har ikke

været relevant,

da de største

problemer var de

uventede pro-

blemer med

støvet i kælderen.

Afsluttet

Formanden anvender

app. Gennemfører fire

runder. Er noget

modvillig.

Basisskema på bag-

grund af eget skema.

Opleves alt for omfat-

tende af KMA.

Oplever den løbende

opmærksomhed

positivt

3 målinger.

Skema lavet med

udgangspunkt i

første case og siden

tilpasset.

Formand oplært i

brug og medvirkede

til at tilpasse ske-

maet

Konstaterede

problemer

Sanering

udført efter

regler og med

afskærmning

og fuld be-

skyttelse.

Lidt proble-

mer med

bortskaffelse

af affald.

Meget vel-

ordnet plads

Ringe plads-

forhold

Pladsforhold

meget ringe.

Både kælder og

loft fyldt med

meget gammelt

støv

–

ukendt

indhold. Analyse

viste indehold af

asbest.

Affald skal løftes

ud gennem lem i

loftet pga. adgang

for kunder,

Strid om hvem

der skulle vareta-

ge rengøring af

kælder og loft

Arbejdet med at

tømme/skifte contai-

nere var meget stø-

vende, og oprydning

bagefter ligeså.

Da der mangler byg-

gestrøm, anvendes

kompressor. Da denne

er placeret under

vinduer, trænger

udstødningsgasser ind

i lokalerne, hvor der

arbejdes.

Der bades ikke og

skiftes ikke tøj ved

arbejdsdagens ophør

Håndmænd meget

udsatte, maskinfø-

rere mindre, sam-

arbejdet vigtigt.

Forskel på maski-

ners sikring mod

indtrængen af støv.

Mest støvende er

håndtering af gips-

plader, slibning af

vægge og nedbryd-

ning (håndmanden).

Særlig tømning af

container og rengø-

ring herefter gøres

med kost!!!

Slibning, der an-

vendes luftforsynet

ÅV, ikke bystanders

Skema 3. De seks testcases

Side 62 af 97

STYR PÅ STØVET

4.3.2 App og sikkerhedsrunderinger

Opstartsmøderne forløb mere strømlinet, da de nu fulgte drejebogen, og forskerne var er-

farne i at spørge til de konkrete forhold. Der anvendtes fortsat et udvidet runderingsskema,

som i alle tilfælde blev gjort enklere. Typisk omfattede de følgende fem temaer:

Hvad man skal være opmærksom på ved arbejdets udførelse?

Orden og ryddelighed på pladsen

Maskiner, udstyr og hjælpemidler

Velfærdsforanstaltninger

Brug af personlige værnemidler

De blev dog formuleret lidt forskelligt fra case til case.

Skemaet Planen trin for trin fungerede generelt godt til en snak, der kom hele pladsen

igennem, og temaer fra de øvrige skemaer kunne let bringes op i denne snak. Der blev dog

ofte lagt mere vægt på at berette, hvordan man plejer at gøre, og hvilke procedurer man

har, end at være undrende og have fokus på, hvad der kan være særligt ved den pågældende

plads. Det kræver en erfaren udspørger. Det var fortsat forskeren, der havde adgang til app-

administrationsmodulet og satte det endelige skema op.

Formændene synes ikke at have vanskeligheder ved at bruge iPad eller smartphone, da de

alle har erfaring med brug af disse.

4.3.3 Hyppigt konstaterede problemer

I dette afsnit samler vi de registreringer, vi har gjort omkring opståede problemer med størst

vægt på dem, der optrådte hyppigst.

Også i denne runde blev affaldshåndteringen det tema, der var mest fokus på. Typisk var det

nødvendigt at flytte affaldet flere gange, også hvor der ellers var en god organiseret plads.

Det blev erkendt, at affaldshåndteringen i praksis sjældent er medtaget i projektplanerne.

Ved virksomhed 8 case 1 var der opbygget en affaldsskakt, så affald fra etagerne kunne smi-

des direkte i container i bunden af skakten. Det fungerede godt og forebyggede, at affald

blev liggende i bunker. Der opstod dog et nyt problem, når containeren skulle udskiftes, og

der skulle rengøres under skakten. Det var et meget støvende arbejde, men der blev ikke

taget særlige hensyn, da det ikke indgik i rutinen. Der blev fx mod forskrifterne anvendt kost.

I virksomhed 8 case 2 satte runderingen fokus på forholdet mellem maskinførere og hånd-

mænd. Man blev opmærksom på, at samarbejdet betyder meget for, hvor meget håndman-

den udsættes for. Maskinførere kan arbejde i tempi, så støvet lægger sig inden håndmanden

udfører sine opgaver. Der blev også lavet et tjek på støvindtrængen i maskinerne, og det

konstateredes, at der er stor forskel på, hvor meget støv der trænger ind i ældre og nyere

maskiner. Det skyldtes delvist deres kvalitet, men også vedligeholdelsesstandarden.

En særlig problemstilling opstod i casen på virksomhed 7, hvor der konstateredes under en

renovering af en ældre bygning, at der i kælder og loft lå en masse gammelt støv. Det frem-

gik ikke af entreprisen, hvem der bar ansvaret for at fjerne dette. Nedriverne oplevede det

meget ubehageligt, hvorfor støvet blev sendt til analyse, hvor der påvistes indhold af asbest.

Arbejdet fik derfor pludselig en helt anden karakter og skulle udføres som sanering. Plads og

adgangsforhold var meget dårlige, da bygningen fortsat var i anvendelse med adgang for

kunder. Opgaven gik i stå, mens ansvar og økonomi blev afklaret.

STYR PÅ STØVET

Side 63 af 97

I flere cases oplevede man problemer med mekanisk udsugning, da det tilsyneladende er

vanskeligt at finde gode tekniske løsninger, og meget udstyr er nedslidt. I forhold til brugen

af åndedrætsværn var der primært problemer med at fastholde de aftalte procedurer, når

der ikke var tale om særligt støvende arbejde eller saneringsopgaver. Ved andre opgaver

som fx støvende affaldshåndtering blev åndedrætsværn ikke anvendt systematisk, og der er

kritik af kvaliteten og ubehaget ved at arbejde med åndedrætsværn. På en plads var en æl-

dre medarbejder totalt afvisende ift. at anvende åndedrætsværn på trods af tydelig nedsat

lungefunktion. Formanden håndterede sagen ved at acceptere dette, men indskærpede over

for de øvrige, at det var en undtagelse og præciserede samtidigt reglerne.

En særlig problematik opstod under nedbrydning af et garageanlæg, der havde været til-

holdssted for hjemløse. Affaldet her måtte karakteriseres som sundhedsskadeligt, men der

var ingen faste procedurer for bortskaffelsen.

Et problem, som ikke blev identificeret ved runderingen, men af forskerne var en konstate-

ring af, at miljøvognen til omklædning og bad ikke blev brugt. Spurgt ind til dette forklarede

nedriverene, at de ikke ønskede at bade sammen med andre og i øvrigt havde travlt med fx

at skulle hente børn. Dette foregik så i arbejdstøjet

–

som betyder, at de tager støvet i deres

krop og tøj med sig i bilen, evt. børnenes institutioner og andre steder, inden de når hjem.

4.3.4 Aktørernes holdning til forebyggelse af støv

I testcasene var topledelserne heller ikke involverede, men de har bakket op om virksomhe-

dens aktive deltagelse i projektet.

KMA’erne

var generelt engagerede i at udarbejde planen og instruere formænd i at bruge

app en.

De så det ofte som en ramme for at sætte fokus på forebyggelse for støvudsættelse,

et tema, de selv mener, er underprioriteret i branchen.

I et tilfælde drøftedes KMA ens

rolle,

og den pågældende KMA gav udtryk for et ønske om at træde ud af rollen som kontrollant,

og i højere grad fungere som ressourceperson. I denne sammenhæng oplevedes de mange

konkrete erfaringer meget brugbart og lærerigt. I to tilfælde, virk 8 case 2 og virk 7, var

KMA en dog meget lidt involveret.

Erfaringerne har givet anledning til at bringe nogle af de

mere generelle problemstillinger op på møderne for alle KMA er,

som projektet afholdt. Fx

har vi undersøgt baggrunden for reglerne om anvendelse af åndedrætsværn, særligt reglen

om de seks timers begrænsning ved arbejde med luftforsynet åndedrætsværn. Her ønsker

KMA erne at få ændringer i dette grundlag.

Formændene

oplevede vi som i testcasene meget pressede på tid. De accepterede alle at

være med i projektet og gennemførte audits med brug af app. De fandt alle, bortset fra en,

at det var let og uproblematisk at anvende app

en,

og forstod hurtigt tankegangen med at

lave mange observationer. De så dog ikke værktøjet Styr på støvet som noget, der kunne

ændre meget på deres grundlæggende praksis. De problemer, de mødte, havde de på for-

hånd et erfaringsbaseret bud på at løse, og de mente generelt ikke, at de lærte meget nyt. Et

af de problemer, de selv fremhævede, var medarbejdernes modvilje til at bruge de ånde-

drætsværn, der er tilgængelige. Indirekte blev det en accept af, at blot der er sørget for, at

tingene er i orden

og vi har sagt, at de skal bruge masker

, så er det op til mandskabet selv

at sørge for beskyttelsen.

På den positive side talte deres erfaringer med at bruge app som en anledning til at tage

spørgsmålet om støv op med medarbejderne. Det lykkedes i flere tilfælde at få talt om støv

med medarbejderne, hvilket ellers ikke prioriteres, da det anses for et vilkår ved arbejdet. De

formænd, der var med i projektet, kom alle fra store firmaer med etablerede procedurer.

Flere af dem pegede derfor på, at værktøjet nok ville være mere anvendeligt til små virk-

somheder og til instruktion af nye formænd. I virksomhed 8 case 2, oplevede vi dog, at skif-

Side 64 af 97

STYR PÅ STØVET

tet fra en ellers meget engageret formand til en nyansat, satte projektet lidt i stå. En ny for-

mand har mange andre udfordringer.

Der gives udtryk for positive erfaringer med at bringe støvproblemet op på ugentlige møder.

En formand påpeger vigtigheden i at inddrage medarbejderne mere i arbejdet, end blot at gå

rundt med app

en. Han foreslår,

at medarbejderne skal lave registreringen. I en anden case

ønsker man fremover at integrere app

en i mønsterrunderingerne

for at sikre, at disse også

medtager et fokus på støv. Der er flere, der gør opmærksom på, at det er afgørende at signa-

lere, at man på pladsen tager støvforebyggelse alvorligt, folkene gør, som vi gør

. Fx blev

det altid modtaget meget positivt, at vi havde lavet et lille opslag, der fortalte, at virksomhe-

den var med i dette projekt.

En samlet vurdering er,

at formændene ikke har problemer med at anvende værktøjet så-

vel at lave planen som at bruge app

en, men at de ikke

selv er motiveret til at bruge det. Det

forudsætter krav og/eller støtte fra andre i organisationen.

Nedriverne,

der medvirkede i testcasene, var også en blanding af faste og indlejede medar-

bejdere, og det var vanskeligt at få informationer fra de indlejede inden for de rammer, pro-

jektet havde, bl.a. pga. de mange forskellige sprog. Vi gennemførte informationsmøder i

skurvogn eller på pladsen og oplevede en interesse for at få øget viden om sundhedsrisicie-

ne ved støv med indhold af silika (kvarts). Det var også tydeligt, at bortset fra en generel

viden om, at man bør undgå støv, var medarbejdernes viden om mekanismer og konsekven-

serne af udsættelse for støv meget begrænsede. Informationsmøderne blev modtaget me-

get positivt og med stor interesse og på trods af medarbejdernes begrænsede viden, var der

dog en generel forståelse af, at man bør undgå at indånde støv. Deres praksis er generelt at

have tillid til, at tingene er undersøgt, da de har lært, at noget er meget farligt (fx asbest,

PCB m.m.), og ved, at det bliver undersøgt meget grundigt, og de kender de omfattende

sikkerhedsprocedurer for at arbejde med disse materialer. De vurderer derfor,

at det øvrige

støv næppe er ligeså farligt.

De er grundlæggende interesserede i at forebygge og anvender generelt åndedrætsværn,

når det er påkrævet, men de oplyser, at der er mange problemer knyttet til såvel de tekniske

hjælpemidler som til åndedrætsværn. Der fremsættes ofte ønsker om at finde nogle bedre

og mere behagelige åndedrætsværn.

Blandt testcasene oplevede vi også, at miljøvognene blev brugt i meget begrænset omfang.

4.4 Resultater fra første spørgeskemarunde

–

medarbejdernes oplevel-

se af støvproblemet

Der blev indsamlet 73 spørgeskemaer fra ni gruppe/pladser. 11 af disse besvarelser var fuld-

stændig ens (bortset fra respondenternes baggrundsvariabler)

–

og blev derfor udeladt af

analyserne. Der blev også

modtaget to svar fra ledere samt fire

uden nærmere beskrivelse

af deres arbejdstitel

–

hvorfor disse også udgik af analyserne. Det efterlod 10 besvarelser fra

formændene

og fra nedriverne , og det

endelige datasæt bestod derfor af 56 responden-

ter fra otte gruppe/pladser med mellem 2-13 nedrivere og 1-2 formænd pr. gruppe/plads.

De 46 nedrivere havde en gennemsnitsalder på 32, ca. 2 års erfaring i nedrivningsbranchen,

og halvdelen var fastansat (n=23), hvorimod de andre var løstansat eller indlejet (n=21) [mis-

sing=2]. Kun 28 af de 46 nedrivere kunne læse og forstå dansk. De 10 nedrivningsformænd

kunne alle læse og forstå dansk, havde en gennemsnitsalder på 38, ca. 3�½ års erfaring i bran-

chen, og syv var fastansat og to indlejet [missing=1].

STYR PÅ STØVET

Side 65 af 97

Både nedriverne og formændene var generelt positive over for ideen om at planlægge og

tilrettelægge opgaven med henblik på at forebygge eksponering for støv [sp. 8]. Begge

grupper mente desuden, at relevante tekniske hjælpemidler og værnemidler til at formind-

ske støveksponering: 1) var til rådighed [sp. 9], 2) at de ofte eller altid blev instrueret i at

anvende dem [sp. 11], og 3) at de plejede at bruge dem [sp. 10]. Dog svarede nedrivergrup-

pen lidt mere negativt mht. rådighed over hjælpemidler til indkapsling (fx sug eller vanding

på værktøj), ift. de andre tekniske hjælpemidler [sp. 9]. Begge grupper angav, at de ofte/altid

anså støv som farligt for deres helbred, men svarede mere negativt mht., hvor ofte de pleje-

de at drøfte, hvor meget støv der er ved de enkelte opgaver [sp. 12].

Både nedriverne og formændene angav, at de ofte eller altid fik information og instruktion i

at udføre arbejdet sikkert, men begge grupper svarede oftere negativt på, om der blev holdt

briefing/debriefing om omfanget af støv [sp. 14].

Nedriverne angav i højere grad end formændene, at det kan være vanskeligt at tale om

sundhedsrisici ved støvende arbejde da: 1) der ikke er tid til det, 2) det er ikke deres opgave,

3) og at det er svært at kommunikere med danske/udenlandske håndværkere. Derimod men-

te begge grupper ikke, at de: 1) manglede viden om sundhedsrisici og støveksponering, 2) at

produktivitet prioriteres højere end sikkerhed, og 3) at der manglede økonomiske beføjelser

(fx værnemidler). De eneste udfordringer for formændene, der gjorde det vanskeligt at tale

om sundhedsrisici ved støvende arbejde, var den hyppige udskiftning i sjakket samt mang-

lende forståelse/accept fra formændenes nærmeste kolleger [sp. 22].

4.5 Interview med

KMA’er efter

interventionen

Efter afslutning af de sidste testcases var det aftalt,

at KMA erne

medvirkede i et interview

om deres vurdering af

interventionen. Blandt de syv KMA er var de fire imidlertid ikke længe-

re ansat i virksomhederne, men havde fået andre job. Det bekræftede vores antagelse om, at

der er stor udskiftning blandt KMA erne, og der

er derfor vanskeligheder knyttet til en for-

midlingsindsats,

der primært ser KMA erne

som den målgruppe, der kan opbygge erfaring i

branchen. Blandt de tre, som vi interviewede (fra virksomhederne 5, 7 og 8 og dermed test-

cases), var den ene nystartet samtidigt med, at projektet startede, men de to andre

var und-

tagelserne der bekræftede reglen , da de begge

havde været i firmaerne en længere årræk-

ke.

Interviewene var semistrukturerede og var bygget op over temaerne: Brugen af værktøjet

Styr

på støvet

, vurdering af sundhedsrisici fra støv, forebyggelsespraksis, branchens og

nedrivningsarbejdets udvikling og holdninger til støvproblemet i branchen. Interviewene er

optaget og derefter refereret. Der optræder citater, som dog bygger på et referat af inter-

viewet. De er markeret med .

Brugen af værktøjet

’Styr på støvet’

Ingen af de tre KMA er forventede at bruge

værktøjet i sin eksisterende form. I stedet havde

de planer om at integrere dele af det i deres egne værktøjer. En ønskede at koble støv til

ulykkesforebyggelse, som er det, der er højest prioriteret. Oplevelsen er, at det er det, Ar-

bejdstilsynet primært ser på, hvorimod de sjældent omtaler støv. Den grundlæggende idé

om at foretage en tilpasning af værktøjet til den konkrete opgave, fandt de brugbar og ville

arbejde videre med.

At bruge app

s og

tablets/smartphones er de alle enige om er vejen frem. Deres medarbejde-

re har ingen problemer med at anvende teknologien, og det giver dem en mulighed for at

kunne opsamle data, som de slet ikke har udnyttet endnu. Der ser de gerne mere udvikling.

Side 66 af 97

STYR PÅ STØVET

I forhold til værktøjets evne til at inddrage nedriverne som den primære målgruppe, erken-

der de, at nedriverne må opdeles i to grupper. Dem, der kan motiveres, som udgøres af de

fastansatte og primært de dansktalende. De kan motiveres af peptalks

–

som projektet viste,

men de efterlyser mere og mere præcist informationsmateriale, som færdige oplæg, video-

klip og aktiv inddragelse i brugen af app eller ved udvikling af en medarbejderaudit som en

KMA foreslog. Den anden gruppe er dem, der først og fremmest skal have en ordre om,

hvordan der skal arbejdes. Det er primært de indlejede og de udenlandske medarbejdere,

som KMA giver udtryk for har en anden sikkerhedskultur.

Formændene kan deles i de samme grupper. De erkender, at de er presset og skal nå meget,

og det er derfor vanskeligt at pålægge dem opgaver, der ikke direkte fremmer produktio-

nen. De er alle enige om, at formændene er nøglen til kulturen på pladsen og ønsker mulig-

heder for, at de kan blive uddannet mere om sundhedsfarer ved støv.

Støvet som arbejdsmiljøproblem

KMA erne er enige om,

at støvproblemet er underkendt og underprioriteret. Men i modsæt-

ning til de miljøskadelige stoffer og asbest, er det meget vanskeligere at fastlægge grænser

og god praksis. Vi har behov for nogle nye tal for, hvad der støver, og hvornår det er for

meget . Der savnes faste retningslinjer, som det fx gælder for asbest, det vil gøre det nem-

mere at få krav, betingelser og udgifter med i entrepriser og projektplaner. Der savnes an-

visninger om problemets karakter ved forskellige opgaver, og det er meget forskelligt fra

opgave til opgave, men der er dog nogen erfaring. Det er ifølge en KMA helt klart de inden-

dørs opgaver, som giver de største problemer.

Dernæst mangles der mere viden om sundhedsproblemet blandt alle. Mange ved ikke, at

støv er farligt. Nogle korte instruktionsvideoer efterlyses, primært til at bruge over for med-

arbejderne, men gerne bredere til alle grupper, så de får viden på samme niveau.

KMA erne føler,

at de slås med en generel opfattelse af, at nedrivningsarbejdet nok ikke er

så farligt. Der er ikke så stor respekt for det almindelige byggestøv. De henviser til deres

erfaringer med, at nedriverne ofte ikke bruger åndedrætsværn, selvom det støver, ligesom

at de ikke klæder om og bader, før de forlader pladsen med støv på krop og arbejdstøj.

I forhold til forebyggelsen mener de, at der allerede gøres meget. Støvforebyggelse er med-

taget i planlægningen, der pålægges afskærmning, vanding og udsug, og der lægges stor

vægt på rengøring, og på at affaldshåndtering er med i planerne. Men det er ikke altid, at

netop disse ting bliver fulgt. De peger igen på, at formændene er afgørende for at fastholde

prioriteringen af de tiltag, der skal forebygge støv. De er ofte hindrende eller begrænsende i

forhold til at få arbejdet gjort. Men formændene har for begrænset viden om problemet.

Vejen, ifølge

KMA er,

er at skabe motivationen nedefra, at skabe en bedre arbejdspladskul-

tur, og der er formændene afgørende.

Andre håndværkergrupper anser det ikke for så vigtigt. Der kæmpes med at håndhæve reg-

lerne om, at forureneren gør rent efter sig, men det er vanskeligt at få bygherre og andre

håndværkere til at gøre rent efter sig. Dette overlader de til nedriverne. Vi savner særskilte

regler for, hvordan gammelt støv på lofter og i kældre skal håndteres. Vi kan jo ikke bare gå

ind og starte, som arbejdsplanen foreskriver. Der mangler et regelværk .

Der mangler også instruktion af medarbejderne, da holdningen ofte er, at det bare er støv .

Det er dog generelt vanskeligt at formidle viden om en sundhedsrisiko, der først optræder

om mange år . KMA erne arbejder derfor for at indføre og fastholde rutiner, som kan sikre

god forebyggelse uden at virke uhensigtsmæssige for udførelsen af arbejdet. En KMA fore-

STYR PÅ STØVET

Side 67 af 97

slår at indføre nogle tydelige (ikke nedskrevne) regler for, hvornår der skal sikres bedre fo-

rebyggelse, og peger (som en illustration) på, at man fx, når en kollega er hvid om næsebo-

rene, eller der er fodspor på gulvet, jo har en let forståelig indikation af, at der bør gøres

noget.

Et problem, de alle nævner, er kvaliteten af og reglerne for brug af åndedrætsværn. Først og

fremmest savnes der bedre masker, som er mindre ubehagelige at anvende. Det gælder

både filtermasker og luftforsynet åndedrætsværn. Det er svært at overskue markedet, så

ofte købes der bare fra nogle af de faste leverandører.

Reglerne for, hvornår man skal bruge åndedrætsværn, og hvor længe man må, er også kom-

plicerede. En KMA har valgt at påbyde konstant brug ved indendørs arbejde, men erkender

at det kan give bagslag, da der er tydelig forskel på, hvor meget det støver. Der er enighed

om, at en pragmatisk tilgang er at foretrække, så man fx begrænser indånding ved meget

støvende opgaver, og er lempelig ved mindre støvende opgaver. Det er vigtigere at styrke

forebyggelsen end at stå fast på en regel, der alligevel ikke bliver fulgt.

Der savnes bedre retningslinjer for at arbejde med luftforsynet åndedrætsværn. Giver de

seks timers grænse mening, når ingen kan begrunde den? Nogle mener, at rammer for,

hvordan man arbejder i turnus, eller opdeler arbejdet efter støvudsættelse, vil kunne hjælpe.

Arbejdstilsynet definerer meget ofte praksis gennem de påbud, de giver, men reglerne fin-

des ikke på papir .

Branchen og arbejdsopgaverne

KMA erne mener,

at branchen bevæger sig mod at tage støv mere alvorligt. De uddannede

nedrivere er med til at sætte fokus på problemet og udbrede viden. De påvirker kulturen

positivt generelt i branchen. Men den daglige praksis skal fastholdes af formænd og ledere.

Det er et problem, at der er den store forskel på asbest, som er anerkendt, og hvor reglerne

er klare, og der kan sættes pris på, og så på silika, som bare betragtes som støv. Det er et

stort problem, at rådgivere og bygherrer ikke ved nok om støv og ikke har nogen regler at

forholde sig til.

Der savnes generelt mere viden og en bedre formidling, gerne i form af mere klare retnings-

linjer for, hvilke opgaver der støver, og derfor skal håndteres på en særlig måde. Retningslin-

jer der samtidigt kan vejlede om god praksis og kan indgå i de planlægningsværktøjer, som

de projekterende og entrepriseledere bruger.

Side 68 af 97

STYR PÅ STØVET

4.6 Støvmåling

Som supplement til BS-målinger blev der på to øvrige nedrivningspladser anvendt to forskel-

lige typer bærbare støvmålere

til at vise KMA erne og medarbejderne

om mængden af respi-

rabelt støv. Målingerne blev foretaget både indenfor ved støvende arbejdsopgaver, og

udenfor, fx ved kassering af materiale i en container.

De to måleinstrumenter stammede fra NFA og anvendes til måling af partikler i henholdsvis

micro- og nanostørrelse:

1. TSI CPC 3007: er en håndholdt mikrometer partikelmåler,

som måler koncentrationer af partikler i størrelse 0.01

um til 1.0 um.

http://www.tsi.com/condensation-particle-counter-3007/

DiscMini: en håndholdt nanopartikelmåler, som kan måle

partikelkoncentration, partikel diameter og respirabelt

støv (LDSA: lung-deposited surface area; lunge depone-

ret overflade areal)

https://www.testo.com/en-US/testo-discmini/p/133

Ligesom ved BS-målinger var det muligt at anvende resultaterne af disse støvmålere med det

samme på pladsen, ved at vise og snakke med medarbejderne om resultaterne på målerens

skærm. I nogle tilfælde gav det anledning til omlægning af arbejdsprocessen, fx ved vanding,

eller til at motivere medarbejderne til at anvende værnemidler.

Brugen af sådanne støvmålere viste sig at være et værdifuldt pædagogisk værktøj. Det kun-

ne lede til en anbefaling til branchen om at sikre adgang til,

at deres KMA er kan låne et så-

dant udstyr, når fx store pladser gør det relevant at drøfte forskellige metoder, tilrettelæg-

gelse af arbejdet eller brugen af beskyttelsesudstyr.

STYR PÅ STØVET

Side 69 af 97

KONKLUSION

Det har ikke været målet med dette projekt at lave endnu en undersøgelse af, om indånding

af kvarts (silika) holdigt støv udgør et stort og et relevant sundhedsproblem. Vi har taget

udgangspunkt i, at det er en kendsgerning. Det baserer vi på den viden, som foreligger fra

danske og internationale arbejdsmedicinske undersøgelser. Vi er også opmærksomme på, at

der internationalt foreligger forsknings- og udviklingsprojekter med forslag til regulering og

forebyggelse. Der er for os ingen tvivl om, at det er et alvorligt sundhedsproblem med store

menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, og vi ved, at der findes en vifte af bud på

tekniske forebyggelsestiltag. Det, der er uforståeligt, er, at det har haft så ringe en bevågen-

hed fra parterne og myndighedernes side i Danmark.

På den enkelte nedrivningsplads er forebyggelsesudfordringen

imidlertid kompleks og om-

fatter mange forhold. Der findes ikke løsninger, der bare skal implementeres. At skabe en

effektiv og holdbar forebyggelse omfatter såvel god planlægning af opgaven, gode tekniske

løsninger - der er tilgængelige og vedligeholdte, viden om hvornår støvudsættelsen fore-

kommer og hvem der udsættes, at medarbejdere og ledere har kendskab til risikoen, daglig

dialog om arbejdstilrettelæggelse og forebyggelse, hensigtsmæssig indretning af pladsen ift.

bortskaffelse af affald, samt en kultur, der fremmer gensidig opmærksomhed på at prioritere

forebyggelse. Gældende vejledninger og værktøjer har ofte et primært fokus på enkelte af

disse forhold, og der kan savnes helhed i forebyggelsesindsatsen.

Ideen bag dette projekt er, at det rigtige sted at starte er at tage udgangspunkt i at styrke

ledelsen af den specifikke nedrivningsopgave og den daglige dialog, samt at styrke mulighe-

derne for at sikre adgang til viden om problemer og de rette tekniske løsninger. Opgaven vi

har stillet os, er at skabe en forebyggende støvkultur på den enkelte arbejdsplads. Målet

med dette projekt har været at bidrage med et redskab, der kan understøtte en sådan ska-

belse af en forebyggende støvkultur .

Vi stillede spørgsmålet om udvikling af et virkemiddel,

som vi kalder Styr på støvet

, kan

styrke nedrivningsbranchens evne og vilje til at udvikle og fastholde en forebyggelseskultur

overfor støv. For at afklare dette opstillede vi tre forskningsspørgsmål:

•

Kan der udvikles et værktøj på baggrund af andre erfaringer med forebyggelse pri-

mært fra sikkerhedsforskningen i samarbejde med virksomhederne?

Kan værktøjet anvendes i praksis, og opleves det brugbart, relevant og holdbart af

aktørerne i virksomhederne?

Hvilke faktorer (mekanismer) fremmer og hæmmer mulighederne for, at det kan

bruges i praksis?

I det følgende søger vi at svare på disse spørgsmål, ud fra resultaterne af projektet.

5.1

Kan der udvikles et værktøj i samarbejde med virksomhederne?

Det har vist sig at være muligt at anvende erfaringer og værktøjer fra ulykkesforskningen til

at udvikle et værktøj, der er brugbart og let anvendeligt for de centrale aktører i branchen -

primært KMA er og formænd.

Vi har ikke opfundet noget nyt og særligt, da det har vist sig at være en god ide, at tilpasse

eksisterende metoder og værktøjer fra sikkerhedskulturforskningen (

Toolbox , BS-

målinger og Safety Observer , der allerede er udviklet.

Metoder der har vist sig at kunne

anvendes i praksis, og som er anerkendt i byggebranchen. Det er muligt at overføre og an-

vende erfaringer fra udviklingen af disse redskaber, og tilpasse dem til forebyggelse af støv

Side 70 af 97

STYR PÅ STØVET

ved nedrivningsarbejdet. Et vigtigt element er, at de allerede er kendt og bredt anerkendt i

branchen især blandt KMA er.

Vi valgte specielt at fokusere på udvikling af en

Styr på støvet skabelon til NFAs app Safety

Observer . Det er en metode vi havde kendskab til på forhånd, og teknisk set var det relativt

enkelt at transformere en skabelon

fra Safety Observer s ulykkes fokus til Styr på Støvet s

fokus på sundhed og støvforebyggelse. Den har desuden vist sig nemt for medarbejderne at

bruge, da næsten alle har erfaringer med at bruge App s på deres smartphones og med de

forskellige typer af registrerings værktøjer, der typisk anvendes i sådanne. Nogle få foretrak

papirskemaer, men den generelle erfaring var, at det ikke er vanskeligt for formændene at

anvende en App.

Vi er blevet opmærksomme på, at der er en begrænsning ved at udvikle en særlig specifik

App om støvforebyggelse, fremfor at lade den indgå i et samlet audit-system med andre

værktøjer, der omhandler f.eks. kvalitet, støj, ulykker, nærved-hændelser, ergonomi og in-

formationer (f.eks. vejledninger, lov og regler, grænseværdier). Vi kan derfor ikke svare en-

tydigt på,

om en støv – App nødvendigvis altid er det rigtige værktøj, men vi har konstate-

ret, at den kan anvendes,

og at den opleves meningsfuld i sig selv. De fleste KMA er så gerne

et samlet arbejdsmiljø

–

dokumentations redskab, og formændene ønsker nye værktøjer

integreret i de kvalitets-kontrolsystemer, de allerede er forpligtet til at bruge.

Styr på støvet virker ifølge formændene bedst, når den også giver anledning til dialog om

problemet. Det er styrken ved at gennemføre Audit, at der skabes en mulighed for - og inte-

resse for - en kort dialog

– eller en daglig samtale om de problemer, der aktuelt er med støv

udsættelse,

og hvordan de håndteres. App en kan i den sammenhæng risikere at være be-

grænsende, hvis opmærksomhed bruges alene på at registrere og ikke på dialog. Men den

store styrke ved App en er, at den skaber en ramme for at gennemføre runderinger og der-

med netop indebærer muligheden for at øge opmærksomheden på støv og at drøfte fore-

byggelsesmuligheder og -udfordringer i det daglige på den enkelte plads.

Der er tre grundlæggende principper i brugen af Styr på støvet App en,

som vi har overta-

get fra Safety Observer:

At have fokus på en positiv opfattelse af, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og

udføres uden unødig støvbelastning

•

At brugen af App

en kobles til at udføre audit

•

At der tilbydes støtte og læring til alle aktører, såvel dem der arbejder, dem der

bruger App, og dem der skal støtte, og sikre at den anvendes.

Disse tre principper har vist sig i store træk at kunne overføres til Styr på støvet . Gennem

planlægningen af den konkrete opgave er det lykkedes at skabe udgangspunkt for at for-

mand, KMA og evt. entrepriseleder udefra egen erfaring og en analyse af den kommende

opgave, kan opstille mål for

–

og veje til

–

at skabe en arbejdspraksis, hvor udsættelse for

støv begrænses mest muligt. Vi gjorde dog undervejs den erfaring, at for at motivere nedri-

verne selv til at prioritere forebyggelse i deres arbejde, er det vigtigt sideløbende at formidle

viden om de sundhedsmæssige konsekvenser, som indånding af støv kan give senere i livet.

Sundhedsviden er et vigtigt element i at skabe motivation på alle niveauer i virksomheden.

At Styr på støvet er et redskab, der opleves brugbart,

bygger vi på udsagn fra de aktører,

der har testet og bedømt værktøjet, og som alle derfor har været aktivt involveret i udviklin-

gen. De har ikke været inddraget i den tekniske udformning af redskabet, men derimod af

den indholdsmæssige opbygning af de

spørgsmål App en indeholder. De endelige Audit –

spørgsmål, som indgår i App en på den enkelte opgave udvælges af formand og KMA ud fra

en bruttoliste. App

bliver således opgavespecifik, samtidigt med at den skal sikre, at de

•

STYR PÅ STØVET

Side 71 af 97

mest relevante forhold bliver vurderet. Aktørernes aktive inddragelse i denne udvælgelse af

temaer har været afgørende for, at vi kunne udvikle en App, der omfatter alle forhold, som

er relevante for at vurdere støvbelastningen, og som er brugbare forebyggelsestiltag. Sam-

tidigt opleves den som brugbar og enkel at anvende ved den enkelte arbejdsopgave. På den

måde samler den en lang række erfaringer for, hvornår og hvordan støvudsættelse fore-

kommer, og den gør det muligt at bruge disse erfaringer til at prioritere forebyggelse, frem-

for at de mange erfaringer blot drukner i en generel konstatering af, at sådan er det nu en-

gang at arbejde med nedrivning .

Konkret bliver

Styr på støvet App en opbygget omkring fem centrale temaer

(se bilag 10):

•

Indretning af arbejdsområder - der hvor man arbejder

•

Orden og ryddelighed

•

Tekniske hjælpemidler, maskiner og værktøj

•

Velfærdsforanstaltninger

•

Personlige værnemidler

•

Til den enkelte opgave, er det relativt

enkelt for formænd og KMA er at tilpasse skemaet til

den konkrete opgave. Der er dog forskelle i, hvor omfattende man ønsker at gøre den. Nogle

vil gerne have alle spørgsmål med, andre ønsker noget ganske enkelt med kun få spørgsmål.

Den fleksibilitet har vi bevaret i redskabet.

5.2 Kan værktøjet anvendes i praksis og opleves det brugbart?

Med den rigtige støtte, har det ikke været vanskeligt for formændene og KMA erne at med-

virke til at udvikle App en, at anvende

Styr på støvet til gennemførelse af audit ved opga-

verne og til at samle erfaringer og indrapportere til databasen. At gennemføre audit, med

brug af App en som støtte-værktøj,

har vist sig let og meningsfuldt for formændene, det er

let at forklare og instruere i tilpasning og brug af App en,

og de har generelt let ved at kunne

bruge den i praksis.

Et af de elementer i App en, der især opleves meningsfuldt for formændene er, at den læg-

ger vægt på at prioritere de forebyggelsesstrategier, som er praktisk mulige, og som opleves

relevante i forhold de konkrete opgaver. Fremfor at pege på generelle regler om hvad der

skal gøres, som f.eks. generel brug af åndedrætsværn uanset hvilken opgave eller ekspone-

ring der er tale om. Man kan sige, at Styr på støvet lægger mere vægt på den forebyggelse,

der

kan

gennemføres, end på den der

skal

gennemføres.

Det kræver imidlertid også - og ofte mere - instruktion at udvikle en ugentligt praksis for at

fastholde brugen af App og audit. Ligesom det ikke falder formændene naturligt at gøre

dialogen om støvforebyggelse i praksis til et hyppigt forekommende tema på pladsen. Det

fungerer klart bedst, når vi som eksterne eller KMA erne støtter processen. Som vi vender

tilbage til nedenfor, har det været vanskeligt at skabe motivation til at fastholde brugen af

værktøjet udover projektets levetid.

Vilkårene for projektet har været, at forskergruppen kun i et begrænset omfang har kunnet

yde støtte til den daglige brug og implementering. Det har også vist sig, at på grund af den

meget fleksible planlægning der sker med nedrivningsopgaver, har det ofte ikke været mu-

ligt for os at være på pladserne på netop det rigtige tidspunkt. En implementering, der skal

skabe større holdbarhed af metoden, kræver mere støtte end vi har formået at give. Den

kræver motivation og aktiv prioritering og støtte også fra højere niveauer i virksomheden.

Vi har haft fokus på hvilke incitamenter, der kan motivere nedriverne til at blive aktive i dia-

logen om forebyggelse, og til at følge de retningslinjer for forebyggelse, som vedtages i Styr

Side 72 af 97

STYR PÅ STØVET

på støvet planen. En ting vi lærte undervejs var, at vidensniveauet om kvarts støv er meget

begrænset. Vi udviklede derfor en informationsindsats om støv og især kvarts støvets sund-

hedsskader, som er rettet mod nedriverne på pladsen, og som nu indgår i Styr på støvet .

Den viste sig meget værdifuld, da der blandt nedriverne og formændene som sagt er en me-

get begrænset viden om støvets sundhedsrisici på længere sigt, men også et ønske om at få

mere viden.

En væsentlig begrænsning for at opnå det fulde udbytte af Styr på støvet er formændenes

begrænsede tid på den enkelte opgave. Ofte varetager de flere pladser samtidigt, og ofte

fyldes arbejdsdagen med troubleshooting og udredning af forhold, der hindrer opfyldelse

af de ofte for stramme tidsplaner. For flere af dem opleves det derfor, som en yderligere

byrde at skulle bruge et redskab, der kun ser på støv, da de allerede har ansvaret for at regi-

strere andre forhold vedrørende miljø, kvalitet og arbejdsmiljø. Det er ikke realistisk i deres

øjne at have et separat værktøj alene til støvforebyggelse

–

når de også skal håndtere ulyk-

kesfare, støj, ergonomi og kvalitet mv. Derfor ønsker de et integreret værktøj. Det forudsæt-

ter så, at virksomheder i højere grad inddrager støv i de runderingsværktøjer og tjeklister de

allerede anvender. Det oplever vi nemlig, er meget mangelfuldt.

I forhold til at vurdere brugbarheden kunne man ønske sig, også at kunne vurdere hvilken

effekt Styr på støvet har på støvbelastningen. Vi har fra starten undladt at inddrage effekt-

mål i form af måling af støvmængden. Det har hverken været økonomisk eller praktisk mu-

ligt, og vil ikke være relevant, da opgaverne varierer ekstremt meget. Den effekt vi eftersø-

ger, er i højere grad om brugen af Styr på støvet kan påvirke den daglige praksis. Et element

i denne praksis er den generelle holdning til forebyggelse, da vi ved at støvproblemet i man-

ge tilfælde bagatelliseres. Sådanne holdningsændringer søgte vi at måle med projektets

specifikt udviklede spørgeskema. Vi måtte dog opgive at hente brugbare mål for ændringer i

medarbejderne holdning, da anden runde ikke kunne gennemføres. Vores resultater bygger

derfor primært på interview med formænd og KMA er og på deres oplevelse af at anvende

Styr på støvet i praksis. Samt på vores observationer på pladserne.

5.2.1 Opleves det brugbart på alle niveauer?

Målet: At forebygge udsættelse for støv er ikke i sig selv et stærkt nok motiv for at anvende

værktøjet. Sammenlignes med de værktøjer og foranstaltninger, der sættes i værk overfor

asbest og andre miljøskadelige stoffer, er der en generel tendens til at nedprioritere udsæt-

telse for almindeligt byggepladsstøv uanset indhold af kvarts i nedrivningsbranchen, lige-

som det er tilfældet i hele byggesektoren. En holdning der ikke udfordres af hverken myn-

digheder eller af arbejdsmarkedets parter. Dette vilkår underbygger for os, at det er vanske-

ligt at fastholde bevågenhed fra ledelsen, og dermed gøre det muligt at opretholde enga-

gement og forpligtelse på de lavere niveauer.

engagement på ledelsesniveauet

har vi set ift. især håndtering af miljøfarlige stoffer og

materialer, skabes når der er en kombination af en relativ entydig national regulering og

kontrol, retningslinjer og praksis for at medtage krav og omkostninger til håndtering og fo-

rebyggelse i udbud og kontrakter, og accept fra bygherrer om at varetage omkostningerne,

tilgængelige enkle praktiske løsninger og anvisninger samt en generel accept i branchen om

at følge reglerne og ikke konkurrere på at underbyde på miljø og arbejdsmiljø.

Hvis ledelsen prioriterer indsatsen, kommer det til at indgå i

KMA’ernes

opgave

at holde styr

på de forhold, hvor der kan komme ekstern kontrol. Det skaber en interesse blandt KMA er

for at fremme enkle og brugbare løsninger og forebyggelsesstrategier. Ligesom de efter-

stræber fælles rammer for at opfylde reglerne gennem vidensdeling og indflydelse på, hvad

STYR PÅ STØVET

Side 73 af 97

der generelt i branchen bør anses for acceptabelt, og hvad man kan forvente at blive kon-

trolleret i forhold til.

Formændenes prioritering

er, som vi har vist,

direkte afhængig af de retningslinjer KMA erne

opstiller og medvirker til at håndhæve på den enkelte nedrivningsplads.

Hvad skal der til for, at

medarbejderne oplever det brugbart og nødvendigt

ser ud til fortsat at

være den største udfordring. Vi har vist, at et løbende fokus på problemet gennem hyppig

dialog kombineret med øget viden om sundhedsfarerne på langt sigt ved at indånde kvarts

støv kan skubbe arbejdspladskulturen i en positiv retning. Der er dog stadig mange udfor-

dringer for at motivere medarbejderne til at skabe og fastholde en forebyggende praksis.

Der er en række status hierarkier, som kan være hindrende for, at de medarbejdere som har

den største risiko oplever den dårligste forebyggelse.

Der er stor forskel på status mellem de forskellige funktioner. Sanitører rangerer oftest hø-

jest, de arbejder med asbest, pvc med mere, og det er derfor en naturlig del af deres arbejde

at anvende fuld beskyttelse. Alle omkostninger ved dette inkl. den ekstra tid indgår i entre-

prisen og bæres af bygherren. Maskinmænd er ofte beskyttet ved at arbejdet foregår i luk-

kede ventilerede maskinrum. Nedrivere, der udfører manuel nedrivning, er mindre motivere,

da de selv aktivt skal beslutte at anvende forebyggelsesstrategierne. De er Styr på støvets

kernemålgruppe! Blandt disse er der dog også et hierarki, da det er de arbejdsfunktioner, der

har mindst prestige, som indebærer den største risiko for at blive udsat for store mængder

støv. Det drejer sig f.eks. om affaldshåndtering, oprydning og arbejdet som håndmand ved

maskinel nedbrydning.

Endelig er der forskel på arbejdsbetingelserne mellem de faste medarbejdere og de ind-

lejede, hvoraf mange er af anden nationalitet, hvilket også indebærer en sprogbarriere og

evt. en kulturel forskel i holdningen til ledelse, forebyggelse og beskyttelse.

5.3 Hvilke faktorer (mekanismer) fremmer og hæmmer mulighederne

for at det kan bruges i praksis?

Målet: At skabe en generel forøget forebyggelse af støvudsættelse i branchen, mødes såle-

des ikke med værktøjet alene. Styr på støvet bliver først relevant, når det kan anvendes

som et led i en samlet strategi, der også omfatter udvikling af relevante og entydige regler,

der kontrolleres af Arbejdstilsynet eller af Branchens eget kontrolorgan, eller af en bygher-

re/koordinator, der ønsker at sikre at kontrakten opfyldes. Krav og kontrol motiverer ledelse

og virksomhederne til at møde reglerne ved selv at have styr på støvet. Denne mekanisme er

stærkest, hvis der er enighed i branchen om at acceptere at følge reglerne. En enighed, der

har de bedste vilkår, hvis branchen kan sikre at omkostningerne for en stor dels vedkom-

mende varetages af bygherrer og kunder.

Hvis disse forhold er tilstede, vil et redskab, der er let at anvende og som giver en ramme for

dialog, kunne medvirke til at udvikle en bedre forebyggelseskultur på den enkelte nedriv-

ningsplads, i de enkelte nedrivningsfirmaer og på sigt i hele branchen.

For KMA erne har App en både som planlægnings-

og audit værktøj, vist sig værdifuld, da

især den enkle anvendelse, muligheden for løbende at justere audit skemaet i forhold til,

hvordan plads og opgave udvikler sig og muligheden for at opsamle løbende rapporter, der

kan dokumentere den gode praksis kan fremme deres brug af et sådant redskab.

Endelig har vi set, at øget viden og bevidsthed om de sundhedsrisici på langt sigt der knytter

sig til at indånde støv, vil fremme nedrivernes motivation for forebyggelse i praksis.

Side 74 af 97

STYR PÅ STØVET

Der er også en del elementer, som vi har oplevet udgør hindringer for at redskabet tages i

brug, og man opnår den ønskede virkning. Styr på støvet forudsætter, at de tekniske løs-

ninger og teknologier, der udpeges som relevante forebyggelsestiltag, er til stede, tilgænge-

lige og vel vedligeholdte. Dette er langtfra altid vilkårene. Desuden har vi oplevet at de tek-

nologier de enkelte firmaer råder over langt fra er optimale og velegnede, eller at de ikke

befinder sig i tilstrækkelig nærhed til at opleves relevante, hvilket ofte medfører, at de fra-

vælges.

Selve støvudsættelsen kan variere meget, hvilket gør, at det er en vanskelig opgave at lave

en præcis støvplan baseret på erfaringer fra andre pladser. F.eks. oplevede vi i flere tilfælde,

at der var en stor udsættelse for gammelt støv på lofter og i kældre, som indebar en ukendt

men sandsynlig stor sundhedsrisiko. I et tilfælde hvor det blev undersøgt, fandt man såvel

asbest som mikrosporer.

Som beskrevet tidligere er de værste støvkilder ofte arbejdsopgaver, der anses for sekundæ-

re og har lav status som f.eks. affaldshåndtering og rengøring. Det er en begrænsning for at

kunne prioritere forebyggelsesindsatsen til disse opgaver.

En hæmmende faktor som overraskede os, var den begrænsede brug af de hygiejnefacilite-

ter, der skal stilles til rådighed for medarbejderne på en nedrivningsplads. Vi oplevede et

meget begrænset brug af badefaciliteter efter arbejde, og endda begrænset brug af mulig-

heden for at skifte fra støvfyldt tøj til hverdagstøj efter arbejde. Forklaringen oplevede vi var,

at det tog tid, men nok så meget en blufærdighed for at bade blandt de yngre medarbejdere.

Den måske største udfordring er, den meget store udskiftning af mandskab og meget skif-

tende sammensætning af hold, sjak og medarbejdergrupper på de enkelte pladser, som ofte

også er af relativ kort varighed. Hvis det lykkes at opbygge en god forebyggelseskultur på en

plads, forsvinder den igen, når gruppen splittes op og flyttes til andre pladser. Støvforebyg-

gelseskulturen skal således skabes på ny, hver gang en ny opgave starter. I denne sammen-

hæng handler kultur meget om normer og rutiner. På den enkelte plads, drejer det sig om at

skabe en tydelighed i, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Således at der opbygges

kollegiale normer for at integrere forebyggelsen i såvel ens egen som i de andres arbejds-

praksis. Det forudsætter, at der både er stærke og tydelige normer i firmaet, og at de skabes

og fastholdes blandt nedriverne på den enkelte plads.

STYR PÅ STØVET

Side 75 af 97

ERFARINGER OG PERSPEKTIVER

Som nævnt var udgangspunktet for projektet den eksisterende forskning i sundhedsfarerne

ved udsættelse for kvartsstøv, og en undren over dette problems ringe bevågenhed. Diskus-

sionen om støvproblemet på danske arbejdspladser er heldigvis fortsat, i mens vi har arbej-

det på dette projekt. Desværre foregår den stadigvæk mest i forskerkredse og især blandt

arbejdsmedicinerne på de arbejdsmedicinske klinikker, dog har Dansk Center For Nanosik-

kerhed på NFA i de senere år bidraget med vigtig forskning om betydningen af eksponering

for mikropartikler, svævestøv mm. Vi har undervejs haft mulighed for at holde oplæg om

projektet overfor myndigheder, rådgivere og arbejdsmarkedets parter, og når vi er optimisti-

ske, hører vi om en øget opmærksomhed på de sundhedsproblemer, som indånding af

kvartsstøv kan medføre.

Mens denne rapport blev færdiggjort fremkom i oktober 2018 et kort indlæg

i Ugeskrif-

tet.dk Petersen et al.

. Her anbefaler en gruppe meget anerkendte arbejdsmedicinere,

at Danmark følger USA og nedsætter grænseværdien for respirabelt kvartsstøv (silika) fra 0,1

mg/m3 til 0,05 mg/m3. Der henvises til, at USA's arbejdstilsyn (Occupational Safety and

Health Administration) har valgt dette skridt baseret på amerikansk forskning, som estimerer

risikoen for efter 45 års udsættelse (livstidsrisikoen) at dø af lungekræft, silikose, kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL) og nyresygdomme til 162 dødsfald pr. 1.000 udsatte ved

overholdelse af grænseværdien på 0,1 mg/m³. Overfor dette estimeres et fald på 43 % til 93

dødsfald pr. 1.000 udsatte ved 0,05 mg/m³ (OSHA 2016, SYMF 2017). Det anslås i artiklen at

ca. 60.000 personer i Danmark udsættes for kvartsholdigt støv i deres arbejde.

De sygdomme, der er tale om, har lang latenstid og viser sig ofte sent i livet og ofte efter

arbejdslivets ophør, hvis ikke netop de er den medvirkende årsag til en for tidlig tilbagetræk-

ning uden nogen mulighed for at vende tilbage til arbejdslivet. For mange af de ramte bliver

alderdommen derfor præget af en stærkt reduceret livskvalitet. Det kan være en årsag til

den manglende samfundsmæssige bevågenhed, at sygdommene rammer sent. Omkostnin-

gerne til behandling, som er store i forbindelse med f.eks. KOL og lungekræft, forsvinder i

sundhedsvæsenets generelle udgifter til den ældre befolkning.

Vi er således ikke i tvivl om problemets omfang og alvorlighed, og vi er enige i at en sænk-

ning af grænseværdien vil være et rigtigt og vigtigt signal, men vi tror ikke, at det kan løse

problemet i sig selv. Dette projekt har handlet om, hvordan man kan forbedre forebyggelsen

på den enkelte arbejdsplads indenfor nedrivningsbranchen, som er en af de brancher, der i

særlig grad bærer risikoen for at indånde silika holdigt støv. Konkret har projektet udviklet et

redskab , der kan

anvendes af den enkelte virksomhed, til at styrke forebyggelsen på de

konkrete arbejdspladser.

6.1

Det kræver koordinerede initiativer at skabe holdbar forebyggelse

Det er lykkedes at udvikle en forebyggelsesindsats, der kan nå ud til og anvendes på arbejds-

pladsniveau, og her gøre en forskel ved at bidrage til at skabe en kultur med fokus på at fo-

rebygge støvudsættelse i hverdagen. Men det har også vist sig, at holdbarheden af den type

indsatser kan være kortvarig, og forudsætter at en lang række forhold spiller sammen.

Gennem forsøget med udvikling og afprøvning af redskabet Styr på støvet har vi afdækket

betydningen af at kombinere ydre virkemidler og indre initiativer. En samlet indsats skal om-

fatte virkemidler, der kan skabe en ydre motivation for at virksomheder vælger at prioritere

forebyggelse af sundhedsrisici, der ikke er umiddelbart synlige. Den skal også omfatte red-

skaber, strategier og viden, som kan motivere på de indre linjer til at ændre praksis i retning

af større forebyggelse. Det nytter således ikke at udvikle gode og brugbare redskaber, hvis

Side 76 af 97

STYR PÅ STØVET

der ikke samtidigt skabes et pres eller et incitament for virksomhederne til at bruge disse

redskaber.

Den ydre motivation skabes primært ad fire veje: 1) Gennem lovgivning og kontrol, 2) gen-

nem markedsvilkår,

der gør det muligt at kapitalisere forebyggelsen,

3) gennem andre øko-

nomiske incitamenter, og endelig 4)

ved at en branche sætter normer for, hvordan man gør

i det gode selskab , så det opleves ekskluderende ikke at leve op til normerne. Det er

disse

ydre motivationsfaktorer, der får en virksomhed og dens ledelse til at prioritere at forebyg-

ge. Men om det bliver mere end blot imagefremme og gode hensigter afhænger af, om der

også skabes en indre motivation. Den indre motivation skabes i et internt motivationshierar-

ki, hvor hvert niveau skaber ydre motivation for det næste. Fra ledelse, til arbejdsmiljøpro-

fessionelle, til mellemledere og formænd og til sidst til medarbejderne som står i problemer-

ne, og som definerer den konkrete daglige praksis. Bryder man kæden, svækkes holdbarhe-

den af selv de bedst gennemtænkte strategier.

I dette projekt formidler vi nu erfaringerne med et redskab, som vi stiller til rådighed for alle

at bruge, ligesom talrige projekter før dette har gjort. Det vil der ikke ske noget ved, hvis ikke

der også er andre bevægelser. Vi indledte med en konstatering af, at de sundhedsproblemer,

der knytter sig til indånding af kvartsholdigt støv har en meget begrænset opmærksomhed i

arbejdsmiljøreguleringen. Der er dog skabt fornyet fokus på problemet bl.a. fra arbejdsmedi-

cinske forskere, der kan dokumentere dødsfald og stærkt nedsat livskvalitet som konse-

kvens af støvudsættelse.

Der skal en koordineret forebyggelsesindsats til for at skabe forandring. Den skal bygge på at

skabe motivation på alle niveauer ved at fremme synergien i det motivationshierarki, der

starter med den ydre motivation skabt gennem lovgivning, kontrol, vidensformidling og

eventuelle incitamenter. Den skal fortsætte med at skabe vilje og viden i de brancher den

retter sig mod, så der etableres et gensidigt forventningspres om, at alle følger de normer,

man enedes om. Det kan f.eks. indebære, at der også laves regler for, at støvforebyggelse

skal indgå i udbud, i entreprise kontrakter og i koordinatorernes opgaver.

For at virksomheder herefter kan leve op til de krav, de møder, skal det være let for deres

arbejdsmiljøansvarlige at finde, tilpasse og implementere strategier og metoder til den prak-

tiske forebyggelse. Sådanne strategier skal være mangfoldige og omfatte såvel, at der er

kendskab og adgang til åndedrætsværn med korrekte filtre, som er anvendelige i praksis,

som at der tilbydes træning og redskaber, der kan skabe dialog og udfordre en arbejdsplads-

kultur, der ellers undervurderer risikoen og vælger de lette løsninger.

Det er en stor fordring, som bør mødes gennem et samarbejde mellem branchen, Arbejdstil-

synet, arbejdsmarkedets parter i organisationer og branchefællesskaber, leverandører, råd-

givere, forskere og mange andre relevante aktører.

Et brugbart redskab er således ikke i sig selv nok, men det skal være til rådighed, når motiva-

tionen til at bruge det er skabt.

6.2 Der skal udvikles forebyggelsestiltag, som er praksisnære, og som

opleves brugbare

I arbejdet med at udvikle, teste og implementere Styr på støvet har vi gjort en del konkrete

erfaringer, der peger på nogle egenskaber, som er afgørende for, at redskaber der skal an-

vendes på arbejdspladsniveau, kan blive brugbare og have en virkning.

STYR PÅ STØVET

Side 77 af 97

•

Anvendelighed skal prioriteres frem for teknisk perfektion. Med åndedrætsværn

som eksempel er det åndedrætsværn, der bruges i praksis, fordi det er det mindst

ubehagelige, der er det bedste, ikke det med det teknisk set bedste filter.

Forebyggelsestiltag skal opleves som en hjælp til at løse de problemer, som aktører-

ne på de forskellige niveauer møder. Forebyggelsesstrategier kan være kontrapro-

duktive i forhold til at få arbejdet til at glide hurtigst muligt. Så der må skabes andre

motivationsfaktorer, som f.eks. et krav om dokumentation, der gør at en App bliver

en hjælp til at indsamle den dokumentation, som forlanges fra højere niveau.

Det er en fordel at samle forebyggelsesstrategier i så få redskaber som muligt.

Oplevelsen af brugbarhed knytter sig altid til forståelsen af, hvad det er for et pro-

blem, der skal løses eller forebygges. Derfor er det nødvendigt i en forebyggelses-

indsats at inkludere viden om arbejdsmiljøproblemers omfang og de sundhedsrisici

der knytter sig til dem. Samt at sikre at en sådan viden formidles med den konkrete

målgruppe for øje.

Synliggørelse af problemets udbredelse og omfang. Støvproblematikken indebærer

det paradoks, at selvom støvet er meget synligt og derfor nemt opfattes som et vil-

kår, så er den respirable del ikke synlig i sig selv. Der mangler således en visuel for-

ståelse for, hvor meget af det farlige støv man har en risiko for at indånde. Det er

derfor vigtigt at skabe en større erfaring med - og en viden om - støvets karakter,

udbredelse og omfang. Brugen af direkte visende måleudstyr, som vi inddrog sidst i

projektet, er en vej til at skabe en sådan større synlighed og viden om problemets

karakter (se afsnit 4,6). Vi har derfor anbefalet branchen at prioritere i fællesskab at

samle og udbrede viden om eksponeringen for kvarts ved forskellige typer af opga-

ver, f.eks. ved i fællesskab at råde over direkte visende måleudstyr og dermed skabe

viden om eksponering og dele erfaringerne.

•

6.3 Implementering af forebyggelse i det daglige arbejde

Vi har, som talrige projekter før dette, gjort den erfaring at implementering af forebyggel-

sesdeltag forudsætter opbakning fra ledelsen og især, at der er en person, der agerer som

nøgleperson, går forrest, inddrager, spreder viden og skaber motivation hos andre.

Nøglepersonen

KMA erne vil ofte være de oplagte kandidater, men vi har også mødt formænd, der påtog sig

denne rolle. KMA erne har mange andre prioriteringer og kommer kun sporadisk på pladser-

ne, så den ideelle nøgleperson i denne sammenhæng er formændene. For at de skal kunne

se sig selv i rollen, skal det for det første være tydeligt, at det forventes af dem, at det bak-

kes op, og at det værdsættes og honoreres. Det er intern virksomhedspolitik, der kan tilveje-

bringe dette og forudsætter, at det er en ledelsesbeslutning at gøre støvforebyggelse til en

del af formændenes ansvar. Dernæst vil det kræve løbende træning, opmærksomhed fra

fagpersoner,

herunder KMA en,

og vidensdeling blandt formændene og let adgang til red-

skaber som f.eks. Styr på støvet .

Den konkrete opgave

Den måske største udfordring som en formand der påtager sig opgaven med at skabe en

forebyggende støvkultur møder, er at den skal skabes forfra, hver gang en ny arbejdsplads

startes op. Opgaven er ny, pladsen er ny, støvsituationen er ny, omfanget af andre håndvær-

Side 78 af 97

STYR PÅ STØVET

kere er nyt, og det er en ny gruppe af medarbejdere, der er samlet. Der skal således skabes

en ny kultur hver gang. Styr på støvet tager netop udgangspunkt i dette, og tilbyder med

App en, audit skemaet og dialogpraksis en ramme der vil være kendt,

men som skal ind-

holdsudfyldes med planen og den specifikke opgave for øje.

Planer og erfaringer

Det vil være en styrke, hvis den enkelte virksomhed, eller et samarbejde på tværs af virksom-

hederne, kan samle erfaringer, så der med tiden skabes et katalog

over grundtyper af op-

gaver, udfordringer og gode ideer til at tilrettelægge støvforebyggelsen.

Den daglige praksis

–

en ny støvforebyggelseskultur

Planen gør det ikke alene, når den er lavet, skal den følges op for at kunne skabe den daglige

praksis på pladsen. Erfaringerne fra dette projekt peger på nogle forhold, der er vigtige for at

det lykkes:

•

Den daglige/ugentlige dialog er afgørende for at holde fokus. Når den er ramme-

sat gennem auditproceduren, er det lettere at fastholde.

Formidling af formål (sundhedsviden) med forebyggelsen skal indgå i dialogen.

Konsekvenserne er usynlige på det pågældende tidspunkt, derfor skal der ska-

bes motivation for at passe på sig selv og hinanden.

Formanden skal kunne forholde sig til forskellige kulturer og sprog og til eventu-

elle magtrelationer og status hierarkier mellem f.eks. faste og ind-lejede.

•

Normer og standarder i firmaet

Motivationen til at formænd og KMA er arbejder aktivt med at skabe en god støvforebyggel-

seskultur på de enkelte arbejdspladser, opstår ikke af sig selv. At det lykkes, forudsætter at

ledelsen og virksomheder i såvel værdigrundlag og handlinger prioriterer, at det sker. I for-

hold til en samlet forebyggelses indsats bør der fra myndigheder og parter inspireres til, at

branchen og virksomhederne fastlægger normer og standarder, for acceptabel eksponering

og for den nødvendig forebyggelse, og dermed forpligter sig selv og hinanden på at priorite-

re sikkerhed og sundhed og sikre forebyggelse af støvudsættelse. Sådanne normer og stan-

darder bør afspejles i APV og den årlige drøftelse, og virksomheden bør kunne sammenligne

sig med de andre virksomheder indenfor branchen. I forhold den daglige indsats skal virk-

somhedens normer og standarder være pejlemærker og være motivationsskabende for, at

formænd på de enkelte opgaver og pladser prioriterer at skabe en forebyggende

arbejds-

pladskultur (støvkultur).

En sammenhæng mellem den arbejdspladsnære indsats og firmaets

overordnede normer og standarder for forebyggelse er afgørende for, at der ikke skal be-

gyndes helt forfra på hver plads. Et konkret element kan f.eks. være, at man centralt i firma-

et samler rapporterne, der genereres, når der gennemføres audit med

Styr

på støvet

app en. Det giver

den indadtil KMA overblik over forholdene, og det skaber motivation hos

den enkelte formand at vide, at man bidrager til firmaets grundlag.

I Branchen

Indenfor dette projekts rammer tog vi initiativ til at samle

KMA erne på tværs af virksomhe-

derne en del gange. Møderne havde primært til formål at bistå os med udvikling af Styr på

støvet . Men de gav også anledning til mange drøftelse om løsninger, kvalitet og udfordrin-

ger på tværs. Vi har derfor tilbudt at fortsætte faciliteringen af disse møder, for at åbne en

mulighed for at branchen kan udvikle og dele såvel den gode praksis og de konkrete ideer,

STYR PÅ STØVET

Side 79 af 97

men også bevæge sig mod en fælles opfattelse af hvilke standarder for støvudsættelse og

for støvforebyggelse, der bør være gældende for branchen medlemmer.

Det kunne f.eks. føre til et fælles projekt med måling af støvniveauer, fælles dialog med Ar-

bejdstilsynet om kvalitetskrav til åndedrætsværn og regler for brugen af dem. Ligesom en

aktuel anbefaling fra forskere om kontrol af eksponering for nanopartikler foreslår periodi-

ske sundhedstjek (især åndedræt og hjertekar) hos udsatte medarbejdere hvert 1-5 år

(Hyytinen et al., 2014). En sådan ordning ville øge branchens viden om vilkårene, hvis de ak-

tivt medvirkede til at indsamle og anvende resultaterne.

Sammenhæng i strategien

De forskellige niveauer i den samlede forebyggende indsats, som vi har beskrevet ovenfor,

er gensidigt afhængige af hinanden. F.eks. er lovgivning og viden forudsætning for at virk-

somheder vælger at prioritere forebyggelse, ligesom klare normer og tilgængelige hjælpe-

midler er forudsætninger for at en formand kan opfylde kravet om, at skabe en plads med en

god forebyggelseskultur. Man kan se forebyggelse som en sammenhængende proces fra

lovgivning til daglig praksis. Det betyder også, at når et af leddene mangler eller er meget

svagt, bryder processen sammen. I den følgende figur har vi søgt at illustrere den proces, vi

har været afhængige af i dette projekt.

Motivationsfaktormodellen

Markedet har en betydning for, om virksomhederne vælger at prioritere arbejdsmiljøindsat-

ser, både i form af hvad kunderne (bygherren) forlanger, hvad man kan blive enige om med

konkurrenterne om at gøre - og ikke gøre

–

samt ikke mindst om det er muligt at få indsatsen

betalt ved at lægge den på regningen til kunden. Dette er nedrivningsbranchen bekendt med

f.eks. gennem de udgifter, der knytter sig til asbest sanering.

Hvilke normer virksomhederne vælger at følge afhænger stærkt af gældende regler, vejled-

ninger og arbejdstilsynets kontrolpraksis. Derfor er der stor fokus på ulykker og på f.eks.

asbest, men mere begrænset fokus på kvarts støv.

Hvordan det omsættes, afhænger af virksomhedernes interne vidensniveau og erfaringer

med forebyggelse i praksis.

Det er således i høj grad KMA ens varetagelse af

støvforebyggel-

Side 80 af 97

STYR PÅ STØVET

sen, der er afgørende, og den er igen afhængig af, hvordan ledelsen prioriterer,

at KMA en

skal prioritere, men denne

lader sig dog også inspirere af de andre virksomheders KMA er.

Næste led er, at formændene har klare og tydelige rammer for og instrukser om at sikre at

forebyggelsen er med i planlægningen, og at den udføres i praksis. Det forudsætter ofte, at

formanden har viden, teknologi og ressourcer til at løse opgaven, samt at han er klar over, at

det forventes, og at det værdsættes. Sidste led er nedriverne, som påvirkes fra mange sider.

De skal først og fremmest have viden om den risiko, de udsætter sig for, og viden om hvor-

dan man forebygger. Dernæst skal de have adgang til velfungerende og vedligeholdte hjæl-

pemidler. Det har dog nok størst betydning, at der kan skabes en kollegial kultur, hvor man

gensidigt holder hinanden fast på at prioritere forebyggelse, også når den er bøvlet.

Vi kan konstatere at Styr på støvet næppe bliver brugt i sin direkte form fremover i bran-

chen. En væsentlig forklaring er, at flere led i kæden ikke har virket . Branchen kan ikke om-

sætte forebyggelse af udsættelse for kvartsstøv til et produkt, kunden skal betale på samme

måde som det er muligt med f.eks. asbest sanering, som er underlagt meget præcise krav,

og hvor der er detaljerede specifikationer for, hvordan det skal udføres. Samfundet priorite-

rer ikke forebyggelse af kvartsstøv, formændene oplever ikke, at det er et krav, at de priori-

terer støvforebyggelse eller bliver anerkendt for det, og nedriverne har generelt set et me-

get begrænset kendskab til de sundhedsrisici, der knytter sig til indånding af kvarts støv, bl.a.

fordi problemerne først viser sig sent i livet.

En holdbar indsats mener vi vil forudsætte at alle led i motivationsfaktorkæden er aktive og

at der kan skabes en større sammenhæng mellem alle led i kæden.

6.4 Vidensmobilisering som forskningsstrategi

Projektet startede bl.a. på baggrund af et kendskab til nedrivningsbranchen og til de aktører,

som har betydning for fastlæggelse af normer for et godt arbejdsmiljø i bygge og anlægs-

branchen. Designet var bygget op omkring et tæt samarbejde med disse aktører, såvel i ud-

viklingsfasen, som i testfasen og implementering og spredning.

Mens projektet er forløbet, har vi været aktive deltagere i den danske drøftelse af, hvordan

arbejdsmiljøforskning kan få et større gennemslag overfor den daglige arbejdspladsnære

praksis. Der har vist sig en stærkt voksende interesse for de muligheder, der ligger i at bedri-

ve forskning i et tæt samarbejde med de aktører som forskningen handler om, og som skal

kunne anvende resultaterne bagefter til at forbedre eget og andres arbejdsmiljø.

Denne type forskning har, siden vi startede, fået begreber og et nyt teoretisk grundlag. I

international

forskning omtales det som

Knowledge, Transfer Exchange (Eerd and Saun-

ders 2017, Graham et al 2006) og i Danmark har begrebet Vidensmobilisering (Csonka 2017)

vundet indpas.

Metoder til at mobilisere forskningsviden blandt

brugere med det mål at mindske videns-

gabet mellem forskning og praksis, er under udvikling. Brugerne forstås ofte som arbejds-

pladsaktører, eksterne støttefunktioner, partsorganisationer og myndigheder. Der findes

allerede

forskellige begrebsforståelser og perspektiver i arbejdet med vidensmobilisering

især indenfor sundhedsforskning. Med dette projekt mener vi at have givet et praksis orien-

teret eksempel på, hvordan denne type forskning kan praktiseres, også selvom vi ikke har

haft nogle af de beskrevne metoder og tilgange som vores udgangspunkt.

STYR PÅ STØVET

Side 81 af 97

Vi håber at have bidraget til at vise, hvordan AM-forskning er et centralt virkemiddel for at

skabe et vidensgrundlag, der i samspil med andre virkemidler, kan sikre et godt AM og udvik-

le og udbrede implementer-bare- og holdbare forebyggelsesstrategier. AM-udfordringerne

er mange og ofte komplekse, og valid viden om AM skabes i samspil mellem forskellige

forskningsdiscipliner og fagområder. En grundlæggende udfordring er at skabe sammen-

hæng mellem generaliseret viden og den komplekse og ofte meget specifikke arbejdssam-

menhæng, hvori denne viden skal omsættes til en forebyggende praksis. Det kræver en dyb

indsigt i den daglige arbejdspraksis, som forskere kun i begrænset omgang får adgang til,

men som arbejdspladserne besidder, men kan have svært ved at systematisere og udtrykke i

ord og begreber.

Hvis det forebyggende AM-arbejde skal udvikles videre og styrkes af forskningsbaseret vi-

den, er der brug for nye veje til at fremme udveksling og omsætning af AM-viden i praksis.

Litteratur der beskæftiger sig med vidensmobilisering peger på en række centrale faktorer:

At brugerne inddrages i alle dele af forskningsprocessen, at der udvikles partnerskaber og

arbejdes i netværk, at resultater udbredes og drøftes, og at de organisatoriske rammer for

samarbejdet mellem forskere og brugere udvikles med brugernes mål for øje.

Vi mener selv, at vi i dette projekt har betrådt den vej og bidraget med erfaringer, der kan

bruges videre frem.

Side 82 af 97

STYR PÅ STØVET

PROJEKTETS FORMIDLING

Projektet er blevet formidlet over gange gennem: app en Safety Observer, videnskabelige

artikler, oplæg og posters; og oplæg og møder med myndigheder, parter og samarbejds-

partnere i nedrivningsbranchen, bygge og anlæg, samt arbejdsmiljøprofessionelle.

7.1.1 Værktøjer

Styr på støvet app skabelon (varetaget af Safety Observer app):

•

App en er udgivet

af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og kan

downloades gratis til iOS og Android tablets og smartphones på app stores i

150+ lande

•

App hjemmeside:

www.nfa.dk/safetyobserver,

herunder links til app manua-

len og skemaet/skabelon

Styr på støvet samt øvrige skabeloner til sikker-

hedsrunderinger på byggepladser

•

Se kapitel 10 bilag

2. Guide til brug af redskabet Styr på støvet .

•

Vejledning i udvikling af audit skema tilpasset til den enkelte plads. Vej-

ledningen omfatter: Støv

–

Planen trin for trin og vejledning i opsætning

af App i administrationsmodulet.

Bruges som udgangspunkt af KMA en. I

Administrationsmodulet opbygges en standard App, som der kan tages

udgangspunkt i. Ved at tilføje eller fjerne spørgsmål, kan KMA en opbygge

et auditskema, der er tilpasset den enkelte opgave. Formænd kan heref-

ter let få adgang til at anvende App en ved audit. Standardskemaet om-

fatter følgende hovedtemaer:

Hvad man skal være opmærksom på ved arbejdets udførelse

Orden og ryddelighed på pladsen

Maskiner, udstyr og hjælpemidler

Velfærdsforanstaltninger

Personlige værnemidler

•

Manual i brugen af App en, i enkelt sprog og illustreret det vil være mu-

ligt efterfølgende at lave en udgave med polsk, engelsk eller rumænsk

tekst Brugen af App en er en Observation

af forholdene, der skal forstyr-

re arbejdet begrænset. Den bruges som udgangspunkt af formanden

•

Et Audit skema til opfølgning

–

der kan bruges af KMA og formand i sam-

arbejde til at undersøge, hvis der forekommer fejl og mangler - Og til at

lære af hvor det fungerer godt

•

Infomateriale til at informere om sundheds risici ved udsættelse for

kvartsholdigt støv. Kan bruges til skurvognsmøder

•

Desuden tænkes også branchevejledningen om Støv på Byggepladsen at

være en del af materialet.

7.1.2 Videnskabelige artikler

3. Limborg & Grøn (2017). Reducing exposure to harmful dust by implementing a cul-

ture of prevention in the demolition sector. Conference proceedings for Understan-

ding Small Enterprises (USE-2017), Denver, USA, sider 1-10.

4. Limborg, Kines, Kabel, Grøn (under udarbejdelse). Knowledge transfer and ex-

change in the development of an observation app for managing dust exposure in the

demolition sector.

STYR PÅ STØVET

Side 83 af 97

7.1.3 Videnskabelige oplæg og poster

5. Limborg, Grøn, Kines & Kabel: Forebyggelseskultur i nedrivningsbranchen. Poster på

AMFF-forskningskonference, København, 13-01-2016. (ca. 100 deltagere)

6. Limborg, Grøn, Kines & Kabel: Forebyggelseskultur i nedrivningsbranchen. Poster på

AMFF-forskningskonference, København, 11-01-2017. (ca. 100 deltagere)

7. Kines: Development of a digital tablet app for workplace safety observation and

primary injury prevention. Poster på XXI World Congress on Health and Safety, Sin-

gapore, 3/6-9-2017. (ca. 500 deltagere)

8. Limborg: Reducing exposure to harmful dust by implementing a culture of preven-

tion in the demolition sector. USE2017

–

konference om arbejdsmiljø i små og mel-

lemstore virksomheder. Denver, USA, 26-10-2017. (340 deltagere)

9. Kines: Developing and evaluating integrated occupational safety interventions. Uni-

versity of Texas

–

Health , Houston, 09-02-2018. (30 deltagere)

10. Kines: Implementing Vision Zero. Institute of Global Safety Promotion and Japanese

Industrial Safety and Health Association, Tokyo, Japan. 15-02-2018. (40 deltagere)

11. Kines: Safety Observer app - Nanomaterialer og Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet

–

Nanomaterialer, Arbejdstilsynet, Kbh., 21-06-2018. (10 deltagere)

7.1.4 Samarbejde og formidling med myndigheder og nedrivningsbranchen

12. Limborg, Kines, Kabel: Projektudvikling, resultater og formidling - Møde med nedriv-

ningsvirksomhedernes KMAer (Kvalitet, Miljø, Arbejdsmiljø) alle afholdt i TeamAr-

bejdsliv, Valby.

a. 15.01.2016

b. 17.03.2016

c. 25-04-2016

d. 23.02.2017

e. 11.03.2017

f. 24.05.2017

g. 21.09.2017

h. 19.12.2017

i. Indkaldt afslutningsmøde 15.11.2018

13. Kabel: Forebyggelseskultur i nedrivningsbranchen. Ajourføringskursus for nedrivere,

Learnmark, Horsens, 23-01-2017. (60 deltagere)

14.

Kines: Workshop om app en Arbejdsplads Sikkerhedsmåling . Arbejdstilsynet, Kbh.

11-08-2017. (15 deltagere)

15. Kines: Vision Zero strategi for arbejdsmiljø og Safety Observer app. Arbejdstilsynet,

Kolding, 08-12-2017. (70 deltagere)

16.

Kabel: Projektet Styr på støvet . Dansk Byggeris temadag for nedrivning og miljøsa-

nering, Hotel Vejlefjord, Stouby, 18-01-2018 (50 deltagere)

17. Kines: Safety Observer app, Toolbox træning 2 og Hvad kan vi lære af Sverige? Ar-

bejdstilsynet

–

tilsynsfører i bygge og anlæg. Slagelse, 29-01-2018. (20 deltagere)

18. Kines: Sikkerhedskultur og fremtidens arbejdsmiljø. AT Tilsynsførere. Metalskolen,

Jørlund, 23-05-2018 (20 deltagere)

19.

Kabel: Projektet Styr på støvet

- et udviklingsprojekt om forebyggelses af udsættel-

se for kvartstøv. Netværksmøde, Netværk om nedrivning, Fælleden, Skanderborg,

28-08-2018. (40 deltagere)

20.

Kabel: Projektet Styr på støvet

- et udviklingsprojekt om forebyggelses af udsættel-

se for kvartstøv. Netværksmøde, Netværk om nedrivning, Orbicon, Taastrup, 31-08-

2018. (40 deltagere)

Side 84 af 97

STYR PÅ STØVET

7.1.5 Formidling til parter og arbejdsmiljøprofessionelle

21. Kabel: A Proposal for a Danish Silica project. Byggeriets Arbejdsmiljøbus møde med

ARBOUW (Holland), København, 28-10-2014. (10 deltagere)

22. Kabel: Forebyggelseskultur i nedrivningsbranchen. Byggeriets Arbejdsmiljøbus, kon-

sulentmøde, Korsør, 21-09-2016. (10 deltagere)

23. Limborg: Revision af støvvejledning. BAR Bygge og Anlægs udvalg om støv, Køben-

havn, 10-08-2017. (8 deltagere)

24. Kines & Limborg: App til systematisk sikkerhedsrunderinger på arbejdspladser. Ar-

bejdsmiljøkonferencen 2017, Nyborg, 27-11-2017. (30 deltagere)

25. Limborg, Kabel, Kines: Styr på støvet

–

forskning i samarbejde med brugerne. Ar-

bejdsmiljøkonferencen AM 2017, Nyborg, 28-11-2017 (20 deltagere)

26. Kines: Safety Observer app & Toolbox træning 2. Konsulentmøde i Byggeriets Ar-

bejdsmiljøbus, Nyborg, 24-01-2018. (11 deltagere)

27. Kines: Safety Observer app & Toolbox træning 2. Arbejdsmiljøkoordinatorer hos

Rambøll, København, 26-01-2018. (15 deltagere)

28. Limborg, Kabel, Kines: Fra sikkerhedskultur til forebyggelses-kultur. Medlemsmøde

om forebyggelseskultur, IDA Arbejdsmiljø, København, 30-01-2018.

29. Kines: Mål sikkerhedsforhold og -adfærd på arbejdspladsen med en ny app. Dansk

Byggeris Årskonference. Ebberup, Fyn, 08.03.2018. (70 Deltager)

30. Kines: Safety Observer app. Workshop om effektive sikkerhedsrunderinger med

app en Safety Observer. NFA,

-03-2018 (40 deltagere)

31. Kines: Safety Observer App. Folkemøde, Bornholm, 14-06-2018 (15 deltagere)

32. Kines: Vision Zero og Safety Observer app. BFA Bygge og Anlæg Rådsmøde, Kbh., 19-

06-2018. (15 deltagere)

33. Kines: Nyt om arbejdsmiljø og forebyggelse af

arbejdsulykker. Dansk Byggeri

s Un-

derviserseminar, Middelfart, 22-08-2018. (25 deltagere)

34. Limborg: Oplæg: Projektet

–

Styr på støvet

–

aktive forebyggelse. Møde om støv og

udsættelse og effekter IDA

–

Arbejdsmiljø. 30.10.2018 (44 deltagere)

35.

Limborg: Projektet Styr på støvet

- et udviklingsprojekt om forebyggelses af udsæt-

telse for kvartstøv. 3F møde for betonelement virksomheder. Rørvig Centret, Rørvig,

15-11-2018. (40 deltagere)

STYR PÅ STØVET

Side 85 af 97

REFERENCER

Anvisninger og vejledninger:

Arbejdstilsynet 2005: At-vejledning D.2.15: Nedrivning.

Arbejdstilsynet 2009: Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser Opførelse og nedrivning af bygge-

ri - Arbejdsmiljøvejviser 2,

Bygghälsen (1977): Miljöbeskrivning av sysselsättningar inom byggbranschen). Bygghälsan,

Stockholm.

Dansk Byggeri (2003): Planlægningsguide Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde.

Dansk Byggeri

–

Nedbrydningssektionen.

NMK 96: Miljø og Energiministeriet: Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996.

Brancheaftale om selektiv nedbrydning mv.

KSN 96: Dansk Byggeri: KSN 96 - KvalitetsSikring for Nedbrydere. Eksempler på kvalitetssik-

ring for nedbrydere . 1996

SBI (2010): SBI-Anvisning 171:, Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner. Statens

Byggeforskningsinstitut

Hjemmesider, oplæg og personlige oplysninger:

AMK Århus (2013): Review of occupational exposure to quartz dust/sand and to coal dust

and the potential health effects of such exposures. Arbejdsmedicinsk Klinik Århus, 2013. Op-

lysning fra igangværende review,

BAR-Byg (2014): Hjemmeside om Renovering og Nedrivning:

http://www.bar-

ba.dk/planlaegning/renovering-og-nedrivning#.VO78-Gd0yRsvejledning

BAR-BA (2007). Branchevejledning om Byggeriets Sikkerhedsmåling

–

et værktøj til at over-

våge og forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen.

Kabel, Anders (2014): Preventive Service Construction

–

Dust Campaign 2014. Presentation at

Silica Symposium. AMK Bispebjerg,

April th.

NEPSI 2014: (European Network for Silika

: Good practice guide on workers health protec-

tion through the good handling and use of crystalline silica

and products containing it

(http://www.nepsi.eu/agreement-good-practice-guide/agreement.aspx)

Artikler og rapporter

Arbejdsskadestyrelsen. Vejledning om erhvervssygdomme, februar 2015.

http://www.ask.dk/~/media/ASK/pdf/vejledninger/vejledninger/Vejledning%20om%20erhvervs

sygdomme%2010%20%20udgave%20NY%202pdf.ashx

Arbejdstilsynet (2011): Bekendtgørelse om Grænseværdier for stoffer og materialer, 507 af

17. maj 2011

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=167063

Bergdahl I.A., Torén K., Eriksson K. et al (2004): Increased mortality in COPD among con-

struction workers exposed to inorganic dust. Eur Respir J :402–6.

Side 86 af 97

STYR PÅ STØVET

BGIA-Report 8/2006: Quarzexpositionen am Arbeitsplatz. HVBG Hauptverband der gewerbli-

chen Berufsgenossenschaften. 2006

Borup, H., Kirkeskov, L., Hanskov, D. J. A. & Brauer, C. 1 apr. 2017 I : Occupational medicine

(Oxford, England). 67, 3, s. 199-204 6 s. Systematic review: chronic obstructive pulmonary

disease and construction workers

Christensen, Niels Trap & Knud Christensen (2003): Planlægning af ulykkesforebyggelse ved

nedbrydningsarbejde. BYG DTU Rapport R-52

Csonka, Agi: Vidensmobilisering. Altinget

Dement, John, Laura Welch, Knut Ringen, Patricia Quinn, Anna Chen and Scott Haas: Case-

Control Study of Air-ways Obstruction. Among Construction Workers. AMERICAN JOURNAL

OF INDUSTRIAL MEDICINE 9999:1–15 (2015)

Deurssen, Erik van, Anjoeka Pronk, Suzanne Spaan, Henk Goede, Erik Tielemans, Dick Heed-

erik & Tim Meijster (2014): Quartz and Respirable Dust in the Dutch Construction Industry: A

Baseline exposure Assessment as Part of a Multidimensional Intervention approach. Ann.

Occup Hyg. Vol. 58, No 6, 724-738

Dyreborg J. (2011): Safety matters have become too important for management to leave it

up to the workers - The Nordic OSH model between implicit and explicit frameworks. Nordic

Journal of Working Life Studies 2011;1(1):135-160.

Dyreborg J., Andersen L.P., Carstensen O., Cleal B., Grytnes R., Grøn S., Gubba L., Kines P.,

Mikkelsen K.L., Nielsen K., Nielsen T.W., Rasmussen K., Shibuya H. & Spangenberg S.(2008):

Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskul-

tur. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk klinik Herning,

Dyreborg J., Nielsen K., Kines P., Dziekanska A., Frydendall K.B, Bengtsen E. og Rasmussen, K

(2013): Review af ulykkesforebyggelsen

–

review af den eksisterende videnskabelige littera-

tur om effekten af forskellige typer tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. Afslutningsrap-

port. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk klinik, Regions-

hospitalet Herning.

Eerd van Dwayne and Ron Saunders (2017): Integrated Knowledge transfer and exchange:

An organizational approach for Stakeholder engagement and Communications. Scholarly

and Research Communication Vol. 8 issue 1.

Ellenbecker, MJ. (1996): Engineering controls as an intervention to reduce worker exposure.

American Journal of Industrial Medicine; 29 (4); 303-7

Graham ID, Logan J, Harrison MB, Straus SE, Tetroe J, Caswell W, Robinson N. Lost in

knowledge translation: Time for a map? The Journal of Continuing Education in the Health

Professions 2006, 26 (1) 13-24.

Hale A.R., Hovden J. (1998). Management and culture: the third age of safety. A review of

approaches to organizational aspects of safety, health and environment. I Feyer A-M, Wil-

liamson A (eds). Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 11. London,

Taylor & Francis Ltd.

Hanskov, Dorte Charlotte Brauer, Nina Breinegaard, Lilli Kirkeskov (2015): KOL blandt danske

bygge-anlægsarbejdere. Afslutningsrapport 2015. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bi-

spebjerg Hospital, Region Hovedstaden

STYR PÅ STØVET

Side 87 af 97

Hopkins A., Hale A.R. (Eds.) (2009) Process safety indicators, Safety Science, Vol 47(4)

Hyytinen ER, Väänänen V, Uuksulainen S, Stockmann-Juvala H, Oksa P (2014). Guidance on

health surveillance in relation to MNMs for workers in the construction industry. Scaffold

Public Documents - Ref.: Scaffold SPD12. Finnish Institute of Occupational Health, 30 pages.

Irene Brüske, Elisabeth Thiering, Joachim Heinrich, Katharina M Huster, Dennis Nowak

(2013): Respirable quartz dust exposure and airway obstruction: a systematic review and

meta-analysis. Occup Environ Med doi:10.1136/oemed-2013-101796 Jeschke K, Kines P, Ras-

mussen L, Andersen LPS, Dyreborg J, Ajslev J, Kabel A, Jensen E & Andersen LL (2017). Pro-

cess evaluation of a Toolbox-training program for construction foremen in Denmark. Safety

Science, 94, 152-160.

http://dx.doi.org/10.1016/j.ssci.2017.01.010

Kines P (2009).: AMFF projekt nr. 41-2013-09, Udvikling af Toolbox-møder til forbedring af

forebyggelses- og sikkerhedskultur i byggebranche. Projekt beskrivelse. NFA

Kines P, Andersen LPS, Spangenberg S, et al. (2010): Improving construction site safety

through leader-based verbal safety communication. Journal of Safety Research. 41(5):399-

406.

Kines P, Jeschke K, Andersen LP, Andersen LL, Dyreborg J, Ajslev J, Kabel A, Jensen E (2016).

Toolbox-træning: Forbedring af formænds planlægnings- og kommunikations-færdigheder i

byggebranchen. Afslutningsrapport. (AMFF-projekt nr. 41-2013-09).

Kines P, Lappalainen J, Mikkelsen KL, Pousette A, Tharaldsen J, Tómasson K, Törner M (2011).

Nordic Safety Climate Questionnaire (NOSACQ-50): a new tool for measuring occupational

safety climate. International Journal of Industrial Ergonomics, 41, 634-646.

Kines P., Andersen D., Andersen L.P., Nielsen K., Pedersen L. (2013): Improving safety in small

enterprises through an integrated safety management intervention, Journal of Safety Re-

search vol 44.

Kirkeskov, Lilli, Charlotte Brauer, Harald Meyer, Finn Tüchsen, Harald Hannerz, Peter Vin-

zents (2010): Har bygge-anlægsarbejdere i Danmark øget risiko for at få KOL

–

og er der fo-

rebyggelsesperspektiver? Projektbeskrivelse. Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg.

Laitinen H, Marjamäki M, Päivärinta K. The validity of the TR safety observation method on

building construction.

Accident Analysis & Prevention.

1999;31(5):463-472

Laitinen, Heikki and Keijo Päivärinta: (2010): A new-generation safety contest in the construc-

tion industry

–

A long-term evaluation of a real-life intervention, Safety Science 48 (2010)

680–686.

Lavis JN, Robertson D, Woodside J, McLeod C, Abelson J. How can research organizations

more effectively transfer research knowledge to decision makers? The Milbank Quarterly

2003, 81 (2) 221-248.

Limborg, Hans Jørgen og Sisse Grøn (2015): Netværket som virkemiddel - Afsluttende rap-

port fra INVINE projektet i CAVI.

Limborg, Hans Jørgen, Sisse Grøn and Maya Flensborg (2014): Networking among small and

medium-sized enterprises - meeting the challenge of promoting safety and health measures

Special Edition of Small Enterprise Research (SER), Volume 21 Number 2 for 2014

Side 88 af 97

STYR PÅ STØVET

Lunt, J.A., D. Sheffield, N. Bell, V. Bennett, I.A. Morris (2011): Review of preventive behav-

ioural interventions for dermal and respiratory hazards. Occupational Medicine. 61 (5); 311-20.

London

Marshall, Martin N. (1996): Sampling for qualitative research. Family Practice, Volume 13,

Issue 6, p. 522-526

Mikkelsen, K.L., S. Spangenberg & P. Kines (2010): Safety walkarounds predict injury risks

and reduce injury rates in the construction Industry. American Journal of industrial medicine

53: 601-607

Mølgaard E.F., Hannerz H., Tüchsen F., Brauer C, Kirkeskov L. (2013): Chronic lower respirato-

ry diseases among demolition and cement workers: a population-based register study. BMJ

Open. 2013 Jan 11;3(1). PMID: 23315517. PubMed.

Omland Øivind (2013): Status for arbejdsbetinget KOL

–

2013. LO

–

Øje på arbejdsmiljøet.

Omland, Oyvind; Würtz, Else Toft; Aasen, Tor Brøvig; Blanc, Paul; Brisman, Jonas Brisman;

Miller, Martin Reginald; Pedersen, Ole Find; Schlünssen, Vivi; Sigsgaard, Torben; Ulrik, Char-

lotte Suppli; Viskum, Sven.(2014): Occupational chronic obstructive pulmonary disease : a

systematic literature review. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, Vol. 40,

Nr. 1 s. 19-35.

OSHA 2016: OSHA. Occupational exposure to respirable crystalline silica.

https://www.gpo.gov/fdsys/pkg/FR-2016-03-25/pdf/2016-04800.pdf

OSHA:

https://www.osha.gov/dsg/topics/silikacrystalline/index.html

Petersen, Rolf, Maria Albin, Lilli Kirkeskov, Øyvind Omland, Vivi Schlünssen, David Lee Sher-

son, & Torben Sigsgaard (201

: Grænseværdien for respirabelt kvarts bør nedsættes . Uge-

skriftet.dk (http://ugeskriftet.dk/debat/graensevaerdien-respirabelt-kvarts-bor-nedsaettes)

Reich NG, Milstone AM. Improving efficiency in cluster-randomized study design and imple-

mentation: taking advantage of a crossover. Open Access Journal of Clinical Trials 2014:6 11–

15.Sakunkoo, P., Laopaiboon M. & Koh D. (2012): Behavioural interventions for promoting

respiratory protection use in workers (Protocol). The Cochrane Colloboration Library Issue 10

Rushton L. Chronic obstructive pulmonary disease and occupational exposure to silika. Rev

Environ Health. 2007;22(4):255–72.

Rushton L. Review of literature on chronic obstructive pulmonary disease and occupational

exposure to Silika. London: Imperial College London; 2007. p. 1–53.

Sauvé, J.F., C. Beaudry, D. Begin,C. Dion, M. Gerin & J. Lavoue: Silika exposure during con-

struction activities: Statistical modelling of task based measurements from the literature.

Ann. Occup Hyg 57(4): 432-443. (2013):

Seixas, Noah (2013): A multilevel intervention to control crystalline silika exposure. Project

application.

Smilee, Johncy S., Ajay K.T., Dhanyakumar G., Prabhu Raj N., Vivian Samuel T. (2011): Effect of

occupational exposure to dust on pulmonary function in workers associated with building

demolition. Biomedical Research Vol. 22, No. 2

Spangenberg S. An injury risk model for large construction projects. Risk Management

2009;11(2)

STYR PÅ STØVET

Side 89 af 97

SYMT 2017: Svensk Yrkes- og Miljøhygienisk Förening (SYMF). Samband mellem kvartsexpo-

nering och sjukdom. http://www.symf.nu/wp-content/uploads/2017/09/Kvartsexponering-

komplettering-SYMF.pdf

Tremblay. M.: The Key Informant Technique: A Nonethnographic Application

Ulrik CS, Wurtz ET, Omland O, et al. Erhvervseksposition for støv og dampe er en betydende

risikofaktor for KOL. Ugeskr Laeger 2013;175 (18):1253-6.

Vestbo J., Rasmussen FV.,Brüske et al. (1990): Long-term exposure to cement dust and later

hospitalization due to respiratory disease. Int Arch Occup Environ Health. 1990;62(3):217-20.

Aasen TB, Blanc PD, Brisman J, et al. Occupational COPD - Correlations between Chronic Ob-

structive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work. A

scientific reference document on behalf of The Danish Working Environment Reseach Fund,

2009.

http://www.ask.dk/~/media/ASK/pdf/Pdf/Occupational%20COPDKOLpdf.ashx

Side 90 af 97

STYR PÅ STØVET

BILAG:

A. Vejledning i udvikling af STYR PÅ STØVET.

B. Støvplanen trin for trin (skema)

C. Sikkerhedsrunderingsskemaet

D. Styr På Støvet App Skabelon Til Safety Observer

STYR PÅ STØVET

Side 91 af 97

FIRMA LOGO

BILAG A: VEJLEDNING I UDVIKLING AF STYR PÅ STØVET.

Ved opstart af pladsen afholdes et møde med fokus på forebyggelse af

udsættelse for støv ved opgaven. Mødet kan evt. holdes i forlængelse

af første sikkerhedsmøde.

Deltagere bør være:

Formand på pladsen, KMA og Arbejdsmiljørepræsentant eller repræ-

sentant for de sjak der skal være på pladsen (vælg evt. en der kan

oversætte mellem dansk og de sprog der tales i sjakkene), samt evt.

projektleder og AM-koordinator.

I skal bruge følgende papirer:

- Entrepriseplan

- PSS og APV

- Tidsplanen for den konkrete opgave

- Støvplanen trin for trin (skema)

’Standardskema for støv i Nedrivningsbranchen’ (APP) for Styr på

Støvet

Manual for App’en ’Styr på Støvet’

Drøft tidsplanen og marker hvor I ved de mest støvende opgaver fo-

rekommer, planlæg herefter audit/rundering så de passer med de stø-

vende opgaver.

Gå herefter Støvplanen igennem og svar på spørgsmålene i hver fir-

kant. Noter hvad der særligt skal gøres og hvad der skal være op-

mærksomhed på ved runderingerne.

Gå herefter ’Standardskema for støv i Nedrivningsbranchen’ –

(admi-

nistrations Modul for APP’en) igennem. Tilføj andre spørgsmål I mener

skal med i runderingerne, og fjern dem der ikke er relevante.

Beslut hvem der gennemfører runderingerne og om støvplanen evt.

skal kombineres med andre runderinger f.eks. sikkerhed og kvalitet

KMA sørger herefter for at sætte APP’en i administrationsmodulet.

KMA og formand planlægger runderinger, instruktion og træning i at

bruge APP’en ved runderinger.

KMA’en laver en evaluering af forløbet når opgaven afsluttes. Her kan

I bruge ’Evalueringsskema for Styr på Støvet’ og se på de rapporter

der er lavet undervejs. De kan hentes via administrationsmodulet.

Drøft hvad I har lært ift næste opgave der ligner denne.

Side 92 af 97

STYR PÅ STØVET

BILAG B: STØV

–

PLANEN TRIN FOR TRIN.

STYR PÅ STØVET

Side 93 af 97

BILAG C: SIKKERHEDSRUNDERINGSSKEMAET

Sikkerhedsrundering STØV i XXX - Sanering

Sagsnummer

Sagsnavn

Dato

Udført af

Uge nr.

Området er vurderet og er i overensstemmelse med planen

Området er vurderet og afviger fra planen

Området er vurderet og der er fare for personers sundhed

Kategorien er irrelevant (Fx fordi arbejdet er i en anden fase end kategorien ved

rundering)

Brug tal hvor der er tale om et antal røde, grønne og gule.

Eks: der observeres tre

edarbejdere

ed å dedræts vær og to ude : Skriv ’ ’ i

og ’ ’ i

Aktivitetsområde

Afgrænsning af pladsen

og skiltning

Afgrænsning af området

ved:

Bemærkninger

Skilte ved:

Processer og forholdsregler

Side 94 af 97

STYR PÅ STØVET

Aktivitetsområde

Værnemidler

Støvafvisende dragt

ved:

Bemærkninger

Turbo åndedrætsværn

ved:

Arbejdshandsker

ved:

Rengøring

Uddannelse og instruktion

STYR PÅ STØVET

Side 95 af 97

BILAG D: STYR PÅ STØVET APP SKABELON TIL SAFETY OB-

SERVER

1. Indretning af arbejdsområder - der hvor man arbejder

•

En registrering per objekt eller område (maks. 50m2)

•

Afdækning, afskærmning, indpakning, forsegling, osv.

•

Luftrensning og udsugning - er de tilstede og filterskift overholdt

•

Vanding

1.1 Afdækning, afskærmning, indpakning, forsegling, osv.

1.2 Luftrensning og udsugning

1.3 Vanding

2. Orden og ryddelighed

•

En registrering per objekt eller område (maks. 50m2), fx arbejdsområder, adgangs-

veje, transportveje, trapper, stilladser, lifte, platforme, containere, osv.

•

Holdes rent for støv, fx støvsuget eller vådsvabet

•

Undgå fejning

•

Støvende affald fjernes

•

Andet affald fjernes, sorteres og/eller samles i bunker, spande, poser, osv.

•

Støvdæmpning ved fx containerfyldning

•

Faremærkning af affald

•

Farligt affald håndteres og bortskaffes forsvarligt

•

Relevant afmærkning af særlige støvende arbejdsområder

•

Relevant skiltning fx værnemidler, førstehjælp, osv.

•

Tilstedeværelse af førstehjælpsudstyr fx øjenskyller

2.1 Oprydning

2.2 Rengøring - med støvsugning eller vådsvabning

2.3 Skiltning, afmærkning & faremærkning

2.4 Førstehjælpsudstyr

3. Tekniske hjælpemidler, maskiner og værktøj

•

En registrering per tekniske hjælpemiddel - herunder maskiner og værktøj

•

Aftalte tekniske hjælpemidler inkl. støvreducerende udstyr er tilstede jf. arbejdspla-

nen

•

Tekniske hjælpemidler bruges korrekt ift. støvreduktion

3.1 Tekniske hjælpemidler er tilstede

3.2 Tekniske hjælpemidler bruges korrekt ift. støvreduktion

3.3 Tekniske hjælpemidler er vedligeholdte og funktionsduelige

Side 96 af 97

STYR PÅ STØVET

4. Velfærdsforanstaltninger

•

En registrering per objekt eller område, fx. skurby, skurvogn, miljøvogn, omklæd-

ningsfaciliteter, toilet, badfaciliteter, opholds-/spiserum, osv.

•

Ordentlige og rene skurforhold

•

Separate omklædningsrum for gangtøj og arbejdstøj fx i forbindelse med arbejde

med støvende processer, epoxy, PU-skum, asbest, forurenet jord osv.

•

Skift/rensning af arbejdstøj inden spisepause

•

Skift af arbejdstøj/ rensning af støvet arbejdstøj inden spisepause

•

Toilet- og badefaciliteterne udstyret med varmt og koldt vand.

4.1 Skurplads

4.2 Miljøvogn - hvis påkrævet

4.3 Omklædningsrum

4.4 Toiletter

4.5 Badfaciliteter

4.6 Benyttes bad generelt (Ja/nej)

4.7 Opholds-/spiserum

4.8 Skift/rensning af arbejdstøj inden spisepause

5. Personlige værnemidler

•

En registrering på hver person

•

Aftalte personlige værnemidler er tilstede jf. arbejdsplanen, fx åndedrætsværn,

handsker, dragt, briller, osv.

•

Personlige værnemidler bruges korrekt

5.1 Værnemiddel er til stede - som aftalt

5.2 Værnemiddel anvendes korrekt

5.3 Er valget af værnemidler korrekt

STYR PÅ STØVET

Side 97 af 97