Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2029217_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 259 (Alm. del) af
7. februar 2019 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 262 (folketingåret
2017-2018)
oplyse den skønnede virkning af ”Tilbagetrækningsreformerne” (Vel-
færdsaftalen fra 2006, Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011 og Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet fra 2017) på hhv. arbejdsudbud, beskæftigelse, ledig-
hed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050 og varigt? Ministeren
bedes i sit svar oplyse provenuvirkningen som både effekten på den offentlige
saldo i pct. af strukturelt BNP, samt i mia. kr.
Svar
De mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi tager udgangspunkt i histo-
riske data, og herefter indregnes de fremadrettede virkninger af vedtagne reformer
i de år, der skønnes over i forbindelse med konjunkturvurderinger og mellemfri-
stede fremskrivninger. På nuværende tidspunkt er 2017 det seneste historiske da-
taår. Fra 2018 og fremefter indregnes adfærdseffekter fra reformer derfor i kon-
junktur- og mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi.
Velfærdsaftalen fra 2006, Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011 og Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet fra 2017 står for størstedelen af de indregnede re-
formvirkninger i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, hvilket særligt
skyldes levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen. Fra 2017 og
frem mod 2025 forventes tilbagetrækningsreformerne at øge den strukturelle brut-
toarbejdsstyrke med ca. 100.000 personer,
jf. tabel 1.
Reformerne øger skønsmæssigt fuldtidsbeskæftigelsen med ca. 98.000 personer
frem mod 2025. Den strukturelle bruttoledighed, målt som andel af den samlede
arbejdsstyrke, er overordnet upåvirket af Velfærdsaftalen fra 2006, Aftale om se-
nere tilbagetrækning fra 2011 og Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 2017.
Målt i hoveder øges antallet en smule svarende til knap 4.000 personer frem mod
2025, hvilket er modstykket til, at flere generationer er på arbejdsmarkedet og
bidrager til finansieringen af de offentlige udgifter. Med de reformer, der er gen-
nemført på arbejdsmarkedet siden starten af 1990erne, er den strukturelle ledighed
nedbragt fra over 10 pct. af arbejdsstyrken til ca. 3,5 pct. i dag. I fremskrivningen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at oplyse den skønnede virkning af Tilbagetrækningsreformerne på hhv. arbejdsudbud, beskæftigelse, ledighed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050 og varigt, til finansministeren
2029217_0002.png
Side 2 af 3
til 2050 (og derefter) forudsættes ledigheden i gennemsnit henover konjunkturer-
ne at svare til ca. 3,5 pct. af arbejdsstyrken.
Tabel 1
Reformernes virkning på arbejdsudbud, beskæftigelse og ledighed
2018
1.000 personer*
Bruttoarbejdsstyrke
Bruttoledighed (pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Fuldtidsbeskæftigelse
15
0,0
1
13
26
0,0
1
24
42
0,0
2
41
57
0,0
2
56
79
0,0
3
78
87
0,0
3
85
93
0,0
3
91
100
0,0
4
98
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Reformeffekterne er opgjort i forhold til 2017. Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner ekskl.
orlovspersoner. *Medmindre andet er angivet. De angivne virkninger er strukturelle, dvs. ekskl. konjunktur.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.
Tilbagetrækningsreformerne har en tydelig positiv effekt på de offentlige finanser.
I 2025 øger reformerne den primære strukturelle saldo målt som andel af struktu-
relt BNP med ca. 1,5 pct.-point,
jf. tabel 2.
Det svarer til ca. 34 mia. kr. (2018-
niveau).
Tabel 2
Reformernes virkning på den primære strukturelle saldo frem mod 2025
2018
Pct. af BNP
Primær strukturel saldo
0,1
0,4
0,7
0,9
1,2
1,3
1,4
1,5
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Reformeffekterne er opgjort i forhold til 2017. Den primære strukturelle saldo opgøres ekskl. rentevirkninger.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.
Selvom der er tale om middelrette skøn for reformeffekterne, er der usikkerhed
knyttet til skønnene. Det betyder, at reformernes virkning både kan vise sig at
være større eller mindre end forudsat. Eventuelle afvigelser vil løbende blive op-
fanget i forbindelse med de økonomiske redegørelser og mellemfristede frem-
skrivninger. Det sker på linje med den løbende indarbejdelse af øvrige nye infor-
mationer.
Virkningerne af tilbagetrækningsreformerne på hhv. arbejdsudbud, ledighed, be-
skæftigelse, og strukturel saldo (inkl. rentevirkninger) i årene 2018-2060 fremgår af
figur 1 til figur 4.
Figur 4 angiver den strukturelle saldo, mens tabel 2 angiver den primære struktu-
relle saldo. Den strukturelle saldo inkluderer omkostningerne til finansiering af de
løbende underskud på den primære strukturelle saldo, der opstår, hvis Velfærdsaf-
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at oplyse den skønnede virkning af Tilbagetrækningsreformerne på hhv. arbejdsudbud, beskæftigelse, ledighed og de offentlige finanser i hvert af årene frem til 2050 og varigt, til finansministeren
2029217_0003.png
Side 3 af 3
talen fra 2006, Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011 og Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet fra 2017 ikke medtages i fremskrivningerne.
Figur 1
Strukturel fuldtidsbeskæftigelse
1.000 personer
3.500
Figur 2
Strukturelt arbejdsudbud
1.000 personer
3.500
1.000 personer
4.000
3.500
1.000 personer
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
Grundforløb
Uden reformer
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
Grundforløb
Uden reformer
500
0
Anm.: Reformeffekterne er opgjort i forhold til 2017. Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner ekskl.
orlovspersoner. Den lodrette streg angiver overgang fra historiske tal til fremskrivning.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.
Figur 3
Strukturel bruttoledighed
1.000 personer
250
1.000 personer
250
Figur 4
Strukturel saldo
Pct. af BNP
4
2
Pct. af BNP
4
2
0
-2
-4
200
150
100
50
0
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
Grundforløb
Uden reformer
200
150
100
50
0
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60
Grundforløb
Uden reformer
-6
-8
-10
-12
Anm.: Reformeffekterne er opgjort i forhold til 2017. Den lodrette streg angiver overgang fra historiske tal til
fremskrivning.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister