BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde i juni 2015 og i dag, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 28 (alm. del), som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Beskæftigelsesudvalget.

23. april 2019

Spørgsmål nr. 28:

”Vil

ministeren redegøre for antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere,

for hvem det ikke kan betale sig at arbejde i hhv. juni 2015 og i dag?”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet svarbidrag fra Økonomi- og indenrigsmini-

steriet, der oplyser følgende:

”Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse –

frem for at modtage over-

førselsindkomst

–

kan opgøres med udgangspunkt i to beslægtede begreber:

For-

skelsbeløbet

nettokompensationsgraden.

Forskelsbeløbet

er et absolut begreb, der opgøres i kroner, og angiver forskellen i

den disponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse (beskæfti-

gelsesalternativet) og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overfør-

selsindkomst (overførselsalternativet). Et lavt forskelsbeløb indebærer et svagt

økonomisk incitament til beskæftigelse.

Nettokompensationsgraden

er et relativt begreb, der opgøres i pct., og angiver for-

holdet mellem den disponible indkomst i overførselsalternativet og den disponible

indkomst i beskæftigelsesalternativet. En høj kompensationsgrad indebærer et

svagt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse.

Den disponible indkomst i de to alternativer

–

overførselsalternativet og beskæfti-

gelsesalternativet

–

beregnes ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget

henholdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Beregningen tager

blandt andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af ind-

komstafhængige ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles el-

ler samlevers sociale pension.

Et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse svækker isoleret set tilknytningen

til arbejdsmarkedet, jf. også

Fordeling og incitamenter 2018.

Man skal være op-

J.nr.

2018-6539

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde i juni 2015 og i dag, til beskæftigelsesministeren

mærksom på, at andre forhold end økonomiske incitamenter kan have betydning

for, om den enkelte er i beskæftigelse eller ej.

Der kan fx ligge en stærk tilfredsstillelse i at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, li-

gesom samværet med kollegaer kan have stor betydning. Andre kan eksempelvis

opleve sociale problemer eller sygdom, som holder dem væk fra arbejdsmarkedet i

en periode.

Tabel 1 viser antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, med

relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse i henholdsvis 2015 og

2018.

Tabel 1

Personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse

2015

Nettokompensationsgrad over 80 pct.

Indvandrere fra Ikke-vestlige lande

Efterkommere fra Ikke-vestlige lande

36.900

3.700

2018

21.700

2.600

Månedligt forskelsbeløb under 2.000 kr. (årets priser)

Indvandrere fra Ikke-vestlige lande

Efterkommere fra Ikke-vestlige lande

16.600

1.500

8.200

800

Månedligt forskelsbeløb under 2.000 kr. (2018-priser)

Indvandrere fra Ikke-vestlige lande

Efterkommere fra Ikke-vestlige lande

15.900

1.400

8.200

800

Anm.: Afrundet til nærmeste 100 personer. Opgørelsen omfatter 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl.

samt efterlønsmodtagere. Beregningerne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedssta-

tus i 2015. Tallet for 2015 er en opgørelse på registerdata, mens tallet for 2018 repræsenterer et skøn baseret på

fremskrivning af 2015-oplysninger, hvor der i fremskrivningen endvidere er taget højde for regelændringer i perio-

den. Forskelsbeløbet på 2.000 kr. er opgjort i årets pris- og lønniveau. Se

Fordeling og incitamenter 2018

for en

nærmere beskrivelse af de anvendte opgørelsesmetoder.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Faldet i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med rela-

tivt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse skyldes blandt andet den

skønnede indkomstudvikling fra 2015 til 2018, afdæmpet regulering af overførsels-

indkomster (Skattereform 2012), indførelse af 3 karensdage i dagpengesystemet

(Aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015), indførelse af kontanthjælpsloft

(Jobreform fase 1, 2015) og Skattereform 2018.

Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2015, som

fremskrives til 2018 pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på ar-

bejdsmarkedstilknytning, lønforskelle mv. fastholdes

således uændret.”

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen