Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
282 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent
Bøgsted (DF).
14. marts 2019
J.nr.
2019-1721
Spørgsmål nr. 282:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan overgangen fra den gamle til den nye
ferielov bliver i 2020, hvor den nye ferielov træder i kraft?”
Svar:
Inden jeg redegør for selve overgangen til den nye ferielov, vil jeg kort skitsere
baggrunden for overgangsordningen.
En lønmodtager ville i mangel af en overgangsordning kunne have op til to
års
be-
talt ferie (svarende til ti uger) i det første
år
med samtidighedsferie. Det skyldes, at
lønmodtageren ved overgangen til den nye ferieordning vil have optjent ferie, som
endnu ikke er afholdt. Samtidig vil den enkelte lønmodtager på overgangstidspunk-
tet begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende lige så snart, den er op-
tjent.
Det ville få store konsekvenser for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes li-
kviditet, hvis lønmodtagerne skulle have mulighed for at afholde eller få udbetalt
op til ti ugers ferie på
ét år.
Den overgangsordning, som Ferielovsudvalget lagde op til, og som blev vedtaget i
Folketinget i januar 2018, sikrer, at der sker en smidig overgang til den nye ferie-
ordning samtidig med, at der tages hensyn til arbejdsgivernes økonomi og sam-
fundsøkonomien.
Overgangsordningen sikrer således, at feriemønsteret i den nuværende ferieordning
så vidt muligt opretholdes i overgangen til den nye ferieordning samtidig med, at
lønmodtagerne bevarer deres ret til den ferie, de har optjent.