Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2029335_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 261 (Alm. del) af
7. februar 2019 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen af at indeksere folkepensionsalderen fra 2029 og
frem, hvor folkepensionsalderen er nået 67 år på hhv. arbejdsudbud, beskæftigel-
se, ledighed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050, samt den vari-
ge virkning? Ministeren bedes i sit svar oplyse provenuvirkningen som både effek-
ten på den offentlige saldo i pct. af strukturelt BNP, samt i mia. kr.
Svar
Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen var oprindelig en del af Velfærds-
forliget fra 2006. Det nuværende forlig om levetidsindekseringen blev indgået i
2015 (regeringen, S, DF, RV og K) forud for vedtagelsen af den første forhøjelse
af folkepensionsalderen med virkning fra 2030. Med denne vedtagelse hæves fol-
kepensionsalderen fra 67 år til 68 år i 2030.
Virkningen af at indeksere pensionsalderen fra 2029 og frem kan illustreres i et
scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke hæves som ellers aftalt i 2030 og frem
(og hvor efterlønsalderen tilsvarende ikke hæves som aftalt i 2027 og frem). Et
sådant scenarie, hvor pensionsalderen fastlåses på trods af, at levetiden stiger, vil
indebære reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse samt en markant svækkelse af
de offentlige finanser.
Nedenfor er til illustration vist en beregning af, hvordan den offentlige saldo ville
udvikle sig på langt sigt, hvis pensionsalderen holdes konstant fra 2029 (og efter-
lønsalderen konstant fra 2026),
jf. figur 1 og 2.
I et sådant scenarie svækkes de of-
fentlige finanser med knap 2 pct. af BNP i hængekøjeårene 2041-2045, hvilket
svarer til ca. 42 mia. kr. (2018)-niveau. I 2060 er underskuddet inkl. rentevirknin-
ger øget med 5¼ pct. eller ca. 118 mia. kr.
Hvis aldersgrænserne fastholdes uændret på 2029-niveau vil finanspolitikken skul-
le strammes med en årlig saldovirkning på ca. 71 mia. kr.
–
svarende til 3,2 pct. af
BNP
–
for at holdbarheden er uændret. En finanspolitisk holdbarhed på 0 vil i
dette scenarie kræve, at finanspolitikken strammes med en årlig saldovirkning på
ca. 46 mia. kr.
–
svarende til 2,1 pct. af BNP. At dette tal er mindre end den isole-
rede virkning af fastholdte tilbagetrækningsaldre skal ses i lyset af, at holdbarheds-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om virkningen af at indeksere folkepensionsalderen fra 2029 og frem, hvor folkepensionsalderen er nået 67 år på hhv. arbejdsudbud, beskæftigelse, ledighed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050, samt den varige virkning, til finansministeren
2029335_0002.png
Side 2 af 4
indikatoren er opgjort til at være ca. 1¼ pct. af BNP i grundforløbet (inkl. de for-
udsatte virkninger af stigende pensionsalder på langt sigt). Den positive holdbar-
hed i grundforløbet svarer til, at fremtidige generationer efter hængekøjeårene vil
have mulighed for at lempe finanspolitikken i forhold til det forudsatte, forudsat
at forløbet frem til da realiseres.
Finanspolitikken vil således skulle strammes med en varig saldovirkning på 2,1
pct. af BNP for at være holdbar på lang sigt i fravær af yderligere indeksering. Det
vil således kræve markante modgående tiltag.
Figur 1
Udvikling i den strukturelle saldo, 2015-2060
Pct. af strukturelt BNP
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Budgetlov
Figur 2
Pensionsalderen med og uden indeksering
Alder
74
72
70
68
-2
-3
-4
Pct. af strukturelt BNP
2
1
0
-1
Alder
74
72
70
68
66
64
62
60
66
64
62
60
15
20
25
30
35
40
45
50
55
Konstant pensionsalder fra 2029
Fremskrivning fra august 2018
60
-5
-6
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Fremskrivning fra august 2018
Med fastholdt pensionsalder fra 2029
-5
-6
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Hvis levetidsindekseringen og den aftalte forøgelse af pensionsalderen i 2030 op-
hæves (og tilsvarende efterlønsalderen i 2027)
–
reduceres den samlede arbejds-
styrke målt i hoveder med ca. 232.000 personer frem mod 2060. Af dette fald
udgør beskæftigelsen ca. 224.000 personer,
jf. figur 3.
I fremskrivningen forudsæt-
tes ledigheden at være konstant på ca. 3.5 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Med
lavere arbejdsstyrke svarer det til ca. 8.000 færre jobsøgende i 2060,
jf figur 4.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om virkningen af at indeksere folkepensionsalderen fra 2029 og frem, hvor folkepensionsalderen er nået 67 år på hhv. arbejdsudbud, beskæftigelse, ledighed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050, samt den varige virkning, til finansministeren
2029335_0003.png
Side 3 af 4
Figur 3
Beskæftigelsen med og uden levetidsindeksering
Figur 4
Bruttoledigheden med og uden
levetidsindeksering
1.000 personer
220
200
180
160
140
1.000 personer
220
200
180
160
140
1.000 personer
4.000
3.750
1.000 personer
4.000
3.750
3.500
3.250
3.000
3.500
3.250
3.000
120
100
120
100
2.750
2.500
2.250
2.000
00 04 08 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60
Fremskrivning fra august 2018
Konstantpensionsalder fra 2029
2.750
2.500
2.250
2.000
80
60
80
60
40
20
0
00 04 08 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60
Fremskrivning fra august 2018
Konstantpensionsalder fra 2029
40
20
0
Kilde: DREAM og egne beregninger
Det bemærkes, at de offentlige finanser i en lang periode frem mod midten af
århundredet allerede er under demografisk pres i grundforløbet, hvor der indreg-
nes virkningen af, at pensionsalderen indekseres med levetiden.
Den såkaldte hængekøjeudfordring for den offentlige saldo afspejler primært, at
der er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en faldende andel af den samlede
befolkning fra omkring 2025 til 2040,
jf. figur 7.
Andelen af beskæftigede har
blandt andet betydning for de samlede skatteindtægter og de offentlige udgifter til
overførselsindkomster, herunder offentlige pensioner.
Udsigten til en periode med en faldende andel af beskæftigede skyldes primært to
forhold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og
2040, vil være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det an-
det, at de generationer, der går på pension inden 2050, har udsigt til en længere
pensionsperiode end både tidligere og senere generationer,
jf. figur 8.
Dette hænger blandt andet sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ven-
tet, da velfærdsaftalen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepen-
sionsalderen fra 2030 indeholder en stigningsbegrænsning, således at folkepensi-
onsalderen højst kan stige ét år hvert femte år. På langt sigt er levetidsindekserin-
gen afgørende for, at beskæftigelsesandelen genoprettes og de offentlige finanser
dermed styrkes igen. Regulering af pensionsalderen i takt med, at levetiden stiger,
er således helt afgørende for de offentlige finansers langsigtede robusthed.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om virkningen af at indeksere folkepensionsalderen fra 2029 og frem, hvor folkepensionsalderen er nået 67 år på hhv. arbejdsudbud, beskæftigelse, ledighed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050, samt den varige virkning, til finansministeren
2029335_0004.png
Side 4 af 4
Figur 7
Fuldtidsbeskæftigede som andel af den samlede
befolkning i grundforløb med indeksering
Pct. af befolkningen
46
Figur 8
Udvikling i middellevetid og pensionsalder i
grundforløb med indeksering
Alder
95
90
Alder
95
90
85
16 år
17¾ år
80
75
70
65
Pct. af befolkningen
46
45
Demografisk
modvind
45
85
80
44
44
75
43
Reformer
43
70
65
42
00
05
10
15
20
25
30
35
40
45
50
42
60
60
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Middellevetid for 60-årige
Folkepensionsalder
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister