Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
276 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 276:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke udgifter kommunerne trækker fra i beregningen af
rådighedsbeløbet? Indgår internetabonnement for eksempel i beregningen af rådig-
hedsbeløbet, eller forventes det, at borgeren afholder denne udgift for rådighedsbe-
løbet?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har ikke oplysninger om, hvordan kommunerne opgør
rådighedsbeløb. Det kan oplyses, at rådighedsbeløbet skal fastlægges med ud-
gangspunkt i de månedlige nettoindtægter fratrukket de rimelige og nødvendige fa-
ste udgifter.
En udgift til internetadgang betragtes som en rimelig og nødvendig udgift, jf. An-
kestyrelsens principafgørelse 27-15. Begrundelsen er, at kommunikation med det
offentlige nu i vidt omfang foregår elektronisk, ligesom stadig flere informationer
findes på internettet. Ankestyrelsen medregnede kun den billigste udgift til inter-
netadgang i principafgørelsen.
Andre eksempler på rimelige og nødvendige faste udgifter er husleje, herunder el,
vand og varme, børnepasning og børnebidrag. Udgiften til børnebidrag medregnes
som en rimelig og nødvendig udgift i det omfang, bidraget betales, jf. principafgø-
relse 55-15. Som eksempler på udgifter, der som udgangspunkt ikke medregnes,
kan nævnes afdrag på gæld, kabel-tv, friskole samt udgifter til bil, medmindre bilen
er nødvendig af arbejdsmæssige eller helbredsmæssige grunde, jf. principafgørel-
serne 27-15.
Rådighedsbeløbet skal dække udgifterne til mad, tøj og andre udgifter, jf. Ankesty-
relsens principafgørelse 27-15.
Venlig hilsen
13. marts 2019
J.nr.
19/02958 2019-1304
Troels Lund Poulsen