Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
272 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 272:
”Vil
ministeren udarbejde et overblik over, hvor mange afslag de enkelte kommu-
ner har givet på ansøgninger om boligindskud ud fra en begrundelse om, at borge-
rens rådighedsbeløb i den pågældende bolig ville ligge under kommunens vejle-
dende rådighedsbeløb?”
Svar:
I besvarelsen af spørgsmålet er der lagt til grund, at spørgsmålene vedrører mulig-
hederne for hjælp til boligindskud efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven).
Beskæftigelsesministeriet er ikke i besiddelse af data for, hvor mange afslag de en-
kelte kommuner har givet på ansøgninger om boligindskud ud fra en begrundelse
om, at borgerens rådighedsbeløb i den pågældende bolig ville ligge under kommu-
nens vejledende rådighedsbeløb.
Efter aktivlovens § 85 kan der ydes hjælp til flytning, herunder til boligindskud.
Hjælpen kan ydes ved flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- el-
ler erhvervsforhold. I de tilfælde, hvor flytningen skyldes andre forhold end bolig-
eller erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter aktivlovens § 81.
Hjælp, herunder boligindskud, efter aktivlovens § 81og § 85 er trangsbestemt. Det
betyder, at der kun kan ydes hjælp, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulig-
hed for at betale udgiften.
Ved ansøgning om hjælp efter aktivlovens § 81 og § 85 skal kommunen altid fore-
tage en konkret individuel vurdering af borgerens økonomiske situation. Den kon-
krete, individuelle vurdering gælder dels i forhold til det udgiftsbehov, borgeren
har, dels i forhold til borgerens samlede økonomiske situation, herunder rådigheds-
beløb og formue.
Kommunen skal altid vurdere, om ansøgeren selv har mulighed for at afholde ud-
giften til fx boligindskud ud fra størrelsen af ansøgerens indtægter og formue. I den
forbindelse kan indgå, hvorvidt ansøgeren har mulighed for at betale udgiften ved
13. marts 2019
J.nr.
2019-1304