Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
269 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 269:
”Vil
ministeren kommentere på henvendelsen fra Helle Alvilda Storgaard, jf. BEU
alm. del
–
bilag 222, herunder om ministeren finder det rimeligt, at fleksjobbere
modregnes i fleksydelse, når de
–
ligesom deres kollegaer i ordinær beskæftigelse
–
modtager jubilæumsgratiale?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at udbetalinger, der kan karakteriseres som en gave - fx et kontant
beløb i julegave - ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Et jubilæumsgratiale
vil som udgangspunkt være at sammenligne med en gave, og dermed påvirker et
jubilæumsgratiale som udgangspunkt ikke fleksløntilskuddet fra kommunen. På
den måde er borgeren i relation til modtagelse af et jubilæumsgratiale stillet på
samme måde som andre lønmodtagere.
Derimod foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalinger, der har karak-
ter af lønindtægter. Det drejer sig blandt andet om aftalte lønstigninger eller resul-
tatløn, der udbetales på baggrund af en personlig arbejdsindsats. Det skyldes, at til-
skuddet fra kommunen - sammen med lønnen i fleksjobbet - højst kan udgøre et
beløb, der svarer til den løn, man ville få, hvis man var ansat på fuld tid i jobbet.
Jeg vedlægger til orientering mit svar til Helle Alvilda Storgaard.
CVR 10172748
25. marts 2019
J.nr.
2019-03519
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen