BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om reglerne for pensions- og tilbagetrækningsordningerne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

264 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 264:

”Vil

ministeren redegøre for reglerne for pensions- og tilbagetrækningsordningerne

i EU-landene, samt Norge, Island og Schweitz?”

Svar:

Regler for pensions- og tilbagetrækningsordninger dækker en bred række af emner

og ydelser.

Jeg kan henvise til rapporten ’The

2018 Ageing Report’

udgivet af Kommissionen

i 2018, herunder især kapitlet

’Pensions’.

Rapporten omfatter en bredere og dybde-

gående beskrivelse af pensionssystemer i

EU’s

medlemslande.

Det skal bemærkes, at regler om pension og tilbagetrækning er komplekse og ind-

rettet forskelligt på tværs af landene. Derfor er en direkte sammenligning på tværs

af landene vanskelig.

Mit svar nedenfor bygger på en høring blandt danske ambassader samt EU-

Kommissionens rapport

’Retirement

regimes for workers in arduous or hazardous

jobs in Europe: A study of national policies 2016’.

Kommissionens rapport fra 2016 peger på en generel tendens til at forlænge senio-

rers arbejdsliv, øge pensionsalderen og gøre pensionsreglerne mere simple. Samti-

dig ses en tendens til, at særordninger indskrænkes og adgangen til tidlig pension

strammes.

Typisk er det sket ved at stramme kriterier for ydelsen ved øget aldersgrænse eller

øget krav til forsikringsperiode, indføre individuelle vurderinger, gøre den ind-

tægtsbestemt eller kræve bidragssatser eller forsikring.

4. april 2019

J.nr.

2019 - 1059

Rapporten kan findes på Kommissionens hjemmeside:

https://ec.europa.eu/info/publications/economy-finance/2018-ageing-report-economic-and-

budgetary-projections-eu-member-states-2016-2070_en

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om reglerne for pensions- og tilbagetrækningsordningerne, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil fremhæve, at Danmark i lighed med de øvrige nordiske lande anerkendes af

Kommissionen for den holistiske tilgang, hvor tiltag til at forbedre nedslidtes ar-

bejdsevne sker ved tiltag, der sikrer større sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

gennem rehabilitering samt målrettede og innovative aktiveringsordninger.

Overordnet kan det derudover bemærkes, at det typiske europæiske pensionssystem

bygger på en forsikringsordning med faste indbetalinger til et offentligt pensions-

system.

For arbejdstagere vil der som regel også være et bidrag indbetalt af arbejdsgiveren.

Pension baseres almindeligvis på et optjeningsprincip. Ydelsens niveau afhænger

derfor typisk af de indbetalte bidrag i kombination med indkomsten på tidspunktet

for tilbagetrækningen.

Det danske system med en rent skattefinansieret folkepension, hvor pensionen er

optjent på baggrund af bopæls- eller beskæftigelsesperioder, er i den sammenhæng

særegent.

Det danske pensionssystem er opbygget af tre søjler, som består af henholdsvis of-

fentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og private opsparinger.



Folkepension

er en offentlig pension og skattefinansieret.



Arbejdsmarkedspensioner

er baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarke-

dets parter. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for den enkelte, der er om-

fattet af overenskomsten. Der kan i de enkelte overenskomster være specifikke

tilbagetræknings- og seniormuligheder, som er forhandlet mellem parterne.



Private opsparinger

er individuelle og dermed frivillige for den enkelte. Det

kan være opsparing i skattebegunstigede pensionsordninger, hvor midlerne er

bundet. Det kan også være opsparing uden for pensionssektoren i form af fx

værdipapirer eller friværdi i bolig.

For så vidt angår den generelle tilbagetrækningsalder på tværs af landene samt ud-

viklingen heri kan jeg henvise til finansministerens besvarelser af 28. februar 2019

af BEU-spørgsmål 149-151 alm. del.

En række lande i Europa har ordninger, der muliggør tidligere pension på baggrund

af et anstrengende eller farligt arbejdsliv. De er indrettet enten som

generelle

ord-

ninger, som alle med bestemte behov kan benytte, eller

særlige

ordninger for min-

Besvarelsen af spm. 149-151 dækker alene EU-landene, og de underliggende datakilder om fremti-

dige pensionsaldre omfatter generelt kun EU-lande. Følgende kan dog supplerende oplyses, på bag-

grund af OECD’s rapport

Pensions at a Glance 2017,

s. 93, hvor OECD har opgjort pensionsaldrene i

2016:

Den lovbestemte tilbagetrækningsalder i

Schweiz

er opgjort til 65 år for mænd og 64 år for kvinder,

mens tidlig tilbagetrækning (svarende til efterløn) er mulig ved 63 år for mænd og 62 år for kvinder.

For

Norge

er den lovbestemte tilbagetrækningsalder opgjort til 67 år (begge køn), og den tidlige til-

bagetrækningsalder er opgjort til 62 år (begge køn).

For

Island

er den lovbestemte tilbagetrækningsalder opgjort til 67 år (begge køn), mens den tidlige

tilbagetrækningsalder er opgjort til 65 år (begge køn).

Der kan dog være gennemført reformer i de tre lande, siden rapporten blev udgivet. Der kan ligeledes

være variationer i fx udbetalingernes størrelse, krav til indbetaling mv., jf. de generelle forbehold i

besvarelserne af BEU-spørgsmål 149-151.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om reglerne for pensions- og tilbagetrækningsordningerne, til beskæftigelsesministeren

dre specifikt afgrænsede grupper af befolkningen. Der er tale om et ganske varieret

billede.

Tidlig pension via de generelle ordninger tildeles på baggrund af et individuelt

skøn af den enkelte evt. med støtte fra vejledende objektive kriterier.

Under de særlige ordninger har arbejdstagere ret til tidlig pension, hvis de har ar-

bejdet i specifikt opgjorte jobbeskrivelser eller brancher.

Som det fremgår af

Tabel 1

Tabel 2

i bilaget til min besvarelse er langt de fleste

ordninger i europæiske lande særlige ordninger. Det danske pensionssystem er be-

skrevet ovenfor og ikke medtaget i bilaget.

Nedenfor redegøres for ordninger om tidlig pension i de ønskede lande.

Generelle ordninger om tidlig pension ved farligt eller anstrengende arbejde

Tabel 1

bilagt besvarelsen beskriver på baggrund af oplysninger fra ambassaderne

generelle ordninger for tidlig pension ved farligt eller anstrengende arbejde. Her-

under oplyses pensionsalderen, tildelingskriterier samt ydelsens niveau. Som det

fremgår, har alene Belgien, Finland og Østrig en sådan ordning eller overvejelser

derom.

Typisk indebærer de generelle ordninger en lavere pensionsydelse.

Særlige ordninger for mindre grupper af befolkningen ved farligt eller anstrengen-

de arbejde

Tabel 2

bilagt besvarelsen redegør på baggrund af oplysninger fra ambassaderne

for særlige ordninger om tidlig pension ved farligt eller anstrengende arbejde i de

ønskede lande. Herunder oplyses pensionsalder, tildelingskriterier samt ydelsens

niveau. Her fremgår det yderligere, hvilke brancher eller jobbeskrivelser udløser en

ret til tidlig pension.

Der er særlige ordninger i Bulgarien, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Itali-

en, Kroatien, Letland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,

Spanien, Tjekkiet og Tyskland. Disse ordninger er afgrænset til helt specifikke

grupper og typisk forudsat et minimum af bidrag i løbet af beskæftigelsen.

I flere lande er de særlige ordninger forbeholdt

få udvalgte faggrupper.

Til eksem-

pel har en række lande historisk bestemte pensionsordninger, som alene giver kul-

eller minearbejdere eller fiskere ret til en tidligere pension. Ganske mange lande

har også tjenestepensioner eller særordninger for fx militæransatte, statsansatte og

visse kunstnere. I Norge gælder der fx kun særlige ordninger for en afgrænset

gruppe af tjenestemænd under udsædvanlig psykisk eller fysisk belastning (bl.a.

militærpersonel og politi).

Andre lande har særlige ordninger for en

længere række af brancher eller jobbe-

skrivelser.

De defineres typisk på job- eller branchelister, som er udarbejdet cen-

tralt ud fra en vurdering af arbejdets karakter, belastning og skadepåvirkning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om reglerne for pensions- og tilbagetrækningsordningerne, til beskæftigelsesministeren

Til tider indgår en bredere vurdering af fx skadesprocenten og sygefraværet i den

enkelte sektor, de belastende arbejdsvilkår, fx skifteholdsordninger, natarbejde og

produktionsrytme, arbejdsvilkårenes farlighed, samt de fysiske ramme for arbejdets

udførelse. Mindre hyppigt indgår mentale eller følelsesmæssige faktorer.

Reglerne for tidlig pension vil typisk stille krav om, at det farlige eller anstrengen-

de arbejde skal udgøre en vis andel af den pågældendes arbejdsliv. Reglerne kan

også være udformet, således at eksempelvis 12 mdr. tilbragt i det farlige eller an-

strengende erhverv tæller som 14, 15, 16 eller 18 mdr. Desuden kan der indgå ko-

efficienter til at sænke alderstærsklen for at gå på pension.

Kommissionens rapport peger på, at selv i lande med lange lister over anstrengende

og farligt arbejde eller jobbeskrivelser, er det en meget begrænset andel af den

samlede arbejdsstyrke, der er omfattet. Kommissionen estimerer, at alene 1 til 4

procent af arbejdsstyrken arbejder i anstrengende eller farlige jobs i perioden 2015

til 2016. Kommissionen tager dog her forbehold for, at data ikke nødvendigvis er

udtømmende.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen