BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at fremsende eventuelle kritiske bemærkninger til datagrundlaget og konklusionerne i projektet »Food in turbulent Times«, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

281 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 281:

”Vil

ministeren senest 3 dage inden besvarelse af samrådsspørgsmål AV og AW

fremsende eventuelle kritiske bemærkninger til datagrundlaget og konklusionerne i

projektet »Food in turbulent Times«?”

Svar:

Projektet

”Food in turbulent Times” har

til formål at undersøge, hvordan hushold-

ninger i Danmark håndterer økonomisk pres, og hvilke konsekvenser det har for

kostens sundhed og menneskers livskvalitet.

Projektet er udført at forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på

Københavns Universitet (KU) i samarbejde med eksperter i henholdsvis ernæring

og miljømæssig bæredygtighed fra Danmarks Tekniske Universitet og PlanMiljø.

Datagrundlag

7. marts 2019

J.nr.

2019 - 407

Projektets datagrundlag består af en spørgeskemaundersøgelse, som knap 1.900 re-

præsentativt udvalgte danske husholdninger har deltaget i. Spørgeskemaundersø-

gelsen er blevet gennemført på ét tidspunkt

–

i 2015. Med spørgeskemaet har man

målt, hvordan borgere i husholdningerne

oplever

at have adgang til fødevarer mv.

Et generelt kritikpunkt ved den slags data er, at oplevelsen af afsavn er subjektiv,

ligesom den kan siges at være et udtryk for de prioriteringer, som vi hver især fore-

tager i vores liv.

Derudover kan projektet ikke bruges til at sige noget entydigt om hverken

årsags-

sammenhænge

eller

udviklingstendenser,

hvilket forskerne bag undersøgelsen også

gør opmærksom på. Det skyldes, at spørgeskemaundersøgelsen udelukkende er

gennemført på ét tidspunkt.

Dykker man længere ned i projektets konklusioner, finder man en række resultater,

som viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem husholdningens økono-

miske situation og oplevelsen af ikke at have råd til mad.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om at fremsende eventuelle kritiske bemærkninger til datagrundlaget og konklusionerne i projektet »Food in turbulent Times«, til beskæftigelsesministeren

For det første oplever mellem 31 og 48 pct. af modtagerne af overførselsindkomst,

at de har det, der ifølge projektet kaldes en

”usikker

eller meget usikker adgang til

fødevarer”. Overførselsindkomst dækker her over kontanthjælp, førtidspension og

arbejdsløshedsdagpenge. Omvendt oplever mellem 38 og 55 pct. i selv samme

gruppe, at de har en

”sikker

adgang til fødevarer”. Det er altså de samme grupper

af modtagere af overførselsindkomst, der oplever adgangen til fødevarer vidt for-

skelligt, uanset at de har sammenlignelige økonomiske forhold.

Et andet eksempel er, at 33 pct. af kontanthjælpsmodtagerne oplever at have en

”usikker

adgang til fødevarer”,

mens det

gælder for hele 48 pct. blandt dagpenge-

modtagerne. Dagpengemodtagere, som modtager en højere ydelse end kontant-

hjælpsmodtagere, oplever altså en større usikkerhed i forhold til at have råd til at

købe mad.

Efter min opfattelse betyder den slags eksempler, at man må stille spørgsmålstegn

ved, hvordan man kan fortolke resultaterne.

Jeg vil gerne slutte af med at gentage noget af det, som jeg har slået fast utallige

gange. Den bedste vej ud af en situation med lav indkomst

–

og hvad det end måtte

betyde for oplevelsen af adgang til fødevarer

–

er at få et arbejde, at blive en del af

det arbejdende fællesskab med alle de fordele, som det indebærer. Regeringens po-

litik handler grundlæggende om, at der skal være et økonomisk incitament til at ta-

ge et arbejde

–

samtidig med, at der skal være et rimeligt forsørgelsesgrundlag for

dem, der ikke måtte have et arbejde. Det understøtter vi med integrationsydelsen

(fra 1. januar 2020

”selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse” eller

”overgangsydel-

se”),

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der giver en klar økonomisk gevinst

ved at tage et job med selv et lavt timeantal.

Jeg glæder mig over, at det nu går fremad. Beskæftigelsen sætter måned efter må-

ned ny rekord, og alene siden sommeren 2015 er der skabt næsten 160.000 private

job. Fra april 2016 og frem til oktober 2018 er antallet af personer i kontanthjælps-

systemet tilmed faldet med 31.900 fuldtidspersoner, mens andelen af personer i

kontanthjælpssystemet, som arbejder ved siden af deres ydelse i et ordinært og

ustøttet arbejde, er steget fra 4,7 procent i april 2016 til 7,3 procent i april 2018.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen